Et skiftet dødsbo er fritaget for indkomstskat, når både aktivsummen og nettoformuen på skæringsdagen hver især holder sig inden for årets lovbestemte ramme. Gæld kan sænke nettoformuen, men ikke nødvendigvis aktivsummen. Derfor er det ikke nok kun at se på den arv, der ender med at blive fordelt.
Hovedspørgsmålet er, hvilke værdier og forpligtelser der skal med i de to opgørelser, på hvilken dato de skal værdiansættes, og hvilken del af en fælles formue der hører til afdøde. Den afklaring bør ske, før arvingerne disponerer over boets midler.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Boets status afgøres ud fra både aktivsummen og nettoformuen på skæringsdagen. En korrekt boopgørelse kræver, at værdier, gæld, udlodninger og ægtefællernes andele er placeret i de rigtige spor.
- Aktiver og gæld skal vises hver for sig; nettoformuen er forskellen.
- Handelsværdier og tidligere udlodninger skal dokumenteres på de relevante datoer.
- Visse boligværdier kan behandles forskelligt i aktivsummen og nettoformuen.
- Længstlevendes egen boslod holdes adskilt fra afdødes del.
- Boopgørelsen sendes gennem skifteretten, før boet afsluttes og arven fordeles.
Hvorfor vurderes aktiver og nettoformue hver for sig?
Aktivsummen viser værdien af boets aktiver. Nettoformuen viser derimod forskellen mellem aktiver og gæld. De to tal besvarer derfor forskellige spørgsmål, og begge skal opgøres.
Et hus og den gæld, der hæfter på huset, kan illustrere forskellen. Husets værdi indgår på aktivsiden, mens den relevante gæld står på passivsiden. Gælden reducerer nettoformuen, men den kan ikke uden videre trækkes fra, når aktivsummen opgøres.
Det betyder, at et bo med en beskeden restformue stadig kan have en høj aktivsum. Omvendt kan et bo have få gældsposter, men alligevel kræve en omhyggelig opgørelse, fordi værdier allerede er udloddet til arvingerne før boets afslutning.
- Aktivsummen bygger på de aktiver, som loven kræver medregnet.
- Nettoformuen findes ved at stille aktiver over for de gældsposter, der hører til boet.
- De to beløb skal kontrolleres hver for sig mod den ramme, der gælder for dødsåret.
Hvilke værdier står på skæringsdagen?
Skæringsdagen er den dato, hvor boopgørelsen afsluttes. Aktiver, som stadig er i boet på denne dato, værdiansættes som udgangspunkt til handelsværdien på skæringsdagen. Det er den pris, aktivet realistisk kunne omsættes til mellem uafhængige parter, ikke en vilkårlig bogført værdi.
Aktiver, der er udloddet a conto før skæringsdagen, forsvinder ikke af beregningen. De medregnes med værdien på udlodningsdagen. Det samme princip gælder relevante passiver, som en arving har overtaget sammen med en acontoudlodning.
Derfor skal boet kunne dokumentere både tidspunkt og værdi for hver tidlig udlodning. Bankudtog, depotoversigter, vurderinger, salgsaftaler, gældsopgørelser og kvitteringer bør kunne afstemmes med posteringerne i boopgørelsen.
Ubetalte regninger ved skæringsdagen kan høre til passivsiden, hvis de vedrører boet og kan dokumenteres. Det er en anden opgave end den løbende betaling af boets regninger: Betalingstidspunktet ændrer ikke i sig selv, hvem forpligtelsen tilhører.
Hvordan behandles bolig, gæld og udlodninger?
Fast ejendom kræver særlig præcision, fordi værdi, gæld og disposition kan ligge på forskellige tidspunkter. Beholder boet huset frem til skæringsdagen, bruges værdien på denne dato. Udloddes huset tidligere til en arving, bruges værdien på udlodningsdagen, og den gæld, arvingen overtager, skal fremgå særskilt.
Visse ejerboliger kan efter lovens særlige betingelser holdes uden for aktivsummen, selv om værdien fortsat har betydning for nettoformuen. En bolig er ikke automatisk omfattet, blot fordi afdøde eller familien har boet der. Ejendommens anvendelse, dispositionen i boet og de øvrige betingelser skal vurderes samlet.
Hvis ejendommen sælges til en udenforstående før skæringsdagen, kan boet i stedet have et kontantbeløb eller et tilgodehavende. Den konkrete brutto- eller nettobehandling af et sådant tilgodehavende har været genstand for nyere offentlig praksis og efterfølgende afklaring. Brug derfor ikke automatisk samme metode som ved udlodning til en arving; kontrollér den aktuelle myndighedsvejledning for det konkrete forløb.
Ved salg af et hus fra dødsboet bør salgspris, overtagelsesdag, indfrielse af lån og tidspunktet for boets tilgodehavende derfor dokumenteres hver for sig. Det gør det muligt at placere hvert beløb på den rigtige dato.
Hvilken del tilhører afdøde?
Er afdøde gift, skal længstlevendes egen boslod holdes uden for afdødes bo. Det er afdødes andel af fællesformuen sammen med afdødes eventuelle fuldstændige særeje, der danner udgangspunkt for opgørelsen. Ægtefællernes samlede konti og ejendele kan derfor ikke blot lægges sammen som ét bo.
Ved længstlevendes død efter uskiftet bo er udgangspunktet, at fællesboet opdeles i en del efter førstafdøde og en del efter længstlevende. Et tidligere delskifte med en eller flere arvinger kan dog ændre den senere opdeling.
Det er derfor ikke nok at se på den aktuelle saldo. Den første skifteretsattest, eventuelle udlægsdokumenter, ægtepagter og tidligere boopgørelser kan være afgørende for, hvilken del der hører til hvilket bo. Denne dokumentkontrol er især vigtig, når der både findes fælleseje, særeje og et tidligere delskifte.
Hvilke dokumenter skal I samle og kontrollere?
En brugbar kontrol begynder med dokumenterne, ikke med et skøn over den forventede arv. Saml materialet i en rækkefølge, der gør det muligt at følge hver værdi fra dødsdagen til skæringsdagen:
- Skifteretsattest, formueordning og eventuelle dokumenter fra et tidligere bo eller delskifte.
- Åbningsstatus med aktiver og gæld omkring dødsdagen.
- Bank-, depot- og gældsopgørelser på skæringsdagen.
- Vurdering, salgsbilag og låneoplysninger for fast ejendom og andre større aktiver.
- Dato, værdi og kvittering for hver acontoudlodning.
- En afstemning, der viser, hvordan åbningsstatus er blevet til den endelige boopgørelse.
Danmarks Domstole stiller officielle blanketter og vejledninger om dødsboer til rådighed. Blanketterne hjælper med strukturen, men arvingerne skal stadig sikre, at værdierne er dokumenteret og placeret på den korrekte dato.
Ved privat skifte har arvingerne ansvaret for, at boopgørelsen er fyldestgørende. Hvis en værdi, en gældspost eller afdødes andel er usikker, bør spørgsmålet afklares, før opgørelsen indsendes.
Hvornår kan boet afsluttes?
Boopgørelsen sendes til skifteretten, når aktiver, gæld, udlodninger og ægtefællernes andele er afstemt. Skifteretten videreformidler oplysningerne til den relevante myndighed og afslutter derefter de resterende trin i bobehandlingen.
Skifteretten sender boopgørelsen videre til Skattestyrelsen, som tager stilling til værdierne og boets status. Dødsboskat og boafgift er to forskellige spørgsmål: Den første vedrører boets indkomst, mens den anden knytter sig til arven og behandles særskilt af skifteretten. Fordel derfor først pengearven, når myndighedernes kontrol og en eventuel opkrævning er afsluttet.
Før den endelige udbetaling af arv bør arvingerne kontrollere, at der er midler til alle kendte forpligtelser, og at boets dokumenter stemmer med de beløb, der faktisk skal fordeles. Den kontrol mindsker risikoen for, at en post senere må genåbnes eller fordeles på ny.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsinformation: dødsboskattelovens § 6 om aktivsum, nettoformue, skæringsdag og særlige undtagelser.
- Den juridiske vejledning, afsnittene om opgørelse af aktiver og nettoformue samt ægtefællers boslod.
- Danmarks Domstoles vejledninger til åbningsstatus, boopgørelse og privat skifte.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
