En skifteretsattest til ægtefælle bruges, når du som længstlevende skal registreres som medejer eller eneejer af en fast ejendom efter din ægtefælles død. Dokumenttypen passer kun til bestemte skifteformer. Før du tinglyser, skal du derfor afklare både skifteformen og om ejendommen skal beholdes, belånes eller sælges direkte.
Få professionel hjælp til skødet
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
En skifteretsattest til ægtefælle bruges, når længstlevende skal registreres som medejer eller eneejer efter bestemte skifteformer. Ved et direkte videresalg kan en særskilt adkomstregistrering i visse tilfælde undlades, hvis salgsskødet bruger den korrekte erklæring og de rette underskriftsroller.
- Dokumenttypen passer til uskiftet bo, ægtefælleudlæg, boudlæg til ægtefællen og forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving.
- Registreringen af ”boet efter” gør ikke automatisk længstlevende til tinglyst ejer.
- Kontrollér skifteform, attest, ejendom og Tingbog, før anmeldelsen oprettes.
- En selvstændig adkomstregistrering koster aktuelt 1.850 kr.
- Lån, debitorforhold og pant skal afklares særskilt fra ejerregistreringen.
Hvornår passer dokumenttypen til dit dødsbo?
Skifteretten bestemmer, hvordan dødsboet skal behandles. Attesten viser derefter, hvem der kan råde over boet. Dokumenttypen ”Skifteretsattest Ægtefælle” kan bruges, når du skal registreres som ejer, og boet er udleveret på en af disse måder:
- uskiftet bo
- ægtefælleudlæg
- boudlæg til den efterlevende ægtefælle
- forenklet privat skifte med ægtefællen som eneste arving
Ved uskiftet bo er det altså ikke nok, at du har fået boet udleveret. Hvis du selv skal fremgå som ejer i Tingbogen, skal adkomsten registreres med den særlige dokumenttype.
Er boet derimod under almindeligt privat skifte, bobestyrerbehandling eller boudlæg til en anden end ægtefællen, sker ejerændringen normalt med et endeligt skøde. Det samme gælder, når en eller flere arvinger skal have ejendommen. Her er forskellen mellem skifteretsattest og arveudlæg afgørende for dokumentvalget.
Dødsfaldet er registreret – men er du ejer?
Når afdøde var registreret med personnummer i Tingbogen, modtager Tinglysningsretten normalt dødsfaldsoplysningen automatisk. Adkomsthaveren ændres da fra afdødes navn til ”boet efter” afdøde. Denne registrering viser dødsfaldet og boets mellemkomst, men den gør ikke i sig selv dig til tinglyst ejer.
En skifteretsattest dokumenterer, hvem der må råde over dødsboet efter den valgte skifteform. Når attesten tinglyses som adkomst til dig, registreres du derimod som medejer eller eneejer. Det kan være nødvendigt, hvis du vil beholde ejendommen eller bruge den som grundlag for ny belåning.
Fremgår afdøde ikke korrekt med personnummer, eller er adkomsten ikke ændret til ”boet efter”, skal det rettes før overdragelsen. Tinglysningsrettens aktuelle vejledning om skifteretsattester beskriver, hvornår en navneændring eller yderligere dokumentation er nødvendig.
Kan du sælge uden at blive tinglyst først?
Ja, i et snævert videresalgsspor. Hvis du sidder i uskiftet bo eller har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg eller boudlæg til dig, behøver du ikke først at få skifteretsattesten tinglyst som din egen adkomst, når ejendommen straks skal sælges videre.
I stedet afgives erklæring A97 i salgsskødet, og du underskriver med den relevante rolle som ejer, boet efter afdøde eller ægtefælle. Tinglysningsretten oplyser, at dette også kan bruges, selv om køberen er i familie med afdøde eller med dig. Undtagelsen bør ikke udvides til andre skifteformer uden et konkret grundlag.
Hvis du skal blive stående som ejer eller belåne ejendommen, er en særskilt adkomstregistrering normalt det klare spor. Et direkte videresalg og en varig registrering til dig løser forskellige opgaver, så rækkefølgen skal vælges ud fra den konkrete disposition.
Hvordan får du adkomsten registreret?
Registreringen sker digitalt på tinglysning.dk. Rækkefølgen hjælper dig med at opdage et forkert dokumentvalg, før anmeldelsen sendes:
- Kontrollér i Tingbogen, at afdødes adkomst er opdateret til ”boet efter”, og at ejendommen er den rigtige.
- Sammenhold skifteretsattesten med skifteformen og kontrollér, at du er den efterlevende ægtefælle, som skal have adkomsten.
- Vælg kategorien adkomst og dokumenttypen ”Skifteretsattest Ægtefælle”.
- Indsæt afdøde og dig i de korrekte roller, tilføj kun nødvendige bilag, og gennemse anmeldelsen før underskrift.
- Følg anmeldelsens status, læs tinglysningssvaret, og kontrollér den nye adkomst i Tingbogen.
Tinglysningsretten har som udgangspunkt modtaget attesten automatisk ved dødsfald efter 1. marts 2019. Ved ældre dødsfald kan attesten skulle vedhæftes. Bilag i Bilagsbanken er offentligt tilgængelige, så de må ikke indeholde de sidste fire cifre i personnumre eller følsomme personoplysninger.
Hvad koster registreringen?
Den aktuelle offentlige tinglysningsafgift er 1.850 kr., når skifteretsattesten lyses som adkomst for en efterlevende ægtefælle. Beløbet er kontrolleret på Tinglysningsrettens aktuelle afgiftsoversigt den 16. juli 2026.
Sker tinglysningen som led i et direkte videresalg til en ikke-arving, er tinglysningen af skifteretsattesten afgiftsfri, når den krævede erklæring bruges korrekt. Det er et andet afgiftsresultat end en selvstændig registrering til dig. Den nærmere forskel er forklaret i artiklen om tinglysningsafgift på skifteretsattest.
Hvad ændrer attesten ikke ved lån og pant?
Tinglysning af skifteretsattesten ændrer adkomsten, altså hvem der står som ejer. Den gennemfører ikke automatisk enhver ændring af låneaftaler, debitorer eller registrerede pantebreve. De forhold har deres egne dokumenter og underskriftskrav.
Hvis du vil overtage, ændre eller optage lån, bør du derfor sammenholde det tinglyste ejerresultat med långiverens dokumenter og med de registrerede hæftelser. Et ejerpantebrev kan eksempelvis kræve et særskilt debitor- eller kreditorskifte. Du bør først betragte lånesporet som afsluttet, når både aftalen med långiveren og de relevante tinglyste dokumenter viser det ønskede resultat.
Hvornår skal du stoppe og kontrollere grundlaget?
Et forkert valg mellem skifteretsattest og skøde kan føre til afvisning eller krav om yderligere dokumentation. Stop anmeldelsen og afklar grundlaget, hvis:
- der findes to skifteretsattester for særbo og fællesbo
- en meddelelse om bobestyrerbehandling stadig er tinglyst
- afdøde ikke er registreret med personnummer, eller Tingbogen ikke viser ”boet efter”
- du ikke er eneste arving i et forenklet privat skifte
- ejendommen skal udlægges til andre arvinger
- et direkte videresalg ikke passer præcist til A97-sporet
To attester kan betyde, at du skal dokumentere, om ejendommen hører til særboet eller fællesboet. I nogle tilfælde kan dokumenttypen ”Skifteretsattest Ægtefælle” slet ikke bruges, og der skal i stedet tinglyses skøde ved dødsfald. Efter registreringen skal du kontrollere både ejerandel, eventuelle frister eller bemærkninger og de fortsat tinglyste hæftelser.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på aktuelle officielle vejledninger om dødsboskifte, skifteretsattester og tinglysning.
- Danmarks Domstole om skifteformer og skifteretsattestens funktion.
- Tinglysningsretten om dokumenttypen ”Skifteretsattest Ægtefælle”, direkte videresalg og efterkontrol.
- Tinglysningsrettens aktuelle afgiftsoversigt for skifteretsattester.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
