Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden efter arveloven. Hvis I vil sikre hinanden ved dødsfald, skal det ske med et gyldigt testamente og med en klar adskillelse mellem arv, bolig, lån, sameje og eventuelle begunstigelser.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen. Hvis den efterlevende skal arve eller kunne stå stærkere omkring boligen, kræver det et gyldigt testamente og en klar plan for skøde, ejerandele og lån.
- Arveloven lader ikke samliv alene gøre en samlever til arving.
- Et testamente kan indsætte samleveren, men bør tilpasses øvrige arvinger.
- Fælles bolig, fælles børn og fælles økonomi giver ikke i sig selv arveret.
- Skøde, testamente, samejeaftale og lånedokumenter løser forskellige spor.
- Planen bør kontrolleres igen ved børn, boligkøb, brud eller ægteskab.
Hvorfor giver samliv ikke automatisk arveret?
Dansk arveret skelner mellem ægtefæller, livsarvinger og øvrige slægtsarvinger. Et langt samliv, fælles adresse eller fælles økonomi gør jer ikke til ægtefæller i arvelovens forstand, og samlivet indsætter ikke i sig selv den efterlevende som arving.
Det betyder, at papirløst samliv ikke bør behandles som et uformelt ægteskab, når I planlægger arv. I kan have delt bolig og hverdag i mange år, men uden testamente vil arven blive fordelt efter lovens arveorden.
Hvem arver i stedet for din samlever?
Hvis du ikke har oprettet testamente, går arven efter arvelovens almindelige arveorden. Først kommer dine børn og andre livsarvinger. Hvis du ikke har livsarvinger, går arven videre til dine forældre og derefter til søskende eller deres efterkommere. Hvis den gren heller ikke findes, kan arven gå videre til bedsteforældrelinjen.
Din samlever står ikke i den lovbestemte arveorden alene på grund af samlivet. Det er grunden til, at en efterlevende samlever kan stå uden arv, selv om vedkommende har boet i boligen, betalt fælles udgifter eller været den nærmeste person i hverdagen.
Hvad ændrer et testamente for jer?
Et testamente kan indsætte din samlever som arving. Domstolene beskriver et testamente som beslutninger om, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør, og at testamentet skal oprettes under krav, der skal sikre frivillighed og mental tilregnelighed.
Hvis du har børn, kan testamentet ikke frit fjerne deres tvangsarv. Hvis du ikke har ægtefælle eller livsarvinger, er der som udgangspunkt større frihed til at bestemme, hvem der skal arve. Det afgørende er derfor ikke kun, at I er samlevende, men hvem der ellers er arvinger efter dig.
Hvornår kan et udvidet samlevertestamente bruges?
Arveloven giver mulighed for et udvidet samlevertestamente, hvor to personer ved testamente bestemmer, at de helt eller delvist vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller. Det kræver blandt andet, at betingelserne for ordningen er opfyldt ved oprettelsen og ved den førstafdøde samlevers død.
Ordningen er især relevant, hvis I vil tættere på den arveretlige stilling, ægtefæller kan have. Den gør jer dog ikke til ægtefæller på alle punkter. Arveloven afgrænser blandt andet, at reglerne om delingsformue og uskiftet bo ikke kan vælges ind gennem et udvidet samlevertestamente.
Hvad kan et testamente ikke løse alene?
Et testamente bestemmer, hvem der skal arve, men det ændrer ikke automatisk ejerregistreringen på en fast ejendom, og det ændrer ikke i sig selv gæld eller lånehæftelse. Hvis I ejer bolig sammen, skal arveplanen derfor ses sammen med skøde, ejerandele, lånedokumenter og eventuelle interne aftaler.
Hvis din samlever skal kunne blive boende i en fælles bolig, er det ikke nok at spørge, om samleveren arver. I skal også se på, hvem der ejer hvilken del af boligen, om der er lån, om boet kan overdrage en andel, og om den efterlevende økonomisk kan overtage de forpligtelser, der følger med.
Hvad betyder det, at I begge står på skødet?
Hvis I begge står på skødet, ejer I hver jeres tinglyste andel. Den efterlevende beholder sin egen andel, fordi den ikke er en del af afdødes dødsbo. Afdødes andel indgår derimod i boet og fordeles efter arveloven eller testamentet.
Det er en central forskel i ugifte samlevendes fast ejendom: Skødet kan dokumentere, hvad I ejer, men skødet gør jer ikke til arvinger efter hinanden. Hvis I vil have afdødes andel til at gå til den efterlevende, kræver det et arveretligt grundlag.
Hvad sker der med boligen, hvis kun den ene står som ejer?
Hvis kun den ene samlever står som ejer, indgår boligen som udgangspunkt i ejerens dødsbo. Den efterlevende samlever får ikke automatisk ret til at overtage boligen, fordi samleveren har boet der eller har bidraget til udgifterne.
Forenklet illustrativt eksempel: I bor sammen i et hus, som kun den ene ejer. Ejeren dør uden testamente og efterlader sig børn. Børnene er arvinger efter arveloven, mens den efterlevende samlever ikke arver huset alene på grund af samlivet. Hvis samleveren skal have en arveretlig position, skal den være skabt på forhånd.
Gør fælles børn jer til arvinger efter hinanden?
Fælles børn giver ikke automatisk arveret mellem jer som samlevende. Børnene er livsarvinger efter deres forælder, men den anden voksne bliver ikke arving alene af den grund. Det kan føles unaturligt i en familie, hvor I har fælles barn og fælles bolig, men arveretten følger ikke familielivets praktiske indretning alene.
Fælles børn kan derimod få betydning for, om betingelserne for et udvidet samlevertestamente kan være opfyldt. Det er et andet spørgsmål end automatisk arv. Først skal testamentet oprettes gyldigt; derefter skal betingelserne være opfyldt, når den første af jer dør.
Hvordan adskiller I arv, bolig og lån?
En sikker plan bør begynde med at skille dokumenterne ad. Testamente handler om arv. Skøde handler om tinglyst ejerskab. Lån handler om, hvem der hæfter over for banken. En samejeaftale kan regulere jeres indbyrdes forhold, men den gør ikke i sig selv den ene samlever til arving efter den anden.
- Kontroller, hvem der står på skødet, og med hvilke ejerandele.
- Kontroller, hvem der hæfter for lån og eventuel øvrig boligfinansiering.
- Afklar, om testamentet faktisk indsætter samleveren som arving.
- Hold en eventuel samejeaftale adskilt fra testamentet.
- Gennemgå begunstigelser på pension og forsikring særskilt, fordi de kan følge egne regler.
Den praktiske fejl opstår, når ét dokument forventes at løse alt. Et testamente kan være nødvendigt, men det bør ikke stå alene, hvis boligen, lånet eller ejerandelene også skal fungere ved dødsfald.
Hvilken rolle spiller skifteretten efter dødsfaldet?
Når en person dør, skal dødsboet behandles gennem skifteretten. Domstolene beskriver dødsboet som afdødes ejendele, værdier og gæld, og skifteretten sikrer, at boet gøres op og fordeles korrekt.
Den efterlevende samlever kan derfor ikke bare overtage afdødes andel af boligen uden et bo- og arvegrundlag. Hvis samleveren er indsat som arving, skal boets behandling stadig vise, hvordan værdier og gæld håndteres, før en eventuel ejerændring kan registreres.
Hvornår bør I opdatere testamentet?
Et testamente bør passe til jeres aktuelle liv. Hvis I får barn, køber bolig, ændrer ejerandele, optager nyt lån, går fra hinanden eller bliver gift, kan et gammelt testamente give et andet resultat end det, I forventer.
Arveloven bestemmer også, at testamentariske bestemmelser efter reglerne om udvidet samlevertestamente bortfalder, hvis parterne indgår ægteskab med hinanden, eller hvis en part indgår ægteskab med en anden. Ændringer i civilstand bør derfor altid føre til en ny kontrol af arveplanen.
Hvilke misforståelser bør I rydde af vejen?
Den første misforståelse er, at mange års samliv giver automatisk arveret. Den anden er, at fælles bolig eller fælles børn ændrer lovens arveorden. Den tredje er, at en samejeaftale eller fælles økonomi kan erstatte et testamente.
Et godt kontrolspørgsmål er: Hvilket dokument giver den efterlevende den konkrete ret, I regner med? Hvis svaret er uklart, mangler der sandsynligvis et dokument, en opdatering eller en afgrænsning mellem arv, bolig og lån.
Hvordan kan I skabe en mere robust arveplan?
Start med det ønskede resultat: Skal den efterlevende arve en bestemt andel, kunne overtage boligen, have økonomisk råderum eller blot undgå konflikt med øvrige arvinger? Når resultatet er klart, kan dokumenterne vælges mere præcist.
- Afklar den lovbestemte arveorden for hver af jer.
- Vurder, om et almindeligt eller udvidet samlevertestamente passer til jeres situation.
- Kontroller skøde, ejerandele og lånehæftelse i boligen.
- Afklar, om en samejeaftale bør regulere brug, betaling, salg og ud-køb.
- Kontroller planen igen efter større ændringer i familie, bolig eller økonomi.
En robust plan bygger ikke på, at samlivet “må tælle nok”. Den bygger på dokumenter, der hver især løser det rigtige spor.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på aktuelle officielle kilder om arveret, testamente og dødsbobehandling.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
