Arveforskud mellem samlevende er en overførsel, der kun giver mening, hvis modtageren senere skal arve dig. Gaveafgift hører til et særskilt myndighedsspor; den praktiske start er at afklare arv, dokumentation, bolig, gæld og sikre alternativer.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Arveforskud mellem samlevende kræver først, at I afklarer, om modtageren faktisk skal være arving, og om overførslen er gave, lån eller boligoverdragelse. Den sikre løsning bygger på skriftlig dokumentation, tydeligt formål og kontrol af skøde, ejerandele og eventuelle aftaler.
- Arveforskud er kun meningsfuldt, når værdien senere skal modregnes i arv.
- Samlevende arver ikke automatisk hinanden og skal normalt bruge testamente.
- Ved bolig skal ejerandel, betaling, gæld og skøde holdes adskilt.
- Gældsbrev, gavebrev, samejeaftale eller testamente kan løse forskellige behov.
- Efterfølgende kontrol bør sikre, at dokumenter og registreringer passer sammen.
Hvad betyder arveforskud mellem samlevende?
Arveforskud er ikke bare økonomisk hjælp til din samlever. Efter arveloven § 43 foreligger arveforskud, når en arving modtager en økonomisk værdi fra arveladeren, og det må anses for aftalt, at værdien senere skal fradrages i arven.
Det centrale ord er arving. Hvis din samlever ikke er arving efter dig, kan overførslen ikke uden videre fungere som et egentligt arveforskud. Den kan i stedet være en gave, et lån, et vederlag for en ejerandel eller en del af en anden aftale.
Hvornår kan samlevende overhovedet arve hinanden?
Ugifte samlevende bliver ikke arvinger alene ved at bo sammen. Hvis du vil have din samlever til at arve dig, kræver det normalt et testamente. Et testamente kan også bestemme, hvordan en tidligere overførsel skal behandles, hvis den skal fradrages senere.
Arveloven § 87 giver mulighed for et udvidet samlevertestamente, hvor to samlevende helt eller delvist kan arve hinanden, som var de ægtefæller. Loven opstiller yderligere betingelser, blandt andet om fælles bopæl, ægteskabslignende forhold eller fælles barn. Hvis betingelserne ikke passer på jer, skal løsningen bygges på et almindeligt testamente eller et andet dokument.
Hvorfor er arveforskud svært, hvis I ikke er arvinger?
Arveforskud forudsætter en senere arv, der kan modregnes i. Det gør begrebet usikkert mellem samlevende, fordi arveretten ikke opstår automatisk. Du bør derfor starte med at spørge, om formålet er at give din samlever en værdi nu, at sikre din samlever ved dødsfald eller at regulere betaling mellem jer.
De tre formål peger på forskellige dokumenter. En gave forklarer, at værdien overføres endeligt. Et lån forklarer, at beløbet skal betales tilbage. Et testamente forklarer, hvem der skal arve. Et skøde ændrer ejerregistreringen, hvis værdien handler om fast ejendom.
Hvilke relationer og bopælsforhold skal I afklare?
Relationen mellem jer styrer, hvilke regler der overhovedet kan være relevante. En ægtefælle, en samlever, et barn, en søskende og en ven skal ikke behandles ens. For arv kan et fælles barn have betydning for betingelserne i et udvidet samlevertestamente. For gaveafgift er fælles barn derimod ikke nok: Samleveren skal som udgangspunkt have haft fælles bopæl med gavegiveren i de sidste to år før gaven.
Har I haft fælles bopæl i mindst to år, kan hver samlever i 2026 give den anden op til 80.600 kr. afgiftsfrit pr. kalenderår; af det overskydende beløb betales som udgangspunkt 15 procent gaveafgift. Er toårskravet ikke opfyldt, er en større gave som udgangspunkt indkomstskattepligtig for modtageren. Reglerne om gaveafgift ændrer ikke kravet om, at et arveforskud efter arvelovens § 43 forudsætter, at modtageren er arving, og at modregning i senere arv må anses for aftalt.
Lav derfor en kort skriftlig afklaring, før der overføres penge eller ejerandele. Den bør beskrive relationen, baggrunden for overførslen, om modtageren skal være arving, om værdien skal modregnes senere, og om der samtidig skal oprettes testamente, gavebrev, gældsbrev eller skøde.
Hvad skal dokumenteres, når værdien overføres?
Dokumentationen skal kunne svare på fire spørgsmål: Hvad bliver overført, hvornår sker det, hvilken værdi tillægger I overførslen, og hvad skal der ske med værdien senere? Hvis svaret er uklart, kan samme handling se forskellig ud i arvesporet, i betalingssporet og i myndighedssporet.
Ved overdragelse af fast ejendom beskriver den officielle vejledning om gaver, at dokumenter som overdragelsesaftale, gavebrev, dokumentation for værdiansættelse, betalinger, overtagelse af gæld, gældsbrev og tinglyst skøde kan være relevante. Det gør dokumentpakken til et selvstændigt kontrolpunkt, ikke bare en formalitet.
Hvordan spiller bolig, skøde og ejerandele ind?
Hvis overførslen handler om en bolig, skal du skille værdien fra ejerregistreringen. Tinglysningsloven § 6 definerer et skøde som et dokument, der overdrager ejendomsretten til en bestemt fast ejendom eller en del af den. Et arveforskud ændrer derfor ikke i sig selv, hvem der står som ejer i Tingbogen.
Hvis din samlever skal have en ejerandel, kræver det normalt et skøde med de rigtige andele, vederlag og oplysninger om handelen. Det er et andet spor end at skrive, at en værdi skal modregnes i arv. Ved fælles bolig bør du også kontrollere, om ejerandele i skødet passer med jeres betaling, lån og interne aftaler.
Hvad ændrer skødet ikke?
Et skøde registrerer ejerskab, men det rydder ikke automatisk op i jeres øvrige økonomi. Hvis der er lån i ejendommen, skal banken eller realkreditinstituttet normalt acceptere ændringer i debitorforholdet. Hvis I kun ændrer skødet, kan ejerandelen og lånehæftelsen ende med at fortælle to forskellige historier.
Det samme gælder, hvis I køber bolig sammen uden at være gift. Skødet, bankaftalen, betalingerne og en eventuel intern aftale skal læses samlet, men de løser ikke samme problem.
Hvad kan et gældsbrev eller lån løse?
Et gældsbrev kan være relevant, hvis du ikke vil give værdien væk endeligt, men ønsker at din samlever skylder beløbet. Det kan også bruges, hvis en boligoverdragelse helt eller delvist finansieres ved, at modtageren skylder et beløb til overdrageren.
Et lån er kun et godt alternativ, hvis tilbagebetalingsvilkårene er reelle og klare. Dokumentet bør beskrive hovedstol, forfald, betaling, eventuel rente, og hvad der sker ved dødsfald eller samlivsophør. Hvis lånet senere skal ændres eller eftergives, bør den nye disposition dokumenteres særskilt. Se også den generelle forklaring om familielån og gældsbrev.
Hvornår er gavebrev bedre end arveforskud?
Et gavebrev er ofte mere præcist end arveforskud, hvis modtageren ikke skal være arving, eller hvis du ikke vil knytte overførslen til et senere dødsbo. Gavebrevet kan forklare, hvad der gives, hvornår gaven gives, og om der følger betingelser med.
Gavebrevet løser dog ikke ejerregistrering i fast ejendom. Hvis gaven består i en ejerandel i en bolig, skal der også være styr på skøde, overdragelsesaftale, betaling, gæld og tinglysning. Ellers kan dokumentet beskrive en hensigt uden at gennemføre den nødvendige ejerændring.
Hvordan kan testamente være et sikrere alternativ?
Hvis målet er at sikre din samlever ved dødsfald, er testamente normalt det centrale dokument. Testamentet kan udpege din samlever som arving, afgrænse hvad der skal ske med boligen og beskrive, om tidligere overførsler skal påvirke den senere fordeling.
Et testamente kan ikke trylle en uklar tidligere overførsel om til et sikkert arveforskud. Hvis du allerede har overført penge eller ejerandel, bør testamentet passe sammen med gavebrev, gældsbrev, skøde og eventuelle kvitteringer. Den sikre løsning er, at dokumenterne forklarer samme historie.
Hvad kan en samejeaftale gøre for jer?
Hvis I ejer bolig sammen, kan en samejeaftale regulere jeres indbyrdes forhold. Den kan for eksempel beskrive brug af boligen, betaling af løbende udgifter, vedligeholdelse, forkøbsret, salg og metode til værdiansættelse, hvis den ene skal købe den anden ud.
En samejeaftale er ikke det samme som et arveforskud, og den erstatter ikke et skøde. Den kan derimod være et sikkert alternativ, når formålet er at skabe klare spilleregler for et fælles ejerskab. Hvis bestemmelser skal registreres på ejendommen, kan tinglysning af samejeoverenskomst være et særskilt spor.
Hvordan kontrollerer du løsningen bagefter?
En god efterkontrol begynder med, at du lægger alle dokumenter ved siden af hinanden og spørger, om de peger i samme retning. Uoverensstemmelser mellem testamente, skøde, gældsbrev og bankaftale bør rettes, mens begge parter kan medvirke.
- Kontroller om modtageren faktisk er arving efter testamente eller lov.
- Kontroller om overførslen er dokumenteret som gave, lån, betaling, arveforskud eller ejerændring.
- Kontroller om boligens ejerandele i Tingbogen passer med den ønskede ejerfordeling.
- Kontroller om banken har accepteret eventuelle ændringer i lån og hæftelse.
- Kontroller om en samejeaftale, et testamente eller et gældsbrev bør opdateres efter overførslen.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på aktuelle officielle kilder om arv, gaver, tinglysning og dokumentation ved fast ejendom.
- Retsinformation: arveloven om arveforskud, testamenter og udvidet samlevertestamente.
- Retsinformation: tinglysningsloven om skøde og rettigheder over fast ejendom.
- Tinglysningsrettens vejledninger om skøder og samejeoverenskomst.
- Officiel myndighedsvejledning om gaver og dokumentation ved overdragelse af fast ejendom.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
