Særeje om virksomhed kræver en ægtepagt, som begge ægtefæller underskriver og får registreret i Personbogen. Aftalen skal samtidig beskrive virksomheden eller ejerandelen så præcist, at det kan fastslås, hvad der skal være særeje.
Et virksomhedssæreje holder det aftalte aktiv eller den aftalte værdi uden for en ligedeling i de situationer, som særejeformen omfatter. Det overfører ikke virksomheden, ændrer ikke stemmeretten og fjerner ikke gæld eller personlige garantier. Derfor skal I holde formuedeling, ejerskab og hæftelse adskilt, når aftalen planlægges.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Særeje om en virksomhed skal aftales i en præcist formuleret ægtepagt, som begge ægtefæller underskriver og får registreret i Personbogen. Aftalen holder det valgte aktiv eller den valgte værdi uden for ligedeling efter særejeformen, men ændrer ikke ejerskab, stemmeret eller hæftelse.
- Et selskab ejer selv sine aktiver; ejerens særeje vil normalt angå kapitalandelene.
- En enkeltmandsvirksomhed og dens erhvervsaktiver skal beskrives ud fra ejerens personlige ejerskab.
- I skal vælge både omfang og virkning ved skilsmisse og dødsfald.
- Begge skal underskrive, og registrering i Personbogen er et gyldighedskrav.
- Kontrollér aftalen igen ved kapitalændringer, omdannelse, salg eller køb af nye ejerandele.
Særeje ændrer delingen – ikke ejerskabet
Ægtefællers udgangspunkt er delingsformue, men hver ægtefælle ejer fortsat sine egne aktiver. Ved separation eller skilsmisse beholder du derfor som udgangspunkt selve de aktiver, du ejer, mens nettoværdier kan få betydning for den økonomiske deling. Er en erhvervsandel gyldigt gjort til særeje, holdes dens nettoværdi uden for ligedelingen efter den valgte særejeform. Det centrale skel mellem delingsformue og særeje handler altså om opgørelsen af formuen, ikke om en automatisk deling af virksomhedens aktiver mellem ægtefællerne.
Det følger af ægtefællelovens § 12, at I kan aftale særeje i en ægtepagt. Aftalen ændrer ikke, hvem der står som ejer af kapitalandelene, eller hvem der har rettigheder efter selskabets vedtægter. Den ændrer heller ikke i sig selv, hvem banken eller en leverandør kan kræve betaling af. Hæftelsen afhænger blandt andet af virksomhedsformen, låneaftaler, pant og eventuelle kautioner.
Beskriv virksomheden som det aktiv, du ejer
Den ikke-indlysende del er, at “virksomheden” ikke er den samme juridiske genstand i alle virksomhedsformer. Et ApS eller A/S er en selvstændig juridisk person, som selv ejer maskiner, konti, varelager og andre aktiver. Hvis du ejer selskabet, er dit personlige aktiv kapitalandelene – ikke de enkelte aktiver i selskabet. En ægtepagt om et ApS bør derfor identificere de relevante anparter, for eksempel ved selskabets navn og CVR-nummer samt ejerandel eller antal anparter.
I en enkeltmandsvirksomhed er virksomheden ikke en særskilt juridisk person. Her ejer du selv erhvervsaktiverne og hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser. Aftalen kan eksempelvis knytte beskrivelsen til virksomheden og dens CVR-nummer samt et bestemt regnskabsgrundlag. Hvis du ejer en andel af et interessentskab eller et andet fælles foretagende, skal ejerandelen tilsvarende kunne identificeres.
Beskrivelsen skal være objektiv. Den må ikke give ejeren fri adgang til senere at bestemme, hvilke aktiver der er omfattet. I bør derfor tage stilling til, om særejet kun gælder de nuværende kapitalandele, også skal omfatte bestemte fremtidige erhvervelser eller alene skal gælde en brøkdel eller et fast beløb. De lovlige rammer for aftaler mellem ægtefæller sætter grænsen for ordlyden.
Vælg virkningen ved skilsmisse og død
I skal ikke kun vælge, hvilket aktiv aftalen omfatter. I skal også vælge, hvornår særejet skal have virkning. Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje har forskellige følger ved separation, skilsmisse og dødsfald. Valget kan derfor ikke træffes ud fra din virksomheds værdi alene; det skal ses sammen med jeres øvrige formue og den ønskede økonomiske stilling i begge situationer.
Det er også muligt at afgrænse særejet til en procentdel, en brøkdel eller et bestemt beløb i stedet for hele erhvervsandelen. Hvis I eksempelvis kun vil holde en del af værdien uden for ligedeling, skal beregningsmåden fremgå klart. En oversigt over typer af særeje kan bruges til at skelne modellerne, men den konkrete ægtepagt skal stadig passe til virksomhedens ejerstruktur og jeres samlede forhold.
Følg værdien, hvis virksomheden ændrer form
Værdistigning på et særejeaktiv følger som udgangspunkt aktivets formueart. Hvis anparterne er særeje og bliver mere værd, bliver værdistigningen derfor ikke i sig selv delingsformue. Det samme hovedprincip gælder for det, der træder i stedet for særejet, for eksempel et salgsprovenu. Indtægter af særeje, såsom udbytte, er også særeje, medmindre I har aftalt, at indtægterne skal være delingsformue.
Dokumentationen bliver særlig vigtig, når nye kapitalandele købes, virksomheden omdannes, eller penge fra forskellige formuearter blandes. Køber du nye anparter med både særejemidler og delingsformue, kan det nye aktiv få en forholdsmæssigt blandet formueart. Et kontospor, aftaler, ejerbog, regnskaber og dokumenter om kapitalændringer kan senere vise, hvor pengene og andelene kom fra.
Et eksempel viser forskellen: Ejer du 60 procent af et ApS, kan ægtepagten identificere netop disse anparter. Hvis selskabet senere forhøjer kapitalen, og du tegner flere anparter, er det ikke nok blot at huske den oprindelige procentsats. I må kontrollere, om ordlyden og finansieringen også omfatter de nye anparter. Det er et dokument- og afgrænsningsspørgsmål, ikke alene et spørgsmål om selskabets nye samlede værdi.
En ejeraftale kan ikke stå alene
En ejeraftale og en ægtepagt løser forskellige opgaver. Er du medejer sammen med andre, kan en ejeraftale regulere forholdet mellem virksomhedens ejere, men den opfylder ikke ægtefællelovens krav til at aftale særeje. Særeje mellem jer kræver, at begge ægtefæller medvirker, og at ægtepagten bliver registreret.
Omvendt ændrer ægtepagten ikke automatisk selskabets vedtægter eller en ejeraftales regler om eksempelvis stemmeret og overdragelse. Hvis virksomhedens øvrige dokumenter begrænser overdragelse eller stiller krav ved ejerændringer, skal de vurderes som et separat spor. I bør derfor kontrollere, at dokumenterne ikke bygger på modstridende forudsætninger, uden at forsøge at løse alle spørgsmål i selve ægtepagten.
Sådan bliver aftalen gyldig og kontrollerbar
Før du registrerer dokumentet, gør en fast rækkefølge det lettere at opdage uklare forudsætninger:
- Fastslå, hvem der ejer hvad. Find CVR-nummer, ejerbog, vedtægter, seneste regnskab og dokumentation for den aktuelle ejerandel eller de personligt ejede erhvervsaktiver.
- Vælg særejeform og omfang. Beslut, om aftalen skal omfatte hele aktivet, en andel, et beløb, bestemte fremtidige erhvervelser og indtægter.
- Beskriv genstanden præcist. Formuleringen skal kunne anvendes uden, at en af jer senere ensidigt vælger, hvad der hører til særejet.
- Underskriv og registrer ægtepagten. Efter Tinglysningsrettens vejledning om ægtepagter skal begge parter underskrive, og efter ægtefællelovens § 20 er aftalen først gyldig, når den er registreret i Personbogen.
- Kontrollér det registrerede dokument. Sammenhold teksten i Personbogen med den aftalte virksomhed, ejerandel og særejeform, så en forkert identifikation opdages med det samme.
- Tag aftalen frem ved ændringer. Kapitalforhøjelse, omdannelse, fusion, salg eller køb af yderligere ejerandele kan ændre det aktiv, som ordlyden skal ramme.
Den offentlige tinglysningsafgift for registrering af en ægtepagt er 1.850 kr. Der kan desuden være udgifter til udarbejdelse og eventuel værdiansættelse. Vil I senere ændre eller ophæve særejet, kræver det en ny underskrevet og registreret ægtepagt; en privat påtegning på det gamle dokument er ikke nok. Læs derfor også, hvordan særeje kan ændres, hvis ejerforholdene eller jeres ønsker skifter.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de aktuelle regler om ægtefællers formueforhold og myndighedernes vejledninger om virksomheder og registrering.
- Retsinformation: ægtefælleloven og lovbemærkningerne om genstandsbestemt særeje, surrogater og indtægter.
- Danmarks Domstole og Tinglysningsretten: formuedeling samt oprettelse, ændring og ophævelse af ægtepagter i Personbogen.
- Erhvervsstyrelsen og Virksomhedsguiden: forskellen mellem kapitalselskaber og enkeltmandsvirksomheder.
- Skattestyrelsens juridiske vejledning: den aktuelle tinglysningsafgift for ægtepagter.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
