Differencerente – hvad er en differencerente?

Anvendes når et realkreditlån indfries til kurs 100 uden varsel. Betales for perioden fra indfrielsestidspunktet og indtil den obligationstermin, hvortil man kunne opsige lånet. Differencerenten skal kompensere for forskellen mellem den rente på det gamle låns obligationer, som realkreditinstituttet skal betale til obligations-ejerne, og den rente instituttet selv kan opnå ved at indsætte indfrielsesbeløbet på en konto i et pengeinstitut i samme periode (godtgørelsesrente). Beløbet kan trækkes fra i skat.