Du kan vælge privat skifte sammen med de øvrige arvinger, hvis alle ønsker det, og boet opfylder lovens betingelser. Det kræver blandt andet en forsvarlig økonomi og mindst én arving, som kan betale sine egne forpligtelser og handle uden værge. Skal boet skiftes, er én arvings ønske om bobestyrer nok til, at skifteretten vælger bobestyrerbehandling. Valget handler derfor både om adgang, ansvar og samarbejde.
Privat skifte kræver enighed mellem arvingerne og en forsvarlig økonomi i boet. Skal boet skiftes, kan én arving kræve bobestyrerbehandling.
- Mindst én arving skal kunne betale sine egne forpligtelser og handle uden værge, hvis boet skal skiftes privat.
- Ved privat skifte bestemmer arvingerne sammen. Kontaktpersonen får ikke automatisk ret til at sælge boligen alene.
- Begge former medfører retsafgift. Sammenlign også betaling for bistand, vurdering, salg og dokumentarbejde.
- For tidlig fordeling af boets værdier kan udløse personlig hæftelse. Ved tegn på underskud skal skifteretten kontaktes straks.
- Aftal arbejdsdeling og fuldmagter, og følg fristerne for åbningsstatus og boopgørelse.
Kan I selv vælge mellem de to skifteformer?
Skifteretten afgør, hvordan dødsboet skal behandles. Små boer og boer med en efterlevende ægtefælle kan være omfattet af andre skifteformer. Når valget står mellem privat skifte og bobestyrerbehandling, er enighed i familien kun én af betingelserne.
Efter dødsboskiftelovens regler om privat skifte skal følgende være opfyldt:
- Alle arvinger skal anmode om privat skifte.
- Boets værdier og en eventuel sikkerhedsstillelse skal forventes at kunne dække gælden. Der må heller ikke være konkret risiko for, at boet bliver insolvent under behandlingen.
- Mindst én arving skal kunne betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og deltage uden værge eller skifteværge.
- Et testamente må ikke udelukke privat skifte, og afgørende hensyn må ikke tale imod, at arvingerne behandler boet.
Du behøver ikke få et flertal med dig for at anmode om bobestyrer. Én arvings anmodning er tilstrækkelig. Bobestyrerbehandling er også udgangspunktet ved insolvens eller usikkerhed om, hvem arvingerne er.
Har afdøde indsat en bobestyrer i et testamente, kan arvingerne ikke blot se bort fra det. Skifteretten kan dog tillade privat skifte, hvis alle arvinger er enige, boets karakter ikke giver rimelig grund til at fastholde bestemmelsen, og der heller ikke længere er grundlag for at tillægge afdødes ønske væsentlig betydning. Få den afklaring, før I planlægger et privat forløb.
Hvem bestemmer, hvis I vælger privat skifte?
Ved privat skifte råder arvingerne i fællesskab over boet efter udleveringen. I skal få overblik over værdier og gæld, håndtere boets dispositioner og udarbejde de nødvendige opgørelser. Du skal derfor vurdere både, om I kan samarbejde, og om nogen har tid til at holde arbejdet i gang.
Den kontaktperson, I oplyser til skifteretten, modtager henvendelser om boet. Rollen giver ikke i sig selv ret til at sælge ejendele eller træffe alle beslutninger alene. En skiftefuldmagt kan give en person adgang til at handle for andre arvinger, men omfanget afhænger af, hvad fuldmagten faktisk dækker.
Privat skifte kræver ikke, at I udfører alt arbejdet selv. I kan aftale hjælp fra en advokat til hele behandlingen eller til bestemte opgaver. Hjælpen gør ikke automatisk boet til et bobestyrerbo: Arvingernes fælles rådighed og reglerne om deres ansvar består.
Hvad ændrer en bobestyrer ved beslutninger om boligen?
En bobestyrer udpeges af skifteretten og repræsenterer boet. I et solvent bo skal bobestyreren forelægge væsentlige spørgsmål for arvingerne og orientere om væsentlige beslutninger. Du kan altså blive inddraget i salget af boets hus, selv om du ikke selv styrer behandlingen.
Arvingernes indflydelse er ikke en individuel ret til at blokere enhver beslutning. Ved uenighed om væsentlige spørgsmål gælder lovens regler om bomøde og eventuel afstemning. Bobestyreren kan tilsidesætte en beslutning, der er åbenbart uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret. Den konkrete bobestyrers rolle ved salg af dødsboets hus afhænger derfor af både boets forhold og arvingernes rettigheder.
Et illustrativt, fiktivt eksempel: To søskende arver et solvent bo med et hus. Begge ønsker salg, men den ene bor langt væk. Afstanden udelukker ikke i sig selv privat skifte; de kan aftale arbejdsdeling, fuldmagt og faglig bistand. Hvis de i stedet bliver uenige om, hvorvidt huset overhovedet skal sælges, kan den ene anmode skifteretten om bobestyrerbehandling. Det er samarbejdets rammer, der har ændret sig, ikke husets værdi.
Som praktisk forberedelse kan du opstille et budget for husets løbende udgifter og en realistisk salgsperiode. En forventet friværdi er ikke det samme som penge på boets konto. Afklar, hvordan regningerne skal betales, mens huset endnu ikke er solgt.
Hvornår risikerer arvingerne at hæfte personligt?
Ved privat skifte skal du skelne mellem boets gæld og arvingernes personlige hæftelse. Arvingerne kan blive personligt og solidarisk ansvarlige, hvis de deler boets aktiver eller bruger alle boets midler til at betale gæld, uden at de øvrige forpligtelser er betalt eller sikret. Solidarisk betyder, at en kreditor kan kræve hele det omfattede beløb hos én af de hæftende arvinger.
Der er undtagelser. Deling af sædvanligt indbo og personlige effekter udløser ikke i sig selv denne hæftelse. For arvinger, der ved udleveringen er repræsenteret ved værge eller skifteværge eller er under konkurs, er hæftelsen begrænset til værdien af det modtagne og forholdet mellem deres andele. Et salg af huset og en udbetaling af salgsprovenuet som arv er to forskellige beslutninger.
Er du eneste arving, regnes boet derimod som delt allerede ved udleveringen til privat skifte. Hæftelsen kan derfor indtræde fra dette tidspunkt, selv om du endnu ikke har overført penge til din egen konto.
Viser boet sig at være insolvent, skal du straks tage forholdet op med skifteretten og undlade at fortsætte en planlagt udlodning. Overgang til bobestyrer kan fritage en arving for afdødes gæld, men det kræver også, at arvingen opfylder lovens forpligtelser til at tilbageføre det modtagne. At pengene allerede er brugt, fjerner ikke i sig selv tilbagebetalingskravet.
Ved bobestyrerbehandling hæfter arvingerne som udgangspunkt ikke personligt for afdødes gæld. En overgang fra privat skifte sletter dog ikke automatisk følgerne af tidligere dispositioner. Derfor bør en mistanke om underskud afklares, før du fordeler værdier eller bruger boets sidste midler.
Hvordan sammenligner I omkostningerne?
Begge skifteformer medfører retsafgift. Dertil kommer betaling for den faglige hjælp og de øvrige opgaver, boet har behov for. Privat skifte kan reducere udgifterne til betalt hjælp, hvis arvingerne selv kan løse opgaverne, men ordningen giver ikke en bestemt samlet pris.
Ved bobestyrerbehandling betales salæret af boets midler, hvis der er midler i boet. Arbejdets omfang, boets kompleksitet, ansvar og resultat indgår i vurderingen. Justitsministeriets tjekliste til det indledende bomøde beskriver blandt andet salæroverslag og orientering, hvis overslaget ændrer sig væsentligt.
Bed om et skriftligt overblik, hvor du kan se, hvilke opgaver og udgifter der er med. Ved privat skifte med bistand bør aftalen også vise, hvad arvingerne selv skal gøre. Hvis boet har fast ejendom, kan vurdering, salg og dokumentarbejde give særskilte udgifter. Sammenlign derfor samme opgaver, når I vurderer økonomien.
Hvad skal I have på plads før og under skiftet?
Start med oplysningerne om arvinger, testamente, aktiver og gæld. Følg skifterettens anvisninger om anmodning og dokumentation. Ved privat skifte skal I blandt andet udpege en kontaktperson og dokumentere, at mindst én arving opfylder kravet til betalingsevne.
Når boet er udleveret, dokumenterer skifteretsattesten ved privat skifte arvingernes adgang til at råde over boet. Aftal derefter en konkret arbejdsplan:
- Placér ansvaret for økonomisk overblik, bilag, myndighedskontakt og eventuelt boligsalg.
- Afklar, hvilke beslutninger I tager sammen, og om nogen skal have fuldmagt til afgrænsede opgaver.
- Registrér skifterettens frister og sæt tid af til at gennemgå opgørelserne sammen.
- Kontrollér gæld, omkostninger og øvrige forpligtelser, før I fordeler arv.
Ved almindeligt privat skifte skal åbningsstatus som udgangspunkt indsendes inden seks måneder efter dødsfaldet; I har dog mindst to måneder efter boets udlevering. Den seneste opgørelsesdag er normalt etårsdagen for dødsfaldet, og boopgørelsen skal indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen. Reglerne har særlige undtagelser, blandt andet for boer, der henvises til behandling i Danmark. En afgrænset del af boet kan i visse tilfælde opgøres senere med skifterettens tilladelse.
Fristerne for opgørelser er ikke en garanti for, at et hus bliver solgt inden en bestemt dato. Hvis I ikke kan gennemføre det private skifte forsvarligt, bør du kontakte skifteretten, før fristerne udløber. En arving kan anmode om overgang til bobestyrer, og manglende opgørelser eller uforsvarlig behandling kan også medføre et skift.
Fagligt grundlag og kilder
- Dødsboskifteloven: adgang til privat skifte, fælles rådighed, hæftelse, bobestyrerens beføjelser og opgørelsesfrister.
- Retsafgiftsloven: retsafgift ved privat skifte og bobestyrerbehandling.
- Danmarks Domstoles vejledning og anmodningsblanket om privat skifte samt Justitsministeriets tjekliste til indledende bomøde.
- Skatteforvaltningens juridiske vejledning om hæftelse i dødsboer, herunder enearvingers stilling.
Gennem mere end 20 år har Skøde Centret hjulpet med over 17.000 ejendomsoverdragelser i hele Danmark.
Skøde Centret er specialiseret i skødeskrivning og tinglysning, ændring af ejerforhold mellem ægtefæller, når samlever skal være medejer, ved skilsmisse, ved samlivsophør, ved familieoverdragelse og ved overtagelse af dødsbo.
Du får hurtig sagsbehandling og én fast rådgiver, der følger din sag fra start til slut. Prisen er fast, og du betaler os kun, hvis sagen kan gennemføres.