En skifteværge er den person, skifteretten beskikker til at varetage en bestemt arvings interesser under dødsbobehandlingen, når arvingen eller den faste værge ikke selv kan gøre det. Rollen gælder kun skiftet; skifteværgen bliver ikke leder af hele boet. Hvis du er berørt, er det skifteretten, som behandler boet, der afgør både behovet og beskikkelsen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
En skifteværge repræsenterer en bestemt arving under dødsbobehandlingen, når arvingen eller den faste værge ikke selv kan varetage interesserne. Skifteretten afgør behovet, beskikker personen og fastlægger eventuelt vederlag.
- Rollen gælder kun skiftet og gør ikke skifteværgen til leder af hele boet.
- Beskikkelse kan skyldes sygdom, ukendt opholdssted, et ufødt barn, passivitet eller konflikt hos den faste værge.
- Skifteværgen tager stilling til boets dispositioner for arvingen og underskriver åbningsstatus og boopgørelse.
- Fast ejendom kan kræve Familieretshusets godkendelse og særlige roller ved tinglysning.
- Efter skiftet overtager arvingen eller en fast værge modtagelse og administration af arven.
Hvornår beskikker skifteretten en skifteværge?
Dødsboskiftelovens § 15 angiver de situationer, hvor skifteretten skal beskikke en skifteværge for en arving. Fælles for dem er, at arvingens interesser ellers ikke kan blive varetaget forsvarligt under skiftet.
Beskikkelse kan blandt andet blive nødvendig, når:
- det er uvist, om arvingen er i live, eller arvingens opholdssted er ukendt
- arvingen er et ufødt barn
- arvingen på grund af fysisk sygdom eller psykisk svækkelse ikke kan varetage sine interesser under skiftet
- arvingen på grund af uerfarenhed, svækket helbred, en lignende tilstand eller fravær har brug for bistand og selv ønsker en skifteværge
- arvingens faste værge har en interesse, der kan komme i konflikt med arvingens, er midlertidigt forhindret eller endnu ikke er beskikket
- arvingen er en fond, forening eller et selskab under stiftelse
Er dit barn arving, og er du barnets faste værge, fortsætter du derfor som udgangspunkt i værgerollen under skiftet. En særskilt skifteværge bliver relevant, hvis du selv har en mulig modstående interesse i boet eller af en anden lovbestemt grund ikke kan repræsentere barnet.
Skifteretten kan desuden beskikke en skifteværge for en arving, der ikke reagerer på henvendelser om boet. Omvendt kan retten undlade beskikkelse, hvis arvingen ikke har udsigt til at modtage arv. En legatar, der efter et testamente skal modtage et bestemt beløb eller aktiv, kan også få en skifteværge, når forholdene kræver det.
Hvad må skifteværgen beslutte for arvingen?
Skifteværgen træder ind på arvingens side i de spørgsmål, som opstår under boets behandling. Det kan være stillingtagen til salg og fordeling af aktiver, betaling af gæld og indholdet af boets opgørelser. Skifteværgen skal personligt varetage arvingens interesser og må ikke godkende en disposition, som skader arvingen.
Domstolenes vejledning kræver, at værgen eller skifteværgen godkender og underskriver både åbningsstatus og boopgørelse. Ved privat skifte må andre aktiver end indbo ikke deles, før der er sikkerhed for, at lovligt anmeldt gæld er eller bliver betalt. Det er et selvstændigt kontrolpunkt, selv om arvingerne er enige om fordelingen.
Skifteværgen må ikke give en generel fuldmagt til en anden. Der kan gives en afgrænset fuldmagt til den, som behandler boet, til at hjemtage aktiver, betale gæld og udføre andre almindelige dispositioner. En sådan bemyndigelse er ikke det samme som en almindelig skiftefuldmagt, og den fjerner ikke skifteværgens pligt til personligt at tage stilling til arvingens væsentlige beslutninger.
Hvordan foregår beskikkelsen og arbejdet?
Forløbet begynder hos den skifteret, som behandler dødsboet. Du kan ikke selv oprette rollen ved en privat aftale eller ved blot at kalde en fuldmægtig for skifteværge.
- Skifteretten afklarer, om en af lovens beskikkelsesgrunde er til stede.
- Inden afgørelsen søger retten så vidt muligt en udtalelse fra arvingen eller den institution, hvor arvingen bor. En lægeerklæring kan blive indhentet, hvis det er nødvendigt for vurderingen.
- Skifteretten beskikker skifteværgen og sørger så vidt muligt for, at arvingen får besked.
- Skifteværgen får adgang til det relevante bomateriale, tager stilling på arvingens vegne og underskriver de dokumenter, som mandatet omfatter.
- Ved boets afslutning godkender skifteværgen boopgørelsen og kontrollerer, at arvingens andel bliver håndteret efter de gældende værgemålsregler.
Skifteretten fastsætter dækningen af nødvendige udlæg og et rimeligt vederlag for arbejdet. Udgiften betales af den arving, som er under skifteværgemål. Har arvingen ingen midler, betaler statskassen. Der er derfor ikke en fast pris, som kan lægges ind i boets budget uden skifterettens afgørelse.
Hvordan adskiller rollerne sig i dødsboet?
En skifteværge, en fast værge og en bobestyrer har forskellige opgaver. Skifteværgen repræsenterer én bestemt arving og kun i dødsboskiftet. Den faste værge har et bredere værgemål og varetager også de opgaver, som fortsætter efter skiftet. En bobestyrer forestår derimod behandlingen af hele boet, når boet er udleveret til bobestyrerbehandling.
Skifteværgen ændrer altså ikke boets skifteform og overtager ikke automatisk de øvrige arvingers beslutningsret. Skal familien tage stilling til bobestyrer eller privat skifte, er det et andet spørgsmål end, om én arving skal repræsenteres af en skifteværge.
Når arven skal udbetales, er rollefordelingen også forskellig. En fast værge kvitterer for arven og har ansvaret for den efterfølgende administration efter værgemålsreglerne. Skifteværgen godkender boopgørelsen og skal sikre sig, at arven kommer frem til den repræsenterede arving, men bliver ikke af den grund permanent formueværge.
Hvad gælder, når boet har fast ejendom?
Fast ejendom udløser flere særskilte kontrolspor. Hvis en ejendom skal erhverves eller sælges på vegne af den arving, som skifteværgen repræsenterer, kræver dispositionen Familieretshusets godkendelse efter den gældende værgemålsbekendtgørelse. Skifteværgens egen stillingtagen eller underskrift er derfor ikke tilstrækkelig.
Ved tinglysning, hvor en umyndig arving har fået beskikket en skifteværge, beskriver Tinglysningsrettens vejledning en præcis rollefordeling: Arvingen indsættes som ”Boet efter afdøde” uden underskrift, mens skifteværgen indsættes som ”Værge” og underskriver personligt. Andre arvinger og boets tegningsberettigede skal fortsat medvirke efter skifteformen og den konkrete disposition.
Skifteværgens underskrift dokumenterer med andre ord arvingens repræsentation. Den erstatter ikke boets skifteretsattest, et nødvendigt skøde eller de øvrige underskrifter. Skal huset overdrages, må du derfor kontrollere hver for sig, hvem der kan tegne boet, hvem skifteværgen repræsenterer, hvilken myndighedsgodkendelse der kræves, og hvordan dokumentet skal anmeldes.
Hvad sker der, når skiftet slutter?
Skifteværgens mandat er knyttet til boets behandling og til den hindring, som gjorde beskikkelsen nødvendig. Rollen bliver ikke automatisk til et almindeligt værgemål, når boet er afsluttet. Hvis den repræsenterede fortsat har brug for en fast værge, skal skifteværgen tage stilling til behovet og underrette Familieretshuset.
Ved afslutningen bør du kunne se en klar overgang: Boopgørelsen er godkendt af den rette repræsentant, arven udbetales til arvingen eller den faste værge, og en eventuel ejendom er håndteret i det særskilte adkomstspor. Spørgsmål om skifteværgens beskikkelse, mandat eller vederlag hører under den skifteret, som behandler boet.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på de aktuelle regler om skifteværger og myndighedernes vejledning om dødsboer, værgemål og tinglysning.
- Dødsboskifteloven, navnlig reglerne om beskikkelse og skifteværgens mandat
- Danmarks Domstoles vejledning til værger og skifteværger om skifte af dødsboer
- Den gældende bekendtgørelse om værgemål
- Tinglysningsrettens vejledning om skifteretsattest
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
