En ægtepagt bliver ikke gyldig, blot fordi I er blevet enige eller har skrevet under. I skal først vælge den præcise formueordning, beskrive dens rækkevidde og få dokumentet tinglyst i Personbogen. Her får I processen fra de indledende valg til kontrollen af Tinglysningsrettens svar.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
I får overblik over oprettelse af ægtepagt fra de første valg til den endelige registrering i Personbogen. Fokus er på de trin og kontroller, der adskiller en underskrevet kladde fra en gyldig ægtepagt.
- Afgræns formueordningen præcist
- Udfyld den digitale anmeldelse
- Få begge parters underskrift
- Send dokumentet til registrering
- Kontrollér tinglysningssvaret bagefter
Hvad skal ægtepagten omfatte?
Udgangspunktet i et ægteskab er delingsformue. Det betyder ikke, at I automatisk ejer alle aktiver sammen. Hver af jer ejer og råder som udgangspunkt over egne aktiver, mens delingsformuen får betydning, når formuen skal deles ved separation, skilsmisse eller død.
En ægtepagt skal derfor beskrive, hvad I vil ændre i dette udgangspunkt. Afklar blandt andet:
- om ordningen skal have virkning ved skilsmisse, død eller begge dele
- om den skal gælde hele formuen, bestemte aktiver, en andel eller et bestemt beløb
- om den skal omfatte fremtidige erhvervelser, det der træder i stedet for et aktiv, og indtægter fra aktivet
- om en gavegiver eller arvelader allerede har fastsat vilkår om særeje, som begrænser jeres valgmuligheder
Hvis I først skal vælge model, kan I sammenligne særeje og delingsformue og læse oversigten over, hvilke typer ægtepagt der findes. Beskrivelsen i selve ægtepagten skal passe til det resultat, I vil opnå. En upræcis aktivbetegnelse eller en uklar kombination af regler kan gøre rækkevidden vanskelig at fastslå.
Sådan får I ægtepagten tinglyst
- Fastlæg indhold og omfang. Beskriv de omfattede aktiver, personer og betingelser så præcist, at aftalen kan anvendes senere.
- Start anmeldelsen. Log på tinglysning.dk, vælg “Tinglysning mv.” og derefter “Ny anmeldelse”.
- Vælg dokumenttypen. Angiv begge parter, vælg kategorien “Andet” og dokumenttypen “Tinglysning Ægtepagt”.
- Indsæt aftalen. Vælg formueordningen, og skriv teksten i anmeldelsen eller henvis til et vedhæftet dokument. Kontrollér, at formular og bilag beskriver samme aftale.
- Send til underskrift. Begge parter skal fremgå som disponenter og underskrive digitalt.
- Anmeld dokumentet. Når begge har underskrevet, skal anmelderen åbne “Dokumenter, der kan anmeldes” og sende dokumentet til registrering. Underskrifterne alene afslutter ikke anmeldelsen.
- Betal den offentlige afgift. Tinglysningsafgiften for en ægtepagt er 1.850 kr. pr. 17. juli 2026. Afgiften opkræves ved endelig tinglysning; en afvist anmeldelse udløser ikke afgift.
Hvornår er ægtepagten gyldig?
Efter ægtefællelovens § 20 er ægtepagten kun gyldig, når begge parter har underskrevet, og den er tinglyst i Personbogen. En underskrevet kladde eller et dokument, der stadig ligger i underskriftsmappen, er derfor ikke nok.
Begge parter kan anmelde ægtepagten, men ingen af jer kan springe den andens underskrift over. Hvis I vil se gyldighedskravene samlet, kan I læse mere om kravene til en gyldig ægtepagt.
Hvad ændrer en særejebestemmelse ikke?
En særejebestemmelse regulerer, hvordan et aktiv skal behandles mellem jer ved deling. Den ændrer ikke i sig selv, hvem der ejer aktivet, eller hvem der hæfter over for en långiver. Det er tre forskellige spørgsmål:
- Formueordning: Skal værdien være delingsformue eller særeje?
- Ejerskab: Hvem ejer boligen, og med hvilke andele?
- Hæftelse: Hvem er debitor eller kautionist over for banken?
Skal ejerandelene i en ejendom også ændres, kræver det et særskilt overdragelsesgrundlag og normalt tinglysning i Tingbogen. En ændring af lånehæftelsen kræver en særskilt aftale med långiveren. Se også, hvordan ejerandele fremgår af skødet.
Hvilke oplysninger bør I kontrollere?
Gennemgå anmeldelsen som et samlet dokument, før den sendes til underskrift. Navne og personoplysninger skal være korrekte, de omfattede aktiver skal kunne identificeres, og eventuelle tidsgrænser, procentsatser eller beløbsgrænser skal stemme overens i formular og bilag.
Bilag, der lægges i Bilagsbanken, er offentligt tilgængelige. De må derfor ikke indeholde de sidste fire cifre i et CPR-nummer eller følsomme personoplysninger. Parterne identificeres i selve anmeldelsen; CPR-restcifre og andre følsomme oplysninger hører ikke til i det offentlige bilag.
Tinglysningsretten kan vejlede om den digitale registrering, men myndigheden tager ikke stilling til, om den valgte formueordning passer til jeres økonomiske og familiemæssige forhold. Det indholdsmæssige valg bør derfor være afklaret, før anmeldelsen oprettes.
Hvordan kontrollerer I resultatet?
Læs tinglysningssvaret efter anmeldelsen. Et endeligt registreret dokument er gennemført, mens en frist, afvisning eller delvis afvisning kræver en ny handling. Antag ikke, at ægtepagten er gyldig, før status og dokumentets registrerede indhold er kontrolleret.
Er ægtepagten tinglyst med afvisning af et enkelt punkt, beskriver Tinglysningsretten en rettelsesvej med dokumenttypen “Påtegning Ægtepagt”. Rettelsen er afgiftsfri, når betingelserne er opfyldt, og den anmeldes senest seks måneder efter den første tinglysning. Andre ændringer eller en ophævelse kræver en ny ægtepagt efter ægtefællelovens § 21.
Begge parter kan logge på Personbogen og se det tinglyste dokument. Sammenhold den registrerede tekst med den aftale, I ønskede, og gem tinglysningssvaret sammen med jeres øvrige dokumenter.
Fagligt grundlag og kilder
- Retsinformation: Ægtefælleloven
- Tinglysningsretten: Ægtepagter i Personbogen
- Tinglysningsretten: Trinvejledning til tinglysning af ægtepagt
- Tinglysningsretten: Tinglysningssvar og status
- Tinglysningsretten: Tinglysningsafgifter
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
