Et testamente kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis lovens formkrav ikke er fulgt, testator manglede evnen til at træffe beslutningen, eller en bestemmelse blev fremkaldt ved tvang, svig eller anden utilbørlig påvirkning. En notarpåtegning styrker beviset for oprettelsen, men garanterer ikke, at hele indholdet er juridisk holdbart.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Et testamente kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis formkravene ikke er opfyldt, testator manglede den nødvendige beslutningsevne, eller en bestemmelse blev fremkaldt ved tvang, svig eller utilbørlig påvirkning. En notarpåtegning styrker beviset for oprettelsen, men garanterer ikke, at indholdet er gyldigt.
- En formfejl kan ramme hele dokumentet, mens andre fejl kun kan ramme en bestemt bestemmelse.
- Testators evne vurderes på det tidspunkt, hvor testamentet blev oprettet.
- Ved indsigelse mod et vidnetestamente skal den, der støtter ret på det, godtgøre gyldig oprettelse.
- Kun en person, som vil arve ved ugyldighed, kan rejse indsigelse efter arvelovens hovedregel.
- Indsigelsen bør præcisere dokumentet, bestemmelsen, ugyldighedsgrunden og de tidsnære oplysninger.
Hvilke fejl kan ramme testamentets gyldighed?
Arvelovens § 69 knytter ugyldighed til blandt andet testators ret til at oprette testamentet og til de formkrav, der gælder for den valgte testamentetype. Et almindeligt testamente skal derfor være oprettet som notar- eller vidnetestamente efter de regler, der gælder for underskrift, vedkendelse og bevidnelse. Nødtestamenter og erklæringer om fordeling af sædvanligt indbo følger særregler.
Derudover kan en eller flere testamentariske bestemmelser være ugyldige, selv om dokumentet udadtil er oprettet korrekt. Det gælder blandt andet, hvis testator ikke kunne råde fornuftsmæssigt over sine ejendele, eller hvis bestemmelsen skyldes tvang, svig eller misbrug af en svagheds- eller afhængighedstilstand.
Fejl kan også ligge i selve teksten eller dens forudsætninger. Har en skrivefejl givet bestemmelsen et andet indhold end tilsigtet, skal den rette mening så vidt muligt gennemføres. Kan meningen ikke fastslås, kan bestemmelsen være ugyldig. Det samme kan efter en konkret vurdering gælde, hvis testator byggede på en afgørende vildfarelse, eller afgørende forhold senere ændrede sig.
Bliver hele testamentet altid sat ud af kraft?
Nej. Arveloven skelner mellem ugyldighed af testamentet som dokument og ugyldighed af en bestemt testamentarisk bestemmelse. En formfejl kan ramme testamentet som helhed, mens utilbørlig påvirkning, en fejltagelse eller en meningsløs instruktion kan være knyttet til en enkelt del. Om resten kan stå, afhænger af dokumentets opbygning, sammenhængen mellem bestemmelserne og den fejl, der er bevist.
Illustrativt eksempel: Et testamente indeholder to uafhængige bestemmelser, men kun den ene er fremkaldt ved utilbørlig påvirkning. Tvisten kan da rette sig mod denne bestemmelse. Mangler hele dokumentet derimod en gyldig oprettelsesform, er problemet bredere. Eksemplet viser forskellen i vurderingen; det afgør ikke udfaldet i en konkret sag.
En begrænsning i, hvad testator lovligt kunne bestemme, er heller ikke nødvendigvis det samme som et ugyldigt dokument. Reglerne om tvangsarv afgrænser eksempelvis den del af arven, som testator frit kan råde over. Først skal du derfor finde ud af, om uenigheden handler om oprettelsen, en bestemt klausul, fortolkningen eller grænsen for testators råderum.
Hvad beviser notarens påtegning?
Notarens påtegning er efter arveloven bevis for de forhold, notaren har attesteret, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle rigtigheden. Påtegningen kan blandt andet vedrøre identitet, underskrift og testators evne til at oprette testamentet. Den giver derfor et stærkere bevismæssigt udgangspunkt, men gør ikke testamentet uangribeligt.
Danmarks Domstole oplyser samtidig, at notaren ikke kontrollerer, om alle testamentets indholdsmæssige bestemmelser er gyldige. Et notartestamente kan derfor fortsat rejse spørgsmål om blandt andet tvangsarv, utilbørlig påvirkning, fejl eller fortolkning. En praktisk gennemgang af mødet hos notaren ændrer ikke dette skel mellem bevis for oprettelsen og lovligheden af indholdet.
Ved et vidnetestamente er bevisstillingen anderledes. Rejses der indsigelse, skal den, der vil støtte ret på testamentet, godtgøre, at det er gyldigt oprettet. Vidnernes påtegning er bevis for de attesterede forhold, medmindre særlige omstændigheder giver grund til tvivl.
Hvornår kan sygdom gøre en bestemmelse ugyldig?
Efter arvelovens § 74 er tidspunktet for oprettelsen afgørende. En bestemmelse er ugyldig, hvis testator på dette tidspunkt på grund af blandt andet svær demens, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele.
En diagnose, høj alder eller en senere forværring afgør derfor ikke spørgsmålet alene. Vurderingen skal knytte tilstanden til testators forståelse og beslutningsevne, da testamentet blev oprettet. Tidsnære oplysninger om forløbet, notarens påtegning og vidnernes oplysninger kan få betydning, men deres vægt afhænger af den konkrete ugyldighedsgrund og de øvrige omstændigheder.
Tvang, svig og utilbørlig påvirkning er et andet spor. Her er spørgsmålet ikke nødvendigvis, om testator generelt kunne forstå et testamente, men om den konkrete bestemmelse blev fremkaldt på en måde, der gjorde den ugyldig. De to spor bør ikke blandes sammen, selv om samme faktiske forløb kan give anledning til at undersøge begge.
Hvad er forskellen på ugyldighed og bortfald?
Et testamente kan ophøre med at få virkning uden at have været ugyldigt ved oprettelsen. En senere gyldig tilbagekaldelse eller ændring erstatter helt eller delvist den tidligere beslutning. Et nødtestamente bortfalder desuden, når der i tre måneder ikke har været nogen hindring for at oprette et notar- eller vidnetestamente.
Fortolkning er endnu et særskilt spørgsmål. En uklar formulering skal ikke automatisk slettes som ugyldig, hvis testators rette mening kan fastslås. Overblikket over typer af testamenter er derfor kun første trin; du skal også klarlægge, om dokumentet blev tilbagekaldt, bortfaldt, kan fortolkes eller indeholder en selvstændig ugyldig bestemmelse.
Hvem kan gøre indsigelse, og hvad sker der?
Arvelovens § 79 giver adgang til at rejse indsigelse til den, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt. En person får altså ikke adgang alene ved at være uenig i resultatet. Den mulige arv uden den omstridte bestemmelse er det centrale udgangspunkt.
Efter dødsfaldet bør indsigelsen knyttes præcist til den del af testamentet og den ugyldighedsgrund, der påberåbes. Dokumentets form, påtegninger og oplysninger fra oprettelsestidspunktet skal holdes adskilt fra efterfølgende antagelser om, hvad testator ønskede.
- Identificér det testamente og den bestemmelse, som indsigelsen vedrører.
- Afklar, om spørgsmålet handler om form, beslutningsevne, påvirkning, fejltagelse, fortolkning eller en senere tilbagekaldelse.
- Fremlæg indsigelsen i dødsboet, så boet ikke fordeles efter en uafklaret bestemmelse.
- Afklar med skifteretten eller boets bobestyrer, hvordan tvisten skal behandles videre.
Tvister om testamenters gyldighed og fortolkning kan indbringes for domstolene. Hvis arvingerne er uenige om, hvem der er arvinger, eller hvordan arven skal deles, beskriver Domstolene, at boet skal behandles som bobestyrerbo. Det gør forskellen mellem bobestyrerbehandling og privat skifte relevant for det videre forløb.
Hvordan mindsker du risikoen før oprettelsen?
Risikoen mindskes ved at vælge den rette oprettelsesform, bruge præcise og indbyrdes sammenhængende bestemmelser og kontrollere, at vidner er habile og til stede efter lovens krav. Et notartestamente giver registrering og et stærkere bevis for de attesterede forhold, men indholdet skal stadig holde sig inden for arvelovens grænser.
Hvis dine familieforhold eller ønsker ændrer sig, bør ændringen ske i den form, som loven kræver. Løse rettelser, mundtlige beskeder eller et nyt dokument uden korrekt oprettelse kan skabe en ekstra tvist om, hvilket testamente der gælder. Den afsluttende kontrol er derfor både formel og indholdsmæssig: dokumentet skal være gyldigt oprettet, og det skal udtrykke en lovlig og forståelig beslutning.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklens hovedregler bygger på gældende arveret og de officielle vejledninger om testamenter og dødsboer.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
