Du kan som længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo med ægtefællernes delingsformue, når der er livsarvinger, og betingelserne er opfyldt. Fællesbørn skal normalt ikke samtykke, mens afdødes særbørn skal acceptere ordningen. Valget sker ikke automatisk: Skifteretten skal udlevere boet, og du overtager samtidig et personligt ansvar for afdødes gæld.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Du kan som længstlevende ægtefælle vælge uskiftet bo med delingsformuen, når betingelserne om børn, formueordning og økonomi er opfyldt. Skifteretten skal udlevere boet, og du overtager personligt ansvaret for afdødes gæld.
- Fællesbørn skal normalt ikke samtykke; afdødes særbørn skal.
- Fuldstændigt særeje indgår ikke automatisk i det uskiftede bo.
- Brug Domstolenes aktuelle anmodning og vedlæg nødvendige samtykker.
- Formueoversigten skal sendes senest seks måneder efter dødsfaldet.
- Du råder som ejer, men misbrug kan udløse skifte; adkomst til boligen registreres særskilt.
Hvem kan sidde i uskiftet bo?
Uskiftet bo er en mulighed for en efterlevende ægtefælle, ikke for en ugift samlever. Du skal have været gift med afdøde og må ikke have været separeret ved dødsfaldet. Efter arvelovens §§ 17-19 afhænger retten desuden af børnene, formueordningen og økonomien.
- Har I kun fælles livsarvinger, er deres samtykke ikke en almindelig betingelse.
- Har afdøde særbørn eller andre særlivsarvinger, skal de samtykke. Er en særlivsarving umyndig eller under relevant værgemål, gælder der særlige krav til værge eller skifteværge og skifterettens vurdering.
- Har afdøde ingen livsarvinger, er der ingen børnearv at udskyde. Du kan derfor ikke sidde i uskiftet bo, men er i stedet eneste legale arving, med forbehold for et eventuelt testamente.
- Havde afdøde kun fuldstændigt særeje, er der ingen delingsformue at overtage uskiftet.
Samtykke fra afdødes egne børn er et særskilt spørgsmål. Det er beskrevet nærmere i artiklen om uskiftet bo med særbørn.
Illustrativt eksempel: Anna og Bo er gift og har et fælles barn. Deres bolig og opsparing er delingsformue. Hvis Bo dør, kan Anna anmode om uskiftet bo uden barnets almindelige samtykke. Havde Bo også et barn fra et tidligere forhold, skulle dette barn samtykke. Var boligen derimod Bos fuldstændige særeje, ville den ikke komme ind i det uskiftede bo alene på grund af Annas valg.
Hvad udskydes, og hvad går ind i boet?
At sidde i uskiftet bo betyder, at livsarvingerne ikke får deres arv efter førstafdøde udbetalt nu. Det er fordelingen, der udskydes; værdierne bliver ikke låst på dødsdagen. Du fortsætter med at råde over den samlede delingsformue inden for arvelovens grænser.
Den konkrete formueordning afgør, hvad der kommer med. Afdødes fuldstændige særeje skal behandles uden for det uskiftede bo, mens delingsformuen kan indgå. Har I både delingsformue og fuldstændigt særeje, skal de to spor derfor opgøres hver for sig.
Valget rækker også fremad: Som hovedregel indgår det, du senere erhverver, i det uskiftede bo, medmindre det er gjort til dit fuldstændige særeje. Arveloven har særregler for blandt andet pensioner, forsikringer samt arv og gaver fra andre. De enkelte værdier skal derfor klassificeres ud fra deres dokumenter i stedet for blot at blive lagt i én fælles pulje. Denne fremadrettede virkning bør indgå, når du vurderer fordele og ulemper ved uskiftet bo.
Hvorfor skal gælden afklares først?
Ved uskiftet bo bliver du personligt ansvarlig for afdødes forpligtelser. Det gælder ikke kun lån med sikkerhed i boligen, men afdødes gæld som helhed. En skifteretsattest er derfor ikke blot adgang til værdierne; den følger med et ansvar, som kan påvirke din egen økonomi.
Skifteretten skal som udgangspunkt afvise udlevering, hvis du ikke har tilstrækkelige midler til dine egne forpligtelser, eller hvis økonomien efter udleveringen ikke kan dække både afdødes og dine forpligtelser. Loven har snævre undtagelser ved en ubetydelig insolvens eller et informeret samtykke fra livsarvingerne. Du bør ikke planlægge efter en undtagelse, før skifteretten har vurderet de konkrete oplysninger.
Før du anmoder, skal du derfor samle et reelt overblik over aktiver, konti, lån, restancer, kautioner og omtvistede krav for både dig og afdøde. Er der konkret tvivl om, hvorvidt afdødes bo kan betale sin gæld, skal du få skifteformen og hæftelsen afklaret, før du påtager dig ansvaret.
Hvordan anmoder du skifteretten?
Skifteretten træffer afgørelse om skifteformen. Du skal selv anmode om uskiftet bo og give de oplysninger, retten behøver. Brug altid Domstolenes aktuelle blanketter, fordi formularer og afleveringsmåde kan ændre sig.
- Saml oplysninger og relevante dokumenter om ægteskabets status, børn og andre livsarvinger, et eventuelt testamente samt jeres formueordning.
- Udfyld anmodningen om uskiftet bo. Vedlæg samtykkeerklæringer fra afdødes særlivsarvinger, når de er nødvendige. Den praktiske udfyldelse er uddybet i vejledningen om ansøgning om uskiftet bo.
- Opgør både afdødes og din delingsformue og jeres fuldstændige særeje. Formueoversigten skal sendes til skifteretten senest seks måneder efter dødsfaldet. Den skal også indeholde de øvrige oplysninger, som den aktuelle blanket kræver.
- Besvar eventuelle spørgsmål fra skifteretten. Når retten godkender skifteformen, får du skifteretsattesten som dokumentation for din rådighed.
Overskrider du fristen for formueoversigten, kan skifteretten lade en autoriseret bobestyrer udarbejde den for din regning. Oversigten er samtidig et vigtigt udgangspunkt for senere at kunne se, hvilke værdier der fandtes, da det uskiftede bo begyndte.
Hvad må du, mens boet er uskiftet?
Efter arvelovens §§ 24-25 har du i levende live en ejers rådighed over det uskiftede bo. Du kan dermed bruge og omsætte værdierne som led i din almindelige økonomi. Livsarvingerne er ikke medejere af hver enkelt konto eller genstand, blot fordi deres arv er udskudt.
Rådigheden har en grænse. Uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug eller gaver og andre begunstigelser, der står i misforhold til boets formue, kan efter omstændighederne være misbrug. En livsarving kan kræve skifte, hvis et dokumenteret misbrug væsentligt har formindsket boet eller har skabt nærliggende fare for det. Det er en konkret juridisk vurdering, ikke et almindeligt krav på at godkende dine dispositioner.
Du kan selv vælge at skifte med en eller flere livsarvinger senere. Vil du indgå et nyt ægteskab, skal det uskiftede bo skiftes først. Det gør planer om nyt ægteskab til et praktisk beslutningspunkt allerede ved det første valg af skifteform.
Hvad sker der med boligens adkomst?
Skifteformen og registreringen i Tingbogen er to forskellige spor. Hvis afdøde stod som ejer af en fast ejendom, kan du som længstlevende få din adkomst registreret med dokumenttypen Skifteretsattest Ægtefælle. Det gør skifteretsattesten til grundlaget for registreringen, men selve valget af uskiftet bo ændrer ikke alene navnet i Tingbogen.
Tinglysningsretten beskriver også en snæver mulighed for at sælge direkte til en tredjemand uden først at registrere adkomsten til dig, når de korrekte erklæringer og underskriftsroller bruges. Derfor afhænger næste dokument af, om du vil beholde, belåne eller sælge boligen. Samspillet mellem ordningen og registreringen er forklaret nærmere i artiklen om uskiftet bo og skødet på huset.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de gældende hovedregler og de aktuelle myndighedsvejledninger om uskiftet bo.
- Retsinformation: Arveloven og reglerne om betingelser, formueoversigt, rådighed og skifte.
- Danmarks Domstole: Uskiftet bo, anmodningsblanket, samtykkeerklæring og formueoversigt.
- Tinglysningsretten: Skifteretsattest og registrering af adkomst for efterlevende ægtefælle.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
