Uskiftet bo samlevende: Er det en mulighed for ugifte par?

Af Skøde Centret

Uskiftet bo er en juridisk ordning, der udelukkende er tilgængelig for ægtefæller og registrerede partnere, og dermed ikke for ugifte samlevende. Det giver den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner mulighed for at udskyde arveafgørelsen og dermed fortsætte med at råde over hele boet, indtil længstlevende dør eller indgår nyt ægteskab.

Formålet med uskiftet bo er at sikre den længstlevende ægtefælles økonomiske situation ved at tillade, at boet forbliver intakt, uden at skulle skifte det med arvingerne med det samme.

Dette kan være særligt relevant i situationer, hvor der er fælles børn, da det kan være en fordel for den længstlevende ægtefælle at have fuld råderet over boet, uden at skulle dele det med arvingerne med det samme.

Det er vigtigt at understrege, at uskiftet bo kun er en mulighed for ægtefæller og registrerede partnere. Ugifte samlevende har ikke denne mulighed, uanset hvor længe de har boet sammen, og uanset om de har fælles børn.

Dette skyldes, at uskiftet bo er en juridisk ordning, der udelukkende er forbeholdt par, der er juridisk anerkendt af staten gennem ægteskab eller registreret partnerskab.

Dette kan medføre, at ugifte samlevende, der ikke er omfattet af uskiftet bo-ordningen, kan opleve økonomiske udfordringer i forbindelse med den ene parts død, da boet skal skiftes, og den længstlevende samlever ikke automatisk har samme rettigheder som en ægtefælle eller registreret partner.

Det er derfor vigtigt for ugifte samlevende at overveje andre juridiske instrumenter, såsom samlevertestamenter, for at sikre den længstlevende partners rettigheder og økonomiske sikkerhed i tilfælde af den ene parts død.

Kan ugifte samlevende sidde i uskiftet bo?

Det korte svar er nej. Ifølge dansk lovgivning har ugifte samlevende ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, selvom de måtte have oprettet et samlevertestamente. Dette skyldes, at uskiftet bo er forbeholdt ægtefæller og registrerede partnere, som er juridisk anerkendt af staten.

Historisk set har dette været et kontroversielt emne, og der har været flere forsøg på at ændre lovgivningen for at give ugifte samlevende flere rettigheder i forbindelse med arv og uskiftet bo. Dog er der stadig forskelle mellem rettighederne for ægtefæller og ugifte samlevende.

Hvilke alternativer har ugifte samlevende?

Selvom ugifte samlevende ikke kan sidde i uskiftet bo, er der andre juridiske muligheder for at sikre den længstlevende partners rettigheder og økonomiske sikkerhed. En af disse muligheder er at oprette et samlevertestamente.

Et samlevertestamente kan give den længstlevende samlever ret til at arve hele eller en del af den afdøde samlevers formue. Dog er det vigtigt at bemærke, at et samlevertestamente ikke giver mulighed for uskiftet bo.

Hvordan opretter man et samlevertestamente?

Oprettelse af et samlevertestamente indebærer en række trin og krav, der skal overholdes for at sikre testamentets gyldighed og gennemførelse af parternes ønsker. Det anbefales at søge juridisk rådgivning fra en advokat eller en anden juridisk specialist for at sikre, at testamentet er korrekt udarbejdet og opfylder alle formelle krav.

1. Overvej jeres ønsker og behov: Inden I opretter et samlevertestamente, bør I tage en samtale om jeres ønsker og behov i tilfælde af den ene parts død. Dette kan omfatte, hvordan jeres formue skal fordeles, og hvilke rettigheder den længstlevende samlever skal have i forhold til den fælles bolig og andre aktiver.
2. Søg juridisk rådgivning: Da lovgivningen omkring samlevertestamenter kan være kompleks, er det en god idé at søge juridisk rådgivning fra en advokat eller en anden juridisk specialist. De kan hjælpe jer med at forstå lovgivningen, samt udarbejde og gennemgå testamentet for at sikre, at det opfylder jeres ønsker og lovgivningens krav.
3. Udarbejd testamentet: Testamentet skal udarbejdes skriftligt og indeholde en præcis beskrivelse af, hvordan jeres formue skal fordeles, og hvilke rettigheder den længstlevende samlever skal have. Det skal også indeholde en udtalelse om, at det er et samlevertestamente, og hvilke parter det omfatter.
4. Overhold de formelle krav: For at være gyldigt skal et samlevertestamente opfylde visse formelle krav i henhold til lovgivningen. Dette inkluderer, at begge samlevende parter skal underskrive testamentet i nærvær af en notar eller af to vidner, som også skal underskrive dokumentet. Vidnerne skal være myndige og upartiske og må ikke have en interesse i testamentet.

Ved at følge disse trin og overholde de formelle krav i lovgivningen kan I sikre, at jeres samlevertestamente er gyldigt og opfylder jeres ønsker og behov i tilfælde af den ene parts død.

Endvidere kan ugifte samlevende overveje at oprette en samejeaftale, der regulerer deres respektive rettigheder og interesser i forhold til den fælles bolig. En samejeaftale kan også indeholde bestemmelser om, hvordan boligen skal håndteres i tilfælde af den ene parts død.

Hvad sker der med den fælles bolig, når en samlever dør?

Når en samlever dør, og der ikke er mulighed for uskiftet bo, skal der tages stilling til den fælles bolig. Hvis boligen ejes af begge samlevende, skal den længstlevende samlever og arvingerne blive enige om, hvad der skal ske med ejendommen.

Det kan indebære, at den længstlevende samlever køber arvingernes andel ud, eller at boligen sælges, og provenuet fordeles mellem den længstlevende samlever og arvingerne.

Det er vigtigt at bemærke, at ugifte samlevende ikke har samme rettigheder som ægtefæller i forhold til uskiftet bo og dermed ikke automatisk har ret til at blive boende i den fælles bolig.

Hvis boligen udelukkende ejes af den afdøde samlever, vil den længstlevende samlever ikke automatisk arve boligen. Det afhænger af, om afdøde har oprettet et testamente, der bestemmer, hvordan boligen skal fordeles.

Hvis der ikke er oprettet et testamente, vil arven fordeles i henhold til arveloven, og den længstlevende samlever vil muligvis ikke have ret til at blive boende i boligen.

I sådanne situationer kan det være nødvendigt for den længstlevende samlever at forhandle med arvingerne, som typisk vil være afdødes nærmeste familie, om vilkårene for at blive boende i boligen.

Dette kan indebære, at den længstlevende samlever lejer boligen, køber arvingernes andel, eller at boligen sælges, og provenuet fordeles mellem arvingerne.

Det er vigtigt for ugifte samlevende at være opmærksomme på deres rettigheder og muligheder i forhold til den fælles bolig og at træffe passende foranstaltninger for at beskytte deres interesser og økonomiske sikkerhed.