Regninger ved dødsfald skal håndteres som en del af dødsboet. Du bør først skabe overblik, afklare hvem der må råde over boets midler, og vente med større betalinger, indtil skifteretten har fastlagt boets behandlingsmåde.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Regninger ved dødsfald skal håndteres som en del af dødsboet, ikke som private udgifter for den pårørende, der først finder regningen. Før boet er udleveret, bør du samle overblik, stoppe unødige faste aftaler og vente med større betalinger, indtil rette person har rådighed.
- Skifteretten afgør boets behandlingsmåde, og skifteretsattesten viser, hvem der kan råde over boets midler.
- Gem regninger, bilag og kvitteringer, og skeln mellem krav før dødsfaldet og udgifter til boets drift.
- Proklama og Skifteportalen bruges til at samle kreditorernes krav mod dødsboet.
- Boligens nødvendige udgifter kan kræve særskilt kontrol, hvis huset skal sælges eller overtages.
- Stop større betalinger, hvis boet måske ikke kan betale alle krav.
Hvem må betale regningerne lige efter dødsfaldet?
Når en person dør, bliver afdødes værdier og gæld samlet i et dødsbo. Det er derfor ikke den pårørende, der først finder en regning, som automatisk får ret til at betale fra afdødes konto eller beslutte, hvilke kreditorer der skal have penge.
Skifteretten tager stilling til, hvordan boet skal behandles. Indtil boet er udleveret, bør du skelne mellem at samle oplysninger og at disponere over boets midler. Du kan gemme regninger, kontakte leverandører om dødsfaldet og stoppe unødige aftaler, men du bør ikke fordele boets penge uden den nødvendige rådighed.
Hvilke regninger bør du samle først?
Start med at lave en enkel oversigt over krav og faste udgifter, så boets kontaktperson senere kan se, hvad der skal betales, afmeldes eller afvente proklama. Oversigten bør vise kreditor, beløb, forfaldsdato, hvad regningen vedrører, og om den gælder før eller efter dødsdagen.
- Begravelsesudgifter og andre udgifter, der direkte knytter sig til bobehandlingen.
- Boligudgifter, som kan påvirke huset eller lejemålet, fx forsikring, varme, el, vand og eventuel husleje.
- Lån, pant og andre krav, hvor kreditor kan have særskilte rettigheder.
- Abonnementer, medlemskaber og løbende aftaler, der kan opsiges eller sættes i bero.
- Regninger, der allerede var forfaldne før dødsfaldet.
Gem bilag og kvitteringer. I et dødsbo kan tidspunktet for udgiften og formålet med betalingen få betydning for både åbningsstatus, boopgørelse og den endelige fordeling.
Hvornår giver skifteretsattesten rådighed over boets midler?
Ved privat skifte modtager kontaktpersonen en skifteretsattest, når skifteretten har accepteret skifteformen. Arvingerne råder imidlertid over boets ejendele, bankkonti og øvrige værdier i fællesskab; kontaktrollen giver ikke i sig selv ret til at disponere alene.
Hvis I er flere arvinger, kan en skiftefuldmagt gøre det praktisk muligt, at én person håndterer regninger og bilag på boets vegne. Banken og andre modtagere skal derfor se både skifteretsattesten og en eventuel fuldmagt, hvis kontaktpersonen skal handle alene.
Hvad sker der med faste betalinger og abonnementer?
Faste betalinger bør gennemgås hurtigt, fordi nogle aftaler ikke længere har nytte for boet, mens andre fortsat beskytter boets værdier. Telefon, streaming, aviser, medlemskaber og faste leverancer kan ofte afmeldes eller sættes i bero, når leverandøren får besked om dødsfaldet.
Andre udgifter kan være nødvendige at bevare, indtil boet er afklaret. Det gælder især boligudgifter, forsikringer og udgifter, der beskytter en ejendom mod skade eller værditab. Hvis en bolig skal sælges, overtages af en arving eller stå tom i en periode, bør du se udgiften som en del af boets praktiske drift, ikke som en privat betaling.
Hvilke udgifter kan boet normalt betale tidligt?
Udgifter til begravelse og selve bobehandlingen indgår i boets opgørelse. Domstolene beskriver blandt andet, at dødsboet betaler udgifter i forbindelse med behandlingen af boet og begravelsen, før boets værdi opgøres.
Det betyder ikke, at enhver regning skal betales med det samme. Et sikkert tidligt spor er at skaffe bilag, dokumentere betalingen og sikre, at udgiften faktisk hører til boet. Hvis du betaler en regning privat for at undgå et akut problem, bør betalingen dokumenteres tydeligt, så den senere kan behandles korrekt i boet.
Hvorfor skal du vente med større betalinger?
Større betalinger kan give problemer, hvis boet senere viser sig at have flere krav end forventet. Betaler du én kreditor for tidligt, kan det blive uklart, om andre kreditorer eller arvinger er stillet forkert, især hvis boet ikke kan betale alle krav.
Et bedre kontrolpunkt er at sortere regningerne i nødvendige driftsudgifter, krav der skal anmeldes i boet, og krav der bør afvente skifteform eller proklama. Den sortering hjælper dig med at undgå, at boets midler bruges, før gældsbilledet er kendt.
Hvordan bruger du proklama og Skifteportalen?
Ved de fleste dødsboer offentliggør skifteretten et proklama i Statstidende. Proklamaet efterlyser personer eller virksomheder, der har krav mod afdøde, og kreditorerne har som udgangspunkt otte uger til at anmelde deres krav.
Domstolene oplyser, at krav mod dødsboer efter dødsfald fra 15. november 2022 skal anmeldes via Skifteportalen. Som kontaktperson kan du bruge Skifteportalen til at se anmeldte krav, når boet er udleveret. Det gør proklamaet til et centralt filter: Regninger, du allerede kender, skal stadig registreres, men nye eller uklare krav bør holdes op mod den officielle kravproces.
Hvad gør du, hvis boet måske ikke kan betale alt?
Hvis det ser ud til, at boets gæld kan overstige værdierne, bør du stoppe større betalinger og kontakte skifteretten. Domstolene beskriver, at et privat skifte kan overgå til bobestyrerbehandling, hvis boet viser sig insolvent, og at arvinger i visse tilfælde kan undgå personlig hæftelse ved at tilbagelevere værdier fra boet.
Det afgørende skel er, om du kun har samlet oplysninger, eller om du allerede har disponeret over boets værdier. Jo mere boets midler er fordelt, solgt eller brugt, desto sværere kan det blive at rette op, hvis boet ikke kan betale alle krav.
Hvordan håndteres boligens løbende regninger?
En bolig i dødsboet kan have udgifter, der fortsætter, selv om ejeren er død. Det kan være forsikring, varme, el, vand, ejerudgifter, lån eller nødvendige udgifter til sikring af ejendommen. Hvis huset står tomt, kan nogle udgifter være nødvendige for at bevare værdien, mens andre kan reduceres.
Har afdøde ejet fast ejendom, skal boets rådighed over ejendommen holdes adskilt fra regningsbetalingen. Tinglysningsretten beskriver, at boet efter afdøde som udgangspunkt skal registreres som ejer, før arvingerne kan disponere over ejendommen. Spørgsmål om skifteretsattest og tinglysning bør derfor afklares, hvis huset skal overtages, belånes eller sælges.
Hvad ændrer sig ved privat skifte, bobestyrer og boudlæg?
Skifteformen afgør, hvem der praktisk håndterer regningerne. Ved privat skifte er det arvingerne, der står for boets behandling, hvis skifteretten godkender det. Ved bobestyrerbehandling er det bobestyreren, der håndterer boets opgørelse og afslutning. Ved boudlæg afsluttes små boer på en anden måde, og der kan være færre midler til almindelige kreditorbetalinger.
Forenklet illustrativt eksempel: Du finder en elregning og en gammel håndværkerregning. Elregningen vedrører den tomme bolig efter dødsfaldet og kan være relevant for at holde boligen forsvarligt i drift. Håndværkerregningen vedrører arbejde før dødsfaldet og bør registreres som et krav mod boet. De to regninger ligner praktiske betalinger, men de hører ikke nødvendigvis til samme beslutningsspor.
Hvordan holder du regnskabet rent?
Et rent regnskab begynder med adskillelse. Bland ikke boets regninger sammen med dine egne udgifter, og skriv ikke private aftaler ind som boets krav uden dokumentation. Brug en simpel liste over indtægter, udgifter, bilag, betalingsdatoer og hvem der har betalt.
Hvis en regning er usikker, bør du notere, hvorfor den er usikker: mangler der bilag, vedrører den tiden før dødsfaldet, er beløbet bestridt, eller skal den anmeldes gennem proklama? Den form for registrering gør dødsbobehandlingen lettere at kontrollere senere.
Hvornår bør du stoppe op før betaling?
Stop op, hvis regningen er stor, hvis boet kan være insolvent, hvis arvingerne er uenige, hvis kreditor presser på uden dokumentation, eller hvis betalingen vil ændre fordelingen mellem arvinger. Stop også op, hvis regningen vedrører et aktiv, som måske skal overtages af én arving, fx en bil eller en bolig.
Det sikre næste skridt er normalt at få kravet dokumenteret, placere det i boets oversigt og afklare skifteform, rådighed og proklama. Først derefter kan boets kontaktperson, arvingerne eller bobestyreren tage stilling til, om regningen skal betales nu, afvente eller bestrides.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle kilder om dødsboets behandling, proklama, privat skifte, skifteretsattest og tinglysning af dødsboets adkomst.
- Danmarks Domstole om skifte af dødsbo.
- Danmarks Domstole om privat skifte.
- Tinglysningsretten om skifteretsattest.
- Retsinformation: Dødsboskifteloven.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
