Lån hvis størrelse (hovedstol) fastsættes i obligationer.
Betegnelse bruges ofte om obligationslån med fast rente. Disse lån benyttes oftest når der er tale om større beløb i længere tid, eksempelvis ved huskøb eller ombygning.
Når lånet optages, er beløbet der udbetales beregnet på baggrund af obligationens kurs (når lånetilbuddet gives). Kursen ændrer sig i takt med markedsrenten, og det udbetalte beløb kan derfor ændre sig i forhold til det beløb der er angivet i lånetilbuddet.
Mange banker og realkreditinstitutter tilbyder fastkursaftaler på obligationslån.