Nej. Formuefællesskab – juridisk kaldet delingsformue – bestemmer først og fremmest, hvilke nettoværdier der som udgangspunkt skal ligedeles, når ægteskabet ophører. Det kræver hverken fælleskonto, fælles opsparing eller ens rådighedsbeløb. Under ægteskabet råder I som hovedregel hver over jeres egen formue og hæfter hver for egne forpligtelser, mens I selv vælger, hvordan regninger og forbrug skal organiseres.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Formuefællesskab betyder ikke, at I automatisk har fælles konti, ejer alt sammen eller hæfter for hinandens gæld. Det er en formueordning, som især bestemmer, hvordan jeres positive nettoværdier som udgangspunkt deles, hvis ægteskabet ophører.
- I råder som hovedregel hver over jeres egen formue og hæfter for egne forpligtelser.
- I vælger selv, om hverdagsøkonomien skal være fælles, separat eller en kombination.
- Skøde og låneaftaler afgør ejerskab og hæftelse uafhængigt af kontomodellen.
- Familiens helårsbolig kan kræve den anden ægtefælles samtykke, selv om kun én ejer den.
- Særeje kræver en gyldig ægtepagt, der er tinglyst i Personbogen.
Hvad betyder formuefællesskab juridisk?
Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold er delingsformue den del af hver ægtefælles formue, som skal indgå i en ligedeling ved separation eller skilsmisse. Formuedeling sker også ved dødsfald, men her gælder desuden reglerne om dødsbo og arv.
Ordet formuefællesskab kan derfor være misvisende i daglig tale. Jeres formuer bliver ikke slået sammen til én fælles pulje under ægteskabet, og I bliver ikke automatisk medejere af hinandens aktiver. Det juridiske fællesskab viser sig især ved den senere deling af værdierne.
Hvilke fire økonomiske spor skal I skelne?
Et retvisende overblik kræver, at I ser på fire forskellige spor. Ét dokument eller én konto kan ikke besvare dem alle:
- Hverdagsøkonomien viser, hvilke konti I bruger, og hvordan I fordeler løbende udgifter.
- Ejerskabet viser, hvem der ejer boligen, bilen, opsparingen eller andre aktiver.
- Gælden viser, hvem der har påtaget sig en forpligtelse over for banken eller en anden kreditor.
- Formueordningen viser, hvilke nettoværdier der er delingsformue eller særeje ved en senere formuedeling.
I kan altså have separate konti og samtidig have formuefællesskab. Omvendt kan I betale fælles udgifter fra samme konto, selv om en del af formuen er særeje. Konkrete overførsler, køb og låneaftaler kan dog ændre ejerskab eller gæld, så selve dispositionerne skal vurderes særskilt.
Kan I have hver sin konto?
Formuefællesskab fastsætter ikke en bestemt kontomodel. I kan beholde hver jeres lønkonto, bruge en fælleskonto til husholdningen eller samle en større del af økonomien. Valget er en praktisk aftale mellem jer og ændrer ikke i sig selv den juridiske formueordning.
Ægtefæller har en gensidig forsørgelsespligt under ægteskabet, men loven kræver ikke, at pligten opfyldes gennem en fælleskonto eller med lige store månedlige overførsler. I kan derfor aftale en fordeling, der passer til jeres indkomster og udgifter. Aftalen bør gøre det klart, hvem der betaler hvilke poster, hvem der kan disponere over fælles konti, og hvad der fortsat er privat. Det giver et praktisk supplement til reglerne om rådighed over formuen i ægteskabet.
Hvem ejer aktiverne og hæfter for gælden?
Hovedreglen er, at hver ægtefælle råder over sin egen formue og hæfter for sine egne forpligtelser. Hvis I begge har underskrevet et lån, afhænger jeres hæftelse af låneaftalen. Et ægteskab eller en fælles betaling af regninger gør ikke i sig selv den ene ægtefælle til debitor på den andens lån.
Det samme skel gælder boligen. Formuefællesskab sætter ikke automatisk begge navne på skødet. Tingbogen registrerer adkomsten til fast ejendom, og et ejerskifte kræver et særskilt grundlag. Derfor skal spørgsmålet om formuefællesskab og fælles skøde vurderes uafhængigt af jeres kontomodel.
Familiens helårsbolig har en særlig beskyttelse. Hvis boligen helt eller delvis indgår i delingsformuen, kan ejerægtefællen som udgangspunkt ikke sælge, pantsætte eller udleje den uden den anden ægtefælles samtykke. Samtykkekravet gør ikke den anden til medejer; det begrænser ejerens rådighed over netop familiens bolig.
Hvad bliver delt, hvis ægteskabet ophører?
Ved separation eller skilsmisse opgøres hver ægtefælles delingsformue for sig. Relevant gæld trækkes fra, og en negativ nettobodel bliver som udgangspunkt ikke lagt over på den anden. De positive nettobodele ligedeles, men det betyder ikke, at hvert aktiv skal deles fysisk. Ejeren kan normalt beholde sit aktiv, mens forskellen udlignes økonomisk. Særeje, visse pensionsrettigheder og andre lovbestemte undtagelser kan ændre opgørelsen.
Forenklet illustrativt eksempel: Hvis din positive nettobodel er 600.000 kr., og din ægtefælles er 200.000 kr., er den samlede positive delingsformue 800.000 kr. Med forudsætningen om, at alle værdierne indgår i ligedelingen, svarer hver boslod til 400.000 kr., og du skal derfor udligne 200.000 kr. Resultatet bliver et andet, hvis en del af værdierne er særeje, eller hvis andre undtagelser eller krav påvirker opgørelsen.
Danmarks Domstole beskriver formuedelingen som en opgørelse af aktiver og passiver, hvor ægtefællerne som hovedregel beholder deres egne aktiver og udligner værdierne. Boligens ejerforhold, gæld og eventuelle overtagelse skal stadig håndteres som særskilte spor. Det er uddybet i gennemgangen af formuefællesskab og boligen ved skilsmisse.
Hvordan kan I ændre formueordningen?
Separate konti, en fælleskonto eller en privat budgetaftale ændrer ikke delingsformue til særeje. Hvis I vil aftale særeje, skal aftalen oprettes som en ægtepagt, underskrives af jer begge og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. En ægtepagt kan omfatte hele formuen eller afgrænsede aktiver og værdier.
Det rigtige dokument afhænger derfor af jeres mål. En bankaftale regulerer adgangen til konti, et skøde regulerer ejerskab til fast ejendom, en låneaftale regulerer hæftelsen, og en ægtepagt regulerer formueordningen. Før I ændrer noget, bør I kontrollere alle fire spor og se, om målet handler om daglig betaling, ejerskab, gæld eller særeje eller delingsformue.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og officielle vejledninger om ægtefællers økonomi, formuedeling og registreret ejerskab.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Danmarks Domstole: deling af fælles formue.
- Tinglysningsretten: adkomst til fast ejendom og registrering af ægtepagter.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
