Boudlæg er en forenklet afslutning af et dødsbo med meget få værdier. Skifteretten kan bruge formen, når alle aktiver efter de særlige lovbestemte fradrag holder sig under årets grænse. For dødsfald i 2026 er grænsen 55.000 kr. Modtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men skal bruge boets midler til begravelsen og bobehandlingen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Boudlæg er en forenklet afslutning af et dødsbo med meget få værdier; for dødsfald i 2026 er grænsen 55.000 kroner efter særlige fradrag. Skifteretten afgør, om betingelserne er opfyldt. Modtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men skal bruge boets midler til begravelsen og bobehandlingen.
- Se hvilke aktiver og udgifter der indgår i beregningen
- Forstå hvorfor almindelig gæld ikke trækkes fra
- Læs hvem skifteretten kan udlægge boet til
- Få overblik over modtagerens ansvar
- Sammenlign boudlæg med privat skifte
Hvornår kan skifteretten vælge boudlæg?
Skifteretten træffer afgørelsen om boudlæg. Efter dødsboskiftelovens § 18 kan boet udlægges uden egentlig skiftebehandling, når værdien efter lovens fradrag ikke overstiger den regulerede grænse. Det er dødsåret, ikke året hvor skifteretten behandler sagen, der bestemmer beløbet.
Grænsen er en hovedregel, men ikke en automatisk ret. Under ganske særlige omstændigheder kan skifteretten bruge boudlæg, selv om værdigrænsen overskrides. Retten kan omvendt vælge en anden behandlingsform, hvis der er tvivl om beregningen, eller hvis boet rummer aktiver af betydelig værdi.
Indtil behandlingsformen er besluttet, skal afdødes aktiver opbevares forsvarligt. Pårørende bør derfor ikke dele indbo, hæve konti eller sælge genstande, blot fordi boet umiddelbart ser lille ud.
Hvordan beregnes grænsen?
Udgangspunktet er værdien af alle boets aktiver. Herfra kan der trækkes rimelige udgifter til begravelsen, sikring af aktiverne, nødvendige midlertidige foranstaltninger, vurdering, retsafgifter og gæld, som er sikret ved pant eller på tilsvarende måde.
Almindelig usikret gæld trækkes derimod ikke fra i denne beregning. Et bo med få kontanter og stor almindelig gæld er derfor ikke nødvendigvis et boudlægsbo. Det afgørende er den særlige opgørelse efter loven, ikke et almindeligt regnestykke med alle aktiver minus alle regninger.
Opgørelsen skal bygge på realistiske værdier. Indbo og smykker angives efter den pris, genstandene forventes at kunne sælges for, ikke efter nypris eller forsikringssum. En fuldstændig opgørelse kan blandt andet omfatte:
- indeståender i banker, kontanter og værdipapirer
- bil, indbo, smykker og andre genstande med salgsværdi
- beløb, der bliver udbetalt efter dødsfaldet
- begravelseshjælp og andre beløb, som tilfalder boet
- et forventet overskud fra depositum eller indskud i en bolig
Kvitteringer for begravelsen og andre udgifter, der ønskes fratrukket, gør det muligt for skifteretten at kontrollere opgørelsen. Dukker et hidtil ukendt aktiv op, skal retten have besked, fordi det kan ændre behandlingsformen.
Hvem får boet udlagt?
Modtageren bliver valgt af skifteretten efter et konkret skøn. Det kan være afdødes nærmeste efterladte, en institution med tilknytning til afdøde eller den person, der har betalt eller vil betale begravelsen. I særlige tilfælde kan boet udlægges til en kommune eller statskassen.
Modtageren behøver altså ikke være arving i almindelig forstand. Ved boudlæg tages der heller ikke hensyn til et eventuelt testamente. Boudlægget er en praktisk afslutning af et bo med meget begrænsede værdier, ikke en almindelig fordeling af arv efter arveloven eller et testamente.
Hæfter modtageren for afdødes gæld?
Nej. Dødsboskiftelovens § 19 fastslår, at modtageren ikke hæfter for afdødes gæld. Modtageren bliver dog forpligtet til at betale begravelsen og udgifterne ved bobehandlingen af de midler, der findes i boet. Skifteretten kan også kræve, at modtageren rydder afdødes bolig som betingelse for at få et overskud udlagt.
Det er et vigtigt skel mellem at modtage boets aktiver og at overtage afdødes personlige betalingspligt. En almindelig kreditor kan ikke kræve, at modtageren betaler restgælden af egne penge. En kreditor med pant eller anden sikkerhed kan derimod have rettigheder i det aktiv, der er stillet som sikkerhed, og det spor skal håndteres særskilt.
Hvordan foregår boudlægget i praksis?
Skifteretten modtager meddelelse om dødsfaldet og indhenter oplysninger, før den vælger behandlingsform. Den person, der søger om boudlæg eller har kontakt med retten, skal normalt oplyse om boets aktiver, de forventede salgsværdier samt begravelses- og behandlingsudgifter. Domstolenes officielle blanket viser, hvilke oplysninger retten typisk skal bruge.
- Bevar boets aktiver, indtil skifteretten har truffet sin afgørelse.
- Saml kontoudtog, vurderinger og oplysninger om alle værdier, også beløb der kommer efter dødsfaldet.
- Dokumentér begravelsesudgifter og de øvrige udgifter, der kan indgå i beregningen.
- Oplys skifteretten om nye aktiver eller ændrede beløb, inden boet udlægges.
- Følg afgørelsens vilkår om betaling af udgifter og eventuel rydning af boligen.
Hvis boet rummer fast ejendom eller en anden registreret rettighed, kan der komme et særskilt registreringstrin efter udlægget. Dokumentet afhænger af modtageren og aktivet. Læs derfor særskilt om, hvad boudlæg betyder for skødet på huset.
Hvordan adskiller boudlæg sig fra privat skifte?
Ved boudlæg vælger skifteretten en modtager på grund af boets meget lave værdi, og modtageren overtager ikke afdødes gæld. Ved privat skifte udleveres boet derimod til arvingerne, når blandt andet gælden forventes dækket, og arvingerne opfylder lovens betingelser.
Privat skifte følger også den almindelige kreditorproces med præklusivt proklama. Den proces bruges ikke ved boudlæg. Forskellen betyder, at boudlæg ikke blot er et hurtigere privat skifte, men en særskilt afslutningsform med egne regler om værdi, modtager og ansvar.
Fagligt grundlag og kilder
Forklaringen bygger på de gældende regler om boudlæg, den aktuelle beløbsgrænse og Danmarks Domstoles vejledning og blanket.
- Dødsboskifteloven på Retsinformation, med senere gældende ændringer.
- Bekendtgørelsen om beløbsgrænser for 2026 på Retsinformation.
- Danmarks Domstole om boudlæg.
- Danmarks Domstoles blanket til anmodning om boudlæg.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
