Den rette type særeje afhænger især af, hvad I ønsker skal ske ved en skilsmisse, ved dit dødsfald og ved din ægtefælles dødsfald. Valget handler ikke kun om tre navne. I skal også beslutte, hvilke aktiver, beløb eller perioder særejet skal omfatte, og hvem der har ret til at ændre ordningen.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Den rette type særeje afhænger af, hvad I ønsker ved separation, skilsmisse og død, og af hvilke aktiver, beløb eller perioder ordningen skal omfatte. Et navn som kombinationssæreje er ikke nok; den præcise retning, afgrænsning og kilde til særejet skal fremgå.
- Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje har forskellige virkninger ved død.
- Særejet kan afgrænses til bestemte aktiver, erhvervelser, andele, beløb eller perioder.
- Arv eller gave med særeje kan begrænse jeres mulighed for senere ændring.
- Særeje ændrer ikke automatisk ejerskab, lån eller arveret.
- En ægtepagt skal underskrives af begge og tinglyses i Personbogen.
Hvilken forskel gør de tre hovedtyper?
Særeje holder bestemte værdier uden for en ligedeling. Efter ægtefællelovens § 12 kan I vælge mellem tre grundlæggende virkninger. De adskiller sig især ved, hvad der sker, når ægteskabet ophører ved død.
- Skilsmissesæreje betyder, at den omfattede formue ikke deles ved separation eller skilsmisse. Ved en ægtefælles død behandles den derimod som delingsformue ved formuedelingen.
- Fuldstændigt særeje holdes uden for formuedelingen både ved separation eller skilsmisse og ved død. Dør ejeren, ligger værdierne i dødsboet, hvorefter arvereglerne afgør, hvem der arver dem.
- Kombinationssæreje forbinder skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Virkningen ved død kan afhænge af, hvem der dør først, og af om aftalen beskytter førstafdødes eller længstlevendes formue.
Ingen af de tre former er generelt bedst. Hvis I kun ser på en mulig skilsmisse, overser I dødsfaldet. Ser I kun på længstlevendes stilling, kan I overse, hvad aftalen betyder for førstafdødes dødsbo og arvinger.
Skal særejet omfatte hele formuen?
Grundtypen og omfanget er to forskellige valg. I kan derfor vælge samme virkning ved skilsmisse og død, men afgrænse særejet på forskellige måder:
- Genstandssæreje omfatter et eller flere bestemte aktiver, eksempelvis en konkret bolig eller virksomhed.
- Erhvervelsessæreje omfatter formue efter, hvordan eller hvornår den er erhvervet.
- Brøkdelssæreje omfatter en bestemt brøkdel eller procentdel af en formue eller et aktiv.
- Sumsæreje holder et bestemt beløb eller en bestemt del af et aktivs værdi uden for delingen.
- Sumdeling gør det modsatte: Formuen er som udgangspunkt særeje, mens et bestemt beløb eller en bestemt del af værdien er delingsformue.
Ordningen kan også tidsbegrænses eller aftrappes. Det gør det muligt at lade særejet få mindre betydning over en fastlagt periode, men starttidspunktet og aftrapningen skal fremgå præcist. Pensionsrettigheder følger desuden særregler og bør behandles som et selvstændigt punkt i jeres beslutning.
Illustrativt eksempel: I ønsker, at en bestemt andel af en bolig skal være særeje. Det peger på brøkdelssæreje. Hvis ønsket i stedet er, at kun et bestemt beløb af boligens værdi skal holdes uden for delingen, peger det på sumsæreje. Ændres ønsket til en gradvis udfasning, skal aftalen også fastlægge tid og metode.
Hvorfor er kombinationssæreje ikke én standard?
Betegnelsen fortæller ikke alene, hvordan formuen skal behandles ved død. Loven gør det muligt at lade fuldstændigt særeje gælde, hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller kun for førstafdødes eller længstlevendes skilsmissesæreje. To aftaler med overskriften kombinationssæreje kan derfor give modsatte resultater.
I bør kunne læse tre selvstændige svar ud af ordlyden:
- Hvad holdes uden for deling ved separation eller skilsmisse?
- Hvad sker der, hvis du dør først?
- Hvad sker der, hvis din ægtefælle dør først?
Hvis et af svarene kræver en antagelse, er mærkaten ikke et sikkert beslutningsgrundlag. Det er den præcise retning i aftalen, der bestemmer virkningen.
Hvem har bestemt særejet?
Særeje kan stamme fra jeres egen ægtepagt eller fra en gavegiver eller arvelader. Kilden har betydning for jeres handlefrihed. Ægtefæller kan selv aftale de lovlige særejeformer, mens en gavegiver eller arvelader kan fastsætte særeje for gaven eller arven.
Ved arv som særeje skal I læse testamentets ordlyd. En arvelader eller gavegiver kan bestemme, om modtageren og dennes ægtefælle senere må ændre særejet, og kan sætte betingelser for ændringen. Uden en sådan adgang kan I ikke blot erstatte tredjemands bestemmelse med jeres egen foretrukne ordning. En gavegiver eller arvelader kan heller ikke bestemme sumsæreje eller sumdeling efter de regler, der gælder for ægtefællers egne aftaler.
Hvad ændrer særeje ikke?
Særeje regulerer formuedelingen. Det flytter ikke automatisk ejendomsretten mellem jer. En ægtepagt ændrer derfor ikke i sig selv ejerandelene i skødet, og den gør ikke en ægtefælle til medejer af en bolig.
Aftalen ændrer heller ikke automatisk, hvem der hæfter for et lån. Hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt for sine egne forpligtelser, mens hæftelsen på et fælles lån følger låneaftalen. Ejerskab, særeje og gæld skal derfor kontrolleres som tre separate spor.
Særeje er heller ikke et testamente. Ved død fastlægger særeje først, hvilke værdier der holdes uden for eller indgår i formuedelingen. Derefter afgør Arveloven og et eventuelt testamente, hvem der arver afdødes værdier. Kun delingsformue kan indgå i et uskiftet bo, så valget af særejeform kan påvirke dette spor uden i sig selv at give en ret til arv.
Hvordan følger særejet nye aktiver?
Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje er som udgangspunkt særeje af samme art. I kan ved ægtepagt aftale, at erstatningsaktiver eller indtægter i stedet skal være delingsformue. Den detalje kan få betydning, hvis et aktiv sælges, udskiftes eller giver et løbende afkast.
Køber du et aktiv med både særejemidler og delingsformue, kan aktivet blive brøkdelssæreje efter forholdet mellem de anvendte midler. Derfor bør I kunne forbinde den juridiske ordlyd med de faktiske pengestrømme. Det praktiske kontrolgrundlag kan bestå af ægtepagten eller tredjemands bestemmelse, kontoudtog, købsaftaler og dokumenter om ejerskab og finansiering.
Hvordan vælger og gennemfører I ordningen?
- Beskriv det ønskede resultat ved skilsmisse, hvis du dør først, og hvis din ægtefælle dør først. Medtag også, om muligheden for uskiftet bo er relevant.
- Kortlæg de værdier, der skal omfattes, og om afgrænsningen skal følge bestemte aktiver, erhvervelser, andele, beløb eller en periode. Find samtidig den oprindelige bestemmelse for arv eller gave.
- Hold ejerforhold, lån, særeje og arveret adskilt. Valget er først dækkende, når hvert spor giver det ønskede resultat.
- Formulér grundtype, omfang og eventuel tidsmæssig udvikling præcist. En ældre aftale eller særejebestemmelse fra før de nuværende regler trådte i kraft skal vurderes efter sin dato og sine overgangsregler.
- Sørg for, at begge underskriver, og at ægtepagten bliver gyldig ved tinglysning i Personbogen. Ægtefællelovens § 20 og Tinglysningsrettens vejledning beskriver dette formkrav.
- Kontrollér det tinglyste dokument og tinglysningssvaret. Hvis I senere vil ændre eller ophæve en ordning, som I selv har aftalt, kræver det en ny ægtepagt. Tredjemandsbestemt særeje kan kun ændres inden for den tilladelse, gavegiveren eller arveladeren har givet.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på gældende danske regler og officiel vejledning om formuedeling, arv og tinglysning af ægtepagter.
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Arveloven.
- Tinglysningsretten om ægtepagter i Personbogen.
- Danmarks Domstoles vejledning om deling af delingsformue.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
