Skøde Centrets pakke er normalt nok, når opgaven handler om at få udarbejdet og tinglyst et dødsboskøde, så ejendommen bliver registreret korrekt i tingbogen. Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i netop denne sagstype, og er derfor et specialiseret alternativ til en advokat som typisk også arbejder med andre fagområder. Pakken er lavet til private, der skal overtage en bolig efter dødsfald, enten som efterlevende ægtefælle, barn eller anden arving. Den omfatter den praktiske skødeskrivning, tinglysningsekspeditionen og den nødvendige håndtering af dokumenterne i forbindelse med ejendomsoverdragelsen.

I en almindelig dødsbosag skal der som udgangspunkt foreligge dokumentation fra Skifteretten, før ejendommen kan overdrages. Det kan for eksempel være en skifteretsattest eller en attest om uskiftet bo. Når grundlaget er på plads, udarbejder Skøde Centret dødsboskødet ud fra oplysningerne i sagen og sørger for, at skødet sendes til tinglysning digitalt.

Hvis der samtidig er spørgsmål om arv, skat, uenighed mellem arvinger, særeje, testamente eller andre forhold uden for selve skødet, kan der i nogle sager være behov for særskilt rådgivning. Selve skødeprocessen kan Skøde Centret normalt håndtere som en samlet løsning, så du ikke behøver en advokat ved siden af til netop tinglysningen af ejerskiftet.

Skøde Centrets alt-i-en skødepakke til dødsboskøde koster 4.950 kr. inkl. moms. Prisen dækker den samlede sagsbehandling hos Skøde Centret, herunder udarbejdelse af dødsboskøde, overdragelsesaftale hvor det er relevant, gennemgang af oplysninger, koordinering undervejs og ekspedition af skødet til tinglysning. Du betaler kun Skøde Centrets honorar, hvis sagen kan gennemføres.

Ud over prisen for skødepakken skal der normalt betales tinglysningsafgift til staten. Tinglysningsafgiften afhænger især af, hvem der overtager ejendommen. Når efterlevende ægtefælle eller registreret partner overtager ejendommen efter dødsboreglerne, betales der kun den faste tinglysningsafgift på 1.850 kr. Når et barn, flere børn eller en anden arving overtager ejendommen, skal der derimod betales almindelig skødeafgift på 1.850 kr. plus 0,6 % af det relevante afgiftsgrundlag.

Skøde Centret beregner den konkrete tinglysningsafgift som en del af sagsbehandlingen, når vi har oplysningerne om ejendommen, skifteretsattesten, ejerforholdene og overdragelsen. På den måde får du et samlet overblik over både prisen for skødepakken og den afgift, der skal betales til staten, før skødet kan blive tinglyst.

Det er uforpligtende at udfylde formularen, starte sagen, få dokumenterne udarbejdet og gennemgå udkastene.

Du bliver først endeligt forpligtet over for Skøde Centret og til at betale vores honorar, når skødet skal sendes til tinglysning. Indtil dette tidspunkt kan du stoppe sagen uden at betale vores honorar. Hvis sagen ikke kan gennemføres, betaler du heller ikke honoraret.

Når sagen er klar til tinglysning, sender vi betalingsoplysningerne. Skøde Centrets honorar og den obligatoriske tinglysningsafgift til staten skal være betalt, før skødet sendes til Tinglysningsretten. Tinglysningsafgiften er en offentlig afgift og er ikke en del af vores honorar.

At overtage ejendom ved dødsfald kan virke uoverskueligt, men vi sørger for, at det bliver en hurtig og enkel proces.

1. Du starter sagen med at bruge vores formular, så vi får de indledende informationer til sagen. Herefter vender vi tilbage hvis der mangler yderligere oplysninger.
2. Vi udarbejder de nødvendige dokumenter, så alt er juridisk korrekt.
3. Du godkender dokumenterne, og vi indhenter de nødvendige underskrifter. Hvis der er behov for rettelser eller tilføjelser til dokumenterne, sørger vi også for det uden ekstraudgifter.
4. Vi sørger for tinglysningen, så ejerskiftet bliver registreret korrekt.
5. Vi koordinerer med banken, hvis lån skal overtages eller ændres.
6. Når skødet er tinglyst, sender vi en kopi til dig som dokumentation.
7. Vi gemmer sagen i 10 år, så du altid kan få adgang til dine dokumenter.
8. Vi guider dig hele vejen – du skal blot godkende dokumenterne.

Selve udarbejdelsen af dødsboskøde og relevante dokumenter kan normalt ske hurtigt, når Skøde Centret har modtaget alle nødvendige oplysninger. I mange sager kan udkast til skøde og overdragelsesaftale sendes til godkendelse næste hverdag efter, at de sidste oplysninger er modtaget. Tidsforløbet afhænger dog af, om dokumenterne fra Skifteretten er klar, om ejerforholdene er enkle, og om banken skal inddrages.

Når dokumenterne er godkendt og underskrevet, kan skødet sendes til tinglysning. Tinglysningsrettens behandlingstid kan variere. I mange almindelige sager sker tinglysningen inden for kort tid, men der kan gå længere tid, hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål, hvis der mangler bilag, eller hvis der er forhold i tingbogen, som skal afklares.

Hvis der er lån, pant eller bankgodkendelse involveret, kan banken også påvirke tidsplanen. Nogle banker skal godkende, at en arving eller efterlevende ægtefælle overtager ejendommen eller gælden. Skøde Centret kan koordinere med banken som en del af processen, så skødet, låneforholdene og tinglysningen hænger praktisk sammen.

Kommunikationen med Skøde Centret foregår normalt via mail og telefon. Du behøver ikke møde fysisk op på et kontor, fordi sagen kan håndteres digitalt. Oplysningerne sendes elektronisk, dokumenterne udarbejdes digitalt, og skødet tinglyses via den digitale tinglysning. Det gør processen enkel, også hvis arvingerne bor forskellige steder i landet.

Du får en fast kontaktperson, som følger sagen fra start til slut. Det betyder, at du ved, hvem du kan skrive eller ringe til, hvis du har spørgsmål til dokumenterne, underskrift, tinglysning, bank eller det videre forløb. Kontaktpersonen gennemgår sagen, indhenter de nødvendige oplysninger og sørger for, at dokumenterne bliver sendt videre på det rette tidspunkt.

Når der er noget, du skal tage stilling til, får du besked. Det kan for eksempel være godkendelse af udkast, underskrift med MitID, betaling af tinglysningsafgift eller fremsendelse af et dokument fra Skifteretten. Når sagen er afsluttet, sender Skøde Centret dokumentation for tinglysningen, så du kan se, at ejerskiftet er registreret i tingbogen.

Skøde Centret er en specialiseret juridisk virksomhed, der siden 2003 har arbejdet med skøder, tinglysning og ejendomsoverdragelser. Når du bruger Skøde Centret til et dødsboskøde, bliver sagen håndteret af medarbejdere, der arbejder med denne type dokumenter til daglig. Det giver en praktisk og rutineret proces, hvor skødet udarbejdes ud fra oplysningerne fra Skifteretten, tingbogen og den konkrete overdragelse.

Sikkerheden ligger blandt andet i, at sagen gennemgås, før skødet sendes til tinglysning. Der skal være sammenhæng mellem skifteretsattesten, ejendommens registrering i tingbogen, de personer der underskriver, og den ejer eller de ejere, som skal registreres fremover. Hvis noget mangler eller ikke stemmer, bliver det afklaret, før sagen går videre.

Skøde Centret har også ansvarsforsikring og gemmer afsluttede sager i 10 år efter almindelige procedurer for overdragelse af fast ejendom. Du får dermed både en digital og personlig proces, hvor dokumenterne håndteres professionelt, og hvor du efterfølgende kan få adgang til sagens materiale, hvis du får brug for det.

For at starte sagen skal Skøde Centret bruge de grundlæggende oplysninger om ejendommen, dødsboet og den person eller de personer, der skal overtage boligen. Det omfatter normalt ejendommens adresse, oplysninger om afdøde, oplysninger om arvinger eller efterlevende ægtefælle og en beskrivelse af, hvem der skal stå som ejer fremover. Hvis ejendommen skal overtages af flere personer, skal vi også kende de ønskede ejerandele.

Derudover skal vi vide, hvordan boet behandles. Det kan for eksempel være privat skifte, bobestyrerbo, uskiftet bo eller ægtefælleudlæg. Den oplysning har betydning for, hvem der kan underskrive, og hvilken dokumentation der skal bruges ved tinglysningen. Hvis der allerede foreligger skifteretsattest, attest om uskiftet bo eller anden dokumentation fra Skifteretten, kan den sendes til os med det samme.

Vi skal også bruge oplysninger om eventuelle lån, bank, pant og overdragelsesvilkår. Hvis én arving skal købe de andre ud, eller hvis der skal ske betaling mellem arvinger, skal vi kende hovedvilkårene. Når sagen er oprettet, giver Skøde Centret besked, hvis der mangler oplysninger, før dokumenterne kan udarbejdes.

De vigtigste dokumenter er normalt skifteretsattesten eller anden attest fra Skifteretten, som viser, hvem der kan råde over dødsboet. Ved uskiftet bo kan det være en attest om uskiftet bo. Ved privat skifte kan det være en skifteretsattest, der viser, hvem arvingerne er, og hvem der har kompetence til at handle på boets vegne. Ved bobestyrerbo skal bobestyrerens rolle fremgå.

Hvis der er en boopgørelse, overdragelsesaftale, arveudlæg, aftale mellem arvingerne eller anden dokumentation for, hvem der skal overtage ejendommen, kan disse dokumenter også være relevante. Det samme gælder oplysninger om ejendommens værdi, overtagelsesdag, betaling mellem arvinger, lån, bankforhold og eventuelle fuldmagter. Skøde Centret bruger dokumenterne til at sikre, at dødsboskødet stemmer med grundlaget for overdragelsen.

Du behøver ikke selv vide præcist, hvilke bilag der skal bruges, før du starter sagen. Når du har sendt de dokumenter, du allerede har, gennemgår Skøde Centret materialet og fortæller, om der mangler noget. Manglende bilag kan ofte fremskaffes undervejs, men skødet kan først tinglyses, når Tinglysningsretten har det nødvendige grundlag.

Ja, der skal som udgangspunkt foreligge dokumentation fra Skifteretten, før et dødsboskøde kan tinglyses. Skifteretsattesten viser, hvem der har ret til at disponere over dødsboet, og hvem der kan underskrive eller medvirke til overdragelsen af ejendommen. Uden et sådant grundlag kan Tinglysningsretten normalt ikke registrere ejerskiftet i tingbogen.

Skifteretsattesten fungerer som forbindelsen mellem dødsfaldet og den videre overdragelse af ejendommen. Den dokumenterer, om boet behandles som privat skifte, bobestyrerbo, uskiftet bo eller på en anden måde. Det har betydning for, hvem der kan handle på boets vegne, og hvordan dødsboskødet skal udformes. Hvis der er tale om uskiftet bo, kan en attest om uskiftet bo i nogle sager være det relevante dokument.

Skøde Centret kan godt starte sagen, før skifteretsattesten er modtaget, men selve tinglysningen må vente, indtil dokumentationen er klar. Når attesten foreligger, gennemgår vi den sammen med tingbogsoplysningerne og udarbejder eller færdiggør skødet, så det kan sendes korrekt til Tinglysningsretten.

Ja, sagen kan normalt startes, før skifteretsattesten er modtaget. Skøde Centret kan oprette sagen, indsamle de foreløbige oplysninger og forberede processen, mens du afventer dokumentet fra Skifteretten. Det kan være praktisk, hvis du allerede ved, hvem der skal overtage ejendommen, eller hvis arvingerne er enige om den planlagte overdragelse.

Selvom sagen kan startes tidligt, kan skødet som udgangspunkt ikke tinglyses, før skifteretsattesten eller den relevante attest fra Skifteretten foreligger. Tinglysningsretten skal kunne se, hvem der har ret til at disponere over boet, og hvem der kan underskrive på vegne af dødsboet. Skifteretsattesten er derfor et centralt bilag i tinglysningssagen.

Ved at starte sagen tidligt kan du få afklaret, hvilke oplysninger der mangler, hvordan dokumenterne skal udformes, og om banken skal inddrages. Når skifteretsattesten kommer, kan processen ofte fortsætte mere smidigt, fordi de øvrige oplysninger allerede er samlet. Skøde Centret giver besked, hvis der er noget i attesten, der kræver ændringer i skødet.

Skifteretsattesten kommer fra Skifteretten og dokumenterer, hvem der kan råde over boet. Et dødsboskøde registrerer selve ejerskiftet i tingbogen og anmeldes til Tinglysningsretten som et endeligt skøde.

Den almindelige digitale dokumenttype »Skifteretsattest« blev afskaffet i 2022. Ved udlæg til arvinger bruges derfor et endeligt skøde med Skifterettens dokumentation som bilag. For en efterlevende ægtefælle findes den særlige dokumenttype »Skifteretsattest Ægtefælle« i de skifteformer, hvor betingelserne er opfyldt.

»Arveudlægsskøde« er en tidligere betegnelse for et skøde, hvor en ejendom udlægges fra et dødsbo til en arving. Tinglysningsretten bruger nu dokumenttypen »Endeligt skøde« til denne registrering. »Dødsboskøde« bruges fortsat som en almindelig betegnelse for skødet i en dødsbosag.

Skødet skal vise, hvem der overtager ejendommen, ejerandelene og overdragelsens grundlag. Skifterettens dokumentation vedhæftes, så Tinglysningsretten kan kontrollere, hvem der kan disponere på boets vegne.

Et dødsboskøde er normalt nødvendigt, når en ejendom eller en ejerandel skal udlægges fra dødsboet til et barn, en anden arving eller flere arvinger. Hos Tinglysningsretten anmeldes dokumentet som et endeligt skøde.

Hvis dødsboet sælger direkte til en ekstern køber, bruges et almindeligt endeligt skøde fra boet til køberen. En efterlevende ægtefælle kan i visse tilfælde i stedet bruge dokumenttypen »Skifteretsattest Ægtefælle«. Den rigtige løsning afhænger af skifteformen og det ejerforhold, der skal registreres.

Dokumenttypen »Skifteretsattest Ægtefælle« kan bruges, når en efterlevende ægtefælle har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg eller boudlæg, når boet behandles som forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving, eller når ægtefællen sidder i uskiftet bo.

I andre dødsbosituationer anvendes normalt et endeligt skøde. Skøde Centret kontrollerer skifteformen, attesten og tingbogen, før den korrekte anmeldelse sendes.

Ja, i visse tilfælde. Dokumenttypen »Skifteretsattest Ægtefælle« kan bruges ved ægtefælleudlæg, boudlæg, forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving eller uskiftet bo, hvis Skifterettens dokumentation og tingbogens oplysninger opfylder betingelserne.

I andre situationer skal der bruges et endeligt skøde. Skøde Centret vurderer dokumenttypen ud fra attesten, skifteformen og den nuværende registrering i tingbogen.

Ja. Når Skifteretten har udleveret boet til uskiftet bo, kan den efterlevende ægtefælle normalt registreres som ejer af afdødes andel med dokumenttypen »Skifteretsattest Ægtefælle«. Attesten om uskiftet bo vedhæftes som dokumentation.

Tinglysningen ændrer ejerregistreringen, men ændrer ikke automatisk hæftelsen for lån. Eventuelle låneændringer skal aftales med banken eller realkreditinstituttet.

Ja. Hvis Skifterettens attest viser, at ejendommen eller afdødes andel er udlagt til den efterlevende ægtefælle, kan registreringen normalt ske med dokumenttypen »Skifteretsattest Ægtefælle«.

Hvis sagen ikke opfylder betingelserne for denne dokumenttype, anvendes et endeligt skøde. Skøde Centret kontrollerer attesten og tingbogen, før anmeldelsen sendes.

Ja, et barn kan normalt overtage en ejendom fra et dødsbo, hvis boets behandling og arvingernes aftale giver grundlag for det. Overdragelsen tinglyses med et endeligt skøde, som ofte omtales som et dødsboskøde eller arveudlægsskøde.

Der skal blandt andet tages stilling til værdi, overtagelsesdag, betaling, gæld, lån og udgifter frem til overtagelsen. En overdragelsesaftale er normalt relevant, hvis vilkårene skal fastlægges mellem barnet, boet og eventuelle øvrige arvinger. Banken skal godkende en gældsovertagelse eller ny finansiering.

Ja, flere børn kan normalt overtage en ejendom sammen fra et dødsbo, hvis det passer med arveforholdene, skifteretsattesten og den aftale, arvingerne indgår. I så fald skal dødsboskødet angive, hvem der skal stå som ejere, og hvilke ejerandele hver person skal have. Ejerandelene bliver registreret i tingbogen, når skødet tinglyses.

Hvis børnene skal eje ejendommen i lige store andele, er det ofte enkelt at beskrive i skødet. Hvis ejerandelene ikke skal være lige store, skal fordelingen fremgå klart. Det kan for eksempel være relevant, hvis én arving betaler mere, overtager mere gæld eller skal have en større del af ejendommen. Vilkårene bør normalt beskrives i en overdragelsesaftale, så der er klarhed om betaling, overtagelsesdag, udgifter og ansvar.

Fælles ejerskab kræver også praktiske overvejelser. Børnene skal typisk være enige om brug, drift, udgifter, forsikring, lån og et eventuelt senere salg. Skøde Centret kan hjælpe med selve skødet, tinglysningen og overdragelsesaftalen, så ejerskabet bliver registreret korrekt fra starten.

Ja, én arving kan normalt overtage ejendommen og købe de andre arvinger ud, hvis arvingerne er enige, og boets behandling giver mulighed for det. Overdragelsen sker typisk ved et dødsboskøde, hvor den pågældende arving bliver registreret som ejer i tingbogen. De øvrige arvinger modtager i stedet betaling eller bliver kompenseret som en del af boets fordeling.

I denne type sag skal der være klare vilkår for overdragelsen. Det gælder blandt andet ejendommens værdi, overtagelsesdag, betaling til de øvrige arvinger, overtagelse af gæld, tinglysningsafgift, eventuelle lån og fordeling af udgifter frem til overtagelsesdagen. En overdragelsesaftale er normalt relevant, fordi den samler vilkårene mellem arvingerne og gør det tydeligt, hvad der er aftalt.

Hvis arvingen skal overtage eksisterende lån eller optage nyt lån for at betale de andre ud, skal banken som regel inddrages. Skøde Centret kan koordinere med banken og udarbejde de dokumenter, der skal bruges til tinglysningen. Når skødet er underskrevet og tinglyst, står arvingen som ejer i tingbogen.

Ja, i nogle sager kan dødsboet sælge ejendommen direkte videre til en ekstern køber, uden at arvingerne først får ejendommen tinglyst til sig selv. Det afhænger af boets behandling, skifteretsattesten og hvem der har ret til at underskrive på dødsboets vegne. Hvis dødsboet står som sælger, kan salget gennemføres direkte fra boet til køberen.

Det er en anden situation end den, hvor en arving selv skal overtage ejendommen. Hvis arvingerne blot vil sælge boligen ud af boet, kan der typisk laves et almindeligt skøde fra dødsboet til køberen, hvor skifteretsattesten bruges som dokumentation for, hvem der kan underskrive. Hvis en arving først overtager ejendommen og derefter sælger den videre, kan der derimod være behov for to tinglysninger.

Den mest hensigtsmæssige løsning afhænger af, hvad arvingerne ønsker, og hvordan handlen er aftalt. Skøde Centret kan hjælpe med at afklare, om der skal laves dødsboskøde til en arving, eller om ejendommen kan overdrages direkte fra dødsboet til en tredjemand.

Ja, en arving kan normalt overtage en ejerandel af ejendommen, hvis arvingerne er enige, og overdragelsen passer med boets dokumenter. Det kan for eksempel være relevant, hvis en arving kun skal overtage afdødes andel, hvis flere arvinger skal eje ejendommen sammen, eller hvis en arving skal indtræde som medejer sammen med en efterlevende ægtefælle.

Dødsboskødet skal angive den ejerandel, som arvingen skal registreres med i tingbogen. Ejerandelen beskrives normalt som en brøk eller procentdel, så det er tydeligt, hvor stor del af ejendommen arvingen ejer. Hvis ejendommen allerede har flere ejere, skal skødet kun håndtere den andel, der faktisk overdrages fra dødsboet.

Ved overtagelse af en ejerandel skal der også tages stilling til værdi, betaling, gæld, lån og eventuelle fælles udgifter. Hvis flere personer skal eje ejendommen sammen efter overdragelsen, kan en overdragelsesaftale være relevant, fordi den beskriver de praktiske vilkår. Skøde Centret udarbejder skødet, så ejerandelen bliver registreret korrekt i tingbogen.

Om alle arvinger skal underskrive dødsboskødet afhænger af boets behandling, skifteretsattesten og hvem der har ret til at disponere over ejendommen. Ved privat skifte skal arvingerne som udgangspunkt medvirke, medmindre én person har fået fuldmagt til at handle på deres vegne. Ved bobestyrerbo er det normalt bobestyreren, der underskriver på vegne af boet.

Hvis en arving overtager ejendommen fra boet, skal den nye ejer normalt også underskrive som erhverver. Hvis flere arvinger overtager ejendommen sammen, skal de som udgangspunkt underskrive som nye ejere. Hvis én arving køber de andre ud, kan der være behov for underskrifter fra både den arving, der overtager, og de personer, der disponerer på boets vegne.

Skøde Centret gennemgår skifteretsattesten og vurderer, hvem der skal underskrive i den konkrete sag. Hvis der bruges fuldmagt, skal fuldmagten være egnet til tinglysning. Når dokumenterne er klar, får de relevante parter besked om, hvordan de skal underskrive, og om underskriften kan ske digitalt med MitID.

Ja, hvis boet behandles som bobestyrerbo, vil bobestyreren normalt skulle underskrive skødet på vegne af dødsboet. Bobestyreren er den person, der har kompetence til at behandle boet og disponere over boets aktiver inden for rammerne af bobehandlingen. Når en ejendom skal overdrages fra et bobestyrerbo, skal Tinglysningsretten kunne se, at bobestyreren har den nødvendige legitimation.

Skifteretsattesten eller anden dokumentation fra Skifteretten viser, at der er udpeget en bobestyrer. Den dokumentation bruges som bilag eller grundlag i tinglysningssagen. Hvis en arving, ægtefælle eller tredjemand skal være ny ejer, skal skødet samtidig underskrives af den nye ejer eller de nye ejere, afhængigt af hvordan overdragelsen er opbygget.

Skøde Centret kontrollerer, om boet er et bobestyrerbo, og hvem der skal underskrive. Vi sørger for, at skødet udformes, så bobestyrerens rolle fremgår korrekt, og at de rette bilag sendes med til Tinglysningsretten. Det gør processen mere enkel for både bobestyrer, arvinger og den nye ejer.

Ja, der kan normalt bruges tinglysningsfuldmagt, hvis en person ikke selv kan underskrive skødet digitalt, eller hvis én person skal underskrive på vegne af en anden. En tinglysningsfuldmagt bruges specifikt til tinglysning og skal give fuldmagtshaveren ret til at underskrive det relevante dokument. Den kan være nyttig, hvis en arving bor i udlandet, mangler MitID eller af praktiske grunde ikke kan underskrive selv.

Fuldmagten skal passe til den konkrete tinglysning. Den skal derfor beskrive, hvilken ejendom og hvilken disposition fuldmagten vedrører. Hvis fuldmagten er for bred, for uklar eller ikke opfylder tinglysningskravene, kan Tinglysningsretten stille spørgsmål eller kræve yderligere dokumentation. Det er derfor ikke altid nok med en almindelig fuldmagt, der kun handler om boets praktiske behandling.

Skøde Centret kan hjælpe med at vurdere, om der skal bruges tinglysningsfuldmagt, og hvordan den skal indgå i sagen. Når fuldmagten er på plads, kan skødet underskrives på vegne af den relevante part og sendes til tinglysning sammen med de øvrige dokumenter.

Hvem der kan underskrive på vegne af dødsboet afhænger af, hvordan boet behandles. Ved privat skifte er det som udgangspunkt arvingerne, der kan disponere over boet i fællesskab, medmindre de har givet fuldmagt til én person. Ved bobestyrerbo er det normalt bobestyreren, der underskriver på boets vegne. Ved uskiftet bo kan den efterlevende ægtefælle have den relevante rådighed, afhængigt af attesten fra Skifteretten.

Skifteretsattesten er det centrale dokument, fordi den viser, hvem der har kompetence til at handle for boet. Tinglysningsretten bruger dokumentationen til at kontrollere, at skødet er underskrevet af de rette personer. Hvis en person underskriver via fuldmagt, skal fuldmagten også kunne dokumentere retten til at underskrive for den pågældende part.

Skøde Centret gennemgår skifteretsattesten, eventuelle fuldmagter og tingbogen, før skødet sendes til underskrift. Vi giver besked om, hvem der skal underskrive som boets repræsentant, og hvem der skal underskrive som ny ejer. Det gør underskriftsprocessen mere overskuelig for arvingerne.

Hvis en arving bor i udlandet, kan sagen ofte stadig gennemføres digitalt eller ved brug af fuldmagt. Det afhænger af, om arvingen har MitID, og om vedkommende kan underskrive digitale tinglysningsdokumenter. Hvis arvingen har MitID og kan tilgå den digitale tinglysning, kan underskriften ofte ske uden fysisk fremmøde i Danmark.

Hvis arvingen ikke har MitID eller ikke kan underskrive digitalt, kan der i mange sager bruges en tinglysningsfuldmagt. Fuldmagten giver en anden person ret til at underskrive på arvingens vegne i den konkrete tinglysningssag. Fuldmagten skal være korrekt udformet og underskrevet, så Tinglysningsretten kan acceptere den som grundlag for underskriften.

Der kan være ekstra praktiske trin, hvis dokumenter skal underskrives i udlandet, eller hvis der skal bruges legitimation, notarbekræftelse eller anden dokumentation. Det afhænger af landet og den konkrete sag. Skøde Centret hjælper med at afklare den praktiske løsning, så skødet kan underskrives og tinglyses, selvom en arving ikke opholder sig i Danmark.

Hvis en arving ikke har MitID, kan sagen ofte løses ved brug af en tinglysningsfuldmagt eller en anden underskriftsløsning, der passer til den konkrete tinglysning. MitID er den normale måde at underskrive digitale skøder på, men det er ikke altid muligt for alle parter. Det gælder for eksempel personer bosat i udlandet eller personer, der af andre grunde ikke kan bruge digital underskrift.

En tinglysningsfuldmagt kan give en anden person ret til at underskrive skødet på arvingens vegne. Fuldmagten skal være tydelig og vedrøre den konkrete ejendom og den konkrete overdragelse. Tinglysningsretten skal kunne se, at fuldmagtshaveren har ret til at underskrive skødet for den arving, der ikke selv bruger MitID.

Skøde Centret vurderer, hvilken løsning der kan bruges i sagen. Vi oplyser, hvilke dokumenter der skal underskrives, og hvordan fuldmagten skal håndteres. Når fuldmagten eller den alternative dokumentation er på plads, kan sagen fortsætte, uden at arvingen nødvendigvis skal møde fysisk op.

Ja, en sag om dødsboskøde kan normalt klares online uden fysisk møde. Skøde Centret håndterer sagen digitalt via mail, telefon og den digitale tinglysning. Du udfylder først formularen online, hvorefter vi kontakter dig, hvis der mangler oplysninger eller dokumenter. De relevante dokumenter kan som regel sendes til os elektronisk.

Når skøde, overdragelsesaftale og eventuelle bilag er klar, sender vi dokumenterne til gennemgang. Du kan læse dem hjemmefra og stille spørgsmål, før de underskrives. Selve underskriften sker normalt digitalt med MitID. Hvis en part ikke kan bruge MitID, undersøger vi, om der kan bruges tinglysningsfuldmagt eller en anden løsning, der passer til sagen.

Den digitale proces gør det muligt at gennemføre sagen, selvom arvinger, ægtefælle eller andre parter bor forskellige steder. Det fysiske fremmøde erstattes af digital dokumenthåndtering og løbende personlig kontakt. Når skødet er tinglyst, sender Skøde Centret dokumentation for registreringen i tingbogen.

Nej, alle parter behøver normalt ikke være i Danmark for at underskrive et dødsboskøde. Hvis parterne har MitID og kan tilgå den digitale tinglysning, kan underskrift ofte ske digitalt, uanset hvor de opholder sig. Det gælder både arvinger, efterlevende ægtefælle og andre personer, der skal medvirke til skødet.

Hvis en part bor i udlandet og ikke har MitID, kan der i mange sager bruges en tinglysningsfuldmagt. Fuldmagten giver en anden person ret til at underskrive det konkrete tinglysningsdokument på vegne af den pågældende part. Fuldmagten skal være præcis, så den dækker den ejendom og den overdragelse, sagen handler om.

Der kan være ekstra krav til dokumentation, når en part bor uden for Danmark. Det kan for eksempel handle om legitimation, korrekt underskrift eller bekræftelse af fuldmagt. Skøde Centret gennemgår situationen og oplyser, hvilken løsning der kan bruges, så sagen kan komme videre uden et fysisk møde i Danmark.

Et dødsboskøde kan kun underskrives, hvis de nødvendige parter medvirker, eller hvis en person har gyldig fuldmagt til at underskrive på deres vegne. Arvingerne behøver ikke nødvendigvis have direkte kontakt med hinanden undervejs, men der skal være et klart grundlag for overdragelsen. Skifteretsattesten, eventuelle fuldmagter og aftaler mellem arvingerne skal vise, hvem der kan disponere over ejendommen.

Hvis arvingerne er enige om selve overdragelsen, men ikke ønsker at kommunikere direkte, kan sagen ofte håndteres praktisk gennem mail, digital underskrift og en fast kontaktperson hos Skøde Centret. Vi sender dokumenter til de relevante personer og indhenter underskrifter efter den løsning, der passer til sagen. På den måde kan processen holdes saglig og enkel.

Hvis uenigheden betyder, at en arving ikke vil medvirke, eller at der ikke er enighed om vilkår, kan skødet normalt ikke tinglyses på det ønskede grundlag. I sådanne sager skal uenigheden først afklares, eventuelt gennem boets behandling, bobestyrer eller særskilt rådgivning.

Sagen kan som udgangspunkt ikke gennemføres som en almindelig frivillig overdragelse, hvis en arving, der skal medvirke, ikke vil underskrive. Ved privat skifte skal arvingerne normalt handle i fællesskab, medmindre der foreligger en gyldig fuldmagt, eller en anden person har ret til at disponere over boet. Tinglysningsretten skal kunne se, at skødet er underskrevet af de rette personer.

Hvis den pågældende arving allerede har givet fuldmagt, kan sagen muligvis fortsætte uden arvingens direkte underskrift på selve skødet. Fuldmagten skal dog dække den konkrete overdragelse og kunne bruges ved tinglysning. Hvis der er udpeget en bobestyrer, kan bobestyreren i mange sager være den, der underskriver på boets vegne, afhængigt af bobehandlingen.

Hvis en arving ikke vil underskrive, fordi der er uenighed om ejendommens værdi, betaling, overtagelsesdag eller fordeling af boet, skal uenigheden afklares, før skødet kan sendes til tinglysning. Skøde Centret kan håndtere skøde og tinglysning, når der foreligger et klart og gennemførligt grundlag.

Hvis arvingerne ikke kan blive enige om vilkårene for overdragelsen, kan dødsboskødet normalt ikke færdiggøres og tinglyses som planlagt. Skødet skal bygge på en aftale eller et grundlag, der klart viser, hvem der skal overtage ejendommen, til hvilken værdi, på hvilken overtagelsesdag og på hvilke økonomiske vilkår. Uden enighed kan dokumenterne ikke afspejle en fælles beslutning.

Uenighed kan for eksempel handle om ejendommens værdi, om én arving må købe de andre ud, hvem der skal betale tinglysningsafgift, hvem der overtager lån, eller hvordan udgifter frem til overtagelsesdagen skal fordeles. I sådanne sager kan boets behandling få betydning. Hvis boet behandles af bobestyrer, kan bobestyreren have en rolle i at føre sagen videre efter reglerne for bobestyrerbehandling.

Skøde Centret kan udarbejde skødet og overdragelsesaftalen, når vilkårene er afklaret. Hvis uenigheden handler om arveret, fordeling af boet eller konflikt mellem arvinger, kan der være behov for særskilt juridisk rådgivning, før skødesagen kan fortsætte.

Boopgørelsen behøver ikke altid være endeligt færdig, før et dødsboskøde kan tinglyses, men det afhænger af den konkrete sag. Der skal foreligge et tilstrækkeligt grundlag for overdragelsen, herunder dokumentation fra Skifteretten og klare oplysninger om, hvem der skal overtage ejendommen. Hvis ejendommens værdi, ejerandele eller økonomiske vilkår først fastlægges i boopgørelsen, kan den være nødvendig for skødet.

I nogle sager er arvingerne enige om ejendommens overdragelse, selvom den samlede boopgørelse endnu ikke er afsluttet. Her kan dødsboskødet muligvis udarbejdes på baggrund af skifteretsattest, aftale mellem arvingerne og oplysninger om ejendommens værdi. Hvis der er usikkerhed om værdien eller fordelingen, kan sagen skulle vente, indtil grundlaget er mere klart.

Skøde Centret vurderer, hvilke dokumenter der skal bruges i netop din sag. Hvis boopgørelsen mangler, undersøger vi, om sagen alligevel kan forberedes, eller om tinglysningen bør afvente yderligere dokumentation. Skødet skal kunne stå på et sikkert grundlag, når det sendes til Tinglysningsretten.

Ja, skødet kan i nogle sager laves, selvom arvingerne kun er enige om ejendommen og ikke om hele boet. Det kræver, at enigheden om ejendommen er tydelig nok til, at skødet kan udarbejdes og underskrives korrekt. Der skal blandt andet være klarhed om, hvem der overtager ejendommen, hvilken værdi der lægges til grund, og om der skal ske betaling eller gældsovertagelse.

Hvis ejendommen kan behandles som et særskilt punkt i boet, og de nødvendige parter kan underskrive, kan sagen ofte fortsætte. Det kan for eksempel være relevant, hvis en arving skal overtage boligen, mens andre dele af boet først afsluttes senere. Skødet må dog ikke stride mod skifteretsattesten, boets behandling eller den senere boopgørelse.

Skøde Centret kan forberede skødet og eventuelt en overdragelsesaftale, når vilkårene for ejendommen er afklaret. Hvis uenigheden om resten af boet gør det uklart, hvem der må disponere, eller hvordan ejendommens værdi skal behandles, kan skødet skulle vente.

Der bør normalt laves en overdragelsesaftale mellem arvingerne, når en arving overtager ejendommen, når flere arvinger skal eje ejendommen sammen, eller når én arving køber de andre ud. Dødsboskødet registrerer ejerskiftet i tingbogen, mens overdragelsesaftalen beskriver de praktiske og økonomiske vilkår mellem parterne.

En overdragelsesaftale kan blandt andet beskrive ejendommens værdi, overtagelsesdag, betaling til boet eller de øvrige arvinger, overtagelse af gæld, fordeling af udgifter, tinglysningsafgift og eventuelle særlige vilkår. Det giver et samlet dokument, som viser, hvad arvingerne har aftalt om selve overdragelsen. Det kan være nyttigt, hvis der senere opstår spørgsmål om, hvem der skulle betale hvad.

Skøde Centrets pakke indeholder en skræddersyet overdragelsesaftale, hvor det er relevant for sagen. Det betyder, at skødet ikke står alene, hvis der også er behov for at beskrive vilkårene bag overdragelsen. Aftalen tilpasses den konkrete sag og de oplysninger, arvingerne giver.

En overdragelsesaftale ved dødsboskøde bør normalt indeholde de centrale vilkår for, hvordan ejendommen overdrages fra dødsboet til den nye ejer. Det omfatter typisk ejendommens adresse, parterne i aftalen, overtagelsesdag, ejendommens værdi, betaling, ejerandele og en beskrivelse af, om den nye ejer overtager gæld eller andre forpligtelser knyttet til ejendommen.

Aftalen kan også beskrive, hvem der betaler tinglysningsafgift, hvem der betaler Skøde Centrets honorar, og hvordan løbende udgifter fordeles frem til overtagelsesdagen. Det kan for eksempel være ejendomsskat, husforsikring, fællesudgifter, grundejerforening, ejerforening og terminsydelser. Hvis der er et indestående på ejendomsskattekontoen, kan det også beskrives i aftalen.

Overdragelsesaftalen skal passe til skødet og den dokumentation, der kommer fra Skifteretten. Skøde Centret udarbejder aftalen ud fra de konkrete oplysninger i sagen, så vilkårene bliver beskrevet i et klart sprog. Aftalen bruges ikke i stedet for skødet, men som et supplement til den tinglyste ejerændring.

Ja, I kan som udgangspunkt selv aftale overtagelsesdatoen, når en ejendom overdrages fra et dødsbo. Datoen skal dog passe med boets behandling, arvingernes aftale, eventuel bankgodkendelse og de dokumenter, der ligger til grund for dødsboskødet. Hvis overdragelsen sker som led i en boopgørelse, bør datoen også stemme med den måde, ejendommen indgår i boet på.

Overtagelsesdatoen kan være den dag, hvor arvingen eller ægtefællen faktisk overtager ansvaret for ejendommen. Den kan også vælges af praktiske grunde, for eksempel månedsskifte, en bestemt terminsdag eller en dato, hvor banken har låneforholdene klar. Hvis flere arvinger er involveret, bør alle relevante parter være enige om datoen, fordi den ofte har økonomisk betydning.

Skøde Centret kan indsætte den aftalte overtagelsesdato i overdragelsesaftalen og sikre, at den hænger sammen med skødet. Hvis datoen giver problemer i forhold til tinglysning, bank eller dokumentation fra Skifteretten, får I besked, så den kan tilpasses, før dokumenterne underskrives.

Værdien af ejendommen ved dødsboskøde fastsættes ud fra den konkrete overdragelse og de oplysninger, der bruges i dødsboet. Det kan være en værdi fra boopgørelsen, en aftalt overdragelsessum, en offentlig vurdering eller en vurdering af markedsværdien. Hvilken værdi der skal bruges, afhænger af, hvem der overtager ejendommen, og hvordan overdragelsen er aftalt.

Hvis én arving overtager ejendommen og køber de andre ud, skal værdien normalt afspejle den aftale, arvingerne har indgået. Hvis ejendommen udlægges som arv, kan værdien hænge sammen med boopgørelsen. Hvis der skal beregnes tinglysningsafgift, kan ejendommens værdi også have betydning for, hvilken afgift der skal betales til staten.

Skøde Centret fastsætter ikke en markedsværdi som ejendomsmægler eller vurderingssagkyndig, men vi bruger de oplysninger og dokumenter, der foreligger i sagen, til at udarbejde skødet korrekt. Hvis værdien er usikker, eller hvis der kan være skattemæssige spørgsmål, kan det afhænge af boets konkrete forhold og eventuel rådgivning fra revisor, bobestyrer eller Skattestyrelsen.

Om der skal bruges boopgørelsesværdi, offentlig vurdering eller markedsværdi afhænger af, hvad værdien skal bruges til. Ved selve aftalen mellem arvingerne kan boopgørelsesværdien eller en aftalt overdragelsesværdi være relevant. Ved beregning af tinglysningsafgift kan der være særlige afgiftsmæssige regler for, hvilken værdi der skal lægges til grund.

Hvis et barn overtager ejendommen fra dødsboet, kan værdien have betydning for arvefordeling, betaling til andre arvinger og tinglysningsafgift. Hvis efterlevende ægtefælle overtager ejendommen, kan beregningen være anderledes. Hvis ejendommen har en offentlig vurdering, kan den indgå som reference, men den er ikke altid alene afgørende for den værdi, parterne bruger i aftalen.

Skøde Centret gennemgår oplysningerne i sagen og bruger den værdi, der passer til skødet og tinglysningen. Skøde Centret sørger for den tinglysningsmæssige håndtering af skødet.

Afgiften afhænger af, hvem der overtager, og hvilken tinglysningsregel overdragelsen falder under. En efterlevende ægtefælles adkomst efter dødsfald kan normalt tinglyses for den faste afgift på 1.850 kr.

Ved udlæg til et barn eller en anden arving beregnes afgiften som udgangspunkt efter de almindelige skøderegler: 1.850 kr. plus 0,6 % af afgiftsgrundlaget. For en ejerbolig i en handel, der ikke sker mellem uafhængige parter, kan afgiftsgrundlaget mindst være 80 % af den relevante offentlige vurdering. For visse ældre vurderinger gælder en overgangsregel på 85 %. For andre ejendomstyper kan ejendommens skønnede handelsværdi være afgørende. Afgiften beregnes kun af den andel, der overdrages.

Der betales normalt kun den faste afgift på 1.850 kr., når en efterlevende ægtefælle får adkomst til ejendommen efter reglerne om arv, uskiftet bo eller ægtefælleudlæg, og betingelserne er opfyldt.

Et udlæg til et barn eller en anden arving er som udgangspunkt omfattet af den almindelige faste og variable skødeafgift.

Der skal som udgangspunkt betales variabel afgift på 0,6 % ud over den faste afgift på 1.850 kr., når ejendommen udlægges til et barn, en anden arving eller en modtager, som ikke er omfattet af den særlige regel for efterlevende ægtefæller.

Afgiftsgrundlaget afhænger af ejendomstype, overdragelsens værdi og den offentlige vurdering. Skøde Centret beregner beløbet for den konkrete ejerandel som en del af sagen.

Hvem der betaler tinglysningsafgiften, afhænger af den aftale, parterne indgår. I mange sager betaler den person, der overtager ejendommen, afgiften. Det kan være efterlevende ægtefælle, et barn eller en arving, der bliver ny ejer. I andre sager aftaler arvingerne, at afgiften betales af dødsboet eller fordeles mellem flere personer.

Tinglysningsafgiften er en udgift til staten og er adskilt fra Skøde Centrets honorar. Den skal betales, for at skødet kan blive tinglyst. Hvis én arving overtager ejendommen og køber de andre ud, er det ofte naturligt, at den arving betaler afgiften, men parterne kan som udgangspunkt aftale en anden fordeling, hvis det passer med boets behandling.

Skøde Centret kan indarbejde betalingsfordelingen i overdragelsesaftalen, så det fremgår klart, hvem der skal betale afgiften. Når afgiften er beregnet, får du besked om beløbet og tidspunktet for betalingen, før skødet sendes til Tinglysningsretten.

Tinglysningsafgiften betales i forbindelse med, at skødet sendes til tinglysning. Afgiften skal være betalt, før Tinglysningsretten kan færdigbehandle registreringen af ejerskiftet. Derfor håndteres betalingen normalt, når skødet er udarbejdet, godkendt og klar til den digitale tinglysning.

Før afgiften betales, beregner Skøde Centret beløbet ud fra den konkrete sag. Beregningen bygger på overdragelsestypen, ejendommens værdi, skifteretsattesten, ejerforholdene og hvem der skal registreres som ny ejer. Når beregningen er klar, får du besked om, hvilket beløb der skal betales til staten, og hvordan det indgår i sagen.

Hvis der mangler dokumenter, underskrifter eller bankgodkendelse, kan tinglysningen blive udskudt, og afgiften betales først, når sagen er klar til indsendelse. Skøde Centret koordinerer tidspunktet, så betalingen passer med den faktiske tinglysning og ikke sker før det nødvendige grundlag er på plads.

Ja, Skøde Centret beregner tinglysningsafgiften for jer som en del af sagen. Beregningen afhænger af, hvilken type dødsboskøde der skal laves, hvem der overtager ejendommen, og hvilken værdi der skal lægges til grund. Vi skelner især mellem ægtefælleovertagelse, hvor afgiften er 1.850 kr., og overtagelse til barn, børn eller anden arving, hvor der skal betales 1.850 kr. plus 0,6 % af det relevante afgiftsgrundlag.

For at beregne afgiften skal vi normalt bruge oplysninger om ejendommen, skifteretsattesten, ejerforholdene i tingbogen, den nye ejer eller de nye ejere, ejerandele og værdien af ejendommen. Hvis der er tale om udkøb af andre arvinger, kontant betaling eller overtagelse af gæld, skal de oplysninger også indgå, fordi de kan have betydning for overdragelsens samlede karakter.

Når vi har oplysningerne, får du et konkret beløb for tinglysningsafgiften. Beløbet oplyses, før skødet sendes til tinglysning, så der er klarhed over både Skøde Centrets faste pris og den offentlige afgift til staten.

Ejendommens lån skal afklares som en del af overdragelsen. Når en ejendom overtages fra et dødsbo, fortsætter lånene ikke automatisk på samme vilkår for den nye ejer uden bankens eller realkreditinstituttets medvirken. Der skal derfor tages stilling til, om eksisterende lån skal overtages, ændres, indfries, eller om der skal optages nyt lån.

Hvis efterlevende ægtefælle overtager ejendommen, kan banken ofte skulle vurdere, om ægtefællen kan overtage lånet eller fortsætte med den eksisterende finansiering. Hvis et barn eller en arving overtager ejendommen, skal banken normalt godkende den nye ejer som låntager. Hvis én arving køber de andre ud, kan der være behov for nyt lån til finansiering af betalingen.

Skøde Centret kan koordinere med banken som en del af skødeprocessen. Vi håndterer selve dødsboskødet og tinglysningen, mens banken håndterer kreditgodkendelse, lån og eventuelle pantebreve. Skødet, overdragelsesaftalen og bankens dokumenter skal passe sammen, før sagen afsluttes.

Ja, banken eller realkreditinstituttet skal normalt godkende, at en arving eller efterlevende ægtefælle overtager ejendommen, hvis der også skal overtages lån eller gæld. Skødet kan registrere ejerskiftet i tingbogen, men det ændrer ikke automatisk, hvem banken anser som låntager. Låneforholdet er en særskilt aftale mellem banken og den person, der skal hæfte for gælden.

Hvis efterlevende ægtefælle allerede står på lånet, kan banken stadig skulle godkende, hvordan afdødes hæftelse håndteres. Hvis et barn eller en arving overtager ejendommen, skal banken normalt kreditvurdere arvingen, før lån kan overtages eller omlægges. Hvis der skal optages nyt lån for at betale andre arvinger ud, skal finansieringen også være på plads.

Skøde Centret kan koordinere med banken som en del af sagen. Vi sørger for, at dødsboskødet, overdragelsesaftalen og bankens krav passer sammen, før skødet sendes til tinglysning. Banken håndterer selve lånegodkendelsen, mens Skøde Centret håndterer skøde, dokumenter og tinglysning.

Eksisterende lån kan i nogle sager overtages, men det kræver normalt godkendelse fra banken eller realkreditinstituttet. Et lån følger ikke automatisk med ejendommen på samme vilkår, bare fordi en ny ejer bliver tinglyst. Banken skal acceptere den nye låntager og tage stilling til, om lånet kan fortsætte, ændres eller skal indfries.

Hvis efterlevende ægtefælle overtager ejendommen, kan banken ofte vurdere den samlede økonomi og afgøre, om ægtefællen kan fortsætte med eksisterende lån. Hvis et barn eller en anden arving overtager ejendommen, skal banken normalt lave en ny kreditvurdering. Der kan også være forskel på, om der er tale om realkreditlån, banklån, ejerpantebrev eller anden gæld.

Skøde Centret kan ikke beslutte, om et lån kan overtages, men vi kan koordinere med banken og indarbejde de aftalte vilkår i overdragelsesaftalen, hvor det er relevant. Når bankens stilling er afklaret, kan skødet og eventuelle lånedokumenter tilpasses den løsning, der skal tinglyses.

Der skal ikke altid optages nyt lån ved overtagelsen, men det kan være nødvendigt, hvis den nye ejer skal finansiere overtagelsen, betale andre arvinger ud eller indfri eksisterende gæld. Behovet afhænger af ejendommens værdi, boets økonomi, eksisterende lån og den aftale, arvingerne eller den efterlevende ægtefælle indgår.

Hvis en arving overtager ejendommen som led i arv uden at skulle betale andre arvinger kontant, kan der i nogle sager være mindre behov for ny finansiering. Hvis én arving derimod skal købe de andre ud, vil der ofte være behov for bankfinansiering. Hvis eksisterende lån ikke kan overtages, kan nyt lån også blive nødvendigt for at indfri den gamle gæld.

Banken vurderer, om den nye ejer kan få lån, og hvilke lånetyper der kan bruges. Skøde Centret håndterer ikke selve lånebevilling, men vi kan koordinere med banken, så skøde, overdragelsesaftale, tinglysning og eventuelle pantedokumenter bliver afstemt. Det giver et samlet forløb, hvor ejerskiftet og finansieringen passer sammen.

Ja, ejendommen kan overtages gældfri, hvis eksisterende lån og pant bliver indfriet eller aflyst, og hvis boets økonomi eller den nye ejer giver mulighed for det. Det kan for eksempel ske, hvis dødsboet indfrier lånene før overdragelsen, eller hvis den nye ejer betaler kontant og samtidig sørger for, at tidligere lån bliver fjernet.

Selvom ejendommen overtages gældfri mellem parterne, skal tingbogen stadig kontrolleres. Der kan være tinglyste pantebreve, ejerpantebreve eller andre hæftelser, som fortsat fremgår af tingbogen, indtil de bliver aflyst. Hvis et lån er betalt, men pantet ikke er slettet, kan der stadig stå en hæftelse registreret. Det skal afklares med banken eller den, der administrerer pantebrevet.

Skøde Centret gennemgår tingbogen som en del af skødesagen og kan koordinere med banken, hvis der er hæftelser, der skal håndteres. Selve aflysningen af pant sker normalt i samarbejde med banken eller panthaveren. Når skødet er tinglyst, og eventuelle hæftelser er håndteret, kan ejerforholdet fremgå korrekt.

Tinglyste lån og pant bliver som udgangspunkt stående i tingbogen, indtil de ændres eller aflyses. Et dødsboskøde ændrer ejerforholdet, men fjerner ikke automatisk tinglyste hæftelser. Hvis der er realkreditlån, banklån, ejerpantebrev eller andet pant i ejendommen, skal det derfor afklares, om hæftelserne skal fortsætte, overtages, ændres eller slettes.

Hvis den nye ejer overtager lånene, vil pantet ofte fortsætte som sikkerhed for långiver. Hvis lånene indfries, skal banken eller panthaveren sørge for, at pantet bliver aflyst i tingbogen, når betingelserne er opfyldt. Hvis der optages nyt lån, kan der blive tinglyst et nyt pantebrev samtidig med eller omkring tidspunktet for dødsboskødets tinglysning.

Skøde Centret gennemgår tingbogen og ser, hvilke hæftelser der allerede er registreret. Vi kan koordinere med banken, så tinglysningen af skøde og håndtering af pant passer sammen. Når sagen er afsluttet, kan du se både ejerforhold og eventuelle hæftelser i tingbogen.

Ja, Skøde Centret kan koordinere direkte med banken, når det er relevant for dødsboskødet og tinglysningen. Det kan for eksempel være nødvendigt, hvis eksisterende lån skal overtages, hvis der skal optages nyt lån, hvis pant skal håndteres, eller hvis banken skal godkende, at en arving eller efterlevende ægtefælle overtager ejendommen.

Banken tager sig af kreditvurdering, lånedokumenter, pantebreve og finansiering. Skøde Centret tager sig af dødsboskøde, overdragelsesaftale, tinglysningsafgift og selve tinglysningsekspeditionen. Når begge dele skal ske i samme sag, er koordinering ofte praktisk, fordi bankens dokumenter og skødet skal passe sammen i tid og indhold.

Du kan oplyse bankens kontaktperson, når sagen oprettes, eller sende oplysningerne til os undervejs. Herefter kan vi udveksle relevante oplysninger med banken efter aftale. Hvis banken har særlige krav til skødets indhold eller tinglysningens rækkefølge, indarbejdes det i sagens plan, før dokumenterne sendes til underskrift.

Banken bør normalt involveres tidligt i processen, hvis der er lån i ejendommen, hvis en ny ejer skal overtage gæld, eller hvis der skal optages nyt lån. Bankens godkendelse kan have betydning for, om overdragelsen kan gennemføres på de vilkår, arvingerne eller den efterlevende ægtefælle ønsker. Derfor er det ofte en fordel at få låneforholdene afklaret, før skødet sendes til tinglysning.

Hvis ejendommen overtages uden gæld, eller hvis alle lån indfries af boet, kan bankens rolle være mere begrænset. Hvis der derimod skal ske udkøb af andre arvinger, overtagelse af eksisterende lån eller tinglysning af nyt pantebrev, skal banken typisk bruge oplysninger om ejendommen, overdragelsesværdi, ny ejer og forventet overtagelsesdato.

Skøde Centret kan starte skødesagen, selvom bankens endelige godkendelse ikke er klar. Tinglysningen bør dog normalt først gennemføres, når det er afklaret, hvordan finansiering, lån og pant skal håndteres. Vi koordinerer rækkefølgen, så skødet ikke tinglyses på et grundlag, der ikke passer med bankens løsning.

Ja, sagen kan normalt startes, selvom låneforholdene ikke er helt på plads. Skøde Centret kan oprette sagen, indsamle oplysninger om ejendommen, gennemgå skifteretsattesten og forberede dødsboskøde og overdragelsesaftale. Det kan være en fordel at komme i gang, mens banken behandler finansiering eller overtagelse af lån.

Selvom sagen kan startes, kan selve tinglysningen i nogle tilfælde skulle vente. Hvis bankens godkendelse er nødvendig, eller hvis der skal laves nyt pantebrev, indfries lån eller ændres hæftelser, skal disse forhold afstemmes, før skødet sendes til Tinglysningsretten. Ellers kan ejerskiftet blive registreret uden, at finansieringen er praktisk klar.

Skøde Centret tilpasser processen efter sagens status. Vi kan udarbejde udkast og afklare dokumenterne, mens banken arbejder videre. Når låneforholdene er godkendt, kan skøde, overdragelsesaftale, betaling af tinglysningsafgift og eventuelle bankdokumenter koordineres, så overdragelsen kan gennemføres samlet.

Hvis banken ikke vil godkende overtagelsen, kan ejendommen normalt ikke overtages på de lånevilkår, der var forudsat. Det betyder ikke nødvendigvis, at dødsbosagen stopper, men finansieringen skal afklares på en anden måde. Den nye ejer kan for eksempel forsøge at få finansiering i en anden bank, ændre overdragelsens vilkår eller aftale, at eksisterende lån indfries.

Hvis en arving skulle købe de andre ud, kan manglende bankgodkendelse betyde, at arvingen ikke kan betale det aftalte beløb. Hvis efterlevende ægtefælle skulle overtage eksisterende lån, kan banken kræve ændringer, ny sikkerhed eller indfrielse. Det kan også påvirke overtagelsesdatoen og den aftalte fordeling af udgifter mellem boet og den nye ejer.

Skøde Centret kan sætte skødesagen på pause eller tilpasse dokumenterne, mens finansieringen bliver afklaret. Hvis overdragelsen ikke kan gennemføres, bliver skødet ikke sendt til tinglysning, og du bliver ikke forpligtet til at betale Skøde Centrets honorar. Når en ny løsning er fundet, kan sagen fortsætte på det opdaterede grundlag.

Afdødes adkomst skal afløses af en ny ejerregistrering i tingbogen. Det sker med et endeligt skøde, når en arving eller køber overtager, eller med »Skifteretsattest Ægtefælle«, når en efterlevende ægtefælle opfylder betingelserne.

Afdødes navn slettes altså ikke med en særskilt rettelse. Den nye anmeldelse registrerer den nye ejer og viser samtidig grundlaget for ændringen.

Den nye ejer bliver officielt registreret i tingbogen, når dødsboskødet eller det relevante tinglysningsdokument er tinglyst af Tinglysningsretten. Det sker først, når dokumentet er udarbejdet, underskrevet af de rette parter, indsendt digitalt og behandlet. Før tinglysningen kan parterne godt have aftalt en overtagelsesdag, men den offentlige ejerregistrering ændres først ved tinglysningen.

Tinglysningen kræver normalt, at der foreligger dokumentation fra Skifteretten, for eksempel skifteretsattest eller attest om uskiftet bo. Derudover skal skødet passe med tingbogen, ejerandelene, overdragelsens vilkår og eventuelle fuldmagter. Hvis Tinglysningsretten kan behandle sagen uden spørgsmål, sker registreringen ofte forholdsvis hurtigt. Hvis der mangler oplysninger, kan sagen tage længere tid.

Skøde Centret følger tinglysningen, indtil den er afsluttet. Når den nye ejer er registreret, sender vi dokumentation for tinglysningen. Dokumentationen viser, at ejerskiftet er på plads, og at den nye ejer eller de nye ejere fremgår af tingbogen.