Skøde Centrets pakke er som udgangspunkt nok, når I er ugifte samlevende, og den ene skal overtage ejendommen efter et samlivsophør. Skøde Centret har siden 2003 specialiseret sig i netop denne sagstype, og er derfor et specialiseret alternativ til en advokat som typisk også arbejder med andre fagområder. Pakken er lavet til netop den situation, hvor ejerforholdet skal ændres i tingbogen, og hvor der samtidig skal være styr på de aftalte vilkår mellem jer. Den indeholder både udarbejdelse af skøde, overdragelsesaftale, koordinering med banken og håndtering af tinglysningen.

Et skøde registrerer ejerskiftet digitalt hos Tinglysningsretten. Overdragelsesaftalen beskriver de praktiske og økonomiske vilkår bag overdragelsen, for eksempel overtagelsesdag, overdragelsessum, gæld, betaling mellem jer og fordeling af udgifter. Begge dokumenter har derfor hver sin funktion i sagen.

Hvis jeres sag rummer særlige forhold, for eksempel en større uenighed, spørgsmål om skat, komplicerede lån, flere ejere eller andre private aftaler, kan der være behov for særskilt rådgivning. I almindelige sager om overdragelse af ejerbolig ved samlivsophør kan Skøde Centret normalt varetage hele den praktiske skødeproces fra bestilling til tinglyst skøde.

En overdragelsesaftale beskriver de vilkår, I har aftalt for overdragelsen, mens skødet registrerer selve ejerskiftet i tingbogen. Skødet er derfor ikke alene en fuld aftale mellem jer. Det fortæller normalt, hvem der overdrager, hvem der overtager, hvilken ejendom der overdrages, og hvilken overdragelsessum der ligger til grund for tinglysningen.

Overdragelsesaftalen kan derimod beskrive de forhold, som ofte fylder mest ved samlivsophør. Det kan være, hvem der overtager lån og gæld, om den fraflyttende samlever skal kompenseres, hvornår overtagelsesdagen er, hvem der betaler tinglysningsafgift, og hvordan løbende udgifter til ejendomsskat, forsikring, terminsydelser, ejerforening eller grundejerforening fordeles mellem jer.

Når Skøde Centret udarbejder både skøde og overdragelsesaftale, bliver der skabt sammenhæng mellem jeres aftale og den digitale tinglysning. Det gør processen mere klar for jer, banken og Tinglysningsretten. Det giver også bedre dokumentation, hvis der senere opstår spørgsmål om, hvad I faktisk aftalte ved overdragelsen.

Ejendommens lån skal normalt afklares med banken, før overdragelsen kan gennemføres endeligt. Når den ene samlever overtager boligen, skal banken tage stilling til, om den pågældende kan overtage gælden alene, om der skal ske en låneomlægning, eller om der skal optages et nyt lån. Det afhænger af jeres økonomi, lånetype, restgæld og bankens kreditvurdering.

Skødet ændrer kun ejerforholdet i tingbogen. Det frigør ikke automatisk den fraflyttende samlever fra gæld til bank eller realkreditinstitut. Hvis begge står på lånet i dag, skal banken normalt aktivt godkende, at den ene fjernes som debitor. Det er en særskilt bankmæssig proces ved siden af skøde og tinglysning.

Skøde Centret kan koordinere med banken som en del af sagen, så skødet, overdragelsesaftalen og bankens krav passer sammen. I kan ofte starte sagen, mens banken behandler overtagelsen, men skødet bør som udgangspunkt først tinglyses, når bankens forhåndsgodkendelse er på plads, så ejerskifte og gældsforhold hænger korrekt sammen.

Skøde Centrets alt-i-en pakke til skøde ved samlivsophør koster 6.450 kr. inkl. moms. Prisen dækker den samlede sagsbehandling hos Skøde Centret, herunder udarbejdelse af skøde, udarbejdelse af overdragelsesaftale, koordinering med banken og ekspedition af skødet til tinglysning. Prisen er fast for selve pakken, så I kender udgiften til Skøde Centret på forhånd.

Ud over pakkens pris skal der betales tinglysningsafgift til staten. Den afgift er ikke en betaling til Skøde Centret, men en offentlig afgift, som opkræves i forbindelse med tinglysningen. Ved samlivsophør mellem ugifte beregnes afgiften normalt som 1.850 kr. plus 0,6 % af overdragelsessummen.

Den samlede udgift består derfor normalt af Skøde Centrets faste pris og den statslige tinglysningsafgift. Hvis der samtidig skal ske låneomlægning, nyt pantebrev eller andre bankmæssige ændringer, kan der komme omkostninger hos bank eller realkreditinstitut. De omkostninger aftales direkte med banken og er ikke en del af skødepakken.

Ugifte samlevende slipper som udgangspunkt ikke for den almindelige tinglysningsafgift, når den ene overtager den andens ejerandel ved samlivsophør. Når I ikke har været gift, behandles overdragelsen normalt som en almindelig ejendomsoverdragelse i tinglysningsmæssig forstand. Det betyder, at der som udgangspunkt skal betales tinglysningsafgift af skødet.

Tinglysningsafgiften beregnes normalt som 1.850 kr. plus 0,6 % af overdragelsessummen. Overdragelsessummen kan bestå af kontant betaling, overtagelse af gæld eller en kombination. Hvis den ene overtager lån som en del af handlen, indgår den overtagne restgæld derfor typisk i afgiftsgrundlaget sammen med en eventuel kontant betaling.

Skøde Centret beregner tinglysningsafgiften som en del af sagen, så I får oplyst, hvad der skal betales til staten. Afgiften skal være betalt, før skødet kan blive endeligt tinglyst. Hvis der er særlige forhold i jeres sag, vurderes afgiftsgrundlaget konkret.

Hos Skøde Centret betaler I normalt først, når sagen kan gennemføres. Det betyder, at I kan starte sagen og få afklaret de nødvendige oplysninger, uden at I betaler for en færdig sag, hvis overdragelsen alligevel ikke kan blive til noget. Det kan for eksempel være relevant, hvis banken endnu ikke har godkendt, at den ene overtager ejendommen og gælden alene.

Fakturaen sendes typisk i forbindelse med, at skøde og overdragelsesaftale er udarbejdet, godkendt og klar til den videre proces. Den statslige tinglysningsafgift skal også betales i forbindelse med tinglysningen. Tinglysningsafgiften er en særskilt offentlig afgift og kommer oven i prisen for Skøde Centrets pakke.

Hvis banken afviser overtagelsen, eller hvis I ikke kan blive enige om vilkårene for overdragelsen, kan sagen normalt ikke gennemføres. I den situation annulleres sagen efter de vilkår, der fremgår af bestillingen. Betalingsforløbet er derfor tilpasset den praktiske virkelighed ved samlivsophør, hvor bankens godkendelse ofte er en central del af processen.

At overtage en bolig efter samlivsophør kan virke uoverskueligt, men vi sørger for, at det bliver en hurtig og enkel proces.

1. Du starter sagen med at bruge vores formular, så vi får de indledende informationer til sagen. Herefter vender vi tilbage hvis der mangler yderligere oplysninger.
2. Vi udarbejder både skøde og overdragelsesaftale, så alt er juridisk korrekt.
3. I godkender dokumenterne, og vi indhenter de nødvendige underskrifter. Hvis der er behov for rettelser eller tilføjelser til dokumenterne, sørger vi også for det uden ekstraudgifter.
4. Vi sørger for tinglysningen, så ejerskiftet bliver registreret korrekt.
5. Vi koordinerer med banken, hvis lån skal overtages eller ændres.
6. Når skødet er tinglyst, sender vi en kopi til dig som dokumentation.
7. Vi gemmer sagen i 10 år, så du altid kan få adgang til dine dokumenter.
8. Vi guider dig hele vejen – du skal blot godkende dokumenterne.

Selve udarbejdelsen af skøde og overdragelsesaftale kan normalt ske hurtigt, når Skøde Centret har modtaget de nødvendige oplysninger fra jer. På landingssiden fremgår det, at færdige udkast typisk sendes næste hverdag efter modtagelse af de sidste oplysninger. Den samlede tid afhænger dog også af, hvor hurtigt I godkender dokumenterne, og om banken har givet den nødvendige forhåndsgodkendelse.

Ved samlivsophør er banken ofte den del af processen, der har størst betydning for tidsforløbet. Hvis den ene skal overtage lån alene, eller hvis der skal ske låneomlægning, skal banken behandle sagen og kreditgodkende den nye løsning. Skøde Centret kan godt starte skødesagen, mens banken arbejder på godkendelsen, så tiden udnyttes bedst muligt.

Når skøde og overdragelsesaftale er godkendt og underskrevet, og bankens forhold er på plads, kan skødet sendes til tinglysning. Behandlingstiden hos Tinglysningsretten kan variere. Hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål eller kræver ændringer, kan processen tage længere tid.

Kommunikationen med Skøde Centret foregår normalt via mail og telefon. Sagen kan klares online, så I behøver ikke møde fysisk op på et kontor. Det passer godt til skødesager ved samlivsophør, hvor parterne ofte bor hver for sig og har behov for en enkel proces, der kan håndteres digitalt.

Når sagen er startet, får I besked om, hvilke oplysninger og dokumenter der mangler. Skøde Centret gennemgår materialet, udarbejder skøde og overdragelsesaftale og sender dokumenterne til jer til godkendelse. Spørgsmål undervejs kan afklares skriftligt eller telefonisk, så I ved, hvad næste skridt er.

Skøde Centret kan også kommunikere med banken, hvis banken skal godkende overdragelsen, frigive en part fra lån eller bruge dokumenterne i forbindelse med låneomlægning. I får dermed en samlet proces, hvor dokumentudarbejdelse, bankkoordinering og tinglysning hænger sammen. Det gør det lettere for jer at holde overblik over sagen fra bestilling til tinglyst skøde.

Skøde Centret har arbejdet med skøder og ejendomsoverdragelser siden 2003 og har specialiseret sig i den praktiske og juridiske proces omkring tinglysning. Ved skøde ved samlivsophør får I hjælp til både dokumenterne, koordineringen og selve tinglysningen, så overdragelsen bliver håndteret efter de oplysninger og aftaler, der gælder i jeres sag.

Sikkerheden ligger blandt andet i, at der ikke kun udarbejdes et skøde. Der udarbejdes også en overdragelsesaftale, som beskriver vilkårene mellem jer. Det giver bedre sammenhæng mellem det, I aftaler privat, bankens behandling og den registrering, der sker i tingbogen. Skøde Centret gennemgår sagen og reagerer, hvis der mangler oplysninger, eller hvis noget skal afklares, før skødet kan tinglyses.

Skøde Centret har desuden faste procedurer for skødesager og opbevarer sagen i 10 år efter afslutning. Det betyder, at der efterfølgende kan findes dokumentation for, hvad der blev udarbejdet og tinglyst. Hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål, følger Skøde Centret op som en del af ekspeditionen.

For at starte sagen skal Skøde Centret bruge de grundlæggende oplysninger om jer, ejendommen og den aftalte overdragelse. Det omfatter normalt navn, adresse, kontaktoplysninger og CPR-oplysninger på de personer, der ejer ejendommen i dag, samt oplysninger om hvem der skal overtage ejendommen efter samlivsophøret.

Der skal også bruges oplysninger om selve ejendommen. Det kan være ejendommens adresse, matrikelnummer eller ejerlejlighedsnummer, nuværende ejerandele og oplysninger fra tingbogen. I mange sager kan Skøde Centret selv finde en del af oplysningerne digitalt, men det er en fordel, at I angiver så præcise oplysninger som muligt i bestillingen.

Derudover skal der bruges oplysninger om de økonomiske vilkår. Det kan være den aftalte overdragelsessum, om den ene overtager gæld, om der skal betales et kontant beløb til den anden, ønsket overtagelsesdato, og hvem der betaler tinglysningsafgift og løbende udgifter. Hvis banken allerede har godkendt overdragelsen, kan oplysninger om bankens kontaktperson også sendes med fra start.

I skal normalt sende de dokumenter, der viser, hvad I har aftalt, og hvad banken kræver i forbindelse med overdragelsen. Hvis I allerede har en skriftlig aftale om pris, gæld, overtagelsesdag eller kompensation, kan den sendes til Skøde Centret. Hvis I ikke har en færdig aftale, kan oplysningerne gives i forbindelse med bestillingen, så de kan indarbejdes i overdragelsesaftalen.

Relevante dokumenter kan også være bankens forhåndsgodkendelse, oplysninger om lån, restgæld, lånetilbud, dokumenter om låneomlægning eller kontaktoplysninger på bankrådgiveren. Hvis der findes en samejeoverenskomst, tidligere aftaler mellem jer eller særlige vilkår for ejendommen, bør de også sendes, så sagen kan vurderes på et korrekt grundlag.

Ved ejerlejlighed, sommerhus eller ejendomme med ejerforening, grundejerforening eller administrator kan der i nogle sager være brug for supplerende oplysninger om fællesudgifter eller administrator. Skøde Centret gennemgår det indsendte materiale og giver besked, hvis der mangler noget, før skøde og overdragelsesaftale kan færdiggøres.

I kan normalt godt starte sagen, før banken har godkendt overdragelsen. Det kan ofte være en praktisk fordel, fordi Skøde Centret kan begynde at indsamle oplysninger, gennemgå sagen og udarbejde udkast til skøde og overdragelsesaftale, mens banken arbejder med sin kreditvurdering. På den måde behøver I ikke vente med hele skødeprocessen, til banken er helt færdig.

Bankens godkendelse skal dog som udgangspunkt være på plads, før skødet tinglyses endeligt. Hvis den ene skal overtage ejendommen alene, og begge i dag hæfter for lån, skal banken tage stilling til, om den overtagende part kan overtage gælden alene, eller om der skal laves en ny finansiering. Skødet ændrer ejerforholdet i tingbogen, men det ændrer ikke automatisk jeres gældsforhold over for banken.

Skøde Centret kan koordinere med banken undervejs, så dokumenterne passer til den løsning, banken godkender. Hvis banken ender med ikke at godkende overdragelsen, kan sagen normalt ikke gennemføres som planlagt.

Banken skal normalt godkende, at den ene overtager ejendommen alene, hvis der er lån i ejendommen, og især hvis begge parter hæfter for lånet i dag. Når den ene bliver eneejer, vil banken vurdere, om den pågældende kan betale udgifterne til boligen alene. Det gælder både realkreditlån, banklån, ejerudgifter og eventuelle ændringer i finansieringen.

Selve skødet kan registrere, at ejerandelen overdrages fra den ene til den anden. Men skødet betyder ikke i sig selv, at banken frigør den fraflyttende samlever fra gælden. Frigørelse fra lån kræver bankens eller realkreditinstituttets accept. Banken kan derfor kræve ny kreditvurdering, låneomlægning, nyt lånetilbud eller anden dokumentation, før den godkender overdragelsen.

Skøde Centret anbefaler normalt, at banken inddrages tidligt i processen. Når bankens forhåndsgodkendelse er på plads, kan skøde, overdragelsesaftale og tinglysning tilpasses den konkrete løsning, så der ikke opstår forskel mellem ejerskiftet og den finansiering, der skal bære boligen fremover.

Hvis banken ikke vil godkende overtagelsen, kan overdragelsen normalt ikke gennemføres på den måde, I havde planlagt. Det skyldes, at den overtagende samlever ofte skal kunne overtage boligens lån alene eller optage ny finansiering. Hvis banken vurderer, at økonomien ikke kan bære boligen, eller hvis realkreditinstituttet ikke accepterer ændringen, kan den fraflyttende samlever ikke nødvendigvis frigøres fra gælden.

I kan i den situation tale med banken om alternative løsninger. Det kan for eksempel være en anden lånesammensætning, meddebitor, ekstra indbetaling, salg af boligen eller en ændret økonomisk aftale mellem jer. Hvilke muligheder der findes, afhænger af jeres økonomi, friværdi, gæld, indkomst og bankens interne kreditvurdering.

Skøde Centret kan hjælpe med skøde og overdragelsesaftale, hvis banken senere godkender en løsning. Hvis sagen ikke kan gennemføres, fordi banken afviser overtagelsen, afsluttes sagen efter de vilkår, der gælder for bestillingen. Det er en af grundene til, at bankens afklaring normalt bør ske, før skødet sendes til tinglysning.

Den ene kan som udgangspunkt ikke bare overtage ejendommen uden samtidig at få afklaret, hvad der skal ske med lånet. Ejerskab og gæld er to forskellige ting. Skødet kan ændre, hvem der står som ejer i tingbogen, men låneaftalen med banken fortsætter efter sine egne vilkår, indtil banken godkender en ændring.

Hvis begge samlevende står på lånet i dag, vil den fraflyttende samlever normalt fortsat hæfte for gælden, selvom vedkommende ikke længere står som ejer, medmindre banken frigør vedkommende. Det kan være en uhensigtsmæssig situation, fordi den fraflyttende part stadig kan have ansvar for boliglånet uden at eje boligen. Banken vil derfor typisk kræve, at gældsforholdet håndteres samtidig med ejerskiftet.

I nogle sager kan der være særlige aftaler, hvor ejerskiftet og gældsændringen ikke sker på præcis samme tidspunkt. Det kræver normalt bankens accept og en klar overdragelsesaftale. Skøde Centret kan hjælpe med at beskrive aftalen korrekt, men banken afgør, hvem der hæfter for lånet fremover.

Den fraflyttende samlever bør normalt fjernes fra boliglånet, hvis vedkommende ikke længere skal eje boligen og heller ikke skal hæfte for den fremadrettet. Når den ene overtager ejendommen efter samlivsophør, er målet i mange sager, at der skabes rene linjer: én ejer, én økonomisk ansvarlig og én part, der fremover står for boligens udgifter.

Fjernelse fra boliglånet sker ikke gennem skødet alene. Det kræver bankens eller realkreditinstituttets godkendelse. Banken vurderer, om den overtagende samlever kan overtage lånet alene, eller om lånet skal omlægges. Hvis der er både realkreditlån og banklån, kan der være flere långivere, der skal godkende ændringen.

Hvis den fraflyttende samlever ikke fjernes fra lånet, kan vedkommende fortsat hæfte for gælden. Det kan påvirke mulighederne for at købe ny bolig eller optage lån senere. Derfor bør gældsforholdet afklares sammen med skødet og overdragelsesaftalen, før overdragelsen gennemføres endeligt.

Den fraflyttende samlever bliver først frigjort fra gælden, når banken eller realkreditinstituttet har godkendt frigørelsen og gennemført den nødvendige ændring af låneforholdet. Det sker ikke automatisk, når skødet bliver tinglyst. Tinglysningen ændrer ejerforholdet i tingbogen, mens låneaftalen regulerer, hvem der hæfter for gælden.

Tidspunktet afhænger af bankens proces. I nogle sager kan frigørelsen ske i forbindelse med, at den overtagende part overtager eksisterende lån. I andre sager sker den først, når der er optaget nye lån, eller når en låneomlægning er gennemført. Banken kan også stille krav om, at skødet eller overdragelsesaftalen er underskrevet, før den afslutter sin del af ekspeditionen.

Skøde Centret kan koordinere med banken, så dokumenterne understøtter den aftalte løsning. I bør dog regne med, at den fraflyttende samlever hæfter for lånet, indtil banken skriftligt har bekræftet, at frigørelsen er gennemført. Den konkrete dato afhænger derfor af bankens godkendelse og ekspedition.

Eksisterende lån kan i nogle sager overtages, men det kræver normalt bankens og eventuelt realkreditinstituttets godkendelse. Banken skal vurdere, om den overtagende samlever kan hæfte for lånet alene. Hvis lånet kan fortsætte med én debitor, kan det være en enkel løsning. Det afhænger dog af lånetypen, belåningsgraden, ejendommens værdi og den overtagende parts økonomi.

I andre sager kræver banken, at der optages et nyt lån eller gennemføres en låneomlægning. Det kan være relevant, hvis den fraflyttende samlever skal frigøres, hvis der skal udbetales kompensation, eller hvis den eksisterende finansiering ikke kan fortsætte uændret. Banken kan også vurdere, at en ny lånestruktur passer bedre til den fremtidige økonomi.

Skøde Centret afgør ikke, om lånet kan overtages. Det gør banken. Skøde Centret kan derimod sørge for, at skøde og overdragelsesaftale udformes, så de passer til bankens godkendte finansieringsløsning. Derfor er det en god idé at sende bankens oplysninger eller kontaktperson med, når sagen startes.

Realkreditinstituttet skal normalt inddrages, hvis der er realkreditlån i ejendommen, og lånet skal fortsætte efter overdragelsen. Når den ene samlever overtager boligen alene, ændrer ejerforholdet sig, og långiver vil ofte skulle godkende, at lånet fortsætter med én debitor eller på ændrede vilkår.

Hvis realkreditlånet skal omlægges, indfries eller suppleres med et nyt lån, bliver realkreditinstituttet også en del af processen. Banken håndterer ofte kontakten til realkreditinstituttet, men det afhænger af jeres bankforhold. Det kan også være banken, der samler oplysningerne og giver Skøde Centret besked om, hvornår skødet kan tinglyses.

Skødet i sig selv ændrer ikke realkreditlånet. Det registrerer alene ejerskiftet i tingbogen. Derfor skal finansieringen være afklaret, så den fraflyttende samlever ikke utilsigtet bliver stående på gæld, som parterne havde forudsat skulle overtages af den anden. Skøde Centret kan koordinere med banken om rækkefølgen, så tinglysning og finansiering hænger praktisk sammen.

Tinglyste lån og pant bliver som udgangspunkt stående i tingbogen, indtil de ændres, aflyses eller erstattes som led i bankens ekspedition. Når skødet tinglyses, ændres ejerforholdet, men eksisterende pant forsvinder ikke automatisk. Det betyder, at ejendommen fortsat kan være belastet af realkreditlån, ejerpantebrev, bankpant eller andre tinglyste hæftelser.

Hvis den overtagende samlever overtager eksisterende lån, kan pantet i mange sager fortsætte. Hvis der derimod optages nye lån, eller hvis gamle lån indfries, vil banken sørge for, at de relevante pantebreve bliver tinglyst eller aflyst. Den del ligger normalt hos banken, fordi den hænger sammen med finansieringen.

Skøde Centret kontrollerer ejerforhold og relevante tinglyste forhold i forbindelse med skødesagen. Hvis der er pant, der har betydning for overdragelsen, kan det indgå i koordineringen med banken. Overdragelsesaftalen kan samtidig beskrive, hvem der overtager gæld, og hvordan gældsovertagelse indgår i den samlede økonomiske opgørelse mellem jer.

Skøde Centret kan normalt koordinere direkte med banken som en del af sagen. Det kan være relevant, når banken skal godkende, at den ene overtager ejendommen alene, når der skal ske låneomlægning, eller når banken har brug for udkast til skøde og overdragelsesaftale for at færdigbehandle sagen.

Bankkoordinering kan blandt andet omfatte afklaring af, hvornår skødet må sendes til tinglysning, hvilke oplysninger banken mangler, og om overdragelsesaftalen skal afspejle en bestemt finansieringsløsning. Banken kan også have krav til overtagelsesdag, frigørelse af den fraflyttende samlever eller håndtering af provenu og kompensation.

For at Skøde Centret kan kontakte banken, skal I normalt give oplysninger om bankens navn, afdeling og kontaktperson. Banken kan også kræve samtykke fra jer, før den deler oplysninger om lån og godkendelse. Når kontakten er etableret, kan Skøde Centret hjælpe med at sikre, at skøde, overdragelsesaftale og bankens ekspedition følges ad i den rigtige rækkefølge.

Overdragelsesaftalen skal beskrive de vilkår, I har aftalt for overdragelsen af ejendommen. Den fungerer som aftalegrundlaget mellem jer og supplerer skødet, som primært bruges til at registrere ejerskiftet i tingbogen. Ved samlivsophør mellem ugifte er overdragelsesaftalen særlig relevant, fordi der ikke gælder samme automatiske bodelingsregler som ved ægtefæller.

Aftalen bør normalt indeholde oplysninger om parterne, ejendommen, ejerandele, overdragelsessum, overtagelsesdag og betaling. Den bør også beskrive, om den overtagende samlever overtager gæld, om den fraflyttende samlever skal have kontant kompensation, og hvordan eventuelle udgifter fordeles frem til overtagelsesdagen.

Derudover kan aftalen beskrive tinglysningsafgift, bankforbehold, refusion, fællesudgifter, forsikring, ejendomsskat og andre praktiske forhold. Skøde Centret udarbejder overdragelsesaftalen som en del af pakken, så den passer sammen med skødet og den overdragelse, der skal tinglyses.

Overdragelsesaftalen bør normalt beskrive, hvem der overtager gæld i forbindelse med overdragelsen. Når den ene samlever overtager ejendommen, vil gældsovertagelse ofte være en del af den økonomiske aftale mellem jer. Det kan for eksempel være, at den overtagende samlever overtager realkreditlån, banklån eller en bestemt del af den samlede restgæld.

Beskrivelsen i overdragelsesaftalen skaber klarhed mellem jer. Den viser, om gælden indgår som en del af overdragelsessummen, om der også skal betales et kontant beløb, og hvordan den fraflyttende samlever skal stilles økonomisk efter overdragelsen. Det kan også have betydning for beregningen af tinglysningsafgift, fordi overtagelse af gæld normalt kan indgå i overdragelsessummen.

Aftalen mellem jer frigør dog ikke i sig selv en part fra lånet. Banken skal særskilt godkende, hvem der hæfter for gælden fremover. Derfor bør overdragelsesaftalen og bankens godkendelse passe sammen, så der ikke står én ting i aftalen, mens banken behandler lånet på en anden måde.

Overdragelsesaftalen bør normalt beskrive, hvem der betaler tinglysningsafgiften til staten. Tinglysningsafgiften er en nødvendig udgift ved tinglysning af skødet, og den kommer oven i prisen for selve skødepakken. Hvis I ikke skriver noget om fordelingen, kan der senere opstå uenighed om, om afgiften skal betales af den overtagende samlever, deles mellem jer eller indgå i den samlede økonomiske opgørelse.

I mange sager aftaler parterne, at den person, der overtager boligen, betaler tinglysningsafgiften, fordi afgiften knytter sig til den nye ejerregistrering. I andre sager deles udgiften, eller den indregnes i den kompensation, der betales til den fraflyttende samlever. Der findes ikke én løsning, der passer til alle samlivsophør.

Skøde Centret kan indarbejde jeres aftale i overdragelsesaftalen. Samtidig beregnes afgiften som en del af sagen, så I ved, hvilket beløb der skal betales til staten, før skødet kan blive tinglyst.

Overdragelsesaftalen bør normalt beskrive, hvordan ejendommens løbende udgifter fordeles mellem jer. Ved samlivsophør kan der være en periode, hvor den ene er flyttet, mens begge stadig står som ejere i tingbogen. Der kan også være udgifter, der opkræves bagud eller forud, og som derfor skal fordeles efter en aftalt skæringsdato.

Løbende udgifter kan blandt andet være ejendomsskat, husforsikring, fællesudgifter, ejerforening, grundejerforening, renovation, vand, varme, el og andre udgifter, der knytter sig til ejendommen. Hvis der er realkreditlån eller banklån, bør terminsydelser og renter også behandles tydeligt i aftalen.

I mange sager aftaler parterne, at udgifterne fordeles frem til overtagelsesdagen, og at den overtagende samlever betaler udgifterne efter overtagelsesdagen. Skøde Centret kan indarbejde den løsning, I vælger, i overdragelsesaftalen. Det giver et klart grundlag, hvis der senere skal laves en opgørelse mellem jer.

Overdragelsesaftalen bør beskrive overtagelsesdagen, fordi den dato ofte fungerer som skæringsdato for jeres økonomi. Overtagelsesdagen er den dag, hvor den overtagende samlever efter aftalen overtager boligen, risikoen og de løbende udgifter. Den kan også have betydning for, hvornår den fraflyttende samlever ikke længere skal betale til boligens drift.

Overtagelsesdagen er ikke nødvendigvis den samme dag, som skødet bliver tinglyst. Skødet registrerer ejerskiftet i tingbogen, mens overtagelsesdagen er den dato, I aftaler som økonomisk og praktisk skæringsdag. Derfor bør datoen fremgå tydeligt af overdragelsesaftalen, så det er klart, hvem der betaler hvad før og efter den dato.

Skøde Centret indarbejder overtagelsesdagen i dokumenterne, så skøde og overdragelsesaftale passer sammen. Hvis banken har krav til tidspunktet, for eksempel i forbindelse med låneomlægning eller udbetaling af kompensation, bør datoen koordineres med banken, før dokumenterne underskrives.

I kan som udgangspunkt selv vælge overtagelsesdatoen, når I er enige om den. Datoen bør afspejle den praktiske og økonomiske virkelighed i jeres sag. Det kan for eksempel være den dag, hvor den ene flytter ud, den dag hvor banken overtager finansieringen, eller en anden dato, som I aftaler som skæringsdag for udgifter og risiko.

Banken kan i nogle sager have betydning for, hvilken dato der er mest praktisk. Hvis der skal ske låneomlægning, gældsovertagelse eller udbetaling af et beløb til den fraflyttende samlever, kan banken ønske, at overtagelsesdatoen følger bankens ekspedition. Det kan også være relevant at vælge en dato, der passer med terminsbetalinger eller andre faste udgifter.

Skøde Centret kan indarbejde den valgte dato i overdragelsesaftalen og skødet. Hvis datoen ligger tilbage i tid eller langt fremme, vurderes det konkret, om formuleringen bør tilpasses. Det centrale er, at datoen er klar, og at begge parter forstår, hvilke udgifter og forpligtelser der skifter på den dato.

Overtagelsesdatoen kan som udgangspunkt godt ligge før skødet bliver tinglyst. Det sker ofte i praksis, fordi parterne kan have aftalt, at den ene overtager boligen økonomisk og praktisk på en bestemt dato, mens den digitale tinglysning først gennemføres senere. Overtagelsesdagen og tinglysningsdagen har derfor ikke altid samme funktion.

Hvis overtagelsesdatoen ligger før tinglysningen, bør overdragelsesaftalen beskrive det tydeligt. Aftalen bør også beskrive, hvem der har betalt boligens udgifter i perioden, og om der skal ske refusion mellem jer. Det kan for eksempel være relevant for ejendomsskat, forsikring, fællesudgifter, terminsydelser og forbrugsudgifter.

Bankens rolle skal også tænkes ind. Hvis den fraflyttende samlever stadig hæfter for lån i perioden frem til bankens godkendelse, kan det have betydning for den økonomiske opgørelse. Skøde Centret kan udforme dokumenterne, så den aftalte overtagelsesdato fremgår, og så skøde og overdragelsesaftale hænger sammen.

Værdien af boligen ved samlivsophør fastsættes normalt efter aftale mellem jer. Når ugifte samlevende går fra hinanden, findes der ikke en automatisk bodelingsmodel på samme måde som ved ægtefæller. I skal derfor selv nå frem til den værdi, der skal lægges til grund, når den ene overtager den andens ejerandel.

Værdien kan fastsættes på flere måder. Nogle bruger en mæglervurdering, andre bruger en offentlig vurdering som pejlemærke, og nogle aftaler en handelsværdi ud fra lokalkendskab, restgæld, friværdi og markedsforhold. Hvis I er uenige om værdien, kan det være nødvendigt at få en eller flere eksterne vurderinger, før skøde og overdragelsesaftale kan laves.

Den valgte værdi har betydning for overdragelsessum, kompensation, gældsovertagelse og eventuel tinglysningsafgift. Skøde Centret kan indarbejde den værdi, I aftaler, i dokumenterne. Skøde Centret fastsætter ikke markedsprisen for jer, men kan hjælpe med at få den aftalte værdi beskrevet korrekt i overdragelsesaftalen og skødet.

Der er ikke én metode, der altid skal bruges, når værdien af boligen fastsættes ved samlivsophør mellem ugifte. I kan som udgangspunkt aftale en værdi, men den bør være saglig og kunne forklares, hvis der senere opstår spørgsmål. Valget mellem mæglervurdering, offentlig vurdering og aftalt værdi afhænger af, hvor enige I er, og hvor præcist I ønsker at dokumentere boligens værdi.

En mæglervurdering kan være nyttig, hvis I ønsker en vurdering af boligens aktuelle markedsværdi. Den offentlige vurdering kan bruges som pejlemærke, men den er ikke nødvendigvis det samme som den aktuelle handelsværdi. En aftalt værdi kan være tilstrækkelig, hvis I begge accepterer grundlaget og forstår de økonomiske konsekvenser.

Hvis der er stor friværdi, uenighed eller særlige skattemæssige spørgsmål, kan det være relevant at få særskilt rådgivning. Skøde Centret kan bruge den værdi, I vælger, som grundlag for skøde og overdragelsesaftale, men det er jer, der skal være enige om selve værdiansættelsen.

Den ene samlever skal normalt købes ud af friværdien, hvis begge ejer boligen, og den ene overtager den andens ejerandel. Friværdien er som udgangspunkt forskellen mellem boligens værdi og den gæld, der hviler på ejendommen. Hvis I ejer boligen med lige store ejerandele, vil den fraflyttende samlever ofte skulle have sin andel af friværdien, medmindre I aftaler noget andet.

Eksempelvis kan en overdragelse ske ved, at den overtagende samlever overtager hele gælden og samtidig betaler et kontant beløb til den fraflyttende samlever. I andre sager kan kompensationen helt eller delvist ske ved gældsovertagelse, afhængigt af værdien, restgælden og ejerandelene.

Hvis der ikke er friværdi, eller hvis boligen har negativ værdi i forhold til gælden, kan opgørelsen se anderledes ud. Det kan også være, at I tidligere har aftalt en særlig fordeling i en samejeoverenskomst. Skøde Centret kan indarbejde jeres aftalte løsning i overdragelsesaftalen, så betaling, gæld og ejerandele bliver beskrevet tydeligt.

Udbetaling eller kompensation bør angives klart i overdragelsesaftalen, så det fremgår, hvad den overtagende samlever skal betale eller overtage for at få ejendommen alene. Aftalen bør beskrive beløbets størrelse, betalingsmåden, betalingsdatoen og om beløbet hænger sammen med friværdi, gældsovertagelse eller anden økonomisk afregning mellem jer.

Kompensation kan bestå af kontant betaling, overtagelse af gæld eller en kombination. Hvis den overtagende samlever både overtager lån og betaler et beløb til den fraflyttende samlever, bør begge dele fremgå. Det giver et tydeligt grundlag for skødet, bankens behandling og beregningen af den statslige tinglysningsafgift.

Hvis betalingen ikke sker samtidig med overtagelsen, bør aftalen også beskrive, hvornår den skal betales, og hvad der gælder, hvis betalingen forsinkes. I nogle sager kan et gældsbrev være relevant. Skøde Centret kan formulere overdragelsesaftalen ud fra den løsning, I har aftalt, så de økonomiske vilkår står samlet og forståeligt.

Den ene kan godt betale den anden over tid, hvis I aftaler det. Det kan være relevant, hvis den overtagende samlever skal købe den fraflyttende samlever ud, men ikke kan betale hele beløbet kontant på overtagelsesdagen. Betaling over tid bør beskrives klart i overdragelsesaftalen, så der ikke er tvivl om beløb, betalingsfrister og vilkår.

Aftalen bør normalt angive det samlede beløb, første betalingsdato, antal rater, rente, sidste betalingsdato og hvad der sker, hvis en betaling ikke sker til tiden. Hvis beløbet er en del af den samlede overdragelsessum, kan det også have betydning for skødet og beregningen af tinglysningsafgiften.

Ved betaling over tid kan det være relevant at oprette et særskilt gældsbrev mellem jer. Et gældsbrev dokumenterer betalingsforpligtelsen mere præcist end en kort bemærkning i overdragelsesaftalen. Skøde Centret kan hjælpe med at beskrive betalingsaftalen i overdragelsesaftalen, mens behovet for et selvstændigt gældsbrev vurderes ud fra jeres konkrete aftale.

Der bør normalt laves et gældsbrev, hvis den ene ikke betaler hele beløbet kontant ved overdragelsen. Et gældsbrev er et dokument, der beskriver, at den ene skylder den anden et bestemt beløb, og hvordan beløbet skal betales tilbage. Det kan være relevant, hvis kompensationen for friværdi eller ejerandel skal betales i rater over en periode.

Overdragelsesaftalen kan beskrive, at der skal ske betaling over tid, men et gældsbrev kan give en mere præcis regulering af selve betalingsforholdet. Det kan blandt andet indeholde oplysninger om hovedstol, rente, afdrag, forfaldsdatoer, misligholdelse og eventuel mulighed for førtidig indfrielse. Hvis der ikke er et klart dokument, kan det senere blive vanskeligt at dokumentere betalingsaftalen.

Om gældsbrevet skal være simpelt eller mere detaljeret, afhænger af beløbets størrelse, betalingsperioden og jeres indbyrdes aftale. Skøde Centret kan indarbejde betalingsmodellen i overdragelsesaftalen, så den hænger sammen med skødet. Hvis der er behov for et særskilt gældsbrev, bør det laves, før overdragelsen gennemføres endeligt.

Der kan være behov for en refusionsopgørelse mellem jer, hvis udgifter eller indtægter vedrørende ejendommen skal fordeles omkring overtagelsesdagen. En refusionsopgørelse er en praktisk opgørelse, der viser, om den ene har betalt udgifter, som helt eller delvist vedrører den andens periode, eller om der er beløb, der skal udlignes mellem jer.

Ved samlivsophør kan det for eksempel handle om ejendomsskat, husforsikring, fællesudgifter, grundejerforening, ejerforening, renovation, vand, varme, el, terminsydelser eller renter. Nogle udgifter betales forud, mens andre betales bagud. Overtagelsesdagen bruges ofte som skæringsdato for, hvem der skal betale hvilken del.

Hvis I ønsker en refusionsopgørelse, bør overdragelsesaftalen beskrive, hvordan udgifterne fordeles, og hvilke poster der skal med. I nogle sager vælger parterne en enkel løsning, hvor der ikke laves særskilt refusion, fordi beløbene allerede er indregnet i kompensationen. Skøde Centret kan indarbejde jeres aftalte model i overdragelsesaftalen.

Ejendomsskat, forsikring og fællesudgifter betales normalt efter den fordeling, I aftaler i overdragelsesaftalen. I mange sager er udgangspunktet, at udgifterne frem til overtagelsesdagen fordeles efter de hidtidige ejerandele, mens den overtagende samlever betaler udgifterne alene fra og med overtagelsesdagen. Det giver en praktisk skæringsdato for jeres økonomi.

Hvis den ene allerede er flyttet ud før overtagelsesdagen, kan I aftale en anden fordeling. Det kan for eksempel være, at den samlever, der bliver boende, betaler visse driftsudgifter, mens ejerudgifter og lån fordeles på en anden måde. Der kan også være beløb, som er betalt forud eller bagud, og som derfor skal udlignes i en refusionsopgørelse.

Fællesudgifter kan dække forskellige poster alt efter boligtypen. Ved ejerlejlighed kan det være bidrag til ejerforening og administrator. Ved hus eller sommerhus kan det være grundejerforening, renovation eller forsikring. Skøde Centret kan beskrive den aftalte fordeling i overdragelsesaftalen, så der er klarhed om betalingerne før og efter overtagelsen.

Terminsydelser frem til overtagelsesdagen betales normalt efter den aftale, I laver i forbindelse med overdragelsen. Hvis I begge står som ejere og debitorer på lånet frem til overtagelsesdagen, kan udgangspunktet være, at I deler ydelsen efter jeres ejerandele. I kan dog aftale en anden fordeling, hvis den ene eksempelvis har boet i boligen alene i perioden op til overdragelsen.

Terminsydelser består ofte af renter, afdrag og bidrag. Hvis en terminsydelse dækker en periode både før og efter overtagelsesdagen, kan den deles forholdsmæssigt. Det kan håndteres i en refusionsopgørelse eller beskrives direkte i overdragelsesaftalen. Den praktiske løsning afhænger af, hvordan I hidtil har betalt boligens udgifter, og hvordan banken håndterer lånet fremover.

Hvis den overtagende samlever overtager lånet alene fra en bestemt dato, bør den dato koordineres med banken. Skøde Centret kan indarbejde jeres aftale om terminsydelser i overdragelsesaftalen, så økonomien omkring skæringsdagen bliver beskrevet tydeligt.

Udgifter til bolig og lån kan godt modregnes i overdragelsen, hvis I aftaler det. Det kan være relevant, hvis den ene har betalt mere end sin andel af terminsydelser, ejendomsskat, forsikring, fællesudgifter eller andre boligudgifter i perioden op til overtagelsen. Modregning kan også være relevant, hvis den ene har boet alene i boligen, mens begge stadig stod som ejere.

Modregningen bør beskrives klart i overdragelsesaftalen eller i en særskilt opgørelse. Det bør fremgå, hvilke udgifter der modregnes, hvilken periode de vedrører, hvilket beløb der modregnes, og hvordan det påvirker den samlede betaling mellem jer. Hvis modregningen indgår i overdragelsessummen, kan det også have betydning for skødet og tinglysningsafgiften.

Der kan være forskel på, om et beløb behandles som refusion, kompensation, gældsovertagelse eller direkte betaling. Skøde Centret kan hjælpe med at få jeres aftalte model skrevet ind i overdragelsesaftalen, så der er sammenhæng mellem økonomien, skødet og bankens behandling.

Fællesudgifter, ejerforening og grundejerforening håndteres normalt ved, at I aftaler en skæringsdato for betalingerne. Overtagelsesdagen bruges ofte som den dato, hvor den overtagende samlever overtager ansvaret for de løbende udgifter. Udgifter før denne dato kan fordeles efter de hidtidige ejerandele eller efter en anden aftalt model.

Ved ejerlejlighed kan fællesudgifter være betaling til ejerforening, administrator, fællesforsikring, vedligeholdelse, vand, varme eller andre fællesposter. Ved hus eller sommerhus kan der være grundejerforening, vejbidrag, renovation, fællesarealer eller lignende. Nogle beløb opkræves månedligt, andre kvartalsvis eller årligt, og det kan kræve en fordeling omkring overtagelsesdagen.

Hvis der er administrator, kan administrator have brug for besked om ejerskiftet, når skødet er tinglyst. Skøde Centret kan beskrive jeres aftalte fordeling i overdragelsesaftalen, men den praktiske betaling til ejerforening, grundejerforening eller administrator skal normalt håndteres efter deres opkrævninger og frister.

Tinglysningsafgiften ved samlivsophør mellem ugifte beregnes normalt efter de almindelige regler for tinglysning af skøde. Når I ikke har været gift, behandles overdragelsen som udgangspunkt ikke som en afgiftsbegunstiget bodeling mellem ægtefæller. Afgiften er derfor normalt 1.850 kr. plus 0,6 % af overdragelsessummen.

Overdragelsessummen er ikke kun kontant betaling. Den omfatter typisk også den del af restgælden, som den overtagende samlever overtager som en del af handlen. Hvis den ene for eksempel overtager både ejerandel og en del af restgælden og samtidig betaler et kontant beløb, lægges restgæld og kontant betaling sammen som grundlag for den variable afgift.

Den konkrete beregning afhænger af den aftalte økonomiske model i jeres sag. Skøde Centret beregner tinglysningsafgiften som en del af sagen og oplyser, hvad der skal betales til staten, før skødet kan tinglyses.

Overdragelsessummen ved beregning af tinglysningsafgift kan bestå af flere elementer. Det kan være kontant betaling fra den overtagende samlever til den fraflyttende samlever, men det kan også være gæld, som den overtagende samlever overtager som en del af aftalen. Hvis både kontant betaling og gældsovertagelse indgår, består den samlede overdragelsessum typisk af begge dele.

Ved samlivsophør mellem ugifte er det derfor ikke nok kun at se på, om der overføres penge mellem jer. Hvis den overtagende samlever overtager den fraflyttende samlevers andel af gælden, kan det have økonomisk værdi og indgå i beregningsgrundlaget. Den variable afgift på 0,6 % beregnes typisk af den samlede overdragelsessum.

Overdragelsesaftalen bør beskrive, hvordan overdragelsessummen er sammensat. Det skaber sammenhæng mellem jeres aftale, skødet og den tinglysningsafgift, der skal betales. Skøde Centret beregner afgiften ud fra de oplysninger, I giver om betaling, gæld, ejerandele og bankens godkendte løsning.

Tinglysningsafgiften kan som udgangspunkt ikke reduceres efter de særlige regler, der gælder for ægtefæller ved separation eller skilsmisse, når I ikke har været gift. Ugifte samlevende behandles normalt som almindelige parter i en ejendomsoverdragelse, selvom overdragelsen sker på grund af samlivsophør. Derfor skal der normalt betales almindelig tinglysningsafgift ved tinglysning af skødet.

Det betyder, at afgiften normalt er 1.850 kr. plus 0,6 % af den overdragelsessum, der ligger til grund for skødet. Overdragelsessummen kan bestå af kontant betaling, overtagelse af gæld eller en kombination. Hvis den overtagende samlever kun overtager en del af ejendommen, beregnes afgiften normalt ud fra den del, der faktisk overdrages.

Der kan være særlige forhold i enkelte sager, som kræver konkret vurdering. Skøde Centret beregner tinglysningsafgiften ud fra jeres oplysninger og den aftalte overdragelse. I får derfor oplyst, hvad der skal betales til staten, før skødet sendes til tinglysning.

Hvem der betaler tinglysningsafgiften, afhænger af den aftale, I laver mellem jer. Tinglysningsafgiften er en statslig afgift, som skal betales for at få skødet tinglyst. Den er ikke en del af Skøde Centrets faste pris, men en udgift, der knytter sig til selve registreringen af ejerskiftet i tingbogen.

I mange sager aftaler parterne, at den samlever, der overtager boligen, betaler tinglysningsafgiften, fordi vedkommende bliver eneejer. I andre sager deles afgiften, eller den indgår i den samlede økonomiske opgørelse mellem jer. Hvis den fraflyttende samlever eksempelvis skal have et bestemt nettobeløb, kan det have betydning, hvem der betaler afgiften ved siden af.

Overdragelsesaftalen bør beskrive fordelingen, så der ikke opstår tvivl. Skøde Centret kan indarbejde jeres aftale om tinglysningsafgiften i overdragelsesaftalen og oplyse det beløb, der skal betales til staten i forbindelse med tinglysningen.

Tinglysningsafgiften betales i forbindelse med, at skødet sendes til tinglysning. Afgiften skal være betalt, før skødet kan blive endeligt registreret i tingbogen. Den betales til staten og kommer ud over Skøde Centrets faste pris for udarbejdelse af skøde, overdragelsesaftale, bankkoordinering og tinglysningsekspedition.

Før skødet sendes til tinglysning, skal Skøde Centret normalt have de nødvendige oplysninger om overdragelsessum, gældsovertagelse, kontant betaling, ejerandele og bankens godkendelse. Disse oplysninger bruges til at beregne den korrekte afgift. Hvis dokumenterne ændres, eller hvis banken godkender en anden økonomisk løsning end først forventet, kan afgiftsberegningen også skulle justeres.

Når afgiften er beregnet, får I besked om beløbet og betalingsforløbet. Skøde Centret sørger for selve ekspeditionen over for Tinglysningsretten, så betalingen og skødet behandles som en samlet del af tinglysningssagen.

Selve skødet tinglyses digitalt, og oplysninger om ejerskiftet registreres i tingbogen. Om der derudover skal ske særskilt indberetning eller afklaring over for Skattestyrelsen, afhænger af den konkrete sag. Ved almindelig overdragelse mellem ugifte samlevende kan der for eksempel opstå spørgsmål om værdiansættelse, betaling, gældsovertagelse eller om overdragelsen sker helt eller delvist uden vederlag.

Hvis overdragelsen sker til en værdi, der afviger fra en almindelig handelsværdi, eller hvis den ene får en økonomisk fordel uden betaling, kan der være skattemæssige forhold, som bør vurderes særskilt. Det samme gælder, hvis ejendommen er en udlejningsejendom, hvis der er tidligere fradrag, eller hvis der er forhold, der ikke kun handler om privat bolig.

Skøde Centret hjælper med skøde, overdragelsesaftale og tinglysning, men egentlig skatterådgivning afhænger af den konkrete sag. Hvis der er tvivl om skat, kan det være relevant at kontakte Skattestyrelsen eller en skatterådgiver, før dokumenterne underskrives.

I skal normalt bruge MitID for at underskrive skødet digitalt. Tinglysning af skøde foregår digitalt, og underskrift sker som udgangspunkt med MitID via tinglysningssystemet. Det gælder både den part, der overdrager ejerandelen, og den part, der overtager ejendommen, medmindre der bruges en anden gyldig underskriftsløsning eller fuldmagt.

MitID bruges til at bekræfte identiteten på de personer, der underskriver. Når begge parter har underskrevet korrekt, kan skødet sendes videre i tinglysningsprocessen. Overdragelsesaftalen kan også underskrives digitalt, så hele sagen kan klares uden fysisk møde.

Hvis en af jer ikke har MitID, bor i udlandet eller af andre grunde ikke kan underskrive digitalt, kan sagen ofte stadig løses med fuldmagt eller anden dokumentation. Det kræver dog, at fremgangsmåden passer til Tinglysningsrettens krav. Skøde Centret kan vejlede om den praktiske løsning i den konkrete sag.

Skødet skal normalt underskrives af både den samlever, der overdrager sin ejerandel, og den samlever, der overtager ejendommen. Den fraflyttende samlever underskriver som sælger eller overdrager, mens den overtagende samlever underskriver som køber eller erhverver. Begge underskrifter er nødvendige, fordi skødet ændrer ejerforholdet i tingbogen.

Hvis der er flere ejere end jer to, skal de øvrige ejere også håndteres korrekt i skødet. Hvis kun den ene af jer står på skødet i dag, afhænger underskrifterne af, hvad der faktisk skal ændres. Hvis en ejerandel skal overdrages til en person, der ikke allerede står som ejer, skal både nuværende ejer og ny ejer normalt underskrive.

Banken kan også have dokumenter, der skal underskrives ved siden af skødet, for eksempel i forbindelse med lån, gældsovertagelse eller låneomlægning. Skøde Centret sørger for tinglysningsdokumenterne, mens bankens lånedokumenter normalt håndteres af banken.

Begge parter bør normalt underskrive overdragelsesaftalen. Overdragelsesaftalen er den aftale, der beskriver vilkårene mellem jer, og den bør derfor være accepteret af både den samlever, der overdrager, og den samlever, der overtager. Den kan blandt andet beskrive pris, gæld, kompensation, overtagelsesdag, tinglysningsafgift og fordeling af løbende udgifter.

Hvis kun den ene part underskriver, kan der senere opstå tvivl om, hvorvidt den anden part har accepteret vilkårene. Det gælder især, hvis aftalen indeholder økonomiske forhold, der ikke fremgår detaljeret af skødet. Skødet viser ejerskiftet, men overdragelsesaftalen viser baggrunden for overdragelsen.

Underskrift kan normalt ske digitalt, så I ikke behøver mødes fysisk. Hvis en af jer ikke har MitID eller bor i udlandet, kan der i mange sager bruges en anden underskriftsform eller fuldmagt. Skøde Centret vejleder om, hvordan aftalen kan underskrives korrekt i jeres sag.

Skødet kan godt underskrives, selvom I ikke længere taler sammen, hvis I er enige om overdragelsen og begge vil underskrive de nødvendige dokumenter. Processen kan klares digitalt, og kommunikationen kan gå via Skøde Centret, så I ikke behøver koordinere alle detaljer direkte med hinanden.

Der skal dog være enighed om de centrale vilkår. Det gælder blandt andet, hvem der overtager ejendommen, hvilken ejerandel der overdrages, overdragelsessum, gældsovertagelse, eventuel kompensation og overtagelsesdag. Hvis der mangler enighed, kan Skøde Centret ikke gennemføre skødet alene på den ene parts ønske.

Begge parter skal normalt underskrive både skøde og overdragelsesaftale. Hvis den ene ikke reagerer eller nægter at underskrive, kan sagen ikke tinglyses frivilligt. I den situation kan der være behov for forhandling, mægling eller anden juridisk bistand, afhængigt af uenigheden. Skøde Centret kan hjælpe, når der er en aftale, som kan omsættes til dokumenter og tinglysning.

Sagen kan normalt klares online uden fysisk møde. Skøde Centret håndterer skødesager digitalt, og kommunikationen foregår typisk via mail og telefon. I kan sende oplysninger og dokumenter elektronisk, gennemgå udkast hjemmefra og underskrive skøde og overdragelsesaftale digitalt, når dokumenterne er klar.

Den digitale proces passer godt til samlivsophør, hvor parterne ofte bor hver for sig. I behøver ikke møde samtidig, og underskrifter kan indhentes hver for sig. Skøde Centret sørger for at samle oplysningerne, udarbejde dokumenterne og sende skødet til tinglysning, når betingelserne er opfyldt.

Hvis en af jer ikke kan bruge MitID, bor i udlandet eller har brug for fuldmagt, kan der være ekstra praktiske skridt. Det ændrer normalt ikke ved, at sagen kan håndteres uden fysisk møde. Skøde Centret vurderer den konkrete underskriftsløsning og giver besked om, hvad der skal bruges.

Hvis en af jer bor i udlandet, kan sagen ofte stadig gennemføres. Det afhænger især af, om den pågældende kan underskrive med MitID, eller om der skal bruges fuldmagt eller anden dokumentation. Skøde og tinglysning er digitale processer, men Tinglysningsretten skal stadig kunne identificere og godkende den person, der underskriver eller giver fuldmagt.

Hvis personen i udlandet har MitID og kan bruge det, er underskriftsprocessen som regel enkel. Hvis personen ikke har MitID, kan der være behov for en fuldmagt, som giver Skøde Centret eller en anden person ret til at underskrive skødet digitalt. En fuldmagt skal udformes korrekt og kan i visse tilfælde kræve særlig bekræftelse.

Oplys Skøde Centret tidligt om udlandsopholdet, så underskriftsformen kan planlægges. Det gælder både skødet og overdragelsesaftalen. Når den rette løsning er valgt, kan resten af sagen normalt fortsætte med dokumentudarbejdelse, bankkoordinering og tinglysning.

Hvis en af jer ikke har MitID, kan der i mange sager bruges fuldmagt eller en anden underskriftsløsning. MitID er den normale måde at underskrive skødet digitalt på, men det er ikke altid den eneste mulige vej. Den konkrete løsning afhænger af, hvem der mangler MitID, om personen er overdrager eller erhverver, og hvilke krav Tinglysningsretten stiller i sagen.

En fuldmagt kan give en anden person ret til at underskrive skødet digitalt på vegne af den person, der ikke selv kan bruge MitID. Fuldmagten skal være korrekt udformet, og identiteten på fuldmagtsgiver skal kunne dokumenteres. Hvis personen bor i udlandet, kan der være yderligere krav til bekræftelse af underskrift eller dokumentation.

Skøde Centret kan vejlede om, hvilken løsning der passer til jeres sag. Det er en fordel at oplyse det allerede ved bestillingen, så der kan tages højde for ekstra tid og dokumenter i processen.

Der kan normalt bruges fuldmagt til tinglysning, hvis en part ikke selv kan underskrive skødet digitalt. En fuldmagt betyder, at en person giver en anden ret til at handle på sine vegne i en bestemt sammenhæng. Ved skøde kan fuldmagten bruges til at gennemføre den digitale underskrift og tinglysning, hvis den er udformet korrekt.

Fuldmagten skal beskrive, hvad den må bruges til, hvilken ejendom den vedrører, og hvem der må handle på vegne af fuldmagtsgiver. Den skal også være underskrevet på en måde, der kan accepteres i tinglysningssagen. Hvis fuldmagten er uklar eller ikke opfylder kravene, kan Tinglysningsretten stille spørgsmål eller afvise at bruge den.

Skøde Centret kan hjælpe med at afklare, om fuldmagt er relevant i jeres sag, og hvordan den skal bruges i processen. Det kan især være aktuelt, hvis en part bor i udlandet, ikke har MitID eller ikke kan gennemføre digital underskrift af praktiske årsager.

Den ene part er officielt eneejer af boligen, når skødet er tinglyst, og ejerændringen er registreret i tingbogen. Tingbogen er det offentlige register, der viser, hvem der ejer fast ejendom i Danmark. Før skødet er tinglyst, kan I have en aftale mellem jer, men ejerændringen er ikke endeligt registreret over for omverdenen.

Overtagelsesdagen kan godt ligge før eller efter den dag, hvor skødet bliver tinglyst. Overtagelsesdagen er den dato, I aftaler som økonomisk og praktisk skæringsdag. Tinglysningsdagen er den dag, hvor ejerskiftet bliver registreret. Begge datoer kan derfor have betydning, men de betyder ikke det samme.

Når skødet er tinglyst, modtager I dokumentation for tinglysningen. Den overtagende samlever vil herefter stå som ejer i tingbogen. Hvis banken samtidig skal frigøre den fraflyttende samlever fra gæld, sker dette efter bankens egen proces og ikke automatisk alene ved tinglysningen af skødet.

Når skødet er tinglyst, modtager I dokumentation for, at ejerændringen er registreret i tingbogen. Dokumentationen viser, at den overtagende samlever nu står som ejer af ejendommen, og at den fraflyttende samlever ikke længere er registreret som ejer af den overdragne ejerandel. Det er den offentlige registrering, der bekræfter ejerskiftet.

Skøde Centret sender normalt kopi af det tinglyste skøde og afsluttende besked, når sagen er færdigbehandlet. Hvis skødet er tinglyst uden problemer, fremgår det af dokumentationen. Hvis der er særlige forhold, for eksempel en anmærkning, vil det også fremgå af tinglysningen og blive forklaret i forbindelse med sagen.

Det tinglyste skøde kan bruges over for banken, administrator, ejerforening, grundejerforening, forsikringsselskab eller andre, der har brug for dokumentation for ejerskiftet. Skøde Centret gemmer sagen i 10 år efter afslutning, så der senere kan findes dokumentation for de dokumenter, der blev udarbejdet og anvendt i sagen.

Hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål til skødet, håndterer Skøde Centret henvendelsen som en del af tinglysningsekspeditionen. Tinglysningsretten kan for eksempel bede om præcisering af oplysninger, dokumentation for underskrift, fuldmagt, afgiftsgrundlag, ejerandele eller andre forhold, der har betydning for registreringen i tingbogen.

I mange tilfælde kan spørgsmålet besvares direkte ud fra sagens oplysninger. I andre tilfælde kan Skøde Centret have brug for supplerende oplysninger fra jer eller banken. Det kan for eksempel være, hvis Tinglysningsretten ønsker en uddybning af overdragelsessummen, en afklaring af en ejerandel eller dokumentation for en fuldmagt.

Et spørgsmål fra Tinglysningsretten betyder ikke nødvendigvis, at skødet er forkert. Det betyder, at retten vil have et forhold afklaret, før skødet kan tinglyses endeligt. Skøde Centret følger sagen og sørger for, at der bliver svaret, så tinglysningen kan komme videre, hvis betingelserne er opfyldt.

Hvis Tinglysningsretten afviser skødet, betyder det, at skødet ikke kan tinglyses i den form, det er sendt ind. Afvisningen vil normalt indeholde en begrundelse, som viser, hvad der mangler, eller hvilket forhold der forhindrer tinglysning. Det kan handle om underskrift, fuldmagt, fejl i oplysninger, afgiftsberegning, ejerforhold eller andre formelle krav.

Skøde Centret gennemgår afvisningen og vurderer, hvordan sagen kan rettes. I nogle tilfælde kan skødet korrigeres og sendes ind igen. I andre tilfælde skal der indhentes nye underskrifter, supplerende dokumentation eller afklaring fra banken. Hvis afvisningen skyldes forhold, som parterne eller banken skal afklare, får I besked om, hvad der mangler.

En afvisning betyder ikke altid, at overdragelsen ikke kan gennemføres. Den betyder, at der skal rettes op på det forhold, Tinglysningsretten har peget på. Skøde Centret håndterer den videre ekspedition som led i sagen og arbejder på at få skødet tinglyst korrekt, når grundlaget er på plads.

Et skøde kan i nogle tilfælde ændres efter underskrift, men det afhænger af, hvad der skal ændres, og hvor langt sagen er kommet. Hvis skødet endnu ikke er sendt til tinglysning, kan Skøde Centret normalt rette udkastet og sende det til ny godkendelse eller underskrift, hvis ændringen kræver det.

Hvis skødet allerede er sendt til tinglysning, er det mere begrænset, hvad der kan ændres uden at trække dokumentet tilbage eller indsende et nyt. Ændringer i centrale vilkår, for eksempel overdragelsessum, ejerandel, parter eller ejendom, kræver normalt ny godkendelse og ofte nye underskrifter. Mindre tekniske rettelser kan i nogle tilfælde håndteres mere enkelt, afhængigt af Tinglysningsrettens krav.

Hvis skødet allerede er tinglyst, kan det som udgangspunkt ikke bare ændres som et almindeligt dokument. Fejl skal håndteres ved rettelse, nyt skøde eller anden tinglysningsmæssig ekspedition, afhængigt af fejlen. Skøde Centret vurderer den konkrete situation og forklarer, hvilken løsning der kan bruges.

Hvis der er fejl i det tinglyste skøde, skal fejlen først identificeres præcist. Der kan være forskel på en mindre skrivefejl, en fejl i adresse eller matrikeloplysninger, en forkert ejerandel, en forkert overdragelsessum eller en fejl, der påvirker selve ejerskiftet. Hvilken løsning der kan bruges, afhænger af fejlens karakter.

Nogle fejl kan rettes ved en tinglysningsmæssig berigtigelse eller supplerende dokumentation. Andre fejl kan kræve et nyt skøde eller en ny underskrift fra parterne. Hvis fejlen har betydning for tinglysningsafgiften, bankens behandling eller den økonomiske aftale mellem jer, skal det vurderes konkret, før der sendes noget nyt til Tinglysningsretten.

Skøde Centret gennemgår sagen og vurderer, hvad der skal gøres. Hvis fejlen skyldes oplysninger, der senere viser sig at være forkerte, kan der være behov for nye oplysninger fra jer eller banken. Hvis der skal laves rettelse, sørger Skøde Centret for den praktiske ekspedition inden for rammerne af den konkrete sag.

I kan i princippet selv forsøge at lave skødet på tinglysning.dk, men ved samlivsophør mellem ugifte er skødet kun én del af sagen. I skal også have styr på overdragelsesaftale, overdragelsessum, gældsovertagelse, bankgodkendelse, tinglysningsafgift, ejerandele og eventuel fordeling af udgifter. Hvis disse forhold ikke beskrives korrekt, kan der senere opstå uenighed eller problemer med banken eller tinglysningen.

Den digitale tinglysning registrerer ejerændringen, men den laver ikke en samlet økonomisk aftale mellem jer. En overdragelsesaftale kan beskrive de vilkår, der ikke fremgår detaljeret af skødet, for eksempel kompensation, overtagelsesdag, refusion, gæld og betaling af tinglysningsafgift. Det er ofte den del, der skaber klarhed mellem parterne.

Skøde Centrets pakke samler skøde, overdragelsesaftale, bankkoordinering og tinglysningsekspedition. Det giver en mere styret proces, hvor dokumenterne hænger sammen, og hvor Skøde Centret følger sagen, hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål eller kræver ændringer.

Et skøde, en overdragelsesaftale og en samejeoverenskomst har tre forskellige funktioner. Skødet er det dokument, der bruges til at registrere ejerforholdet i tingbogen. Når den ene samlever overtager den andens ejerandel, er skødet det dokument, der formelt ændrer ejerskabet over for omverdenen.

Overdragelsesaftalen er aftalen mellem jer om vilkårene for selve overdragelsen. Den kan beskrive overdragelsessum, gældsovertagelse, kompensation, overtagelsesdag, betaling af tinglysningsafgift og fordeling af løbende udgifter. Den forklarer altså den økonomiske og praktiske aftale bag skødet.

En samejeoverenskomst bruges normalt, mens I ejer ejendommen sammen. Den kan beskrive, hvordan I fordeler udgifter, hvad der skal ske ved salg, hvordan uenighed håndteres, og om den ene kan købe den anden ud. Når den ene overtager boligen alene, skal samejet normalt afsluttes eller tilpasses, fordi der ikke længere er to ejere af ejendommen.

Et skøde ved samlivsophør bruges typisk, når ugifte samlevende går fra hinanden, og den ene skal overtage en ejendom helt eller delvist fra den anden. Formålet er at få ejerforholdet ændret i tingbogen og samtidig få lavet en overdragelsesaftale, der beskriver de økonomiske vilkår ved ophøret.

Et samleverskøde bruges ofte, når samlevende skal ind i et ejerforhold sammen, eller når ejerandele skal ændres, mens parterne fortsat er samlevende. Det kan for eksempel være, hvis den ene allerede ejer boligen, og den anden skal købe sig ind, eller hvis ejerandelene skal justeres under samlivet.

Forskellen ligger derfor især i situationen og aftalegrundlaget. Ved samlivsophør skal dokumenterne ofte håndtere udtræden, gældsovertagelse, frigørelse fra lån, kompensation og afslutning af fælles økonomi. Ved et samleverskøde handler sagen ofte om at etablere eller ændre et fælles ejerskab. Skøde Centret tilpasser dokumenterne til den konkrete type overdragelse.

Et skøde ved samlivsophør bruges, når ugifte samlevende går fra hinanden, og ejerforholdet til en bolig skal ændres. Et skilsmisseskøde bruges, når ægtefæller skal overdrage en ejendom mellem sig i forbindelse med separation, skilsmisse eller bodeling. Begge dokumenter kan ændre ejerforholdet i tingbogen, men de bygger på forskellige juridiske situationer.

Ægtefæller kan være omfattet af regler om bodeling og særlige afgiftsregler, når en ejendom overdrages som led i skilsmisse. Ugifte samlevende har normalt ikke samme automatiske bodelingsregler. Derfor skal aftalegrundlaget mellem ugifte samlevende ofte beskrives mere direkte i en overdragelsesaftale, hvor pris, gæld, kompensation og overtagelsesdag fremgår klart.

Ved samlivsophør mellem ugifte vil overdragelsen som udgangspunkt blive behandlet mere som en almindelig ejendomsoverdragelse. Det kan blandt andet have betydning for tinglysningsafgiften. Skøde Centret vælger den dokumenttype og proces, der passer til jeres situation, så sagen ikke behandles som skilsmisse, hvis I ikke har været gift.

En samejeoverenskomst er ikke nok, hvis ejerforholdet i tingbogen skal ændres. Samejeoverenskomsten er en privat aftale mellem jer om, hvordan I ejer og bruger boligen sammen. Den kan beskrive betaling af udgifter, forkøbsret, salg, uenighed og andre forhold under samejet. Den ændrer derimod ikke automatisk, hvem der står som ejer af ejendommen.

Hvis den ene samlever skal overtage den andens ejerandel, skal der normalt laves et nyt skøde. Skødet er det dokument, der tinglyses, så den overtagende samlever bliver registreret som eneejer eller med en ny ejerandel i tingbogen. Uden et tinglyst skøde vil den fraflyttende samlever som udgangspunkt fortsat stå som ejer, selvom I internt har aftalt noget andet.

Samejeoverenskomsten kan dog have betydning for overdragelsen, hvis den allerede beskriver, hvordan en part kan købe den anden ud. Skøde Centret kan bruge den som grundlag sammen med jeres nye aftale, når skøde og overdragelsesaftale udarbejdes.

Hvis I allerede har en samejeoverenskomst, bør den sendes til Skøde Centret, når sagen startes. Samejeoverenskomsten kan indeholde vilkår, der har betydning for overdragelsen, for eksempel hvordan boligen skal værdiansættes, om den ene har forkøbsret, hvordan friværdi skal fordeles, eller hvordan udgifter skal opgøres ved samlivsophør.

Samejeoverenskomsten kan derfor være et nyttigt grundlag for skøde og overdragelsesaftale. Hvis den beskriver en klar model for udtræden af samejet, kan vilkårene ofte indarbejdes i overdragelsesaftalen. Hvis den ikke passer til den løsning, I nu er enige om, kan det være nødvendigt at afklare, om I vil følge den oprindelige aftale eller indgå en ny aftale.

Skøde Centret gennemgår samejeoverenskomsten i forhold til skødesagen og bruger de relevante oplysninger i dokumenterne. Hvis der er uenighed om, hvordan samejeoverenskomsten skal forstås, kan der være behov for særskilt juridisk rådgivning, før skødet kan gennemføres.

Samejeoverenskomsten vil normalt ophøre med at have praktisk betydning for ejendommen, når den ene overtager boligen alene. En samejeoverenskomst regulerer et fælles ejerskab. Når der kun er én ejer tilbage i tingbogen, er der ikke længere et sameje mellem jer om den pågældende ejendom.

Det kan dog være relevant at beskrive i overdragelsesaftalen, at samejet ophører pr. overtagelsesdagen, og at de økonomiske forhold mellem jer er gjort op efter den aftalte model. Hvis samejeoverenskomsten indeholder bestemmelser om udtræden, forkøbsret eller opgørelse, kan de indgå i den nye overdragelsesaftale.

Hvis samejeoverenskomsten også regulerer andre forhold end ejendommen, for eksempel indbo, lån eller andre fælles aktiver, kan de dele stadig have betydning mellem jer. Skøde Centrets pakke omfatter skøde, overdragelsesaftale og tinglysning af ejendommen. Andre private forhold bør afklares særskilt, hvis de ikke skal indgå i boligens overdragelse.

Pakken kan i nogle tilfælde bruges, hvis kun den ene står på skødet i dag, men det afhænger af, hvad der skal ske. Hvis den person, der allerede står som ejer, fortsat skal eje boligen alene, er der normalt ikke behov for et nyt skøde, fordi ejerforholdet allerede er registreret korrekt i tingbogen.

Hvis den anden samlever derimod skal overtage hele eller en del af ejendommen, skal der laves et skøde fra den nuværende ejer til den nye ejer. Det kan for eksempel være relevant, hvis den samlever, der ikke står på skødet i dag, skal overtage boligen efter samlivsophøret. I den situation skal ejerforholdet ændres i tingbogen, og der skal udarbejdes en overdragelsesaftale om vilkårene.

Hvis den samlever, der ikke står på skødet, mener at have et økonomisk krav i boligen, uden at der skal ske ejerskifte, er det ikke nødvendigvis en almindelig skødesag. Det afhænger af jeres aftale, betalinger og eventuelle dokumenter. Skøde Centret vurderer, om pakken passer til den konkrete overdragelse.

Pakken er netop relevant, hvis begge står på skødet i dag, og den ene skal overtage boligen alene efter samlivsophør. I den situation skal den fraflyttende samlevers ejerandel overdrages til den samlever, der bliver boende, så tingbogen viser det nye ejerforhold korrekt.

Overdragelsen kræver normalt et nyt skøde, fordi ejerregistreringen ændres. Derudover bør der laves en overdragelsesaftale, som beskriver vilkårene for overdragelsen. Det kan være ejerandel, overdragelsessum, gældsovertagelse, kompensation, overtagelsesdag, tinglysningsafgift og fordeling af udgifter frem til overtagelsesdagen.

Hvis begge også står på boliglån, skal banken typisk godkende, at den ene overtager ejendommen og gælden alene. Skøde Centret kan koordinere med banken og sørge for, at skøde og overdragelsesaftale passer til bankens godkendte løsning. Når skødet er tinglyst, står den overtagende samlever som ejer i tingbogen.

Pakken kan normalt bruges, hvis den ene skal overtage den andens halvdel af ejendommen. Det er en almindelig situation ved samlivsophør, hvor begge parter ejer 50 procent hver, og den ene samlever skal fortsætte som eneejer. Skødet bruges til at overføre den fraflyttende samlevers halvdel til den overtagende samlever.

Overdragelsesaftalen beskriver de økonomiske vilkår for overtagelsen. Hvis der er friværdi, skal det typisk afklares, om den fraflyttende samlever skal have kompensation. Hvis der er gæld, skal det beskrives, om den overtagende samlever overtager hele gælden, og om banken godkender, at den fraflyttende samlever frigøres fra lånet.

Tinglysningsafgiften beregnes normalt ud fra den del af ejendommen, der overdrages, og den aftalte overdragelsessum. Skøde Centret udarbejder dokumenterne, beregner afgiften og håndterer tinglysningen, når parterne og banken har godkendt grundlaget.

Pakken kan normalt bruges, hvis ejendommen er et sommerhus, og den ene samlever skal overtage den andens ejerandel ved samlivsophør. Et sommerhus er fast ejendom, og ejerændringen skal derfor registreres i tingbogen på samme måde som ved en helårsbolig.

Der kan dog være særlige praktiske forhold ved sommerhuse. Det kan for eksempel være grundejerforening, vejbidrag, forsikring, udlejning, brugsperioder eller udgifter, der betales på andre tidspunkter end ved en helårsbolig. Hvis sommerhuset har været udlejet, eller hvis der er indtægter og udgifter, der skal fordeles, bør det beskrives i overdragelsesaftalen.

Banken skal også inddrages, hvis der er lån i sommerhuset, og den ene skal overtage gælden alene. Skøde Centret kan udarbejde skøde og overdragelsesaftale, beregne tinglysningsafgift og koordinere med banken, så overdragelsen bliver håndteret korrekt for den konkrete ejendomstype.

Pakken kan normalt bruges, hvis ejendommen er en ejerlejlighed. En ejerlejlighed er fast ejendom, og når den ene samlever overtager den andens ejerandel, skal ejerændringen tinglyses med et skøde. Skødet registrerer, hvem der fremover ejer ejerlejligheden i tingbogen.

Ved ejerlejligheder er der ofte fællesudgifter, administrator, ejerforening, fælleslån eller andre forhold, som kan have betydning for den økonomiske opgørelse. Overdragelsesaftalen bør derfor beskrive, hvem der betaler fællesudgifter frem til overtagelsesdagen, og hvem der betaler fremover. Hvis der er restancer, indestående eller særlige opkrævninger, kan de indgå i en refusionsopgørelse.

Når skødet er tinglyst, kan administrator eller ejerforening få besked om ejerskiftet, så opkrævninger og ejeroplysninger bliver opdateret. Skøde Centret hjælper med skøde, overdragelsesaftale og tinglysning, mens den praktiske kontakt til ejerforening eller administrator ofte kan ske med dokumentation fra det tinglyste skøde.

Et skøde ved samlivsophør gælder normalt ikke for andelsbolig, fordi en andelsbolig ikke tinglyses på samme måde som fast ejendom. Når man ejer en andelsbolig, ejer man ikke selve boligen som fast ejendom i tingbogen. Man ejer en andel i andelsboligforeningen og har brugsret til en bestemt bolig. Derfor bruges der som udgangspunkt ikke skøde til at ændre ejerforholdet.

Ved overdragelse af andelsbolig skal processen normalt håndteres gennem andelsboligforeningen, administrator og eventuelt banken. Foreningen har ofte vedtægter og procedurer for overdragelse, godkendelse af ny andelshaver, prisfastsættelse, løsøre, forbedringer og gæld. Hvis den ene samlever skal overtage andelen, skal det derfor afklares med foreningen, hvordan overdragelsen skal gennemføres.

Skøde Centrets skødepakke til samlivsophør er målrettet ejerboliger, sommerhuse, ejerlejligheder og andre ejendomme, hvor ejerforholdet registreres i tingbogen. Hvis jeres bolig er en andelsbolig, bør I starte med administrator eller andelsboligforeningen for at få den korrekte procedure.

Hvis der er flere ejere end jer to, skal alle relevante ejerandele og parter håndteres korrekt i skødet og overdragelsesaftalen. Det kan for eksempel være, at en forælder, tidligere samlever, søskende eller en anden person også står som ejer i tingbogen. I den situation er det ikke nok kun at aftale overdragelsen mellem jer to, hvis den tredje ejer også bliver berørt.

Skødet skal afspejle, præcis hvilken ejerandel der overdrages, og hvem der ejer ejendommen efter overdragelsen. Hvis en tredje ejer fortsat skal eje sin andel, skal det fremgå korrekt. Hvis den tredje ejer også skal udtræde eller ændre ejerandel, kræver det normalt, at vedkommende medvirker og underskriver de relevante dokumenter.

Overdragelsesaftalen bør beskrive den samlede ejerstruktur og den aftalte økonomi. Banken skal også inddrages, hvis flere ejere hæfter for lån. Skøde Centret kan vurdere, om den almindelige pakke passer til sagen, eller om der er behov for en mere individuel håndtering på grund af flere ejere.

Sagen kan normalt ikke gennemføres som en frivillig skødeoverdragelse, hvis den ene part ikke vil underskrive. Et skøde ved samlivsophør kræver som udgangspunkt, at den part, der overdrager sin ejerandel, medvirker og underskriver. Den overtagende part skal også normalt underskrive, fordi vedkommende overtager ejendommen på de vilkår, der fremgår af skødet og overdragelsesaftalen.

Hvis den ene part nægter at underskrive, mangler der den nødvendige aftale og medvirken. Skøde Centret kan ikke tinglyse et skøde, der overfører en persons ejerandel uden korrekt underskrift, fuldmagt eller andet gyldigt grundlag. Det gælder også, selvom den anden part mener, at overdragelsen er rimelig eller tidligere aftalt mundtligt.

I den situation skal uenigheden normalt løses, før skødesagen kan fortsætte. Det kan ske gennem dialog, forhandling, mægling eller juridisk bistand. Når der foreligger en aftale, som begge parter vil underskrive, kan Skøde Centret omsætte aftalen til skøde, overdragelsesaftale og tinglysning.

Hvis I ikke kan blive enige om vilkårene, kan skødet normalt ikke færdiggøres og tinglyses som en frivillig overdragelse. Ved samlivsophør mellem ugifte skal I som udgangspunkt selv aftale, hvem der overtager boligen, hvilken værdi der lægges til grund, hvordan gæld og friværdi fordeles, og hvornår overtagelsen skal ske.

Skøde Centret kan hjælpe med at udarbejde dokumenterne, når vilkårene er afklaret, men Skøde Centret kan ikke beslutte værdien af boligen eller fordelingen af økonomien for jer. Hvis I er uenige om pris, gæld, betaling, overtagelsesdato eller kompensation, skal disse forhold afklares, før overdragelsesaftalen kan underskrives.

I kan eventuelt bruge en mæglervurdering, bankens beregninger eller en ekstern rådgiver til at komme videre. Hvis uenigheden ikke kan løses frivilligt, kan der være behov for juridisk bistand. Når I har en fælles løsning, kan Skøde Centret fortsætte skødesagen og sørge for den praktiske tinglysning.

I bør normalt være enige om de økonomiske vilkår, der har betydning for boligens overdragelse, før skødet laves færdigt. Det gælder især overdragelsessum, gældsovertagelse, kompensation, overtagelsesdag og betaling af tinglysningsafgift. Disse oplysninger skal bruges i skødet og overdragelsesaftalen, og de kan også have betydning for bankens godkendelse.

Hvis der er mindre poster, som først kan opgøres senere, kan de i nogle sager håndteres med en refusionsopgørelse eller en aftalt model i overdragelsesaftalen. Det kan for eksempel være fordeling af fællesudgifter, ejendomsskat eller terminsydelser omkring overtagelsesdagen. De centrale vilkår for selve overdragelsen bør dog være afklaret.

Hvis I kun er enige om, at den ene skal overtage boligen, men ikke om prisen eller gælden, mangler grundlaget for overdragelsesaftalen. Skøde Centret kan hjælpe med at strukturere de oplysninger, der skal afklares, men dokumenterne kan først færdiggøres, når der er en aftale, som begge parter kan godkende.

Hvis sagen ikke kan gennemføres, afsluttes den normalt uden tinglysning af skødet. Det kan for eksempel ske, hvis banken ikke godkender, at den ene overtager boligen alene, hvis I ikke kan blive enige om vilkårene, hvis en part ikke vil underskrive, eller hvis der mangler dokumentation, som er nødvendig for tinglysningen.

Skøde Centret forsøger først at afklare, om sagen kan bringes videre. Det kan være ved at indhente manglende oplysninger, justere dokumenterne, koordinere med banken eller besvare spørgsmål fra Tinglysningsretten. Hvis hindringen ikke kan løses, kan skødet ikke sendes til endelig tinglysning eller færdiggøres som planlagt.

På landingssiden fremgår det, at I kun betaler, hvis sagen kan gennemføres. Hvis sagen må annulleres, fordi grundlaget ikke kommer på plads, håndteres det efter de vilkår, der gælder for bestillingen. Hvis I senere får bankgodkendelse eller bliver enige, kan sagen normalt startes op igen med de nye oplysninger.

Den faste pris hos Skøde Centret dækker den samlede skødepakke til samlivsophør. Pakken indeholder udarbejdelse af skøde, udarbejdelse af overdragelsesaftale, koordinering med banken og håndtering af tinglysningsekspeditionen. Den dækker dermed de centrale dokumenter og den praktiske proces, der skal til for at få ejerændringen registreret korrekt i tingbogen.

Pakken omfatter også den løbende kommunikation med jer under sagen, gennemgang af oplysninger, tilpasning af dokumenterne inden underskrift og opfølgning, hvis Tinglysningsretten stiller spørgsmål til skødet. Når skødet er tinglyst, modtager I dokumentation for den gennemførte overdragelse.

Den faste pris omfatter ikke den statslige tinglysningsafgift, da den betales til staten. Ved samlivsophør mellem ugifte beregnes afgiften normalt som 1.850 kr. plus 0,6 % af overdragelsessummen. Den faste pris omfatter normalt heller ikke bankens egne gebyrer, låneomlægning, nye pantebreve, vurderingshonorar, skatterådgivning, konfliktløsning eller særskilte dokumenter uden for skøde og overdragelsesaftale. Hvis der opstår behov for noget ud over pakken, afhænger det af den konkrete sag.

I får normalt udkast til skøde og overdragelsesaftale hurtigt, når Skøde Centret har modtaget de nødvendige oplysninger fra jer. På siden fremgår det, at færdige udkast som udgangspunkt sendes næste hverdag efter modtagelse af de sidste oplysninger. Det forudsætter, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at der ikke mangler centrale oplysninger om ejendom, ejerandele, overdragelsessum, lån, bank eller overtagelsesdag.

Hvis der mangler oplysninger, kontakter Skøde Centret jer, før dokumenterne færdiggøres. Det kan for eksempel være oplysninger om bankens forhåndsgodkendelse, restgæld, aftalt kompensation, eksisterende samejeoverenskomst eller særlige vilkår for overdragelsen. Jo mere præcist I udfylder bestillingen og sender relevante dokumenter fra start, desto hurtigere kan udkastene normalt laves.

Når udkastene er klar, modtager I dem til gennemgang. I skal kontrollere, at oplysningerne stemmer med jeres aftale. Hvis der er behov for rettelser, kan Skøde Centret tilpasse dokumenterne, før de gøres klar til underskrift og tinglysning.

Når dokumenterne er klar til underskrift, skal I først gennemgå skøde og overdragelsesaftale grundigt. I skal kontrollere, at navn, ejendomsoplysninger, ejerandele, overdragelsessum, gæld, kompensation, overtagelsesdag og fordeling af udgifter stemmer med det, I har aftalt. Hvis noget ikke passer, skal Skøde Centret have besked, før dokumenterne underskrives.

Når dokumenterne er godkendt, underskrives de normalt digitalt. Skødet underskrives typisk med MitID i forbindelse med den digitale tinglysning, mens overdragelsesaftalen også kan underskrives digitalt. Begge parter skal som udgangspunkt underskrive de dokumenter, der vedrører overdragelsen. Hvis en af jer ikke har MitID eller bor i udlandet, kan der være behov for fuldmagt eller en anden underskriftsløsning.

Efter underskrift håndterer Skøde Centret den videre ekspedition. Det kan omfatte koordinering med banken, betaling af tinglysningsafgift og indsendelse af skødet til Tinglysningsretten. Når skødet er tinglyst, modtager I dokumentation for, at ejerændringen er registreret i tingbogen.

Skøde Centret gemmer jeres sag og dokumenter i 10 år efter afslutning. Det gælder som led i de almindelige procedurer for overdragelse af fast ejendom. Opbevaringen betyder, at der kan findes dokumentation for sagen, hvis der senere opstår spørgsmål om skødet, overdragelsesaftalen, tinglysningen eller de oplysninger, der blev brugt i forbindelse med overdragelsen.

De dokumenter, der normalt gemmes, kan blandt andet være skøde, overdragelsesaftale, relevante oplysninger fra sagen, korrespondance og dokumentation for tinglysningen. Det kan være praktisk, hvis banken, administrator, ejerforening, grundejerforening, forsikringsselskab eller en af parterne senere har brug for at se, hvad der blev aftalt og registreret.

I bør også selv gemme de dokumenter, I modtager, når sagen er afsluttet. Skøde Centrets opbevaring giver en ekstra sikkerhed, men jeres egne kopier kan være hurtige at finde, hvis I senere skal bruge dem ved salg, omlægning af lån, skattemæssige spørgsmål eller anden dokumentation for ejerforholdet.