Forside » Dødsboskøde » Viden » Dødsbobehandling: Hvordan foregår det, og hvad gør du?

Dødsbobehandling: Hvordan foregår det, og hvad gør du?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Dødsbobehandling er forløbet fra dødsfaldet, til boets værdier, gæld og øvrige forhold er afklaret, og arven kan fordeles. Din rolle afhænger især af skifteformen og af, om du er arving, kontaktperson eller har fået fuldmagt. Først skal boet sikres og oplysninger samles. Derefter afgør skifteretten, hvordan boet kan behandles, og hvem der kan handle på dets vegne.

Resumé af artiklen:

Dødsbobehandling begynder med at sikre boet og samle oplysninger, før skifteretten vælger skifteform. Din mulighed for at handle afhænger af, om du er arving, kontaktperson, fuldmægtig eller bobestyrer.

  • Se, hvad du kan gøre før skifteretsattesten
  • Forstå forskellen på kontaktperson og fuldmægtig
  • Få overblik over dokumenter og kreditorer
  • Kend stoptegn ved gæld eller uenighed
  • Følg fristerne ved privat skifte

Hvad sker der, før boet bliver udleveret?

Skifteretten modtager besked om dødsfaldet og indkalder som udgangspunkt boets kontaktperson til et møde eller en telefonsamtale. Kontakten sker normalt via Digital Post omkring en måned efter dødsfaldet. Andre arvinger kan også deltage, hvis de har behov for det.

Indtil skifteretten har besluttet skifteformen, skal den, der har den afdødes værdier, sørge for, at de opbevares forsvarligt. Dødsboskiftelovens § 8 betyder i praksis, at indbo, dokumenter, nøgler og andre aktiver skal sikres, men ikke fordeles mellem arvingerne. Hvis en bolig skal ryddes akut, kan skifteretten tage stilling til, om det kan ske før udleveringen.

Du kan allerede nu samle oplysninger uden at disponere over boet. Notér kendte arvinger, find et eventuelt testamente eller en ægtepagt, og skab et foreløbigt overblik over bolig, bankforhold, lån, regninger og værdifuldt indbo. Gem bilag for begravelse og nødvendige udgifter. Oplysningerne hjælper skifteretten med at vælge den rigtige behandling, men de giver ikke i sig selv ret til at sælge, hæve eller uddele noget.

Når boet er udleveret, viser en skifteretsattest, hvem der kan råde over boet. Attesten udstedes efter valget af skifteform. En aftale mellem familien kan derfor ikke erstatte skifterettens udlevering.

Hvordan afgør skifteformen din rolle?

Skifteformen fastlægger, hvem der behandler boet, hvilke dokumenter der skal afleveres, og hvor meget arvingerne selv skal gøre. Valget afhænger blandt andet af boets værdi, gæld, arvingernes forhold, et eventuelt testamente og om arvingerne er enige.

  • Privat skifte: Arvingerne behandler boet i fællesskab. Det forudsætter blandt andet, at de ønsker privat skifte, og at boet forventes at kunne betale sin gæld.
  • Forenklet privat skifte: Et privat skifte med en enklere afslutning, når de særlige betingelser er opfyldt. Åbningsstatus fungerer da også som boopgørelse.
  • Bobestyrerbehandling: En bobestyrer står for behandlingen. Denne form kan være obligatorisk, eksempelvis ved insolvens eller bestemmelser i et testamente, og en arving kan også anmode om den.
  • Boudlæg, ægtefælleudlæg eller uskiftet bo: Andre muligheder, som kun kan bruges, når deres betingelser er opfyldt.

Det er derfor ikke nok at vælge den form, der ser lettest ud. Skifteretten træffer afgørelsen på baggrund af boets konkrete oplysninger. En nærmere sammenligning findes i artiklen om bobestyrer eller privat skifte.

Hvem kan træffe beslutninger i boet?

Ved privat skifte råder arvingerne i fællesskab over boet efter dødsboskiftelovens §§ 25-26. Kontaktpersonen modtager meddelelser fra skifteretten og kan følge oplysninger i Skifteportalen, men rollen gør ikke personen til enebeslutningstager. Uden fuldmagt skal arvingerne medvirke til boets væsentlige dispositioner og dokumenter.

Arvingerne kan give en skiftefuldmagt til én person. Fuldmagten kan være bred eller begrænset. Den giver kun de beføjelser, som dens ordlyd omfatter, og ændrer ikke på, hvem der er arvinger.

Forestil dig tre søskende, der skifter boet privat. Den ene er kontaktperson, men har ingen fuldmagt. Personen kan modtage post og samle bilag, men kan ikke alene sælge boets bolig eller fordele indboet. Får kontaktpersonen en begrænset fuldmagt til at indhente kontooplysninger, giver den heller ikke automatisk ret til at underskrive en købsaftale. Det konkrete dokument og bankens eller anden modtagers kontrol afgør, hvad fuldmagten kan bruges til.

Ved bobestyrerbehandling er rollefordelingen en anden. Bobestyreren repræsenterer boet og træffer beslutninger om behandlingen. Arvingerne skal stadig give relevante oplysninger, og bobestyreren skal orientere dem om væsentlige forhold og forelægge større beslutninger, når reglerne kræver det. Arvingernes uenighed bliver dermed ikke løst ved, at kontaktpersonen beslutter på alles vegne.

Hvilke oplysninger kan du samle undervejs?

Et brugbart booverblik skal vise både aktiver og forpligtelser. Saml dokumentation systematisk, og notér hvor oplysningerne kommer fra:

  • kontoudtog og oplysninger om bankkonti, værdipapirer og kontanter
  • tingbogsoplysninger, vurderingsoplysninger, lån og løbende udgifter ved fast ejendom
  • fakturaer, gældsbreve, abonnementer og andre kendte krav
  • registrering og forsigtig værdiansættelse af indbo, køretøjer og andre aktiver
  • testamente, ægtepagt, arveafkald, fuldmagter og kontaktoplysninger på arvingerne

Skifteportalen samler blandt andet anmeldte krav, tilgodehavender, effekter og forespørgsler. Portalen viser ikke nødvendigvis alle boets aktiver. Oplysninger om eksempelvis fast ejendom og bankindeståender skal derfor stadig undersøges særskilt. Det er et praktisk kontrolpunkt: Afstem portalens oplysninger med boets egne dokumenter, før der laves åbningsstatus eller boopgørelse.

Efter proklamaet har kreditorerne som udgangspunkt otte uger til at anmelde deres krav. Visse krav kan være undtaget fra fristen. Et anmeldt krav bør kontrolleres, før det betales eller afvises. Læs mere om formålet med præklusivt proklama.

Hvornår skal du stoppe og kontakte skifteretten?

Nye oplysninger kan ændre grundlaget for skifteformen. Kontakt skifteretten eller bobestyreren, før behandlingen fortsætter, hvis:

  • gælden kan være større end boets værdier
  • en arving eller et muligt testamente er overset
  • arvingerne ikke kan blive enige om en væsentlig disposition
  • værdier er blevet udleveret, solgt eller blandet sammen med private midler
  • en frist ikke kan overholdes, eller dokumentationen ikke kan gøres færdig

Hvis et privat skiftet bo viser sig ikke at kunne betale sin gæld, kan skifteretten overgå til bobestyrerbehandling. Arvingerne skal da som udgangspunkt kunne levere modtagne værdier tilbage. Derfor bør arv ikke fordeles tidligt alene ud fra et foreløbigt overskud. Det er heller ikke sikkert, at en intern aftale mellem arvingerne beskytter mod krav mod boet.

Hvordan bliver et privat skifte afsluttet?

Ved et almindeligt privat skifte skal arvingerne først indsende en åbningsstatus. Fristen er som udgangspunkt seks måneder efter dødsdagen, men arvingerne har altid mindst to måneder fra boets udlevering. Åbningsstatus viser boets forventede aktiver og gæld på dødsdagen.

Derefter gennemfører arvingerne behandlingen: De får krav afklaret, realiserer eller udlægger aktiver, betaler boets forpligtelser og dokumenterer bevægelserne. Vælger en arving at overtage et aktiv, skal det fremgå af opgørelsen til den værdi, som behandlingen bygger på. Ved fast ejendom kan der desuden være et særskilt dokument- og tinglysningsforløb.

Skæringsdagen i boopgørelsen skal senest være étårsdagen for dødsfaldet. Efter dødsboskiftelovens § 32 skal boopgørelsen som udgangspunkt sendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Alle arvinger skal kunne stå inde for opgørelsen, medmindre en gyldig fuldmagt dækker underskriften. Ved forenklet privat skifte gælder en anden afslutning, fordi åbningsstatus samtidig er boopgørelsen.

Afslutningen er ikke kun en beregning af, hvad hver arving skal modtage. Den er også en efterkontrol af, at alle aktiver, krav, udgifter og dispositioner er med, og at boets midler kan afstemmes. Gem derfor bilag og beslutninger løbende i stedet for at rekonstruere forløbet til sidst.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på den gældende dødsboskiftelov på Retsinformation med senere ændringer samt Danmarks Domstoles aktuelle vejledninger om skifte af dødsbo, privat skifte, bobestyrerbehandling, skifteretsattest og Skifteportalen. Kilderne er kontrolleret den 17. juli 2026.

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top