Ja, i et privat skiftet dødsbo kan én person stå for det meste, hvis de øvrige arvinger giver en tilstrækkelig skiftefuldmagt. Fuldmagten virker kun for den arving, der har givet den, og kun inden for dens omfang. Kontaktpersonen får ikke automatisk ret til at beslutte for alle, og fast ejendom kan kræve særskilt dokumentation til tinglysningen.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Én person kan stå for det meste i et privat skiftet dødsbo, hvis de øvrige arvinger giver en skiftefuldmagt med tilstrækkeligt omfang. Kontaktpersonen får ikke automatisk beslutningsret, og fast ejendom kan kræve særskilt tinglysningsdokumentation.
- Arvingerne råder som udgangspunkt over boet i fællesskab efter udleveringen.
- Hver arving kan begrænse fuldmagten og selv beholde bestemte godkendelser.
- Uden fuldmagt skal den pågældende arving selv medvirke ved relevante beslutninger og underskrifter.
- En skiftefuldmagt kan ikke registreres på forhånd som en tinglysningsfuldmagt.
- En arving kan ikke bruge skiftefuldmagten til sin egen overtagelse af boets faste ejendom.
Hvornår kan én person repræsentere arvingerne?
Når skifteretten har udleveret boet til privat skifte, råder arvingerne som udgangspunkt over boet i fællesskab. Det følger af dødsboskiftelovens § 26. Ingen af arvingerne får derfor automatisk enekompetence, selv om én af dem står for den praktiske kontakt.
Hver arving kan i stedet give en skiftefuldmagt til den person, som skal repræsentere arvingen. Hvis alle de øvrige arvinger giver en dækkende fuldmagt til samme person, kan vedkommende håndtere de beslutninger og underskrifter, som fuldmagterne omfatter. Uden fuldmagt må den enkelte arving selv medvirke, når en beslutning eller et dokument kræver arvingernes tiltrædelse.
Fuldmægtigen kan være en af arvingerne eller en anden person. Fuldmagten ændrer ikke, hvem der er arving, eller hvordan arven skal fordeles. Den bestemmer, hvem der må handle på den enkelte fuldmagtsgivers vegne under bobehandlingen.
Hvilken ret har boets kontaktperson?
Et privat skiftet bo skal have en kontaktperson, som skifteretten og andre kan henvende sig til. Kontaktrollen er først og fremmest en kommunikationsfunktion. Den gør ikke i sig selv kontaktpersonen til den eneste, der kan råde over boets penge, ejendele eller dokumenter.
Den praktiske forskel er derfor skarp: skifteretsattesten viser, hvem der har fået boet udleveret, mens skiftefuldmagterne viser, hvilke arvinger fuldmægtigen må repræsentere, og hvor langt bemyndigelsen rækker. Hvis én arving ikke giver fuldmagt, skal den arving fortsat deltage i de beslutninger og underskrifter, som vedrører boet.
Hvilke beslutninger kan I holde uden for fuldmagten?
Domstolenes skiftefuldmagtsblanket giver mulighed for en bred repræsentation, men den enkelte arving kan markere konkrete undtagelser. I kan blandt andet holde følgende beslutninger uden for fuldmagten:
- godkendelse af opgørelsen over boets aktiver og gæld på dødsdagen
- salg, pantsætning eller udlodning af boets ejendele
- tinglysning af skøder og pantebreve samt udstedelse af tinglysningsfuldmagt
- godkendelse af den endelige boopgørelse
- videregivelse af bemyndigelsen til en anden person
En begrænsning betyder, at fuldmægtigen ikke kan træffe den pågældende beslutning på arvingens vegne. Arvingen skal da selv godkende eller underskrive, når punktet bliver aktuelt. Derfor bør I tage stilling til omfanget før underskrift i stedet for at behandle skiftefuldmagten som en ren formalitet.
Hvorfor kræver fast ejendom et særskilt spor?
En almindelig skiftefuldmagt og en tinglysningsfuldmagt er ikke det samme dokument. En skiftefuldmagt kan ikke registreres på forhånd hos Tinglysningsretten. Den kan enten bruges som efterfølgende dokumentation til et dokument, der er tinglyst med frist, eller give grundlag for at udstede en tinglysningsfuldmagt, som registreres før anmeldelsen. Arvingerne kan også underskrive tinglysningsdokumentet personligt med MitID.
Hvis skiftefuldmagten skal bruges ved skøder eller pantebreve, stiller Tinglysningsrettens vejledning særlige krav. To vitterlighedsvidner skal bekræfte underskriftens ægthed, dateringens rigtighed og arvingens myndighed, og de originale fuldmagter kan skulle indsendes. Det bør derfor afklares tidligt, om boet skal bruge personlige underskrifter, skiftefuldmagter som efterfølgende dokumentation eller en registreret fuldmagt til digital tinglysning.
Der gælder desuden en særlig grænse: En arving kan ikke bruge skiftefuldmagter fra de øvrige arvinger til sin egen overtagelse af boets faste ejendom. De øvrige arvinger må i stedet selv underskrive eller medvirke gennem en særskilt gyldig bemyndigelse til tinglysningen.
Illustrativt eksempel: Tre søskende skifter et bo privat, og to giver den tredje en bred skiftefuldmagt. Den tredje kan repræsentere dem ved et salg til en uafhængig køber, hvis fuldmagterne og tinglysningsdokumentationen dækker dispositionen. Vil den tredje søskende selv overtage huset, kan vedkommende derimod ikke bruge skiftefuldmagterne til at underskrive for sælgerne ved sin egen erhvervelse.
Hvordan skaber I et klart kontrolspor?
En skiftefuldmagt fungerer bedst, når hver arving kan se både omfanget og den praktiske arbejdsgang. I kan strukturere forløbet sådan:
- Kontrollér, at boet er udleveret til den relevante skifteform, og hvem skifteretsattesten er udstedt til.
- Vælg den person, som skal repræsentere de øvrige arvinger, og lad hver arving udstede, datere og underskrive sin egen fuldmagt.
- Markér de beslutninger, som den enkelte arving fortsat selv vil godkende, før fuldmagten tages i brug.
- Afklar tinglysningssporet særskilt, hvis boet ejer fast ejendom eller har pantebreve. Sørg for de nødvendige vidner og originaler, før et dokument anmeldes.
- Bevar et fælles overblik over væsentlige beslutninger, underskrevne dokumenter og de punkter, som stadig kræver personlig godkendelse.
Kontrolsporet ændrer ikke de juridiske kompetenceregler, men det gør det lettere at opdage, hvis en beslutning ligger uden for fuldmagten, eller hvis et dokument mangler en nødvendig underskrift.
Hvad gør I, hvis en arving siger nej?
En skiftefuldmagt bygger på den enkelte arvings valg. En arving, der ikke vil give fuldmagt, kan ikke bindes af de andres fuldmagter og skal selv medvirke i bobehandlingen. Hvis uenigheden forhindrer fælles beslutninger, bør I kontakte skifteretten frem for at lade én person handle uden tilstrækkelig bemyndigelse.
Efter dødsboskiftelovens § 30 skal skifteretten lade et privat skiftet bo overgå til bobestyrerbehandling, hvis en arving anmoder om det. Valget mellem bobestyrer eller privat skifte er dermed et særskilt spørgsmål fra, hvem der har fået skiftefuldmagt.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende regler og aktuelle myndighedsvejledninger om privat skifte og fuldmagter.
- Retsinformation: dødsboskifteloven
- Danmarks Domstole: privat skifte og blanketten til skiftefuldmagt
- Tinglysningsretten: skiftefuldmagter og tinglysningsfuldmagter
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
