Ideel anpart er betegnelse for den andel af en ejendom, som en enkelt part i et sameje ejer selvstændigt.
Normalt anvendes denne ejerform ved tofamiliehuse, hvor hver familie har eksklusiv brugsret til en villalejlighed.
Ideelle anparter ses sjældent i andet end tofamiliehuse, da der i 1970’erne blev indført forbud mod at opdele ejendomme i flere end 2 ideelle anparter. Ved ejendomme der blev opdelt før 1970 kan der dog godt være mere end 2 ideelle anparter.
Ulemper ved at have en ideel anpart
En af de største ulemper ved at have en ideel anpart er, at det er et meget kompliceret system, som kan være vanskeligt at styre. Den anden ulempe ved at have en ideel anpart er, at det kan være vanskeligt at sælge eller udleje sin andel, da man ikke har ejerskab over hele ejendommen. Det kan derfor være nødvendigt at finde en køber eller lejer, der er villig til at binde sig på længere sigt.
Det er anbefalelsesværdigt at lave samejekontrakt
For at undgå konflikter internt i samejet anbefales det, at man ved oprettelse af et sameje om ideelle anparter laver en samejekontrakt. Dette vil sikre enighed mellem ejerne om vigtige punkter såsom: hvem der har ansvaret for ejendommen, hvilke udgifter der skal betales, hvem der har brugsretten til hvad, hvordan ejerskabet kan overdrages, samt hvilke rettigheder og forpligtelser ejerne har. Det er vigtigt, at samejekontrakten er skrevet ned, så alle ejerne er bekendt med den.