Forside » Ægtefælle med på skødet » Viden » Fælles økonomi efter skilsmisse: Hvornår stopper den?

Fælles økonomi efter skilsmisse: Hvornår stopper den?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Nej, ikke som én samlet ordning. I kan ændre jeres daglige fælles budget, når I aftaler det, men en flytning stopper ikke automatisk forsørgelsespligt, formuedeling eller aftaler, som I begge er bundet af. Formuefællesskabet får som udgangspunkt sin ophørsdag ved ansøgningen, mens konti, lån, regninger og boligejerskab skal håndteres særskilt.

Resumé af artiklen:

At flytte fra hinanden stopper ikke alle økonomiske forbindelser på samme dato. Formuedelingen får som udgangspunkt sin ophørsdag ved Familieretshusets modtagelse af ansøgningen, mens konti, lån, boligudgifter og ejerskab først ændres gennem særskilte aftaler eller registreringer.

  • Fælles økonomi i hverdagen er ikke det samme som formuefællesskab.
  • Forsørgelsespligten fortsætter, hvis I blot er flyttet fra hinanden og stadig er gift.
  • Aktiver og gæld omkring ophørsdagen skal dokumenteres til bodelingen.
  • En intern aftale frigør ikke automatisk en medskyldner over for långiveren.
  • Afslut med skriftlig kontrol af konti, betalinger, gæld og boligejerskab.

Hvorfor stopper økonomien ikke på én dato?

Fælles økonomi er den praktiske måde, I har indrettet indtægter, konti og betalinger på. Formuefællesskab er derimod en regel om, hvilke nettoværdier der som udgangspunkt skal deles ved separation eller skilsmisse. I kan derfor have fælles budget uden at eje alt sammen, og I kan have formuefællesskab, selv om lønnen går ind på hver sin konto.

Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin egen formue og hæfter for sine egne forpligtelser. Et ægteskab gør altså ikke automatisk enhver konto, genstand eller gæld fælles. Den nærmere forskel mellem formuefællesskab og fælles økonomi er afgørende, når I skal finde ud af, hvad der faktisk skal ændres.

Hvad gælder, hvis I kun er flyttet fra hinanden?

En ny adresse er ikke i sig selv en ansøgning om separation eller skilsmisse. Er I fortsat gift uden at være separeret, består formueordningen, og den almindelige pligt til at forsørge hinanden gælder fortsat. Familieretshuset oplyser, at en ægtefælle, som er flyttet, kan søge om bidrag, hvis den anden ikke opfylder forsørgelsespligten.

I kan samtidig aftale, at løn fremover går til hver sin konto, og at et fælles budget kun dækker bestemte regninger. En sådan praktisk ændring skaber ikke særeje og fastlægger ikke i sig selv, hvordan formuen senere skal deles.

Efter en separation eller skilsmisse er der ikke automatisk fortsat fælles forsørgelse. Et eventuelt ægtefællebidrag efter samlivsophøret afhænger i stedet af det vilkår, I har aftalt, eller den afgørelse der er truffet. Kontroller derfor separations- eller skilsmissedokumenterne frem for at udlede svaret af, hvem der hidtil har betalt flest regninger.

Hvornår fastlåses det, der skal deles?

Efter ægtefællelovens § 27 indgår som udgangspunkt de aktiver og passiver, som hver af jer havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om separation eller skilsmisse. Denne dato kaldes ophørsdagen. I kan i forbindelse med separationen eller skilsmissen aftale en anden ophørsdag, og skifteretten kan under ganske særlige forhold bestemme en anden dato efter indstilling fra en bobehandler.

Ophørsdagen er ikke nødvendigvis den dag, hvor en af jer flytter, hvor bevillingen kommer, eller hvor bodelingen afsluttes. Det, I først erhverver eller stifter af gæld efter ophørsdagen, indgår som udgangspunkt ikke i delingen. Værdien af et aktiv, der allerede er med, kan derimod skulle fastsættes senere. Det præcise skel mellem ophørsdag og opgørelsesdag har derfor betydning for dokumentationen.

Illustrativt eksempel: Et ægtepar flytter fra hinanden den 10. marts, og Familieretshuset modtager ansøgningen den 18. marts. Uden en gyldig aftale eller en særlig afgørelse er udgangen af den 18. marts udgangspunktet for, hvilke aktiver og passiver der skal med. Betaler den ene fortsat en fælles boligudgift i april, flytter betalingen ikke ophørsdagen. Den skal i stedet dokumenteres og håndteres i den efterfølgende økonomiske opgørelse. Hvis parret aftaler en anden ophørsdag, ændres netop dette udgangspunkt.

Hvilke økonomiske forbindelser fortsætter bagefter?

Ophørsdagen afgrænser formuedelingen, men den lukker ikke konti og opsiger ikke aftaler. Gennemgå derfor hver forbindelse efter, hvem der står som ejer, kontohaver, kunde eller skyldner, og efter hvad aftalen faktisk siger.

  • En fælles konto, et kort eller en betalingsaftale fortsætter efter bankens eller udbyderens vilkår, indtil den bliver ændret. Gem et kontoudtog og aftal håndteringen af nødvendige betalinger, før I ændrer adgang eller betalingsflow.
  • Står I begge på et lån, ændrer en intern bodelingsaftale ikke i sig selv långiverens aftale med jer. En frigørelse bør fremgå af en skriftlig bekræftelse fra långiveren. Det gælder også, hvis I internt har aftalt, at kun den ene skal betale et fælles banklån ved skilsmissen.
  • Forsikringer, abonnementer og forbrugsaftaler skal vurderes enkeltvis. Kontroller både aftaleholder, dækkede personer, betalingskonto og datoen for en ændring.
  • Fælles ejerskab af en bolig fortsætter, indtil boligen bliver solgt, eller ejerforholdet bliver ændret. En aftale om, hvem der bor eller betaler, ændrer ikke alene den registrerede ejerandel.

Hvordan håndterer I boligudgifter i overgangsperioden?

Hvis I fortsat ejer eller finansierer en bolig sammen, kan betalingerne løbe videre efter ophørsdagen. Hold fire spørgsmål adskilt: Hvem kræver kreditor betaling af, hvem betaler faktisk, hvordan skal beløbet afregnes mellem jer, og er nogen endeligt frigjort fra gælden?

En midlertidig skriftlig aftale kan angive udgiftstype, betaler, periode, fordelingsnøgle og tidspunkt for efterregulering. Den kan også beskrive, hvem der må bestille arbejde på boligen, og hvordan en større udgift skal godkendes. Aftalen bør ikke kalde en betaling endelig, hvis den senere skal indgå i bodelingen eller en særskilt opgørelse.

Hvem der i sidste ende skal bære boligudgifter under skilsmissen, kan afhænge af ejerforhold, låneaftaler, brugen af boligen og jeres egne aftaler. Betaling alene ændrer hverken ophørsdagen, den tinglyste ejerandel eller långiverens rettigheder.

Hvordan får I økonomien adskilt og kontrolleret?

En samlet kontrol mindsker risikoen for, at et gammelt betalingsflow bliver forvekslet med den endelige bodeling. Brug en rækkefølge, hvor I først sikrer dokumentationen og derefter ændrer aftalerne:

  1. Notér datoerne for samlivsophør, Familieretshusets modtagelse af ansøgningen, separation eller skilsmisse og en eventuel aftale om en anden ophørsdag.
  2. Lav en oversigt over aktiver, gæld, konti og løbende aftaler omkring ophørsdagen. Gem relevante kontoudtog, saldooplysninger og aftaledokumenter.
  3. Aftal et midlertidigt budget for de udgifter, der fortsat skal betales. Angiv, om en betaling er endelig, foreløbig eller skal efterreguleres.
  4. Bed bank, långiver, forsikringsselskab og andre aftaleparter om de nødvendige ændringer. Gem deres skriftlige bekræftelser.
  5. Få bodelingen nedskrevet og underskrevet, hvis I er enige. Kan I ikke blive enige om delingsformuen, kan skifteretten hjælpe med bodelingen.
  6. Kontroller til sidst kontoadgange, betalingsaftaler, skyldnere, eventuelt ægtefællebidrag og ejerforholdet til boligen. Et punkt er først afsluttet, når den relevante aftale eller registrering viser det ønskede resultat.

Der findes ikke én standardudgift for at adskille økonomien. Der kan komme udgifter til bankændringer, vurdering, dokumenter og eventuel behandling ved skifteretten. Beløbet afhænger af, hvilke aftaler og aktiver der faktisk skal ændres.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på gældende regler om ægtefællers økonomi og officielle vejledninger om separation, skilsmisse og bodeling.

Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top