Skifteretsattest: Hvad er det, og hvad bruges den til?

Af Skøde Centret

En skifteretsattest er skifterettens dokumentation for, hvordan et dødsbo er udleveret, og hvem der kan råde over boets værdier. Den bruges blandt andet over for bank, myndigheder og Tinglysningsretten, når afdødes forhold skal afsluttes.

Hvad viser en skifteretsattest?

Skifteretsattesten viser, hvilken skifteform skifteretten har godkendt eller bestemt for dødsboet. Den kan også vise, hvem der repræsenterer boet, og hvem der kan handle på boets vegne.

Attesten er derfor ikke en almindelig fuldmagt. Den er et myndighedsdokument fra skifteretten, som andre aktører kan bruge til at se, hvem der må disponere over afdødes ejendele, konti og fast ejendom.

Hvorfor får du ikke attesten straks efter dødsfaldet?

Før skifteretten kan udstede en skifteretsattest, skal boet behandles. Danmarks Domstole beskriver dødsboet som afdødes ejendele, værdier og gæld, og skifteretten skal tage stilling til, hvordan boet kan eller skal skiftes.

Du skal derfor først igennem den indledende skifteproces. Det kan kræve oplysninger om arvinger, testamente, ægtefælle, børn, værdier og gæld, før skifteretten kan vælge eller godkende den rigtige skifteform.

Hvilke skifteformer kan attesten bygge på?

Skifteretsattesten kan bygge på forskellige skifteformer. Den praktiske betydning er, at de personer, der kan bruge attesten, afhænger af netop den skifteform, skifteretten har udleveret boet efter.

• Ved privat skifte behandler arvingerne boet selv på det grundlag, skifteretten accepterer.
• Ved uskiftet bo overtager længstlevende ægtefælle boet på de betingelser, der gælder for den skifteform.
• Ved ægtefælleudlæg kan den efterlevende ægtefælle få boet udlagt, hvis betingelserne er opfyldt.
• Ved bobestyrerbehandling er det bobestyreren, der behandler boet.
• Ved boudlæg eller forenklet privat skifte er attestens rækkevidde knyttet til den enklere behandling, skifteretten har valgt.

Hvad bruges skifteretsattesten til i praksis?

Attesten bruges som dokumentation, når boet skal handle efter dødsfaldet. Den kan være nødvendig, når du skal kontakte banken, sælge eller overtage en ejendom, få adgang til relevante oplysninger eller dokumentere over for en tredjepart, hvem der må repræsentere boet.

Brugen afhænger af boets aktiver. Har afdøde kun få midler, kan behovet være begrænset. Har boet fast ejendom, lån, flere arvinger eller uafklarede aftaler, får attesten en mere central rolle.

Hvordan bruges attesten ved privat skifte?

Ved privat skifte skal arvingerne være enige om at behandle boet privat, og skifteretten skal acceptere det. Domstolene beskriver blandt andet krav om, at boet skal se ud til at ende med et økonomisk overskud, og at mindst én arving skal være solvent.

Når privat skifte accepteres, modtager kontaktpersonen skifteretsattesten. Den bruges derefter som dokumentation for, at arvingerne kan råde over boets værdier inden for rammerne af det private skifte.

Hvordan bruges attesten for længstlevende ægtefælle?

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan attesten vise, om boet er udleveret som uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller en anden skifteform. Den oplysning styrer, hvad ægtefællen kan gøre med boets værdier og eventuel fast ejendom.

Ved skifteretsattest til ægtefælle skal du især skelne mellem råderetten i boet og registreringen af konkrete aktiver. En ægtefælle kan have råderet efter skifteretten, men fast ejendom kan stadig kræve særskilt tinglysning.

Hvornår skal skifteretsattesten bruges ved fast ejendom?

Hvis afdøde ejede fast ejendom, bliver skifteretsattesten ofte nødvendig i tinglysningssporet. Tinglysningsretten beskriver, hvordan skifteretsattesten bruges ved adkomst efter dødsfald, og hvornår der skal tinglyses skøde.

Ved tinglysning af skøde ved dødsfald er attesten normalt ikke hele løsningen. Den dokumenterer, hvem der kan handle, mens skødet eller den konkrete anmeldelse registrerer den nye adkomst.

Hvad ændrer attesten ikke i sig selv?

Skifteretsattesten fordeler ikke automatisk alle aktiver, ændrer ikke ejerregistreringen i Tingbogen alene og frigør ikke automatisk nogen fra lån eller hæftelse. Den viser råderetten, men de enkelte aktiver kan kræve deres egne handlinger.

Hvis boet for eksempel omfatter et hus med realkreditlån, skal ejerregistrering, bankens accept og eventuelle panteforhold vurderes som separate spor. Attesten kan være nødvendig for at komme videre, men den afslutter ikke hele processen alene.

Hvilke oplysninger bør du kontrollere på attesten?

Når du modtager attesten, bør du kontrollere, at den passer til det, boet skal bruge den til. Det handler især om navne, roller og den skifteform, attesten bygger på.

• Er afdødes navn og dødsbo identificeret korrekt?
• Fremgår den skifteform, skifteretten har valgt eller godkendt?
• Står den rigtige kontaktperson, ægtefælle, bobestyrer eller repræsentant?
• Passer attesten til den handling, du skal foretage, for eksempel bankkontakt eller tinglysning?
• Kræver handlingen yderligere fuldmagt, samtykke eller underskrift fra andre arvinger?

Hvordan adskiller attesten sig fra en skiftefuldmagt?

En skifteretsattest kommer fra skifteretten og dokumenterer boets skifteform og råderet. En skiftefuldmagt er derimod en fuldmagt mellem arvinger, hvor én arving får lov til at handle på vegne af andre arvinger i boets behandling.

Skiftefuldmagten kan være praktisk, når flere arvinger skal træffe beslutninger, men den erstatter ikke skifterettens udlevering af boet. Hvis en tredjepart beder om skifteretsattest, er det normalt myndighedsdokumentet, der efterspørges.

Hvordan adskiller attesten sig fra arveudlæg?

Skifteretsattesten viser, hvem der kan råde over boet. Arveudlæg handler om, hvem der skal have et bestemt aktiv eller en bestemt værdi fra boet. De to dokument- og beslutningsspor hænger sammen, men de svarer på forskellige spørgsmål.

Den forskel får betydning ved fast ejendom. Hvis en arving skal overtage huset, skal tinglysningen vise selve overgangen til arvingen. Artiklen om forskellen på skifteretsattest og arveudlæg går dybere ned i netop dette skel.

Hvilke forhold kan stoppe brugen af attesten?

En skifteretsattest kan være korrekt udstedt og alligevel være utilstrækkelig til den handling, du vil foretage. Det sker, når den konkrete modtager kræver flere oplysninger, eller når boets situation har ændret sig.

• Skifteformen passer ikke til den handling, der ønskes gennemført.
• Der er flere arvinger, men ikke alle nødvendige samtykker eller underskrifter er på plads.
• Fast ejendom kræver særskilt tinglysningsdokument, ikke kun forevisning af attesten.
• Banken eller en anden tredjepart kræver særskilt legitimation, fuldmagt eller godkendelse.
• Boet er overgået til en anden behandling, så tidligere dokumentation ikke længere dækker.

Hvordan bruger du attesten uden at blande sporene sammen?

Den sikreste måde at bruge attesten på er at spørge, hvilket spor du arbejder i. Skifteretten afgør boets behandling. Banken vurderer adgang til konti og lån. Tinglysningsretten vurderer adkomst og dokumenter for fast ejendom.

Forenklet illustrativt eksempel: Hvis afdøde ejede et hus, og to børn skifter boet privat, viser skifteretsattesten, at børnene kan råde over boet. Hvis det ene barn skal overtage huset, kræver ejerregistreringen stadig et tinglysningsspor, der viser overgangen fra boet til barnet.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på officielle kilder om dødsbo, skifteformer, skifteretsattest og tinglysning af adkomst ved fast ejendom.

• Danmarks Domstole om skifte af dødsbo.
• Danmarks Domstole om privat skifte og uskiftet bo.
• Tinglysningsrettens vejledning om skifteretsattest og adkomst ved fast ejendom.
• Retsinformation med dødsboskifteloven, arveloven og tinglysningsloven.

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →