Juridisk rådgivning ved boligkøb – faste lave priser

juridisk rådgvivning

Hvis du står overfor at skulle købe en ny bolig eller et sommerhus, vil næste skridt ofte være, at du bliver præsenteret for et udkast til en købsaftale fra ejendomsmæglerens side.

I den forbindelse har du brug for at overveje, hvorvidt du skal optage realkreditlån og/eller banklån. Dette vil være tilfældet, medmindre du køber ejendommen kontant. Hvis du skal optage lån, bør der indføjes et forbehold for bankens godkendelse i købsaftalen, inden du underskriver.

På samme måde har du brug for at overveje, hvorvidt du har behov for juridisk rådgivning i forbindelse med købet. Hvis du undlader at gøre brug af juridisk rådgivning, står du alene med ansvaret for købet, og får dermed heller ikke en professionel rådgivers syn på sagen.

Juridisk rådgivning omfatter blandt andet følgende:

  • Juridisk gennemgang og kontrol af købsaftalen, og alle ejendommens øvrige dokumenter, såsom tingbog, servitutter, BBR, ejendomsdatarapport, eventuel tilstandsrapport, mm.
  • Tjek af forurening
  • Tjek af om der er skjult gæld
  • Tjek af om du kan tegne ordentlige forsikringer
  • Tjek af om der er skjulte forpligter overfor naboer mm
  • Bistand med skøde og tinglysning
  • Bistand med handlens øvrige papirarbejde

Hvis du ønsker at gøre brug af juridisk rådgivning, bør der indsættes forbehold for dette i købsaftalen, inden du underskriver.

Uvildig juridisk rådgivning

Vi kan hos Skøde Centret give dig 100% uvildig og specialiseret juridisk rådgivning i forbindelse med dit boligkøb.

Skøde Centret har eksistereret siden 2003. Vælger du at bruge Skøde Centrets ekspertise, drager du endvidere fordel af vores solide erfaring fra varetagelsen af mere end 10.000 boligsager.

Vælger du Skøde Centret som din juridiske repræsentant i sagen, sørger vi for at rådgive dig, og sikre dine juridiske rettigheder undervejs i sagen, og vi slipper den ikke før sagen er helt på plads.

Se hvordan sagen forløber

Er det dyrt at få rådgivning?

Det behøver ikke være dyrt af få rådgivning. Set i forhold til at du køber en ejendom til rigtig mange penge, er det ofte en god investering at sikre, at der ikke er forhold i handlen, eller på ejendommen som bevirker, at du får brug for at træde ud af handlen igen. Samtidig får du hjælp til prisforhandling, hvis der netop viser sig problemer når dokumenterne gennemgås.

Hver part skal have egen rådgiver

Ejendomsmægleren må kun varetage sælgers interesser. Du får dermed ikke rådgivning fra ejendomsmægleren, simpelthen fordi ejendomsmægleren ikke må give dig det. Du er derfor nødt til at have din egen uafhængige rådgiver med på sagen. Alternativt står du alene uden at få rådgivning og uden sikring af, at du ikke køber katten i sækken.

Husk forbehold i købsaftalen

Følgende forbehold kan bruges i købsaftalen. Du skal blot bede ejendomsmægleren indsætte teksten:

”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at Skøde Centret kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest 5 hverdage efter begge parters underskrift, kl. 16.00.”

Lovgrundlag

Juridisk rådgivning er omfattet af Lov om juridisk rådgivning.

 

Skal du købe bolig eller have skrevet et skøde, kan vi hjælpe dig hurtigt og nemt, og til en fast lav pris.

Skøde Centret har ydet specialiseret juridisk rådgivning og skødeskrivning til mere end 10.000 boligkøbere i hele Danmark siden 2003. Læs mere.