Mange danskere stifter først bekendtskab med notaren, når de skal oprette et testamente eller en fremtidsfuldmagt. Det kan virke formelt og omstændeligt, men processen er skabt for at sikre dig juridisk tryghed. Her får du en gennemgang af, hvad en notar er, og hvordan du praktisk griber det an.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
- Funktion: Notaren bekræfter udelukkende din identitet og at underskriften er ægte og frivillig, men forholder sig ikke til dokumentets juridiske indhold.
- Økonomi: Retsafgiften udgør normalt 300 kr. pr. påtegning. Beløbet betales typisk med kort eller kontanter i retten.
- Proces: Mød op i en valgfri byret med gyldigt billed-ID (pas eller kørekort) og det udskrevne dokument.
- Vigtigt: Underskriv aldrig dokumentet hjemmefra. Underskriften skal sættes i notarens påsyn, ellers afvises påtegningen.
Hvad er en notars funktion egentlig?
En notar er en embedsmand ansat ved de danske domstole. Deres primære opgave er at bekræfte identiteten på den person, der underskriver et dokument. Det handler om at sikre, at underskriveren rent faktisk er den, vedkommende udgiver sig for at være.
Udover identitetskontrollen vurderer notaren også din handleevne i øjeblikket. Notaren skal sikre sig, at du er ved dine fulde fem og forstår betydningen af det dokument, du er ved at underskrive. Dette er en vigtig sikkerhedsventil for at undgå tvang eller udnyttelse af svage parter.
Det er væsentligt at forstå, at notaren ikke godkender selve indholdet i dit dokument juridisk. De tjekker ikke, om teksten overholder lovgivningen, eller om fordelingen af arv er rimelig. Deres stempel bekræfter udelukkende underskriftens ægthed og din tilstand på tidspunktet.
Hvornår er det nødvendigt at gå til notar?
Der er specifikke situationer, hvor lovgivningen kræver en notar, eller hvor det stærkt anbefales. Det mest almindelige eksempel er ved oprettelse af testamenter. Et notartestamente anses for at være den mest sikre form for testamente i Danmark, da det automatisk registreres i Centralregistret for Testamenter.
En anden hyppig årsag er oprettelsen af en fremtidsfuldmagt. Her skal du først registrere fuldmagten digitalt med MitID, hvorefter du skal møde fysisk op for at vedkende dig den. Du kan læse mere om processen omkring fremtidsfuldmagt hos notar for at forstå rækkefølgen.
Visse dokumenter, der skal bruges i udlandet, kræver også ofte en notarpåtegning for at blive anerkendt internationalt. Det kan dreje sig om fuldmagter til ejendomshandler i udlandet eller selskabsdokumenter.
Hvordan bestiller du tid ved retten?
Du kan frit vælge, hvilken byret i Danmark du vil benytte, uanset hvor du bor. Det er praktisk, hvis du arbejder i en anden kommune end din bopælskommune. De fleste retter kræver i dag, at du bestiller tid på forhånd.
Tidsbestillingen foregår typisk via domstolenes hjemmeside, domstol.dk, hvor du vælger den ønskede retskreds. Nogle mindre retter har stadig telefonisk tidsbestilling eller faste åbningstider uden tidsbestilling, men det bliver mere sjældent.
Vi oplever ofte, at der kan være ventetid i de større byer som København og Aarhus. Det kan derfor være en fordel at være ude i god tid eller tjekke ventetiderne hos naboretskredsene, hvis din sag haster.
Hvad koster det at bruge en notar?
Der skal betales en retsafgift for notarens arbejde. Prisen er fastsat ved lov og er ens i hele landet. For langt de fleste notarialforretninger, herunder testamenter og fremtidsfuldmagter, er prisen 300 kroner pr. dokument (2026).
Betalingen sker typisk i forbindelse med fremmødet. De fleste retter modtager betalingskort og MobilePay, men det er altid en god idé at tjekke den specifikke rets hjemmeside for betalingsmuligheder. Kontanter accepteres også, men det kan være besværligt med byttepenge.
Hvis du skal have notaren til at køre ud til dig, eksempelvis på et hospital eller plejehjem, skal du betale for transporten oveni retsafgiften. Dette beløb dækker notarens transportomkostninger.
Hvad skal du medbringe til mødet?
Det vigtigste at huske er gyldig billedlegitimation. Uden dette kan notaren ikke gennemføre forretningen. Pas og kørekort er de mest anvendte former for legitimation. Det skal være fysiske kort eller det officielle kørekort-app; et billede af dit pas på telefonen er ikke nok.
Hvis du ikke har pas eller kørekort, kan du i nogle tilfælde bruge anden billedlegitimation udstedt af en offentlig myndighed. I særlige tilfælde kan du medbringe en person, der kan bevidne din identitet, men dette kræver forudgående aftale med retten.
Du skal også medbringe selve dokumentet, der skal underskrives. Hvis det drejer sig om et testamente, skal du medbringe to eksemplarer. Det ene beholder notaren til indberetning, og det andet får du med hjem med notarens påtegning.
Må du underskrive dokumentet hjemmefra?
Dette er et punkt, hvor mange begår fejl. Du må ikke underskrive dokumentet, før du sidder over for notaren. Hele formålet med notarens funktion er at bevidne, at det er dig, der skriver under i det pågældende øjeblik.
Hvis du allerede har underskrevet dokumentet hjemmefra, vil notaren typisk afvise det. Du vil så blive bedt om at printe et nyt eksemplar og starte forfra. Det er derfor vigtigt at vente med pennen, til du får besked på det.
Ved fremtidsfuldmagter er processen lidt anderledes, da underskriften foregår digitalt med MitID hjemmefra. Her er notarens rolle at få din mundtlige bekræftelse på, at du står ved den digitale signatur.
Hvordan foregår selve mødet?
Mødet med notaren er typisk kort og effektivt. Det tager sjældent mere end 10-15 minutter. Du kommer ind på notarens kontor, hvor du fremviser din legitimation. Notaren vil herefter stille dig et par spørgsmål for at sikre, at du forstår dokumentet.
Spørgsmålene er ikke en eksamen i jura, men blot en sikring af, at du ved, hvad du foretager dig. Når notaren er overbevist om din identitet og habilitet, beder vedkommende dig om at underskrive dokumentet. Herefter sætter notaren sit stempel og sin underskrift.
Hvis der er tale om et testamente, sørger notaren for, at en kopi bliver sendt til Centralregistret for Testamenter. Det giver en sikkerhed for, at testamentet automatisk kommer frem, når du engang går bort, uanset hvor det fysiske papir befinder sig.
Hvad hvis du ikke kan møde fysisk op?
Hvis du på grund af sygdom eller fysisk svækkelse ikke er i stand til at transportere dig til retten, findes der en løsning. Du kan kontakte retten og anmode om en udkørende notar. Dette er en service, der sikrer, at alle borgere har adgang til retssystemet.
Du skal typisk udfylde en blanket eller sende en skriftlig anmodning til retten, hvor du forklarer årsagen til, at du ikke kan møde op. Det er op til den enkelte dommer at vurdere, om betingelserne for et sygebesøg er opfyldt.
Ved udkørende notar skal du betale for notarens transport. Det er en god idé at have kontanter klar til dette, eller aftale betalingsformen på forhånd, da notaren ikke altid kan medbringe en betalingsterminal til private hjem eller hospitaler.
Hvad er alternativet til en notar?
I nogle tilfælde kan man vælge at bruge vitterlighedsvidner i stedet for en notar. Dette indebærer, at to personer underskriver dokumentet sammen med dig for at bekræfte din identitet og underskrift. Det er en løsning, der ikke koster penge.
Ulempen ved vitterlighedsvidner er bevisvægten. En notarpåtegning har en meget høj bevisværdi i det danske retssystem. Hvis der senere opstår tvivl om underskriftens ægthed, står et notardokument langt stærkere end et dokument med vitterlighedsvidner.
Desuden bliver et vidnetestamente ikke automatisk registreret centralt. Det betyder, at det er dit eget ansvar – eller dine arvingers – at finde dokumentet frem, når det bliver aktuelt. Risikoen for at dokumentet bliver væk eller erklæret ugyldigt er derfor større.
Skal boligen skifte ejer?
Hvis ejerforholdene på en bolig skal ændres, afhænger den juridiske løsning helt af den konkrete livssituation. Herunder finder du en oversigt over de mest almindelige typer af skøder og overdragelser:
