Tinglysning af skøde: Komplet guide og vigtige tips

tinglysning af skøde

Hvis du er ved at købe ny bolig, vil du sikkert støde på begrebet tinglysning af skøde. Et skøde er et helt centralt element i en bolighandel, og anvendes både når boligen købes i almindelig fri handel, og hvis der sker overdragelse på anden vis, fx ved skilsmisse eller ved en familieoverdragelse. 

Hvad er et skøde og hvad er tinglysning – og hvad skal det bruges til?

Skødet er det dokument man anvender for at sikre sin ret over en fast ejendom. Dette sker ved at man via skødet får retten over ejendommen tinglyst/ registreret i tingbogen.

Årsagen til at man overhovedet skal bruge denne registrering er, at en tinglyst ret går forud for en utinglyst ret. Det vil altså sige, at hvis fx to personer på samme tid hævder at have retten til en ejendom, vil den person som har et tinglyst skøde være den retmæssige ejer.

Endvidere kræver banken/kreditforeningen, at man er formel ejer af sin ejendom i tingbogen, før de vil yde lån.

Selve tinglysningen er en såkaldt juridisk sikringsagt, som har til formål dels at sikre den formelle ret over en fast ejendom, men også at sikre mod at tidligere ejers eventuelle kreditorer kan gøre udlæg i ejendommen.

Hvad er et digitalt skøde og digital tinglysning?

tinglysning af skøde

Skødeskrivning og tinglysning foregår i dag digitalt. Overgangen til digital tinglysning skete 8. september 2009.  Tingbøgerne er nu samlet i én elektronisk tingbog som kan tilgås via tinglysning.dk.

Siden 2009, har alle skøder derfor skullet laves digitalt via tinglysning.dk. Skødet laves af en anmelder, hvorefter køber og sælger kan underskrive skødet med MitID.

Når skødet er underskrevet digitalt, sørger anmelder for anmeldelse af skødet til tinglysning ved tinglysningsretten.

Rent fysisk er tinglysningsretten beliggende i Hobro, hvor tinglysningsrettens medarbejdere styrer tinglysningsarbejdet. De fleste skøder tinglyses direkte elektronisk, men visse typer af skøder kræver stadig en manuel behandling af en medarbejder fra tinglysningsretten.

Hvad er forskellen på et skøde og en købsaftale?

Købsaftalen er selve den juridisk bindende aftale mellem en køber og en sælger vedr. en fast ejendom. Købsaftalen indeholder alle de vilkår der er aftalt, herunder pris, overtagelsesdato, hvad der medfølger, forbehold, etc. Købsaftalen underskrives af begge parter, hvorefter den er bindende, bortset fra den lovpligtige fortrydelsesret på 6 hverdage og bortset fra eventuelt advokat- og bankforbehold.

Selve skødet har ”kun” til formål at registrere ejerskiftet i tingbogen. Skødet vil normalt ikke indeholde egentlige aftalevilkår i sig selv (forudsat at der er lavet en købsaftale).

Hvad skal der stå i et skøde?

skøde
Skødet indeholder de overordnede informationer om overdragelsen, såsom:

  • Ejendommens adresse.
  • Navn, adresse og cpr numre (i anonymiseret form) på køber og sælger.
  • Angivelse af hvor stor en andel af ejendommen der overdrages.
  • Købesum med angivelse af valuta.
  • Overtagelsesdato.

Herudover kan skødet indeholde forskellige påkrævede erklæringer som er nødvendige for at skødet kan tinglyses. Der skal fx afgives erklæring omkring følgende:

  • Køb af dødsbo.
  • Udlændinges køb af fast ejendom.
  • Erhvervelse af landbrugsejendom.
  • Selskabers køb af fast ejendom.
  • Hæftelser som overtages.

Kravene til skødet fremgår af “Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom)”.

Er der ikke lavet en købsaftale, kan skødet indeholde en uddybende oplysning om det aftalte, og dermed i princippet erstatte købsaftalen.

Skal skødet laves som et betinget skøde eller endeligt skøde?

Såfremt aftalen mellem køber og sælger indeholder betingelser som endnu ikke er opfyldt, fx købesummens betaling, kan det være en fordel, i første omgang, at lave skødet som et betinget skøde. Et betinget skøde er i al sin enkelhed et skøde som indeholder en betingelse som skal opfyldes før det kan blive til et endeligt skøde. Hvis betingelsen ikke bliver opfyldt indenfor en bestemt tidsfrist, falder skødet bort igen og er dermed ikke længere gældende.

Hvis skødet fx er betinget af at købesummen bliver betalt, vil skødet først kunne blive endeligt, når købesummen faktisk bliver betalt. På den måde har man som sælger en sikkerhed for at ejendommen ikke bliver skødet endeligt over til køber før købesummen er betalt. Hvis køber ikke betaler, vil sælger stadig være ejer af ejendommen. Modsat har køber i dette tilfælde en sikkerhed via det betingede skøde, idet køber får endeligt skøde såfremt køber betaler købesummen.

Et endeligt skøde er, modsat det betingede skøde, et skøde som ikke indeholder betingelser, men som kan tinglyses direkte. Så snart det er tinglyst, er køber den nye formelle ejer af ejendommen.

Hvordan behandles et skøde?

skøde tinglysning

1. Skødet udarbejdes.
2. Skødet underskrives af køber og sælger med MitID.
3. Skødet anmeldes til tinglysning af skødeskriver/anmelder. Samtidig betales tinglysningsafgiften.
4. Skødet bliver tinglyst af tinglysningsretten.
5. Skødeskriver/anmelder får besked pr. mail om at skødet er tinglyst – med eller uden retsanmærkninger.

Hvis skødet tinglyses med retsanmærkninger, er det fx et udtryk for at sælgers gamle lån endnu ikke er slettet fra tingbogen. Men dette er helt naturligt, da man først kan fjerne sælgers lån efterfølgende. I sidste ende skal retsanmærkningerne dog slettes før sagen er på plads. Købesummen vil normalt også være tilbageholdt i sælgers bank indtil retsanmærkningerne er slettet.

Er skøder offentlige?

Så snart et skøde er tinglyst, er det offentligt tilgængelig. Der er i dag ikke mulighed for holde fx købesummen skjult som man kunne tidligere. 

Hvem skal lave skødet? Køber eller sælger?

Det er ikke lovbestemt hvem der skal lave skødet (og betale for dette). Det er helt op til hvad man kan blive enige om via købsaftalen. Det samme gælder hvem der skal betale for selve tinglysningsafgiften til skødet.

Det kan dog anbefales, at køber står for udarbejdelsen og tinglysningen af skødet, hvilket også i mange år har været praksis, da køber/ købers rådgiver i så fald har direkte hånd i hanke med frigivelsen af købesummen til sælger. Den person der berigtiger skødet, er også den person som orienterer sælgers bank om at købesummen kan frigives til sælger (når skødet er tinglyst uden retsanmærkninger). Er der fx uafklarede forhold vedr. restancer på ejendommen, kan køber anvende muligheden for at tilbageholde en del af købesummen hertil.

Hvad er prisen på et skøde?

Udgifterne til tinglysning af et skøde består af 2 dele:

1. Honoraret for at håndtere sagen.
2. Den statslige tinglysningsafgift.

Hvor lang er ekspeditionstiden på et skøde?

Da skødet behandles digitalt, kan det i princippet oprettes med det samme, hvorefter parterne kan underskrive skødet med MitID.

Herefter bliver skødet sendt til tinglysning hos Tinglysningsretten, og behandlingstiden hos retten varierer. Ofte kan man være heldig, at skødet tinglyses automatisk med det samme man anmelder skødet. I visse typer af sager, skal skødet til manuel behandling, og derfor kan behandlingen tage nogle dage, før skødet er tinglyst.  Det tager samlet set ikke lang tid, før sagen kan være helt på plads.

Skal jeg bruge advokat til skøde og tinglysning?

Skøde og tinglysning kan håndteres af en advokat, men i dag er det ikke længere kun advokater som varetager denne opgave. Der er mange andre faggrupper der arbejder med skøder.

Skøde på hus

Når  man tinglyser et skøde på et hus, tinglyses skødet på husets matrikelnummer. Huset har sit eget selvstændige matrikelnummer, men kan dog godt have del i et areal som tilhører grundejerforeningen. Hvis det er tilfældet, skal der tages højde for dette i skødet.

Skøde på ejerlejlighed

En ejerlejlighed er den del af en moderejendom (ejerforening), og et skøde på en ejerlejlighed tinglyses derfor på et bestemt ejerlejlighedsnummer. Ejerlejligheden har ikke sit eget matrikelnummer, men har derimod sit eget ejerlejlighedsnummer.

I forbindelse med tinglysning af et skøde på en ejerlejlighed, er det ofte også væsentligt, at respektere en eventuel pantsikkerhed til ejerforeningen.

Skøde på sommerhus

Skøde på et sommerhus håndteres i princippet på samme måde som et skøde på et hus.

Skøde på kolonihavehus

Skøde på et kolonihavehus ses ikke så ofte. Men hvis du har købt et kolonihavehus, kan der være behov for at få et skøde. Hvordan skødet håndteres, afhænger af om kolonihavehuset er beliggende på eget matrikel nummer eller om det er beliggende på en grund som er ejet af en andelsforening (det som også kaldes “bygning på lejet grund”).

3 typiske fejl ved oprettelse af skøde

 1. Alle matrikelnumre er ikke medtaget i skødet 
Når skødet oprettes, er det vigtigt at være opmærksom på at få alle matrikelnumre medtaget. Hvis ejendommen består af flere matrikelnumre, sker det ikke altid, at alle matrikelnumrene automatisk bliver medtaget når skødet oprettes ud fra ejendommens postadresse.

2. Køber andele og sælger andele er angivet forkert
Når skødet oprettes, skal køberandele og sælgerandele angives korrekt. Disse oplysninger bliver ofte udfyldt forkert, særligt når der er tale om overdragelse af andele af en ejendom. Når skødet oprettes, skal sælgerandele forstås som andelen af det man ejer. Hvis sælger eksempelvis ejer 50% af ejendommen, og ønsker at sælge hele de 50%, skal sælgerandele angives som 1/1. Køberandele skal derimod angives som andelen af den samlede ejendom som overtages. Hvis køber overtager 50% af ejendommen, skal køberandele angives som 1/2.

3. Skødet indeholder ikke de rigtige erklæringer
Det kan ofte være påkrævet at indsætte korrekte og relevante erklæringer i skødet. Hvilke erklæringer der skal anvendes, afhænger helt af den konkrete sagstype og situation. Men det er vigtigt at få disse erklæringer medtaget korrekt i skødet.

Vi arbejder i hele landet

Uanset hvor du køber bolig eller skal have skrevet et skøde, kan vi hjælpe dig med tinglysning af skøde. Vi har løbende haft sager i bla:

Sjælland og hovedstaden:
Frederiksberg, København, Amager, Valby, Glostrup, Brøndby, Rødovre, Albertslund, Taastrup, Ishøj, Hedehusene, Hvidovre, Brøndby, Greve, Solrød Strand, Brønshøj, Vanløse, Herlev, Skovlunde, Ballerup, Lyngby, Gentofte, Holte, Bagsværd, Hellerup, Charlottenlund, Vedbæk, Hørsholm, Kokkedal, Helsingør, Frederiksværk, Hillerød, Allerød, Birkerød, Fredensborg, Værløse, Farum, Frederikssund, Jægerspris, Ølstykke, Stenløse, Roskilde, Jyllinge, Ringsted, Slagelse, Korsør, Holbæk, Tølløse, Kalundborg, Jyderup, Køge, Faxe, Herfølge, Næstved, Vordingborg og Nakskov.

Jylland:
Kolding, Haderslev, Aabenraa, Tønder, Sønderborg, Esbjerg, Fanø, Ribe, Skjern, Ringkøbing, Hvide Sande, Fredericia, Vejle, Billund, Grindsted, Jelling, Herning, Ikast, Holstebro, Struer, Skive, Aarhus, Brabrand, Åbyhøj, Risskov, Egå, Viby, Højbjerg, Odder, Tranbjerg, Malling, Hasselager, Hørning, Hadsten, Trige, Tilst, Hinnerup, Ebeltoft, Rønde, Hammel, Galten, Sabro, Grenaa, Lystrup, Hjortshøj, Skødstrup, Hornslet, Silkeborg, Skanderborg, Låsby, Ry, Horsens, Viborg, Bjerringbro, Langå, Randers, Aalborg, Hasseris, Svenstrup, Nørresundby, Hjørring, Hirtshals, Frederikshavn og Skagen.

Fyn:
Odense, Kerteminde, Bogense, Otterup, Middelfart, Faaborg, Assens, Svendborg og Nyborg.

Bornholm:
Rønne og NexøMi

Scroll to Top