Fuldstændigt særeje holder de omfattede værdier uden for formuedelingen både ved skilsmisse og dødsfald. Kombinationssæreje kan lade førstafdødes værdier indgå i delingen ved dødsfald og samtidig holde længstlevendes egne værdier udenfor. Valget afhænger derfor især af, hvordan I ønsker at stille hinanden og børnene ved dødsfald. Den konkrete kombination skal fremgå af ægtepagten.
Skal boligen have en ny ejer eller medejer?
Forskellen mellem fuldstændigt særeje og kombinationssæreje viser sig især ved dødsfald. Den rigtige udformning afhænger af jeres ønsker for længstlevende, børnene og boligen.
- Fuldstændigt særeje holdes uden for formuedelingen ved både skilsmisse og død, men fjerner ikke ægtefællens arveret.
- Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje kan give længstlevende både boslod og arv fra førstafdødes formue. Aftalens præcise ordlyd afgør virkningen.
- Uskiftet bo er betinget; særlivsarvingers samtykke og økonomien skal afklares.
- Undersøg begge dødsrækkefølger, boligens ejerforhold, gælden og eksisterende testamenter, før I vælger.
- Begge skal underskrive ægtepagten, som skal tinglyses. Udgifterne omfatter offentlig afgift og eventuel dokumenthjælp.
Hvad skal der ske, når den første dør?
Ved separation og skilsmisse holdes de omfattede særejeværdier uden for ligedelingen i begge modeller. Forskellen viser sig ved dødsfald. Særeje udelukker dog ikke, at der efter omstændighederne kan opstå et særskilt kompensationskrav, eksempelvis hvis den ene har bidraget til at øge den andens særeje.
Med fuldstændigt særeje beholder længstlevende sit eget særeje, mens afdødes særeje går til afdødes dødsbo. Med ægtefællebegunstigende kombinationssæreje er der derimod skilsmissesæreje under ægteskabet, men ved første dødsfald bliver længstlevendes omfattede formue fuldstændigt særeje, mens førstafdødes bliver delingsformue.
Det er én mulig udformning af kombinationssæreje. Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold kan kombinationen også afhænge af, hvem der dør først. Du kan derfor ikke udlede virkningen af dokumentets overskrift alene.
Skriv jeres ønsker ned i to versioner: Hvad skal du kunne beholde og modtage, hvis din ægtefælle dør først, og hvad skal din ægtefælle kunne beholde og modtage, hvis du dør først? Det gør en ensidig virkning synlig, før I underskriver.
Hvorfor er særeje ikke det samme som arveret?
Formuedelingen afgør først, hvilke værdier der tilhører længstlevende og dødsboet. Derefter fordeles arven fra dødsboet. Den værdi, længstlevende modtager gennem formuedelingen, kaldes boslod; den er noget andet end arv.
Fuldstændigt særeje gør ikke i sig selv din ægtefælle arveløs. Efter arvelovens almindelige regler arver ægtefællen halvdelen, når afdøde efterlader børn eller andre livsarvinger, og ellers hele arven. Et testamente kan ændre fordelingen inden for reglerne om tvangsarv og ægtefællens særlige rettigheder.
Illustrativt, fiktivt eksempel: Maja og Oliver har hver 2 mio. kr., som alle omfattes af den valgte særejeordning. De har fælles børn, ingen gæld og intet testamente. Maja dør, og boet skiftes straks. Beregningen ser bort fra boomkostninger og forudsætter, at ingen særlige krav ændrer fordelingen.
- Ved fuldstændigt særeje beholder Oliver sine 2 mio. kr. og arver 1 mio. kr. fra Maja. Børnene arver tilsammen 1 mio. kr. Oliver har dermed 3 mio. kr.
- Ved den beskrevne ægtefællebegunstigende kombination beholder Oliver sine 2 mio. kr. Han får 1 mio. kr. som boslod fra Majas delingsformue. Af den resterende million arver han halvdelen. Oliver har dermed 3,5 mio. kr., og børnene arver tilsammen 500.000 kr.
Forskellen skyldes formuedelingen før arven. Ændrer I forudsætningen til, at Maja har langt størstedelen af formuen, bliver dødsrækkefølgen også afgørende for beløbene. Regn derfor begge forløb igennem med jeres egne ejerforhold og gæld.
Giver kombinationssæreje adgang til uskiftet bo?
Uskiftet bo betyder, at arveopgøret med børnene udskydes. Det kan omfatte delingsformue, men ikke afdødes fuldstændige særeje. Den ægtefællebegunstigende kombination kan derfor åbne denne mulighed, fordi førstafdødes omfattede formue bliver delingsformue.
Muligheden er betinget. Har afdøde særbørn eller efterkommere efter et afdødt særbarn, kræves samtykke fra disse særlivsarvinger. For mindreårige gælder særlige regler om værgens samtykke og skifterettens tilladelse. Længstlevende skal efter udleveringen kunne dække både egne og afdødes forpligtelser. Ved uskiftet bo overtager længstlevende ansvaret for afdødes gæld.
Du bør derfor sammenligne to forskellige planer: et straks gennemført skifte og et muligt uskiftet bo. Et ønske om at udskyde børnenes arv er ikke tilstrækkeligt til at gøre uskiftet bo muligt.
Hvordan indgår boligen i jeres valg?
Find først skødet og lånedokumenterne. En aftale om særeje overfører ikke i sig selv en ejerandel til den anden og ændrer ikke, hvem der har påtaget sig gælden. Notér derfor særskilt, hvem der ejer boligen, hvilke værdier særejet omfatter, og hvem der hæfter for lånene.
Hvis din ægtefælle skal kunne blive boende efter dit dødsfald, er en større samlet formue kun en del af løsningen. Der skal også være afklaret grundlag for at overtage boligen og midler til eventuel betaling til boet. Det er et særskilt spørgsmål, om længstlevende kan overtage et hus i fuldstændigt særeje.
Saml boligværdi, restgæld, øvrig opsparing og familiens testamenter, før I vælger model. Beregn derefter, hvad der skal betales til boet, og hvor pengene skal komme fra. Det viser, om ønsket om at blive boende også hænger sammen økonomisk.
Skal boligen have en ny ejer eller medejer?
Skal hele formuen have samme særejeform?
I kan afgrænse særejet til bestemte aktiver eller en del af formuen. Valget behøver derfor ikke omfatte alt, hvad I ejer. Det kan være relevant at undersøge boligen, en virksomhed og andre værdier hver for sig.
Har du modtaget arv med særeje, skal arveladerens bestemmelse undersøges. I kan ikke frit ændre den i strid med de fastsatte vilkår. Den samme kontrol er nødvendig ved særeje bestemt af en gavegiver.
Overvej også, om I ønsker delingsformue for nogle værdier. Sammenlign alternativerne ud fra de konkrete ønsker om deling ved brud, økonomi efter dødsfald og børnenes arv. Ingen af de to særejeformer opfylder automatisk alle hensyn.
Hvordan får I aftalen på plads?
En ægtepagt kræver begge ægtefællers underskrift og tinglysning i Personbogen for at være gyldig. En privat underskrevet aftale er altså ikke nok. Hvis værgemålsreglerne kræver værgens samtykke, skal værgen også underskrive. Hvis I senere vil ændre særejet, kræver det en ny ægtepagt.
- Lav et overblik over ejerforhold, gæld, børn, testamenter og tidligere særejebestemmelser.
- Beskriv virkningen ved separation, ved dit dødsfald og ved din ægtefælles dødsfald. Angiv præcist, hvilke værdier aftalen omfatter.
- Afklar uoverensstemmelser med eksisterende dokumenter. Hvis en arveladers særejevilkår forhindrer den ønskede ændring, skal løsningen afklares, før I underskriver og anmelder ægtepagten til tinglysning.
- Kontrollér tinglysningssvaret og gem den endelige aftale sammen med jeres øvrige familiedokumenter.
Budgettet omfatter den offentlige tinglysningsafgift og eventuel betaling for udarbejdelse eller gennemgang af dokumenterne. Bed om at få de poster oplyst hver for sig. En samtidig ændring af boligens ejerforhold eller finansiering skal afklares særskilt.
Fagligt grundlag og kilder
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold: særejeformer, ægtepagter og formuedeling.
- Arveloven: ægtefællers arv og betingelserne for uskiftet bo.
- Familieretshusets vejledning om ægteskabets økonomi: afgrænsning og oprettelse af særeje.
- Tinglysningsafgiftsloven: offentlig afgift ved tinglysning.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
