Et gensidigt testamente for samlevere er et testamente, hvor I bestemmer, hvordan I skal arve hinanden, hvis den ene dør. Det er relevant, fordi ugifte samlevere ikke får samme automatiske arveret som ægtefæller.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Et gensidigt testamente kan give ugifte samlevere en arveretlig sikring, som samlivet ikke skaber automatisk. Testamentet skal dog holdes adskilt fra skøde, lån, pension og forsikringer, fordi de spor ikke ændres alene ved et arvedokument.
- Samlevere kan oprette et udvidet samlevertestamente, hvis lovens betingelser er opfyldt.
- Testamentet bestemmer arv ved dødsfald, men ændrer ikke ejerforholdet i Tingbogen.
- Børn, tidligere familieforhold og fælles bopæl kan påvirke, hvad testamentet kan og bør regulere.
- Lån, pensioner, forsikringer og begunstigelser bør kontrolleres særskilt.
- Notar- eller vidnetestamente skal oprettes korrekt, og teksten bør opdateres ved større ændringer.
Hvad løser et gensidigt testamente for jer?
Et gensidigt testamente kan give den længstlevende samlever en arveret, som ellers ikke følger af selve samlivet. Uden testamente går arven efter arvelovens almindelige rækkefølge, hvor børn, forældre, søskende eller anden familie kan komme før samleveren.
Testamentet er derfor et arveretligt dokument. Det kan bestemme, om din samlever skal arve en bestemt andel, bestemte aktiver eller en bredere del af din formue. Det kan også bruges til at forklare, hvordan arven skal fordeles, hvis både samlever og børn skal tilgodeses.
Hvis du vil forstå udgangspunktet uden testamente, hænger emnet tæt sammen med, hvorfor ugifte samlevende ikke arver automatisk hinanden.
Hvad kan et testamente ikke ændre?
Et testamente ændrer ikke, hvem der står som ejer af boligen i Tingbogen. Hvis du ejer boligen alene, bliver din samlever ikke medejer, bare fordi I opretter et gensidigt testamente. Testamentet får først betydning ved dødsfaldet.
Det ændrer heller ikke automatisk jeres lån, pensioner, forsikringer, konti eller interne betalinger i hverdagen. De spor skal kontrolleres hver for sig, fordi et dokument om arv ikke nødvendigvis regulerer, hvem der hæfter for gæld, eller hvem der modtager en forsikringssum.
Den praktiske kontrol er derfor todelt: Testamentet skal passe til jeres arveønske, og jeres ejer-, låne- og begunstigelsesforhold skal passe til det, I tror, testamentet løser.
Hvornår er et udvidet samlevertestamente relevant?
Arveloven giver samlevere mulighed for et udvidet samlevertestamente, hvor I helt eller delvist kan bestemme, at I skal arve hinanden, som om I var ægtefæller. Reglen fremgår af Arveloven på Retsinformation.
Det udvidede samlevertestamente er relevant, når I ønsker en stærkere arveretlig sikring end en enkelt bestemmelse om et bestemt aktiv. Det kan især være relevant, hvis I ejer bolig sammen, har fælles barn eller har indrettet økonomien sådan, at den længstlevende får brug for en klar arveretlig stilling.
Det er samtidig ikke det samme som at være gift. Reglerne om delingsformue og uskiftet bo kan ikke vælges i et udvidet samlevertestamente, og testamentet giver ikke samleveren en ægtefælles tvangsarv. Samleverens arveret beror derfor på det gyldige testamentes indhold.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
Et udvidet samlevertestamente kræver blandt andet, at I ved oprettelsen opfylder grundlæggende betingelser, der knytter sig til ægteskabsevne, og at ingen af jer allerede har oprettet et udvidet samlevertestamente, som giver en anden samlever arveret.
Ved dødsfaldet skal I desuden leve sammen på fælles bopæl. Betingelsen kan opfyldes, hvis I venter, har eller har haft fælles barn, eller hvis I har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år.
Midlertidigt ophold et andet sted eller ophold på institution afbryder ikke nødvendigvis den fælles bopæl. Den afgrænsning betyder, at det ikke kun er folkeregisteradressen på en tilfældig dato, der bør vurderes isoleret.
Hvordan beskytter testamentet den længstlevende i praksis?
Den praktiske beskyttelse afhænger af, hvad testamentet faktisk bestemmer. Hvis den længstlevende skal kunne blive boende, skal testamentet passe til boligens ejerforhold, gælden, eventuelle børn og de øvrige arvinger.
Forenklet illustrativt eksempel: Du ejer halvdelen af en bolig sammen med din samlever. Hvis du dør uden testamente, kan din ejerandel indgå i arven til dine legale arvinger. Med et gyldigt testamente kan du give din samlever en arveretlig position, men testamentet skal stadig respektere eventuelle tvangsarvingers rettigheder.
Testamentet bør derfor ikke kun beskrive, hvem der arver. Det bør også være afstemt med, om den længstlevende reelt kan overtage eller finansiere boligen, og om der skal være klare bestemmelser om bestemte aktiver.
Hvad betyder børn, særbørn og anden familie for arven?
Børn er livsarvinger, og deres arveret kan sætte grænser for, hvor langt du kan råde ved testamente. Har du børn fra et tidligere forhold, er det derfor ikke nok at skrive, at din samlever skal sikres. Testamentet skal tage højde for både samleverens ønskede stilling og børnenes beskyttede arveret.
Har I fælles barn, kan det samtidig have betydning for, om betingelserne for et udvidet samlevertestamente er opfyldt. Har I ikke fælles barn, bliver samlivets længde og karakter mere central.
Hvis du ikke har børn, kan arven efter lovens almindelige rækkefølge i stedet gå til dine forældre, søskende eller fjernere slægt. Det er en af grundene til, at arveret for ugifte samlevende bør vurderes særskilt og ikke ud fra, hvordan I lever til daglig.
Hvordan hænger testamente sammen med skøde og ejerandel?
Hvis boligen er central i jeres sikring af hinanden, skal I skille testamentet fra skødet. Skødet og tinglysningen viser, hvem der er registreret som ejer, mens testamentet bestemmer arveretten, når en af jer dør.
Efter Tinglysningsloven på Retsinformation skal rettigheder over fast ejendom tinglyses for at få beskyttelse mod aftaler om ejendommen og retsforfølgning. I praksis betyder det, at ejerforholdet i Tingbogen ikke ændres af et privat arvedokument alene.
Hvis din samlever skal være medejer nu, kræver det et selvstændigt ejer- og skødespor. En artikel om, hvem der skal stå på skødet, når I køber bolig sammen, viser det skel fra en anden vinkel.
Hvad med lån, pension og forsikringer?
Et testamente frigør ikke en afdød eller længstlevende fra låneforpligtelser, og det gør ikke automatisk den længstlevende til enebetaler eller enelåntager. Banken eller långiveren skal håndtere låneforholdet efter de aftaler, der gælder for lånet.
Pensioner og forsikringer kan også følge særskilte begunstigelser. Hvis du ønsker, at din samlever skal modtage en bestemt ydelse, bør du kontrollere den konkrete ordning og ikke kun testamentet. Det gælder især, hvis en tidligere begunstigelse, familiebetegnelse eller standardregel ikke passer til jeres nuværende ønsker.
For nogle par kan en krydslivsforsikring for samlevende være et særskilt økonomisk spor, men den erstatter ikke et testamente og ændrer ikke ejerforholdet til boligen.
Hvordan opretter I testamentet korrekt?
Arveloven giver to almindelige formspor: et testamente kan oprettes for notar, eller det kan oprettes som vidnetestamente med to vidner. Notarsporet giver en officiel bekræftelse af identitet og testationsevne, mens vidnesporet kræver korrekt samtidig tilstedeværelse og vidnebekræftelse.
I bør starte med at få de centrale oplysninger på plads:
- Hvem ejer boligen, og med hvilke ejerandele?
- Hvem skal arve hvad, hvis en af jer dør først?
- Har en af jer børn eller andre arvinger, der skal indgå i vurderingen?
- Skal der tages stilling til bestemte aktiver, indbo eller boligrelaterede rettigheder?
- Er pensioner, forsikringer og lån kontrolleret som særskilte spor?
Når de oplysninger er afklaret, bliver testamentet lettere at skrive præcist. En upræcis formulering kan skabe tvivl om, om I har ment arv, brugsret, ejerskab, gæld eller en intern aftale.
Hvornår bør testamentet ændres?
Et gensidigt testamente bør ændres, når jeres faktiske forhold ikke længere passer til teksten. Det kan være, hvis I får barn, køber bolig sammen, ændrer ejerandele, flytter fra hinanden, bliver gift, får ny partner eller ændrer begunstigelser i pension og forsikring.
For udvidet samlevertestamente er det særligt relevant, at testamentariske bestemmelser efter reglerne bortfalder, hvis I gifter jer med hinanden, eller hvis en af jer gifter sig med en anden. Den situation bør ikke stå som et uafklaret hul i jeres plan.
Ændringer og tilbagekaldelse skal ske efter arvelovens regler om testamente. Det er derfor mere sikkert at oprette en tydelig ny version end at satse på mundtlige aftaler eller løse rettelser i en gammel tekst.
Hvilke kontrolpunkter bør I gennemgå sammen?
Den stærkeste sikring opstår, når testamentet bliver kontrolleret sammen med de dokumenter, der kan påvirke resultatet ved dødsfald. Du kan bruge denne rækkefølge som arbejdsramme:
- Afklar, hvem der arver efter loven, hvis der ikke oprettes testamente.
- Beslut, hvilken arveret samleveren skal have, og om den skal være udvidet eller mere afgrænset.
- Kontroller boligens tinglyste ejerforhold og eventuelle ejerandele.
- Gennemgå lån, pant, pensioner, forsikringer og begunstigelser som særskilte spor.
- Sørg for, at testamentets formkrav bliver opfyldt, og at senere ændringer laves korrekt.
Rækkefølgen gør det lettere at opdage, om testamentet kun løser arven, mens et andet dokument stadig mangler.
Hvordan undgår I at blande testamente, samejeaftale og skøde?
Et testamente bestemmer, hvad der skal ske ved dødsfald. En samejeaftale regulerer normalt jeres indbyrdes forhold, mens I ejer noget sammen. Et skøde bruges til at få ejerændringer registreret på fast ejendom. De tre dokumenter kan støtte hinanden, men de har forskellige funktioner.
Hvis I ejer bolig sammen, kan en samejekontrakt, når begge står på skødet, regulere forhold som betaling, brug og salg, men den bestemmer ikke nødvendigvis, hvem der arver. Omvendt kan testamentet bestemme arv, men det regulerer ikke alle daglige samejespørgsmål.
Den nyttige afgrænsning er derfor: skøde til ejerregistrering, samejeaftale til indbyrdes ejerforhold, testamente til arveret og begunstigelser til forsikring eller pension. Når de spor stemmer, bliver den længstlevendes situation mere forudsigelig.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de centrale danske regler om arv, testamenter og tinglyst ejerregistrering.
- Retsinformation: Arveloven, herunder reglerne om arverækkefølge, notar- og vidnetestamente samt udvidet samlevertestamente.
- Retsinformation: Tinglysningsloven om tinglysning af rettigheder over fast ejendom.
- Tinglysningsrettens og Domstolenes generelle myndighedsområder for henholdsvis fast ejendom, dødsbo og testamente er brugt som procesmæssig ramme, hvor direkte sideadgang var begrænset.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
