Tinglysning i Personbogen gør en ægtepagt gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet. Registreringen ændrer derimod ikke i sig selv, hvem der står som ejer af boligen i Tingbogen. Hvis ægtepagten også overdrager en ejerandel, eller særeje skal noteres på ejendommen, kan der kræves en særskilt anmeldelse om fast ejendom.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Tinglysning i Personbogen gør en underskrevet ægtepagt gyldig, men ændrer ikke i sig selv, hvem der står som ejer af boligen i Tingbogen. Hvis ægtepagten overdrager en ejerandel, eller særeje skal noteres på ejendommen, kan der kræves en særskilt anmeldelse.
- Se forskellen på Personbogen og Tingbogen.
- Forstå virkningen for ægtepagt og særeje.
- Læs, hvornår ejerforholdet kræver særskilt tinglysning.
- Kontrollér tinglysningssvar og tingbogsattest.
- Få overblik over samtykke til familiens bolig.
Hvad bliver registreret i Personbogen?
Personbogen er et personbaseret register. For ægtefæller bruges den blandt andet til at tinglyse ægtepagter, der fastlægger eller ændrer formueordningen. Det kan eksempelvis være en aftale om, at hele formuen, en bestemt bolig eller en del af boligens værdi skal være særeje.
Efter ægtefællelovens § 20 er en ægtepagt kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. En ændring eller ophævelse kræver en ny ægtepagt, som opfylder de samme formkrav. Du kan læse mere om hele forløbet fra underskrift til efterkontrol i artiklen om, hvordan en ægtepagt bliver gyldig.
Tinglysningen fortæller, at ægtepagten er registreret, men resultatet skal læses præcist. En anmeldelse kan blive delvist tinglyst, hvis Tinglysningsretten ikke kan godkende alle bestemmelser. Det fremgår af tinglysningssvaret, hvilke dele der er tinglyst, afvist eller eventuelt har fået en frist.
Ændrer Personbogen, hvem der ejer boligen?
Nej, ikke alene. Personbogen og Tingbogen besvarer to forskellige spørgsmål. Personbogen registrerer ægtepagten, mens Tingbogen for fast ejendom viser adkomst, altså hvem der er registreret som ejer, samt tinglyst pant og servitutter. Tinglysningsrettens oversigt over tingbøgerne beskriver denne opdeling.
Formueordningen bestemmer, hvordan værdier behandles ved en senere formuedeling. Ejerforholdet bestemmer, hvem der ejer boligen og med hvilken registreret andel. Derfor er delingsformue og fælles ejerskab ikke det samme.
Når du vil finde boligens registrerede ejer, skal du derfor se i Tingbogen og ikke udlede svaret af ægtepagten alene.
Forenklet illustrativt eksempel: Den ene ægtefælle står alene som ejer i Tingbogen, og ægtefællerne tinglyser en aftale om, at boligen skal være denne ægtefælles særeje. Ægtepagten kan ændre boligens behandling ved formuedeling, men den gør ikke den anden ægtefælle til medejer. Hvis begge allerede står som ejere, ændrer en særejeaftale omvendt ikke automatisk deres registrerede ejerandele.
Hvornår skal Tingbogen også ændres?
Det afhænger af, hvad ægtepagten faktisk gør. Tinglysningsretten har særskilte anmeldelsestyper for en ægtepagt, der skal have virkning på registreringen af fast ejendom:
- Hvis den tinglyste ægtepagt overdrager hele boligen eller en ejerandel mellem ægtefællerne, skal overdragelsen anmeldes særskilt som adkomst i Tingbogen. Overdragelsen skal fremgå af den ægtepagt, der allerede er tinglyst i Personbogen.
- Hvis særeje skal noteres på ejendommens adkomstdokument, sker det med en særskilt anmeldelse om særeje. Den tinglyste ægtepagt skal vedhæftes.
- Hvis ægtepagten kun ændrer formueordningen uden at overdrage ejerskab, ændrer Personbogens registrering ikke adkomsten.
Det betyder, at én ægtepagt kan indgå i to forskellige registreringsspor. Først tinglyses den i Personbogen for at opfylde gyldighedskravet. Derefter kan den efter sit indhold kræve en særskilt anmeldelse i Tingbogen. Artiklen om at få sin ægtefælle på skødet ved særeje uddyber forskellen mellem de to spor.
Det er ikke en dobbeltregistrering af det samme spørgsmål. Du skal afgøre, om ægtepagten både fastlægger en formueordning og ændrer eller noterer noget ved selve ejendommen.
Hvad skal du kontrollere efter tinglysningen?
En synlig registrering er ikke altid nok til at afgøre, om det ønskede resultat er gennemført. Kontrollér dokumenterne i denne rækkefølge:
- Læs tinglysningssvaret i Personbogen. Se efter, om ægtepagten er tinglyst fuldt ud, delvist eller med en frist.
- Sammenhold det tinglyste dokument med jeres aftale. Det skal fremgå klart, hvilken formue, bolig eller andel bestemmelsen omfatter.
- Hent en aktuel tingbogsattest for boligen. Under adkomst kan du se de registrerede ejere og ejerandele; under hæftelser kan du se tinglyst pant.
- Hvis ægtepagten skulle overdrage ejerskab eller føre til en notering om særeje, skal du kontrollere, at den særskilte anmeldelse også fremgår det rigtige sted i Tingbogen.
Hvis tinglysningssvaret og tingbogsattesten ikke viser det samme resultat, som ægtepagten skulle skabe, bør du afklare, om der mangler en anmeldelse, en underskrift eller en berigtigelse. Du kan ikke slutte fra registreringen i Personbogen alene, at boligens ejerforhold er ændret.
Kan den registrerede ejer altid råde alene?
Selv om du står alene som registreret ejer, kan reglerne om familiens helårsbolig begrænse din rådighed. Når boligen helt eller delvist indgår i ligedelingen, kræver ægtefællelovens § 6 som udgangspunkt den anden ægtefælles samtykke til salg, pantsætning, udlejning eller bortforpagtning. Kravet gælder også efter samlivsophør og kan fortsætte efter separation eller skilsmisse, indtil boligen er endeligt fordelt.
Hvis boligen er fuldstændigt særeje, gælder netop denne samtykkeregel ikke. Andre aftaler, tinglyste rettigheder eller konkrete forhold kan stadig begrænse rådigheden. Svaret afhænger derfor både af, hvem der står i Tingbogen, hvad ægtepagten siger, og om boligen helt eller delvist er delingsformue.
Personbogen ændrer altså ikke ejerregistreringen, men ægtepagten kan indirekte få betydning for, om samtykkereglen gælder. Det er et andet spørgsmål end, hvem der ejer boligen.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de gældende regler om ægtepagter og familiens helårsbolig samt Tinglysningsrettens aktuelle vejledninger om Personbogen og fast ejendom.
- Ægtefælleloven, herunder reglerne om ægtepagters gyldighed og samtykke til dispositioner over familiens helårsbolig.
- Tinglysningsrettens vejledning om ægtepagter i Personbogen.
- Tinglysningsrettens vejledninger om ægtepagt som adkomst og notering af særeje i fast ejendom.
- Tinglysningsrettens vejledning om tingbogsattester og registrerede ejerforhold.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Se skødepakke →