Som ugifte samlevende får I ikke automatisk fælles formue, indbyrdes arveret eller ret til at handle for hinanden. Juridisk sikkerhed kræver derfor, at jeres registrerede ejerskab, låneaftaler, skriftlige aftaler, testamente og eventuelle fremtidsfuldmagter passer til det, I faktisk ønsker. Ét dokument kan ikke stå i stedet for de andre, og fælles adresse eller mange års samliv lukker ikke hullerne alene.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Ugifte samlevende får ikke automatisk fælles formue, arveret eller ret til at handle for hinanden. I sikrer jer ved at få ejerskab, lån, skriftlige aftaler, dødsfaldssikring og fuldmagter til at beskrive det samme ønskede resultat.
- Hver af jer beholder som udgangspunkt egne aktiver, mens gæld, I har stiftet sammen, består.
- Skøde, låneaftale og intern betalingsaftale løser forskellige spørgsmål.
- En aftale kan fastlægge indskud, udgifter, vedligeholdelse og vejen ud af fælles ejerskab.
- Testamente og begunstigelser skal kontrolleres særskilt.
- En fremtidsfuldmagt kan give handleadgang ved sygdom eller svækkelse.
Hvilke rettigheder opstår ikke af sig selv?
Når I ikke er gift, ejer I som udgangspunkt fortsat hver jeres aktiver. Har I købt noget sammen, ejer I det i fællesskab efter de ejerforhold og aftaler, der kan dokumenteres. Gæld, som I begge har stiftet, består derimod som fælles gæld, selv om I senere bliver enige om, at kun den ene skal betale. Det fremgår også af myndighedernes fælles guide til samlivsophør.
Samlivets længde er ikke en generel juridisk mekanisme, der automatisk slår ægtefælleregler til. To år kan have betydning i bestemte regler om blandt andet udvidet samlevertestamente og fortsættelse af et lejemål. Perioden skaber ikke i sig selv en tinglyst ejerandel, fælles formue eller automatisk arv. Det samme gælder en fælles CPR-adresse.
Passer skøde, lån og betalinger sammen?
Begynd med at kontrollere, hvem der står som ejer, og med hvilken andel. Tingbogen opdeler oplysningerne i ejerforhold, pant og servitutter. Hvis kun den ene står på skødet, bliver den anden ikke tinglyst medejer ved at betale til renter, afdrag, renovering eller daglige boligudgifter. En egentlig ændring af ejerandelen kræver et særskilt ejerskifte. Reglerne om ugifte samlevende med fast ejendom skal derfor holdes adskilt fra jeres husholdningsbudget.
Betaler I forskelligt, bør I samtidig fastlægge, hvad forskellen betyder mellem jer. En betaling kan være en løbende udgift, et lån mellem jer, et ulige indskud eller betaling for en ejerandel. Kontoudtog kan dokumentere beløbet, men fortæller ikke nødvendigvis, hvilken af disse funktioner parterne aftalte.
Skødet ændrer heller ikke automatisk låneaftalen. Den eller de personer, som har påtaget sig gælden, hæfter efter låneforholdet, indtil en gældsovertagelse eller frigørelse har virkning over for långiveren. Hvis den ene senere skal overtage boligen, skal ejerændringen og låneændringen derfor planlægges som to forbundne, men selvstændige spor.
Hvad skal jeres skriftlige aftale kunne løse?
En aftale virker bedst, når den tager stilling til konkrete hændelser frem for blot at fastslå, at økonomien er fælles eller opdelt. Ejer I en bolig sammen, kan en samejeoverenskomst om fast ejendom blandt andet bruges til at beskrive jeres indbyrdes rammer.
- Angiv ejerandelene og forklar, hvordan et ulige indskud skal behandles mellem jer.
- Fordel renter, afdrag, forbrug, vedligeholdelse og forbedringer, og beskriv hvilken dokumentation I gemmer.
- Fastlæg, hvilke beslutninger der kræver enighed, eksempelvis større arbejder, ny belåning, udlejning eller salg.
- Beskriv, hvordan boligen værdiansættes, hvis den ene vil overtage, og hvad der sker, hvis finansieringen ikke kan godkendes.
- Aftal frister, brug af boligen og betalinger i perioden frem til overtagelse eller salg.
Aftalen kan regulere jeres indbyrdes forhold, men den sætter ikke en ny ejer på skødet og frigør ikke en låntager over for banken. Kun bestemmelser, der opfylder kravene til en rettighed over ejendommen, kan tinglyses som servitut. Hvis kun den ene ejer boligen, er en samejeoverenskomst heller ikke en genvej til medeje; et ønsket ejerskifte skal gennemføres som et ejerskifte.
Hvordan sikrer I hinanden ved dødsfald?
Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden, heller ikke efter mange års samliv eller med fælles børn. Et gensidigt testamente for samlevere kan give hinanden arveret. Opfylder I de særlige betingelser i Arvelovens regler om udvidet samlevertestamente, kan testamentet lade jer arve helt eller delvist, som var I ægtefæller. Ordningen giver dog ikke adgang til delingsformue eller uskiftet bo.
Ved dødsfald skal I kontrollere mere end testamentet. Ejerandelene afgør, hvad der tilhører afdøde, låneaftalerne viser, hvem der hæfter, og pensioner samt forsikringer kan følge egne begunstigelsesregler. Selv en testamenteret ret til boligen løser ikke automatisk spørgsmålet om, hvorvidt længstlevende har økonomi til at overtage afdødes andel eller fortsætte finansieringen.
Hvem kan handle, hvis en af jer bliver syg?
Samlivet giver ikke i sig selv adgang til at disponere over den andens bankforhold, bolig eller øvrige økonomi. Med en fremtidsfuldmagt kan hver af jer på forhånd udpege en eller flere personer til at handle inden for valgte økonomiske og personlige områder, hvis I senere mister evnen til selv at varetage dem.
Fremtidsfuldmagten skal oprettes særskilt for hver person og vedkendes for en notar. Den kan først bruges, når den er sat i kraft, og den virker kun inden for sit indhold. Et testamente gælder ved dødsfald; en fremtidsfuldmagt er beregnet til den periode, hvor personen lever, men ikke længere selv kan handle. Dokumenterne løser derfor to helt forskellige situationer.
Hvordan kontrollerer I den samlede sikring?
Brug tre spørgsmål til hvert dokument: Hvilken hændelse skal det løse, hvem bliver bundet af det, og kræver resultatet registrering eller en tredjeparts accept? Derefter kan I gennemgå økonomien i denne rækkefølge:
- Hent en aktuel tingbogsattest, og sammenhold ejerandelene med købsaftalen og det resultat, I ønsker.
- Notér, hvem der har underskrevet hvert lån, hver kredit og de væsentlige fælles aftaler.
- Beskriv ulige indskud og betalinger, så deres indbyrdes betydning ikke først skal udledes af kontoudtog senere.
- Afprøv jeres aftale mod både fortsat samliv, uenighed, samlivsophør, overtagelse og salg.
- Sammenhold testamente, ejerforhold, pensions- og forsikringsbegunstigelser samt behovet for finansiering ved dødsfald.
- Kontrollér, om hver af jer har taget stilling til, hvem der må handle ved sygdom eller svækkelse.
Et nyt boligkøb, ændrede ejerandele, omlægning af lån, større ulige betalinger, fælles børn eller ændringer i familien kan gøre den tidligere løsning misvisende. Ved hver sådan ændring bør I kontrollere alle spor igen, så ét opdateret dokument ikke står sammen med fire forældede.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende dansk lovgivning og aktuelle offentlige vejledninger:
- Retsinformation: Arveloven, Tinglysningsloven og lov om fremtidsfuldmagter.
- Borger.dk: samlivsophør, arv, pension og økonomisk sikring af en samlever.
- Tinglysningsretten: adkomst, tingbogsattester, samejeoverenskomster og fremtidsfuldmagter.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
