Formuefællesskab ved død betyder, at ægtefællernes delingsformue som udgangspunkt skal opgøres og deles mellem længstlevende og afdødes dødsbo. Det betyder ikke, at længstlevende automatisk ejer hele huset. Skal du afklare et bestemt hus, kommer ejerforhold, nettoværdier og eventuelt særeje først. Derefter følger arv eller uskiftet bo, mens adkomst og lån skal håndteres særskilt.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Formuefællesskab ved død afgør, hvilke nettoværdier der skal deles, men gør ikke automatisk længstlevende til ejer af huset. Ejerforhold, boslod, arv eller uskiftet bo, adkomst og lån skal afklares i den rigtige rækkefølge.
- Se, hvem der står som ejer, og med hvilke andele.
- Skeln mellem delingsformue og de forskellige former for særeje.
- Opgør boslodden, før arven efter afdøde fordeles.
- Kontrollér, om huset kan overtages, og om boet skal have en kontant udligning.
- Brug korrekt dokument til adkomst, og kontrollér lånehæftelsen særskilt.
Hvad er det, der bliver delt?
Under ægteskabet ejer og råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue og hæfter for sin egen gæld. Formuefællesskab er derfor ikke det samme som fælles ejerskab. Det er en formueordning, som bestemmer, hvilke nettoværdier der skal ligedeles, når ægteskabet ophører ved blandt andet dødsfald.
Efter ægtefællelovens § 5 deles delingsformuen ved dødsfald som udgangspunkt lige mellem længstlevende og førstafdødes dødsbo. Inden delingen skal det afklares, hvilke aktiver og passiver der hører til hver ægtefælle, hvilken gæld der kan fradrages, og hvilke værdier der er undtaget. Fuldstændigt særeje og visse personlige rettigheder og pensionsordninger indgår eksempelvis ikke på samme måde som almindelig delingsformue.
Husets placering afhænger derfor først af det faktiske ejerforhold:
- Stod afdøde alene på skødet, er huset et aktiv i dødsboet. Delingen kan give længstlevende et værdimæssigt krav, men ikke automatisk ejendomsret til huset.
- Står længstlevende alene på skødet, beholder længstlevende huset som sit aktiv. Husets nettoværdi kan stadig indgå i længstlevendes delingsformue og dermed påvirke formuedelingen.
- Ejede ægtefællerne huset sammen, beholder længstlevende sin registrerede ejerandel, mens afdødes andel hører til dødsboet.
Det grundlæggende skel mellem formuefællesskab og at stå sammen på skødet gælder altså også, når en ægtefælle dør.
Hvorfor kommer boslod før arv?
Formuedelingen og arven er to forskellige beregninger. Først opgøres hver ægtefælles delingsformue med relevante aktiver og passiver. Den del af den samlede nettoværdi, som længstlevende får ved ligedelingen, kaldes boslodden. En boslod er en andel af værdien; den er ikke en halv ejerandel i hvert enkelt aktiv.
Derefter fordeles afdødes dødsbo. Boet består blandt andet af afdødes boslod og afdødes fuldstændige særeje. Efter arvelovens § 9 arver længstlevende halvdelen af boet, hvis afdøde efterlader børn eller andre livsarvinger, og hele boet, hvis afdøde ikke efterlader livsarvinger. Et testamente og reglerne om tvangsarv kan ændre den konkrete fordeling.
Forenklet illustrativ situation: A står alene på skødet til huset, mens B ejer andre værdier. Begge ægtefællers relevante nettoværdier indgår i delingen, hvis de er delingsformue. B’s boslod skal findes, før arven efter A beregnes. Først derefter kan det afgøres, om B kan få huset udlagt som et aktiv og eventuelt skal betale et beløb til boet. En nærmere forklaring af ægtefællens arv, når der er børn, hører til arvesporet og ikke til selve formuedelingen.
Kan længstlevende overtage huset?
Længstlevende kan ofte have en juridisk mulighed for at overtage huset, men formuefællesskabet gør ikke overtagelsen automatisk. Er huset delingsformue i dødsboet, kan længstlevende efter arvelovens § 12 som udgangspunkt bruge sin boslod og arvelod til at overtage huset til den værdi, der lægges til grund i boet. Længstlevende har normalt fortrinsret frem for en anden arving, der ønsker det samme aktiv.
Er husets værdi større end længstlevendes boslod og arvelod tilsammen, skal forskellen betales kontant til boet. Dermed bliver værdiansættelsen og muligheden for at finansiere en udligning afgørende. Et testamente eller en samejeoverenskomst kan også påvirke retten til at overtage et bestemt aktiv.
Resultatet afhænger derfor ikke kun af, hvem der arver. Det afhænger også af ejerandelen, husets nettoværdi, andre aktiver og gældsposter, eventuelle andre arvinger og længstlevendes mulighed for at betale boet. Hvis disse forhold ikke kan falde på plads, kan et salg være nødvendigt, men det følger ikke af formuefællesskabet alene.
Hvornår ændrer særeje svaret?
Ordet særeje er ikke tilstrækkeligt til at afgøre, hvad der sker. Skilsmissesæreje bliver som udgangspunkt delingsformue ved dødsfald, mens fuldstændigt særeje holdes uden for ligedelingen. Ved kombinationssæreje kan virkningen afhænge af, hvem der dør først, og hvordan ægtepagten er formuleret.
Afdødes fuldstændige særeje bliver ikke delt som delingsformue, men indgår i afdødes dødsbo og kan dermed indgå i arven. Længstlevendes eget fuldstændige særeje holdes derimod uden for både ligedelingen og afdødes dødsbo. Hvis huset er fuldstændigt særeje, er længstlevendes mulighed for at overtage det derfor ikke den samme som ved delingsformue.
Den konkrete ægtepagt, en særejebestemmelse i et testamente eller et gavebrev skal læses sammen med skødet. Tingbogen viser ejerforholdet, men ikke i sig selv hele formueordningen.
Hvad betyder børn og uskiftet bo?
Uskiftet bo udskyder skiftet med børnene. Længstlevende kan som udgangspunkt overtage delingsformuen til uskiftet bo med fælles børn. Har afdøde særbørn, kræver uskiftet bo deres samtykke. Der gælder desuden økonomiske betingelser, og længstlevende bliver som udgangspunkt personligt ansvarlig for afdødes forpligtelser.
Valget løser derfor ikke automatisk spørgsmålet om huset. Først skal det afklares, om betingelserne for uskiftet bo er opfyldt, og hvilke værdier der kan indgå. Fuldstændigt særeje går ikke automatisk med ind i det uskiftede bo. Reglerne om uskiftet bo med særbørn viser, hvorfor arvingernes status kan ændre mulighederne.
Selv om længstlevende får boet udleveret uskiftet, skal adkomsten til huset stadig registreres korrekt, hvis afdøde stod som ejer eller medejer. Uskiftet bo er en skifteform, ikke en automatisk ændring af skødet.
Hvordan bliver ejerskabet registreret?
Når en person, der er registreret med personnummer i Tingbogen, dør, bliver personens adkomst normalt ændret til »boet efter«. Det er kun afdødes registrerede andel, der berøres. En skifteretsattest dokumenterer, hvem der kan råde over boet, men den gør ikke i alle skifteformer længstlevende til tinglyst ejer.
Dokumenttypen »Skifteretsattest Ægtefælle« bruges blandt andet, når længstlevende får boet udlagt ved ægtefælleudlæg, i visse forenklede skifter eller som uskiftet bo. Ved almindeligt privat skifte, bobestyrerbo og udlæg til andre arvinger bliver et skøde normalt det relevante adkomstdokument. Den præcise dokumentvej følger altså af skifteformen og af, hvem huset udlægges til.
Skifteretsattesten og et eventuelt skøde har dermed forskellige funktioner. Forskellen mellem skifteretsattest og arveudlæg er særlig relevant, når huset skal ende hos én arving eller hos længstlevende. Efter registreringen bør en ny tingbogsattest kontrolleres, så ejerandelene stemmer med boets udlæg.
Hvad sker der med boliglånet?
Registreret ejerskab og personlig hæftelse for lån er to forskellige spor. En ny adkomst viser derfor ikke alene, om længstlevende er blevet debitor på de lån, der har pant i huset. Pantebrevets vilkår og eventuelle aftaler med panthaveren afgør, om der kræves en særskilt gældsovertagelse.
Låneforholdet kan blive et praktisk stoppunkt, selv om længstlevende efter arvereglerne kan overtage huset. Det gælder både, hvis et eksisterende lån skal fortsætte, og hvis længstlevende skal finansiere en kontant betaling til boet. En særskilt gennemgang af boliglånet i dødsboet kan afklare de låneretlige spørgsmål, som skødet ikke besvarer.
Hvilke kontroller skal komme i rækkefølge?
En pålidelig afklaring begynder med dokumenterne og fortsætter i samme rækkefølge som de juridiske led:
- Hent en tingbogsattest, og fastslå den registrerede ejer og ejerandel.
- Fastslå, hvilke aktiver og gæld der forelå ved dødsfaldet, og hvilken værdi huset lægges til i boet.
- Kontrollér ægtepagt, gave- eller arvebestemmelser om særeje og et eventuelt testamente.
- Fastslå, hvem arvingerne er, og om boet skal skiftes eller kan udleveres uskiftet.
- Beregn boslod og derefter arvelod, før huset fordeles som et konkret aktiv.
- Afklar værdiansættelse, eventuel kontant betaling til boet og lånehæftelse.
- Brug det adkomstdokument, der passer til skifteformen, og kontrollér den nye registrering.
Hvis ejerforhold, formueordning eller gæld ikke kan dokumenteres, kan resultatet ikke udledes sikkert af civilstanden eller af ordet formuefællesskab. Det samme gælder, hvis arvingerne er uenige om værdi eller udlæg. De punkter skal afklares, før huset kan fordeles og registreres korrekt.
Fagligt grundlag og kilder
- Ægtefælleloven på Retsinformation, især reglerne om rådighed, delingsformue og formuedeling ved dødsfald.
- Arveloven, især reglerne om ægtefællens arveret, overtagelse af aktiver og uskiftet bo.
- Tinglysningsrettens vejledning om skifteretsattest og registrering af adkomst efter dødsfald.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
