Ja, I kan normalt ændre eller ophæve særeje, som I selv har aftalt. Det kan ikke ske ensidigt eller med en privat sideaftale. I skal oprette en ny ægtepagt, som begge underskriver og får tinglyst i Personbogen. Stammer særejet fra arv eller gave, afhænger mulighederne af arveladerens eller gavegiverens bestemmelser.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
I kan normalt ændre eller ophæve særeje, som I selv har aftalt, men ændringen kræver en ny ægtepagt, som begge underskriver og får tinglyst. Stammer særejet fra arv eller gave, skal den oprindelige bestemmelse give jer adgang til at ændre det.
- En privat sideaftale eller ensidig beslutning er ikke nok.
- Fastlæg præcist, hvilke aktiver og virkninger ved skilsmisse og død der skal ændres.
- Tidsbegrænsning og aftrapning kan aftales, men ikke bortfald ved usikre livsbegivenheder.
- Ægtepagten ændrer ikke automatisk ejerskab i boligen eller lånehæftelse.
- Anmeld ændringen til Personbogen og kontrollér tinglysningssvaret; den offentlige afgift er 1.850 kr.
Kan I altid ændre eller ophæve særejet?
Et aftalt særeje kan ændres fra én tilladt særejeform til en anden, begrænses til bestemte aktiver eller ophæves helt. Ved en fuld ophævelse bliver den formue, som aftalen omfattede, som udgangspunkt delingsformue. Andre gyldige særejebestemmelser kan dog fortsat gælde.
Efter ægtefællelovens §§ 20-21 er en ændrings- eller ophævelsesægtepagt kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i Personbogen. Den ene af jer kan derfor ikke ændre særejet alene, selv om ændringen økonomisk ville gavne den anden.
Kommer særejet fra jer eller en tredjeperson?
Start med at finde særejets kilde. Særeje, som I selv har aftalt i en ægtepagt, kan I som udgangspunkt ændre sammen. Særeje, som en arvelader eller gavegiver har bestemt, følger derimod vilkårene i testamentet eller gavebrevet.
Efter ægtefællelovens § 23 kan en arvelader eller gavegiver bestemme, om modtageren og dennes ægtefælle må ændre særejet, og hvilke betingelser der gælder. I må derfor ikke gå ud fra, at jeres egen ægtepagt kan ændre arv med særeje. Læs den oprindelige bestemmelse, før I vælger den nye ordning.
Har et aktiv flere kilder, skal de kortlægges hver for sig. En bolig kan eksempelvis være finansieret med både særejemidler og delingsformue. Ændringen bør da beskrive præcist, hvilke aktiver, beløb eller andele den vedrører.
Hvad vil I ændre ved ordningen?
En ændring behøver ikke være et valg mellem alt særeje og ingen særeje. I kan blandt andet ændre virkningen ved skilsmisse eller død, afgrænse ordningen til bestemte aktiver eller vælge en anden blandt de lovlige typer af særeje. Den nye tekst skal gøre det muligt at identificere både det omfattede og det, der ikke længere skal være særeje.
Formueordning, ejerskab og gæld er tre forskellige spor. En ændringsægtepagt, der kun regulerer særejet, flytter ikke automatisk en ejerandel i boligen og ændrer ikke, hvem der hæfter for lånene. Vil I også ændre, hvem der står på skødet af et hus med særeje, eller hvem banken kan kræve betaling af, skal de spørgsmål håndteres særskilt.
Illustrativt eksempel: I har aftalt fuldstændigt særeje om begge jeres formuer. Senere ønsker I, at boligen skal være delingsformue, mens en virksomhed fortsat skal være særeje. En præcis ændringsægtepagt kan behandle de to aktiver forskelligt. Stammer virksomhedens særeje derimod fra en gave uden adgang til ændring, kan jeres egen aftale ikke tilsidesætte gavevilkåret.
Kan særejet følge livets ændringer automatisk?
Ægtefællelovens § 12 giver mulighed for at tidsbegrænse eller aftrappe et aftalt særeje over en bestemt periode. Aftalen skal fastlægge, hvilket tidspunkt perioden regnes fra. Det kan være relevant, hvis I allerede ved oprettelsen ønsker, at særejet gradvist skal fylde mindre.
Lovens forarbejder præciserer et vigtigt skel: Et særejes bortfald kan ikke gøres afhængigt af en usikker fremtidig begivenhed som at få børn, købe bolig eller gå på pension. Indtræffer en sådan livsændring senere, må I i stedet tage stilling på ny og oprette en gyldig ændringsægtepagt, hvis ordningen skal justeres.
Hvordan får I ændringen til at gælde?
Et sikkert forløb begynder med den gældende tekst og slutter med kontrol af tinglysningssvaret:
- Find den tinglyste ægtepagt og eventuelle testamenter eller gavebreve, der også bestemmer særeje.
- Beskriv det ønskede resultat ved både skilsmisse og død, og afgræns de aktiver, beløb eller andele, som ændringen skal omfatte.
- Udform en ny ændrings- eller ophævelsesægtepagt. Kontrollér samtidig, at teksten holder sig inden for de særejeformer og ændringsmuligheder, loven tillader.
- Lad begge ægtefæller underskrive, og anmeld dokumentet til Personbogen. En ægtepagt bliver gyldig gennem både underskrift og tinglysning.
- Læs tinglysningssvaret og kontrollér den registrerede tekst i Personbogen. Hvis noget er afvist, skal den del berigtiges, før I regner med, at hele ændringen gælder.
Tinglysningsretten kræver dokumenttypen “Tinglysning Ægtepagt” til både tillæg og ophævelse, mens begge parter er gift. En ægtepagt kan ikke blot aflyses som et almindeligt dokument. Begge parter skal stå som disponenter og underskrive anmeldelsen.
Retsvirkningen regnes fra den dag, ægtepagten anmeldes til tinglysning. En anmeldelse efter separation, skilsmisse eller en ægtefælles død får ikke den tilsigtede virkning, selv om dokumentet senere bliver registreret. Vent derfor ikke med anmeldelsen, hvis ændringen skal gælde for en nært forestående formuedeling.
Hvad koster ændringen, og hvad kontrollerer I?
Den aktuelle offentlige tinglysningsafgift for en ægtepagt er 1.850 kr. Det gælder også en ændrings- eller ophævelsesægtepagt. Beløbet fremgår af Tinglysningsrettens afgiftsoversigt. Udgifter til udformning eller andre tredjeparter afhænger af den konkrete opgave og kommer eventuelt oveni.
Efter tinglysningen bør I kontrollere tre forskellige resultater: at den nye formueordning fremgår korrekt af Personbogen, at eventuelle ejerændringer er registreret i Tingbogen, og at en eventuel ændring af lånehæftelsen er bekræftet af långiveren. En grøn ægtepagtsregistrering dokumenterer kun det spor, som anmeldelsen faktisk ændrer.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende dansk lov og de officielle vejledninger om ægtepagter og tinglysning.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold
- Retsinformation: lovforslagets bemærkninger om særeje og ægtepagter
- Tinglysningsretten: ægtepagter i Personbogen
- Tinglysningsretten: tinglysningsafgifter
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
