Et vidnetestamente kan være et gyldigt valg, når du kan samle to egnede vidner, gennemføre underskriften præcist og sørge for, at dokumentet kan findes. Det er ikke automatisk lige så robust som et notartestamente: Det registreres ikke centralt, og ved en indsigelse skal den, der vil bruge testamentet, kunne bevise, at formkravene var opfyldt.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Et vidnetestamente kan være gyldigt, hvis du gennemfører underskriften med to egnede vidner og sørger for, at dokumentet kan findes. Notarformen giver central registrering og et stærkere bevismæssigt udgangspunkt, men hverken notar eller vidner kontrollerer, om testamentets indhold er juridisk holdbart.
- Testamentet skal være skriftligt, og begge vidner skal være til stede samtidig.
- Vidnerne skal være fyldt 18 år, forstå rollen og være uden interesse i begunstigelserne.
- Ved indsigelse skal den, der vil bruge vidnetestamentet, bevise, at det blev oprettet gyldigt.
- Dokumentet registreres ikke officielt og kræver derfor sikker, kendt opbevaring.
- Notarens retsafgift er 300 kr. pr. dokument i 2026.
Hvad gør dokumentet til et vidnetestamente?
Et vidnetestamente er et skriftligt testamente, som du underskriver eller vedkender dig, mens to vidner er til stede samtidig. Efter Arvelovens § 64 skal vidnerne være der efter dit ønske, vide, at de bevidner oprettelsen af et testamente, og straks skrive deres navne på dokumentet efter din underskrift eller vedkendelse.
Underskriftsforløbet kan sammenfattes sådan:
- Testamentet skal foreligge skriftligt.
- Begge vidner skal være til stede på samme tid, når du underskriver eller vedkender dig en allerede sat underskrift.
- Vidnerne skal vide, at dokumentet er et testamente, og at de deltager som testamentsvidner efter dit ønske.
- Vidnerne skal umiddelbart bagefter skrive deres navne på testamentet og bør udfylde en dækkende vidnepåtegning.
Illustrativt eksempel: Du har skrevet under dagen før mødet. Du kan vedkende dig underskriften, mens begge vidner er samlet, hvorefter de straks skriver under. Hvis det ene vidne først underskriver senere uden at have været til stede sammen med det andet, er lovens krav om samtidig tilstedeværelse ikke opfyldt.
Vidnetestamentet er én oprettelsesform blandt de forskellige typer af testamenter. Et nødtestamente eller en særskilt fordeling af almindeligt indbo følger andre og mere afgrænsede regler.
Hvem kan være testamentsvidner?
Begge vidner skal være fyldt 18 år og forstå betydningen af at bevidne testamentet. Habilitetskontrollen handler desuden om, hvorvidt vidnet har en interesse i den fordeling, du har skrevet. Du bør derfor ikke nøjes med at spørge, om personen er i familie med dig.
En person kan ikke bruges som vidne, hvis:
- testamentet begunstiger vidnet eller vidnets ægtefælle, samlever, slægtninge i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærstående,
- vidnet har en tilknytning til en begunstiget person eller institution, som giver vidnet en særlig interesse i begunstigelsen, eller
- andre omstændigheder er egnede til at skabe tvivl om vidnets habilitet.
Vidnepåtegningen bør angive vidnernes stilling og bopæl, tid og sted for underskriften, at begge var samtidig til stede efter dit ønske, og deres vurdering af, at du kunne oprette testamentet fornuftsmæssigt. En fyldig påtegning erstatter ikke formkravene, men den kan dokumentere, hvad der faktisk skete.
Hvad sker der, hvis testamentet anfægtes?
Hvis nogen gør indsigelse mod et vidnetestamente, skal den, der vil påberåbe sig dokumentet, godtgøre, at det blev oprettet gyldigt. Vidnernes påtegning er bevis for de forhold, som de har attesteret om underskriftsforløbet, medmindre særlige omstændigheder giver grund til tvivl. Det følger af bevisreglerne i Arvelovens §§ 70-71.
Notarens påtegning har også en lovbestemt bevisvirkning, men udgangspunktet er stærkere: De attesterede forhold lægges til grund, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningen. Forskellen er derfor ikke, at et vidnetestamente altid er ugyldigt eller et notartestamente aldrig kan anfægtes. Forskellen er, hvilket bevismæssigt udgangspunkt arvingerne møder.
Formfejl, manglende evne til at handle fornuftsmæssigt og utilbørlig påvirkning er forskellige ugyldighedsspor. Det bredere spørgsmål om hvornår et testamente kan være ugyldigt kan derfor ikke afgøres alene ved at se på de to underskrifter.
Hvorfor er opbevaringen en del af valget?
Et vidnetestamente bliver ikke registreret officielt i Centralregistret for Testamenter. Du har derfor selv ansvaret for at opbevare dokumentet, så det kan findes efter din død. En sikker opbevaringsplan bør både beskytte dokumentet og gøre det muligt for en betroet person at oplyse, hvor den aktuelle version ligger.
Et notartestamente har et andet findbarhedsspor. En kopi registreres, og skifteretten får automatisk kendskab til testamentet ved dødsfald. Den forskel kan være mere afgørende end selve underskriftsdagen, fordi et gyldigt vidnetestamente ikke kan styre boet, hvis ingen ved, at det findes.
Hvis du senere ændrer eller tilbagekalder testamentariske bestemmelser, skal ændringen eller tilbagekaldelsen selv oprettes i en gyldig testamentarisk form. Opbevaringen bør samtidig gøre det klart, hvilket dokument der er det aktuelle.
Gør notarformen indholdet mere sikkert?
Notaren kontrollerer identitet, underskrift og din evne til at forstå handlingen, men notaren godkender ikke testamentets indhold. Testamentsvidnerne udfører heller ikke en juridisk indholdskontrol. En korrekt underskriftsform kan derfor ikke reparere en uklar bestemmelse, en overskridelse af reglerne om tvangsarv eller en bestemmelse, der er fremkaldt ved tvang eller utilbørlig påvirkning.
Det samme skel gælder betegnelser, som beskriver testamentets formål. Et gensidigt testamente for samlevende siger noget om parterne og indholdet; vidnetestamente og notartestamente siger noget om oprettelsesformen. Ét dokument kan derfor høre til begge beskrivelser.
Den ikke-indlysende forskel er dermed, at notarformen kan styrke ægthed, bevis og findbarhed uden at garantere, at selve arvefordelingen er lovlig, entydig eller egnet til din familiesituation.
Hvornår kan vidnetestamentet være et rimeligt valg?
Et vidnetestamente kan være et rimeligt valg, hvis du bevidst accepterer opbevarings- og bevissporet og kan gennemføre alle formkrav uden improvisation. Det taler for løsningen, når:
- du har to habile og uafhængige vidner til stede samtidig,
- underskrift, vedkendelse og vidnepåtegning kan gennemføres i den rigtige rækkefølge,
- du har en konkret plan for sikker opbevaring og senere findbarhed, og
- testamentets indhold er afklaret særskilt fra underskriftsformen.
Notarformen vejer tungere, hvis central registrering og det stærkere bevismæssige udgangspunkt er vigtigt for dit valg. Borger.dk angiver en retsafgift på 300 kr. pr. dokument i 2026. Hvis nedsat mobilitet er grunden til, at du overvejer vidner, oplyser Danmarks Domstole desuden, at du kan spørge byretten om et notarbesøg på din bopæl; transporten skal i så fald betales.
Hvis sygdom eller et andet nødstilfælde reelt forhindrer både notar- og vidneformen, er det Arvelovens § 65 om nødtestamente, der bliver relevant. En presset situation giver ikke i sig selv adgang til at lempe kravene til et almindeligt vidnetestamente.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende arveregler og aktuelle myndighedsvejledninger om testamenters form, bevis og registrering.
- Retsinformation: Arveloven, herunder reglerne om notar- og vidnetestamenter, bevis og ugyldighed.
- Retsinformation: Bekendtgørelse om notarialforretninger og Centralregistret for Testamenter.
- Danmarks Domstole: Notartestamente samt information om vidnetestamente.
- Borger.dk ved Justitsministeriet: Testamente, vidnekrav, opbevaring og retsafgift.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
