Skorstensfejning: Hvor ofte har jeg brug for det?

Af Skøde Centret

Skorstensfejning er en lovpligtig del af at være boligejer, hvis du har en aktiv skorsten tilknyttet din ejendom. Reglerne er til for at sikre brandsikkerheden og minimere risikoen for kulilteforgiftning. Her får du et overblik over intervaller, pligter og de økonomiske aspekter ved det obligatoriske besøg.

Er det lovpligtigt at få besøg af skorstensfejeren?

Det er ikke frivilligt, om du vil have besøg af en skorstensfejer, hvis du har en funktionsdygtig skorsten. Ifølge lovgivningen skal alle skorstene renses og efterses for at forebygge skorstensbrande og forgiftningsulykker. Det er kommunalbestyrelsen i din kommune, der har ansvaret for, at der er en skorstensfejerordning tilgængelig.

Selvom kommunen indgår aftale med en skorstensfejermester, har du som boligejer frit valg. Du kan vælge at benytte den kommunalt anviste mester, eller du kan hyre en anden autoriseret skorstensfejer, hvis du foretrækker det. Vælger du en anden end distriktsfejeren, skal du dog selv sikre dig, at lovkravene overholdes.

Det er skorstensfejerens ansvar at vurdere, om din skorsten og dit ildsted lever op til kravene i Bygningsreglementet. Hvis der konstateres fejl eller mangler, der udgør en brandfare, har fejeren pligt til at meddele dette til kommunen, som kan nedlægge fyringsforbud.

Hvor ofte skal skorstenen renses?

Hyppigheden af skorstensfejning afhænger af, hvor meget du bruger dit ildsted, og hvilken type brændsel du anvender. Udgangspunktet i lovgivningen er, at skorstenen skal renses efter behov. I praksis betyder det typisk én gang årligt for almindelige brændeovne og pejse, der benyttes i fyringssæsonen.

Skorstensfejeren foretager en konkret vurdering af behovet ved hvert besøg. Hvis du fyrer meget, eller hvis din fyringsteknik efterlader meget sod, kan fejeren pålægge hyppigere fejninger. Det er en faglig vurdering, som skal sikre, at mængden af sod ikke når et kritisk niveau.

For sommerhuse eller ejendomme med meget begrænset brug kan intervallet nogle gange sættes ned, så der går længere tid mellem fejningerne. Dette skal dog altid aftales specifikt med skorstensfejeren.

Hvad indebærer det brandpræventive syn?

Udover den fysiske rensning af skorstenen skal der også foretages et brandpræventivt syn. Dette er en gennemgang af hele installationen for at sikre, at alt er i forsvarlig stand. Her tjekker fejeren blandt andet, om der er revner i murværket, om rørrørene sidder korrekt, og om der er fri afstand til brændbart materiale.

Under dette syn vurderes det også, om der er opstået tæring eller andre skader, som kan gøre brugen af ildstedet farlig. Det er en sikkerhedsforanstaltning, der skal fange problemerne i opløbet, før de udvikler sig til reelle skader på ejendommen.

Vi oplever ofte, at boligejere bliver overraskede over, at skorstensfejeren også skal have adgang til selve brændeovnen eller pejsen inde i huset. Dette er dog nødvendigt for at kunne vurdere hele systemets sikkerhed og for at kunne fjerne den sod, der falder ned under fejningen.

Hvordan betales regningen for skorstensfejning?

Betalingen for skorstensfejning opkræves i de fleste kommuner sammen med de øvrige ejendomsbidrag. Det betyder, at du ikke modtager en regning direkte fra skorstensfejeren efter hvert besøg, men at beløbet trækkes via din ejendomsskattebillet eller en tilsvarende kommunal opkrævning.

Prisen for arbejdet er fastsat gennem takster, som er godkendt af kommunen. Disse takster dækker både det lovpligtige eftersyn, selve fejningen og eventuel kørsel. Hvis du har valgt en anden skorstensfejer end den kommunale distriktsfejer, skal du dog afregne direkte med denne.

Det er værd at bemærke, at gebyret skal betales, så længe skorstenen er tilmeldt som aktiv. Det gælder også, selvom du i en periode ikke bruger brændeovnen. Ønsker du at slippe for betalingen, kræver det en officiel afmelding og afblænding af skorstenen.

Hvilke regler gælder ved ejerskifte og gamle brændeovne?

Når en ejendom skifter ejer, er der særlige regler for brændeovne, som er produceret før 2003. Ifølge lovgivningen skal disse ovne enten udskiftes eller skrottes i forbindelse med handlen. Det er købers ansvar at sikre, at dette sker, og det skal typisk dokumenteres over for Miljøstyrelsen.

Skorstensfejeren spiller en central rolle i denne proces, da det ofte er fejeren, der skal bekræfte, at en gammel ovn er blevet afmonteret korrekt, eller at en ny ovn er installeret efter reglerne. En prøvningsattest på den nye ovn skal kunne fremvises.

Hvilke krav stilles der til adgangsforholdene på taget?

For at skorstensfejeren kan udføre sit arbejde, skal sikkerheden være i orden. Det betyder, at der skal være forsvarlige adgangsforhold til skorstenen. Kravene til tagtrin, stiger og gangbroer er blevet skærpet gennem årene af hensyn til arbejdsmiljøet.

Hvis adgangsvejen til skorstenen ikke vurderes som sikker, har skorstensfejeren ret og pligt til at afvise at udføre arbejdet. I så fald vil du som husejer få et påbud om at bringe forholdene i orden. Det kan indebære montering af godkendte tagtrin eller en renselem på loftet.

Du kan finde vejledning om reglerne for sikkerhed på tage hos Bolius, som beskriver de tekniske krav til husejere. Det er husejerens ansvar at vedligeholde disse adgangsveje, så de ikke er glatte, løse eller tærede.

Hvad er forskellen på almindelig sod og glanssod?

Når træ forbrændes, dannes der sod. Den almindelige løbesod er pulveragtig og forholdsvis let at fjerne ved en standardfejning. Men ved forkert fyring eller brug af vådt træ kan der dannes glanssod. Glanssod er en hård, tjæreagtig belægning, der sætter sig fast på skorstenens inderside.

Glanssod er farligt, fordi det er meget brandbart og kan antændes ved lavere temperaturer end almindelig sod. Det øger risikoen for en skorstensbrand markant. En almindelig kost kan sjældent fjerne glanssod; det kræver ofte en speciel udfræsning af skorstenen, hvilket er en ekstraudgift.

For at undgå dannelse af glanssod er det afgørende at fyre korrekt. Det indebærer at bruge tørt brænde, sikre rigelig lufttilførsel under forbrændingen og undgå at “fyre over” om natten.

Kan man afmelde skorstensfejning, hvis skorstenen ikke bruges?

Hvis du ikke længere ønsker at bruge din brændeovn eller pejs, kan du afmelde skorstensfejningen og dermed spare det årlige gebyr. Det er dog ikke nok blot at lade være med at tænde op. Skorstenen skal afblændes fysisk, så den ikke kan benyttes.

Afblændingen skal anmeldes til skorstensfejeren, som derefter registrerer, at skorstenen ikke længere er i drift. Herefter vil opkrævningen via ejendomsskatten ophøre. Hvis du senere fortryder og vil tage skorstenen i brug igen, skal den først synes og godkendes af skorstensfejeren på ny.

Det er altid en god idé at tjekke de specifikke procedurer for afmelding hos din lokale kommune, da administrationsgangen kan variere en smule fra sted til sted.