Forside » Dødsboskøde » Viden » Betaling af regninger ved dødsfald: Hvad gør du?

Betaling af regninger ved dødsfald: Hvad gør du?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Du bør som udgangspunkt ikke betale afdødes regninger eller bruge afdødes konto straks efter dødsfaldet. Vent på skifterettens besked, saml regningerne, og afklar, hvem der får ret til at råde over boet. Når boet er udleveret, betales gyldige krav normalt af boets midler, men dit eget ansvar afhænger blandt andet af skifteformen og af, hvad du selv har bestilt eller foretaget.

Resumé af artiklen:

Betal ikke afdødes regninger eller brug afdødes konto, før skifteretten har afgjort boets behandling og betalingskompetencen er klar. Når boet er udleveret, skal regninger sorteres, dokumenteres og betales af rette person eller af boet uden at bringe øvrige kreditorer i fare.

  • Saml regninger og bilag, men vent med betalingen.
  • Skifteretsattesten viser, hvem der kan råde over boets midler.
  • Skeln mellem gammel gæld, løbende boudgifter, begravelse og private aftaler.
  • Proklama og Skifteportalen giver overblik over kreditorernes krav.
  • Stop og kontakt skifteretten, hvis boet måske ikke kan betale alle krav.

Hvad gør du, før skifteretten har svaret?

Når dødsfaldet er anmeldt, tager skifteretten stilling til, hvordan boet skal behandles. Danmarks Domstole oplyser, at bankkonti, som afdøde havde adgang til, bliver spærret, og at afdødes værdier ikke må sælges eller flyttes, før skifteretten har godkendt det. Du skal derfor ikke forsøge at hæve fra kontoen eller fortsætte betalinger på afdødes vegne.

Ventetiden er ikke passiv. Du kan samle regninger, rykkere, aftaler og kontoudtog, som du allerede lovligt har adgang til, uden at anerkende kravene eller betale dem. Notér for hver post:

  • hvem der kræver betaling, og hvem aftalen står i navn på
  • hvilken periode, vare eller ydelse regningen vedrører
  • forfaldsdatoen, og om der er sendt en rykker
  • om udgiften beskytter en værdi i boet, eller om aftalen kan opsiges

Boets kontaktperson er i første omgang bindeled til skifteretten. Rollen giver ikke i sig selv ret til at bestemme på alle arvingers vegne. Har en regning en kort frist eller vedrører den en værdi, der kan tage skade, bør du forelægge den for skifteretten og banken i stedet for at improvisere en betaling.

Hvem bestemmer, når boet er udleveret?

Skifteretten udsteder en skifteretsattest, når behandlingsmåden er besluttet. Ved privat skifte giver attesten arvingerne adgang til at råde over boets konti og øvrige værdier. Arvingerne råder som udgangspunkt i forening, så én arving kan ikke automatisk træffe alle betalingsbeslutninger alene.

Hvis én person skal håndtere regningerne, kan de øvrige arvinger give en skiftefuldmagt. Fuldmagtens ordlyd og eventuelle begrænsninger afgør, hvilke beslutninger personen må træffe. Behandles boet af en bobestyrer, skal krav og regninger i stedet sendes til bobestyreren, som står for boets dispositioner.

Hvilke regninger skal du sortere særskilt?

Regningens modtagelsesdato afgør ikke alene, hvordan den skal behandles. Du bør skelne mellem mindst fire spor:

  • Afdødes eksisterende gæld og aftaler, selv om fakturaen først kommer efter dødsfaldet.
  • Udgifter, der opstår under bobehandlingen for at bevare eller afvikle boets værdier.
  • Begravelsesudgifter, hvor bestilleren kan komme til at betale, hvis boet ikke har penge nok.
  • En efterlevendes egne eller fælles aftaler, hvor kontraktpart, betalingskonto og fremtidig ydelse skal afklares særskilt.

Domstolenes vejledning om privat skifte anbefaler, at afdødes abonnementer, medlemskaber, lejeaftaler, faste leverancer og overflødige forsikringer afmeldes hurtigt. Samtidig skal nødvendige forsikringer, eksempelvis husforsikringen, fortsætte, indtil huset er solgt eller overtaget af en arving. Du bør derfor ikke standse alle betalinger mekanisk.

Illustrativt eksempel: En elregning kan komme efter dødsfaldet, men vedrøre forbrug fra tiden før. En husforsikring kan derimod dække en periode under bobehandlingen og beskytte en ejendom, som stadig ligger i boet. Hvis huset allerede er overtaget af en arving, ændres grundlaget igen. Eksemplet viser, hvorfor periode, kontraktpart og formål skal kontrolleres før betalingen.

Hvorfor kommer kreditorerne før arven?

Når et bo udleveres til privat skifte, bliver der indrykket et proklama. Kreditorer har som udgangspunkt otte uger til at anmelde deres krav via Skifteportalen. Nogle krav, blandt andet visse sikrede og offentlige krav, kan være undtaget fra virkningen af fristen. Et udløbet proklama er derfor ikke i sig selv bevis for, at enhver mulig gæld er væk.

Den nærmere proces er forklaret i artiklen om præklusivt proklama. For regningsbetalingen er pointen, at du skal sammenholde fakturaerne med de anmeldte krav og afklare tvivl, før arven fordeles.

Dødsboskiftelovens §§ 26-27 skelner mellem boets gæld og arvingernes personlige hæftelse. Arvingerne kan kræve, at boets væsentlige aktiver ikke deles, før gælden er betalt eller sikret. Deler arvingerne aktiverne eller bruger alle boets midler uden at dække eller sikre de forpligtelser, der skal betales af boet, kan de blive personligt og solidarisk ansvarlige. Du arver altså ikke automatisk enhver gæld, men uforsvarlig disponering under et privat skifte kan skabe et personligt ansvar.

Hvornår skal du stoppe betalingerne?

Stop den videre betaling og kontakt skifteretten straks, hvis regningerne viser, at boet måske ikke kan betale alle sine forpligtelser. Du bør heller ikke vælge enkelte kreditorer ud til betaling, hvis det kan efterlade andre krav uden dækning. Skifteretten kan beslutte, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling, så gælden håndteres efter de regler, der gælder for boets situation.

Et boudlæg er et andet spor for boer med meget begrænsede værdier. Modtageren hæfter ikke for afdødes almindelige gæld, men skal bruge boets midler til begravelsen og boets behandling. Derfor må reglerne for privat skifte ikke overføres direkte til et boudlæg.

Hvordan dokumenterer du hver betaling?

Brug en særskilt betalingsoversigt for boet. Registrér kreditor, fakturagrundlag, periode, beløb, forfaldsdato, hvem der godkendte betalingen, hvilken konto der blev brugt, og hvor kvitteringen ligger. Hvis et krav bestrides eller afventer dokumentation, skal det fremgå som åbent i stedet for at forsvinde fra oversigten.

Betal fra boets midler, når betalingskompetencen er dokumenteret, og undgå at blande boets betalinger med din private økonomi. Hvis du lægger ud for en nødvendig udgift, skal du gemme både faktura og betalingsbevis og få udlægget registreret i boets regnskab. Den endelige boopgørelse skal kunne vise aktiver, gæld, indtægter og udgifter, så hver betaling kan følges fra krav til kvittering.

Fagligt grundlag og kilder

Fremstillingen bygger på de gældende regler om dødsboskifte og Domstolenes aktuelle vejledning om den første tid efter et dødsfald.

  • Dødsboskifteloven om privat skifte, kreditorer, hæftelse og bobestyrerbehandling.
  • Danmarks Domstole om anmeldelse af dødsfald, bankkonti og begravelsesudgifter.
  • Danmarks Domstole om privat skifte, Skifteportalen, regninger og mulig insolvens.
Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top