Et særbarn er et barn, som kun den ene af to ægtefæller eller partnere er juridisk forælder til. Barnet arver som udgangspunkt på lige fod med forælderens øvrige børn efter sin egen forælder. Den særlige forskel viser sig især, hvis forælderen dør som gift: Længstlevende kan kun udskyde skiftet med særbarnet gennem uskiftet bo, når betingelserne er opfyldt, og barnet samtykker.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Et særbarn arver ikke mindre end et fællesbarn efter sin egen forælder. Forskellen viser sig især ved uskiftet bo, hvor førstafdødes særbarn skal samtykke, før skiftet kan udskydes.
- Særbarn er en relationel betegnelse for et barn, som kun den ene voksne er juridisk forælder til.
- Egne børn deler som udgangspunkt børnenes arv lige, mens et stedbarn ikke automatisk arver sin stedforælder.
- Et testamente kan ændre friarvens fordeling, men erstatter ikke samtykke til uskiftet bo.
- Ugifte samlevende kan ikke bruge reglerne om uskiftet bo.
- Kortlæg forældreskab, civilstand, formueordning og begge mulige dødsrækkefølger.
Hvornår er et barn et særbarn?
Begrebet beskriver relationen mellem barnet og de voksne i et par. Hvis du har et barn fra et tidligere forhold, er barnet dit særbarn i forhold til din nuværende ægtefælle eller partner. For din partner er barnet et stedbarn. Et barn, som I begge er juridiske forældre til, er derimod et fællesbarn.
Særbarn er derfor ikke betegnelsen for en dårligere arving. Det afgørende er det juridiske forældreskab. En adoption kan ændre relationen, fordi et adoptivbarn som udgangspunkt arver adoptanten som dennes øvrige børn. Familien bør derfor kortlægge forældreskab og eventuelle adoptioner frem for kun at bruge hverdagens betegnelser.
Arver særbørn mindre end fællesbørn?
Er du særbarn, arver du ikke mindre af den grund. Efter Arvelovens § 1 arver en forælders børn lige. Reglen om hvordan børn arver efter Arveloven skelner ikke mellem særbørn og fællesbørn, når de alle er børn af den samme afdøde.
Efterlader afdøde sig både en ægtefælle og børn, og findes der ikke et testamente, arver ægtefællen halvdelen af afdødes arv, mens børnene deler den anden halvdel lige. Fordelingen beregnes af det, der falder i arv efter blandt andet gæld og den formuedeling, som dødsfaldet udløser.
Illustrativt eksempel: Maja har datteren Lea fra et tidligere forhold og sønnen Noah med sin ægtefælle Thomas. Dør Maja først uden testamente, deler Lea og Noah børnenes del af arven lige. Dør Thomas først, er Noah hans barn, mens Lea ikke bliver legal arving efter Thomas alene på grund af stedbarnsrelationen. En adoption eller et testamente kan føre til et andet resultat.
Hvorfor betyder særbørn noget for uskiftet bo?
Når din ægtefælle dør, kan et særbarns samtykke blive afgørende for, om skiftet kan udskydes. Uskiftet bo udskyder skiftet efter den førstafdøde ægtefælle. Længstlevende kan efter lovens almindelige ordning overtage delingsformuen til uskiftet bo med fællesbørn. Efter Arvelovens § 18 kræver uskiftet bo med førstafdødes særbørn derimod deres samtykke.
Siger et særbarn nej, kan barnets arv ikke udskydes gennem uskiftet bo. Boet skal da skiftes med særbarnet, mens reglerne om uskiftet bo med eventuelle fællesbørn kan anvendes særskilt. Forskellen handler dermed først og fremmest om tidspunktet for skiftet og ikke om en lavere eller højere arvelod.
Et samtykke er ikke den eneste betingelse. Uskiftet bo vedrører som udgangspunkt delingsformue, og længstlevendes økonomiske forhold indgår også i skifterettens vurdering. Er særbarnet mindreårigt eller under et relevant værgemål, kan barnet ikke blot underskrive selv; værge eller skifteværge og skifteretten får roller efter de konkrete regler. Både uskiftet bo med særbørn og Domstolenes vejledning om uskiftet bo beskriver dette særskilte spor.
Hvad kan et testamente ændre?
Med et testamente kan du fordele den del af arven, som du frit kan råde over, og eksempelvis stille din ægtefælle eller et stedbarn bedre. Egne børn og en ægtefælle kan dog være tvangsarvinger. Deres tvangsarv kan ikke uden videre fjernes.
Testamentet og særbarnets samtykke løser to forskellige spørgsmål. Testamentet bestemmer, hvordan arven fordeles inden for lovens grænser. Samtykket bestemmer, om skiftet med særbarnet kan udskydes. Et testamente giver derfor ikke i sig selv længstlevende ret til uskiftet bo med et særbarn, som ikke samtykker.
Et stedbarn arver heller ikke automatisk sin stedforælder. Hvis stedforælderen ønsker at tilgodese barnet, skal det følge af et gyldigt arvegrundlag, eksempelvis et testamente eller et adoptivforhold. Den konkrete virkning afhænger blandt andet af, om stedforælderen har ægtefælle eller egne livsarvinger.
Hvad gælder, hvis I ikke er gift?
Lever du i et ugift, sammenbragt parforhold, kan særbarn stadig bruges som familiebegreb. Reglerne om uskiftet bo gælder imidlertid kun for ægtefæller. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden, mens hver samlevers egne børn står først i den legale arvefølge.
Et testamente kan give en samlever del i arven inden for de grænser, som følger af eventuelle livsarvingers tvangsarv. Testamentet skaber dog hverken et ægteskab eller adgang til uskiftet bo. Civilstand og juridisk forældreskab skal derfor vurderes som to separate forhold.
Hvilke forhold bør familien få afklaret?
Når du planlægger arven, bør familien begynde med at kortlægge begge mulige rækkefølger for dødsfald. Den samme familie kan få forskellige arvinger og forskellige muligheder for uskiftet bo alt efter, hvem der dør først. En enkel oversigt bør vise:
- hvem der er juridisk forælder til hvert barn, herunder eventuelle adoptioner,
- om de voksne er gift eller samlevende, og hvilken formueordning ægtefæller har,
- hvilke børn der er fællesbørn og særbørn i forhold til hver mulig førstafdød,
- om der findes et testamente, og hvem det faktisk omfatter, og
- hvad planen er, hvis et særbarn ikke samtykker til uskiftet bo.
Oversigten holder fire spørgsmål adskilt: hvem der er arving, hvor stor arvelodden er, hvornår boet skal skiftes, og hvem der kan overtage et bestemt aktiv. En arvelod giver ikke automatisk ejerskab til eksempelvis familiens bolig; aktivet skal fordeles eller overtages som led i selve bobehandlingen.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler om legale arvinger, testamenter og uskiftet bo samt Domstolenes aktuelle procesvejledning.
- Retsinformation, Arveloven.
- Danmarks Domstole, vejledningen om uskiftet bo.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
