Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Hvis I vil sikre hinanden, skal I normalt bruge et testamente og samtidig kontrollere bolig, lån, samejeaftale og eventuelle begunstigelser hver for sig.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden, selv om de bor sammen eller ejer bolig sammen. Den sikre løsning kræver normalt et testamente, og bolig, lån, samejeaftale og begunstigelser skal kontrolleres hver for sig.
- Et udvidet samlevertestamente kan give arveret, hvis arvelovens betingelser er opfyldt.
- Skødet viser ejerandele, men erstatter ikke et testamente.
- Fælles bolig kræver særskilt kontrol af ejerandel, lån, samejeaftale og dødsbospor.
- Pensioner og forsikringer kan følge egne begunstigelser og bør passe med testamentet.
- Dokumenterne bør opdateres ved boligkøb, børn, ændrede ejerandele eller samlivsbrud.
Hvorfor arver I ikke automatisk som ugifte?
Arveloven placerer ikke en ugift samlever som automatisk arving. Uden et testamente går arven derfor efter arvelovens almindelige arveklasser, typisk til børn, forældre, søskende eller andre slægtsarvinger, afhængigt af hvem afdøde efterlader sig.
Det gælder også, selv om I har boet sammen i mange år, har fælles økonomi eller ejer en bolig sammen. Samlivet kan have stor praktisk betydning i hverdagen, men det ændrer ikke i sig selv, hvem der arver efter loven.
Hvad kan et testamente løse for jer?
Et testamente kan bestemme, at din samlever skal arve en del af eller hele den arv, du kan råde over. Det er det centrale dokument, hvis I vil give hinanden arveret uden at være gift.
Testamentet bør ikke kun svare på, hvem der skal arve. Det bør også tage stilling til, om samleveren skal have mulighed for at overtage bestemte aktiver, hvordan fælles bolig skal håndteres, og hvordan testamentet passer sammen med børn eller andre arvinger.
Hvis du har børn, kan du ikke frit bestemme over hele boet. Børns tvangsarv begrænser, hvor langt testamentet kan flytte arv til en samlever. Derfor skal testamentet bygges på den konkrete familiesituation og ikke kun på ønsket om at sikre den længstlevende.
Hvornår kan I bruge et udvidet samlevertestamente?
Arveloven § 87 giver to personer mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, hvor de helt eller delvist arver hinanden, som var de ægtefæller. Det kan give samleveren en stærkere arveret end et almindeligt testamente, men det gør jer ikke til ægtefæller på alle områder.
Ved oprettelsen skal I opfylde arvelovens betingelser for at kunne gifte jer med hinanden, og ingen af jer må have et andet udvidet samlevertestamente, som giver en anden samlever arveret. Disse oprettelseskrav kan ikke repareres alene ved, at forholdene senere er i orden ved dødsfaldet.
Arveloven § 88 opstiller betingelser for, hvornår et udvidet samlevertestamente er gyldigt. I skal blandt andet leve sammen på fælles bopæl ved dødsfaldet og enten have, have haft eller vente fælles barn, eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl i de sidste 2 år.
Et udvidet samlevertestamente giver ikke adgang til uskiftet bo og giver ikke samleveren ægtefællens tvangsarv. Den forskel er central, hvis I sammenligner samliv, ægteskab og testamente som måder at sikre hinanden på.
Hvad betyder fælles bolig for arven?
Hvis I ejer boligen sammen, ejer den længstlevende fortsat sin egen ejerandel. Den afdødes ejerandel indgår derimod i dødsboet og fordeles efter arveloven og et eventuelt testamente.
Hvis kun den ene af jer står på skødet, arver den anden ikke boligen alene af den grund, at I bor sammen. En samlever, der hverken ejer en andel eller er indsat i testamente, kan derfor stå uden arveret til boligen, selv om boligen har været jeres fælles hjem.
Derfor bør I se papirløst samliv og bolig i to lag: Hvem ejer hvad i Tingbogen, og hvem skal arve hvad, hvis den ene dør?
Hvordan spiller skøde, lån og arv sammen?
Skødet viser, hvem der er registreret som ejer af boligen. Det afgør ikke alene, hvem der hæfter for boliglånet, og det erstatter ikke et testamente. Hvis du vil have din samlever som medejer, kræver det et ejer- og tinglysningsspor, ikke kun en arvebestemmelse.
Omvendt gør et testamente ikke automatisk samleveren til medejer i levende live. Testamentet virker først ved dødsfaldet og kun inden for de rammer, arveloven giver. Det er en af de mest praktiske grunde til at skille samlever på skødet, lånehæftelse og arv ad.
Bankens accept af låneændringer er et særskilt spor. En samlever kan være arving uden automatisk at blive godkendt som låntager, og en medejer kan hæfte anderledes end ejerandelen antyder, hvis lånedokumenterne siger noget andet.
Hvad skal en samejeaftale regulere ved dødsfald?
En samejeaftale kan regulere jeres indbyrdes aftale om brug, udgifter, salg, forkøbsret og værdiansættelse, hvis I ejer bolig sammen. Den ændrer ikke arvelovens arverækkefølge og kan derfor ikke stå alene som arvesikring.
For samlevende er samspillet mellem testamente og samejekontrakt et praktisk kontrolpunkt. Samejeaftalen kan beskrive, hvordan en overtagelse skal håndteres mellem ejerne eller arvingerne, mens testamentet bestemmer, om samleveren overhovedet skal arve.
Hvis aftalerne peger i forskellige retninger, kan der opstå usikkerhed. En forkøbsret i en samejeaftale hjælper for eksempel ikke meget, hvis testamentet og boets faktiske midler ikke gør det realistisk for samleveren at overtage afdødes andel.
Hvilke aktiver skal I sikre uden for testamentet?
Et testamente er ikke altid nok til at styre alle værdier. Pension, livsforsikring og visse andre ordninger kan have begunstigelser, der følger ordningens egne registreringer. De skal kontrolleres hos udbyderen, fordi de ikke nødvendigvis fordeles på samme måde som dødsboets øvrige aktiver.
Det praktiske overblik bør derfor omfatte tre dokumentlag: testamente, bolig- og samejedokumenter samt begunstigelser. Hvis ét lag mangler eller er forældet, kan den samlede sikring blive en anden end den, I troede, I havde valgt.
En fremtidsfuldmagt eller almindelig fuldmagt løser heller ikke arveretten. Fuldmagter handler om at handle på en persons vegne, mens personen lever. Arv kræver et selvstændigt dødsfaldsspor.
Hvad sker der, hvis den ene dør uden afklaring?
Hvis den ene dør uden testamente, skal dødsboet behandles efter den arverækkefølge, der gælder efter loven. Samleveren kan stadig eje sin egen andel af boligen, men afdødes andel tilhører boet, indtil boet er behandlet og eventuelt overdraget.
Ved fast ejendom kommer skifteformen før tinglysningen. Boet eller de rette arvinger skal kunne dokumentere, hvem der kan disponere over afdødes andel, før ejerregistreringen kan ændres. I praksis er en skifteretsattest ofte et centralt dokument i den proces.
Hvis boligen skal sælges, overtages af samleveren eller blive i sameje med afdødes arvinger, kræver det en særskilt løsning. Arveretten afgør ikke automatisk bankens krav, overtagelsesvilkår eller den praktiske fordeling af boligudgifter efter dødsfaldet.
Hvordan kan forskellen se ud i praksis?
Illustrativt eksempel: A og B er ugifte samlevende og ejer hver halvdelen af en ejerbolig. A har et barn fra et tidligere forhold. Hvis A dør uden testamente, arver barnet efter A, mens B beholder sin egen halvdel. B bliver altså ikke automatisk ejer af hele boligen.
Hvis A i stedet har oprettet et gyldigt testamente til fordel for B, kan B få arveret inden for lovens grænser. Resultatet afhænger stadig af barnets arveret, boligens værdi, låneforhold, boets øvrige aktiver og om B praktisk kan overtage eller købe den del, der ikke kan testamenteres frit.
Eksemplet viser, hvorfor spørgsmålet ikke kun er, om I har skrevet et testamente. I skal også kontrollere, om testamentet, ejerandelene og finansieringen faktisk kan bringe den ønskede løsning igennem.
Hvilke alternativer findes, hvis I ikke vil giftes?
Et udvidet samlevertestamente er ofte det mest målrettede arvespor for samlevende, der opfylder betingelserne. Et almindeligt testamente kan være relevant, hvis betingelserne for et udvidet samlevertestamente ikke er opfyldt, eller hvis I kun vil give samleveren en bestemt andel eller et bestemt aktiv.
Ægteskab ændrer arveretten på en anden måde end et samlivsdokument. Det kan blandt andet give ægtefællens legale arveret og særlige regler om uskiftet bo, men det ændrer også andre økonomiske forhold. Derfor er ægteskab ikke bare et alternativt testamente.
For boligen kan et særskilt ejer- eller skødespor være relevant, hvis ønsket ikke kun er arv ved død, men også at begge skal eje i levende live. En intern aftale eller et testamente kan ikke alene ændre, hvem der står som ejer i Tingbogen.
Hvilke oplysninger bør I have klar, før I laver dokumenter?
Inden I beslutter jer, bør I samle de oplysninger, der afgør, hvad dokumenterne skal løse. Det gør det lettere at undgå, at testamentet siger ét, mens bolig- og låneforhold peger i en anden retning.
- Hvem ejer boligen i dag, og med hvilke ejerandele?
- Hvem hæfter for lån, og kræver en ønsket ændring bankens accept?
- Har en af jer børn, eller kan andre arvinger begrænse den ønskede løsning?
- Skal samleveren arve en andel, en bestemt boligdel eller mulighed for at overtage boligen?
- Findes der pensions- eller forsikringsbegunstigelser, der skal passe sammen med testamentet?
Hvis I ejer fast ejendom sammen, bør I også kontrollere, om samejeaftalen beskriver, hvad der skal ske ved dødsfald. Uden den afklaring kan arvinger og længstlevende samlever ende med at skulle forhandle om både ejerandel, betaling, brug og salg på samme tid.
Hvordan kontrollerer I, at sikringen stadig passer?
Arvesikring for samlevende bør kontrolleres, når jeres forhold ændrer sig. Det gælder især, hvis I får barn, køber bolig, ændrer ejerandele, optager nye lån, får særbørn ind i billedet eller går fra hinanden.
Et udvidet samlevertestamente kan også miste sin funktion, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt. Hvis I flytter fra hinanden, bliver gift med hinanden eller en af jer gifter sig med en anden, skal dokumenterne vurderes på ny.
Den praktiske efterkontrol er enkel: Sammenhold testamentet, skødet, lånedokumenterne, samejeaftalen og begunstigelserne. Hvis de ikke peger på samme resultat, har I ikke en samlet sikring, selv om hvert enkelt dokument ser korrekt ud isoleret.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på aktuelle officielle kilder om arv, testamente, dødsbo og tinglyst ejerskab.
- Retsinformation: Arveloven, herunder reglerne om testamente og udvidet samlevertestamente.
- Retsinformation: Tinglysningsloven, om registrering af rettigheder over fast ejendom.
- Domstolene, om behandling af dødsbo og skifterettens rolle.
- Tinglysningsretten, om skifteretsattest ved tinglysning af adkomst.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
