Ja, det kan du, hvis du var gift med afdøde, og den samlede beregning efter arveloven holder sig inden for grænsen for ægtefælleudlæg. Ved dødsfald i 2026 er grænsen 950.000 kr. Beregningen omfatter ikke kun værdien i dødsboet, og du overtager som udgangspunkt også ansvaret for afdødes gæld.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Ægtefælleudlæg kan give dig som længstlevende ægtefælle ret til hele dødsboet, når den samlede beregning holder sig inden for årets beløbsgrænse. Beregningen omfatter også værdier uden for selve boet, og du overtager som udgangspunkt afdødes gæld.
- Se hvilke værdier der tæller med i beløbsgrænsen
- Forstå hvad der sker, hvis grænsen overskrides
- Få overblik over gæld, proklama og insolvens
- Læs om boligen, skifteretsattesten og forskellen fra uskiftet bo
Hvad tæller med i beløbsgrænsen?
Ægtefælleudlæg er en skifteform, som kun en længstlevende ægtefælle kan bruge. Samlevende har ikke samme ret, heller ikke selv om parret har boet sammen i mange år eller har fælles børn.
Efter arvelovens § 11 kan du få så meget udlagt fra boet, at den samlede værdi når op til årets beløbsgrænse. Det afgørende er derfor ikke alene, hvor stort afdødes dødsbo er. I beregningen indgår også:
- din andel af ægtefællernes delingsformue, som juridisk kaldes din boslod
- den arv, du ellers ville modtage fra afdøde
- dit eget fuldstændige særeje
- visse livsforsikringer, pensionsudbetalinger og erstatninger, der bliver udbetalt som følge af dødsfaldet
Et lille dødsbo giver derfor ikke automatisk ret til at overtage hele boet. Din egen formue og udbetalinger uden om boet kan medføre, at den samlede værdi overstiger grænsen. Omvendt kan gæld og formueordningen mellem ægtefællerne påvirke beregningen. Beløbsgrænsen reguleres hvert år, og det er grænsen for dødsåret, der skal bruges.
Retten til ægtefælleudlæg gælder, selv om et testamente bestemmer noget andet. Testamentet kan dog fortsat få betydning for den del af boet, som ikke omfattes af udlægget.
Hvad sker der, hvis grænsen overskrides?
Hvis den samlede værdi er højere end beløbsgrænsen, betyder det ikke nødvendigvis, at retten til ægtefælleudlæg forsvinder helt. Du kan have ret til et supplerende beløb fra boet, indtil beregningen når grænsen. Resten af boet skal derefter behandles efter en anden skifteform og fordeles efter arveloven og et eventuelt testamente.
Hvis de værdier, der tæller med fra din side, allerede når eller overstiger grænsen, giver reglen ikke i sig selv ret til et ekstra udlæg. Din almindelige arveret skal i den situation vurderes særskilt. Skifteretten træffer afgørelse ud fra de dokumenterede aktiver, gældsposter, ejerforhold og udbetalinger.
Det centrale kontrolpunkt er derfor den samlede opgørelse, ikke en hurtig vurdering af boligens friværdi eller saldoen på afdødes konti.
Hvilken gæld følger med?
Når boet udleveres som ægtefælleudlæg efter dødsboskiftelovens § 22, overtager du som udgangspunkt afdødes gældsforpligtelser. Det er en væsentlig forskel fra blot at modtage enkelte aktiver. En bolig, bil eller bankkonto kan ikke vurderes isoleret fra lån, regninger og andre krav mod boet.
Der udstedes et proklama, hvor kreditorerne som udgangspunkt får otte uger til at anmelde deres krav. Fristens udløb er ikke en garanti for, at enhver mulig forpligtelse er bortfaldet, fordi visse typer krav er undtaget. Kendt eller sandsynlig gæld bør derfor afklares, før du disponerer over boets værdier.
Hvis det viser sig, at boet ikke kan betale gælden, findes der en særlig mulighed for at anmode om bobestyrerbehandling. Under de lovbestemte betingelser kan det betyde, at du ikke hæfter personligt for afdødes forpligtelser. Ordningen virker ikke automatisk, så skifteretten bør kontaktes hurtigt, hvis opgørelsen viser usikker eller negativ formue.
Hvordan søger du om ægtefælleudlæg?
Det er dig som længstlevende ægtefælle eller din værge, der anmoder skifteretten om ægtefælleudlæg. Danmarks Domstole stiller en særlig anmodningsblanket og en formueoversigt til rådighed. Forløbet kan sammenfattes sådan:
- Opgør afdødes aktiver og gæld og afklar, hvordan formuen var fordelt mellem jer.
- Indhent oplysninger om dit fuldstændige særeje samt forsikrings-, pensions- og erstatningsudbetalinger, der skal medregnes.
- Indsend anmodningen og formueoversigten til skifteretten med den efterspurgte dokumentation.
- Afvent skifterettens vurdering. Retten kan bede om yderligere oplysninger eller vælge en anden behandling, hvis hensynet til kreditorerne kræver det.
- Brug den udstedte skifteretsattest som dokumentation for, hvem der kan råde over boet.
Formueoversigten skal give et samlet billede. Mangler der oplysninger om eksempelvis ejerskab, gæld eller en udbetaling ved dødsfaldet, kan det ændre både beregningen og den relevante skifteform.
Hvad sker der med boligen?
En bolig kan indgå i ægtefælleudlægget, men skifterettens udlevering og registreringen af ejerskabet er to forskellige trin. Hvis afdøde står som tinglyst ejer, skal adkomsten som hovedregel først registreres til boet efter afdøde og derefter til dig med dokumenttypen Skifteretsattest Ægtefælle.
Hvis boligen skal sælges direkte fra boet, kan der under bestemte betingelser være mulighed for at tinglyse købers skøde uden først at registrere dig som ejer. Det ændrer ikke på, at skifteretsattesten skal dokumentere, hvem der kan handle for boet.
Skifteretsattesten afklarer ikke i sig selv vilkårene for boligens lån. Hvis der er realkredit- eller banklån, bør du derfor få afklaret med långiver, hvordan hæftelse, betaling og en eventuel ændring af låneforholdet skal håndteres.
Hvorfor er ægtefælleudlæg ikke uskiftet bo?
Ved ægtefælleudlæg bliver boet afsluttet efter en særlig regel for længstlevende ægtefæller. Ved uskiftet bo bliver udbetalingen af arven efter førstafdøde derimod udskudt, mens længstlevende råder over det uskiftede bo inden for de regler, der gælder for den skifteform.
Forskellen har praktiske følger. Et ægtefælleudlæg skal ikke skiftes alene, fordi du senere gifter dig igen. Når du senere dør, kan arveloven til gengæld føre til en særlig fordeling mellem slægten efter førstafdøde og din egen slægt. Et nyt ægteskab, børn fra forskellige forhold og et testamente kan ændre det senere arvebillede. Den del bør vurderes særskilt fra spørgsmålet om, hvorvidt du kan få boet udlagt nu.
Fagligt grundlag og kilder
- Arveloven, navnlig reglerne om ægtefælleudlæg og den senere arvefordeling.
- Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven, beløbsgrænsen for dødsfald i 2026.
- Dødsboskifteloven, reglerne om udlevering, gæld, bobestyrerbehandling og proklama.
- Danmarks Domstole om ægtefælleudlæg, opdateret 9. januar 2026.
- Tinglysningsretten om skifteretsattest og fast ejendom, opdateret 25. september 2025.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
