Når en ejendom skal overtages i forbindelse med et dødsfald, sker det typisk gennem et dødsboskøde. Et dødsboskøde bruges, når arvinger eller en efterlevende ægtefælle skal have ejendommen overført fra afdøde til sig selv eller til flere arvinger. Skødet fungerer som dokumentation for ejerskiftet og sikrer, at overdragelsen bliver registreret korrekt i tingbogen.
På denne side finder du artikler og guides om alt det praktiske ved overdragelse af ejendom ved dødsfald – herunder regler for tinglysning af dødsboskøde, fordeling mellem arvinger og typiske dokumentkrav.
Vil du vide mere om, hvordan Skøde Centret kan hjælpe dig med et dødsboskøde, kan du læse mere om vores skødepakke for dødsboskøde.
Skøde ved uskiftet bo: Hvornår er det nødvendigt?
Uskiftet bo kræver normalt ikke et nyt skøde alene på grund af dødsfaldet. Stod afdøde som ejer eller medejer, kan længstlevende som udgangspunkt registrere...
Læs artikel →Skifteretsattest og privat skifte: Hvem kan handle?
Skifteretsattesten dokumenterer arvingernes fælles råderet ved privat skifte. Kontaktpersonen kan kun handle alene, hvis en dækkende fuldmagt giver adgang til det. Skifteretten skal godkende...
Læs artikel →Skifteretsattest til ægtefælle: Hvornår skal den bruges?
En skifteretsattest til ægtefælle bruges, når længstlevende skal registreres som medejer eller eneejer efter bestemte skifteformer. Ved et direkte videresalg kan en særskilt adkomstregistrering...
Læs artikel →Navneændring på skøde ved dødsfald – nemt og juridisk korrekt
Efter et dødsfald kræver ejerændringen dokumentation for boets behandling og den nye ejers ret. Ægtefællen kan i bestemte skifteformer registreres med skifteretsattest; andre arvinger...
Læs artikel →Hvad er en skifteretsattest?
En skifteretsattest viser, hvem der efter skifterettens valg af skifteform kan råde over et dødsbo. Den giver legitimation over for blandt andet banker og...
Læs artikel →Tinglysning af skøde ved dødsfald: Hvilke dokumenter kræves?
Dokumentet til tinglysning efter et dødsfald afhænger af skifteformen og den nye ejer. Skifteretsattesten dokumenterer, hvem der kan handle for boet, men registrerer ikke...
Læs artikel →Valg af uskiftet bo: Hvornår giver det mening?
Valg af uskiftet bo kan give mening, når du opfylder betingelserne, ønsker at udskyde livsarvingernes arv og kan overtage forpligtelserne på et forsvarligt grundlag....
Læs artikel →Ansøgning om uskiftet bo: Hvordan gør du?
Du ansøger om uskiftet bo hos den skifteret, der behandler dødsboet. Før underskriften skal formueordning, livsarvinger, samtykker og gæld være afklaret, fordi du overtager...
Læs artikel →Fordele ved uskiftet bo: Hvilke ulemper er der?
Uskiftet bo kan give dig økonomisk kontinuitet, fordi delingen med livsarvingerne udskydes. Du overtager samtidig ansvaret for afdødes forpligtelser, og senere erhvervelser kan som...
Læs artikel →Arv som særeje: Hvad bør du overveje?
Arv fra dine forældre er ikke automatisk særeje. Særeje kan holde arven uden for ligedeling ved skilsmisse, men virkningen ved dødsfald afhænger af den...
Læs artikel →Skøde ved arv: Hvad skal du gøre?
Et skøde ved arv kan først gennemføres sikkert, når skifteformen, dispositionsretten og den kommende ejer er afklaret. Skifteretsattesten viser, hvem der må handle for...
Læs artikel →Ægtefælleudlæg: Kan jeg beholde hele boet som længstlevende?
Ægtefælleudlæg kan give dig som længstlevende ægtefælle ret til hele dødsboet, når den samlede beregning holder sig inden for årets beløbsgrænse. Beregningen omfatter også...
Læs artikel →