Arveforskud og gave overfører begge værdi til dit barn nu. Forskellen er, om værdien senere skal trækkes fra barnets arv: Det kræver en aftale for arveforskud, mens en almindelig gave som udgangspunkt ikke ændrer den senere arvelod. Valget bør derfor følge dit mål med arvefordelingen, ikke blot navnet på bankoverførslen.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Valget mellem arveforskud og gave afgøres af, om værdien senere skal trækkes fra barnets arv. Arveforskud kræver en klar aftale om fradraget, mens en almindelig gave ikke ændrer den senere arvelod, når sådan en aftale mangler.
- Modtageren skal være arving efter giveren, hvis overførslen skal være arveforskud.
- Værdien ved modtagelsen er som udgangspunkt grundlaget for det senere fradrag.
- Et forskud over arvelodden skal ikke automatisk betales tilbage til boet.
- Dokumentet bør angive giver, modtager, værdi og den arv, som fradraget vedrører.
- Lån, særeje og en eventuel tilbagebetalingspligt kræver særskilte, klare vilkår.
Hvad afgør, om beløbet er arveforskud?
Efter Arvelovens § 43 foreligger der arveforskud, når en arving modtager en økonomisk værdi fra den person, som vedkommende skal arve efter, og det må anses for aftalt, at værdien senere skal fradrages i arven. Aftalen om det senere fradrag er derfor det centrale kendetegn.
En almindelig gave er derimod en endelig overførsel i forholdet mellem giver og modtager. Når der ikke er aftalt fradrag i en senere arv, kan du ikke regne med, at gaven automatisk bliver udlignet, når dødsboet en dag skal fordeles. Det gælder også, selv om giveren kalder overførslen et forskud i en besked eller på en bankpostering.
Den samme sondring gælder, når værdien indgår som gave ved en familieoverdragelse. En lavere betaling eller et gaveelement i en bolighandel bliver ikke alene af den grund til arveforskud. Det kræver stadig en aftale om senere fradrag.
Hvordan påvirker valget den senere arv?
Et arveforskud indgår i beregningen, når boets arvelodder senere fastlægges, og værdien fradrages i modtagerens andel efter de aftalte og lovbestemte regler. En almindelig gave behandles ikke som et sådant forskud, når aftalen om fradrag mangler. Den resterende formue fordeles da efter de regler og det eventuelle testamente, som gælder ved dødsfaldet.
Valget afhænger derfor af, hvad du vil opnå. Arveforskud passer til et ønske om at give én arving værdi tidligere og samtidig lade overførslen indgå i den senere arvefordeling. En gave passer til et ønske om at overføre værdien endeligt uden den aftalte modregning. Begge valg kan være saglige, men de giver ikke samme resultat for de øvrige arvinger.
Illustrativt eksempel: Du har to børn og hjælper det ene barn nu. Er hjælpen aftalt som arveforskud, skal værdien senere indgå i beregningen og trækkes fra dette barns arv. Er den samme hjælp givet som en almindelig gave uden fradragsaftale, fordeles det tilbageværende bo efter de almindelige regler om, hvordan børn arver. Bliver boet mindre end forventet, kan forskellen mellem de to valg få endnu større betydning.
Hvilken værdi bliver trukket fra?
Udgangspunktet i Arvelovens § 46 er værdien på det tidspunkt, hvor barnet modtager arveforskuddet. Ved kontanter er værdien normalt klar. Overfører du et aktiv eller en andel af et aktiv, bør værdien derfor fastlægges og dokumenteres samtidig med overførslen. Loven åbner for at fravige modtagelsesværdien under særlige omstændigheder, men den undtagelse bør ikke bruges som en forventning om senere omvurdering.
Et senere prisfald eller en værdistigning ændrer dermed ikke automatisk det beløb, der skal fradrages. Det gør arveforskuddet til en regnskabsmæssig regel for arven, ikke en garanti for, at børnene til sidst modtager præcis samme økonomiske værdi.
Overstiger forskuddet den arv, som modtageren senere får ret til, skal modtageren som udgangspunkt ikke betale forskellen tilbage til boet. Tilbagebetaling kræver en særskilt forpligtelse. Dør barnet før giveren, skal forskuddet efter loven fradrages i den arv, som barnets egne livsarvinger får, hvis de træder ind som arvinger.
Hvordan dokumenterer du valget før overførslen?
Arveloven knytter virkningen til aftalen, ikke til en bestemt overskrift på dokumentet. Et dateret og klart dokument gør det muligt for barnet, de øvrige arvinger og dødsboet senere at se, hvad der faktisk blev aftalt. Dokumentationen bør være på plads, før eller samtidig med at værdien overføres.
- Beskriv formålet: Skal hjælpen være endelig, eller skal den trækkes fra modtagerens senere arv?
- Angiv giver, modtager, dato, det overførte aktiv og værdien ved modtagelsen.
- Skriv udtrykkeligt, om dispositionen er gave eller arveforskud. Ved arveforskud skal dokumentet angive, hvilken arv værdien skal fradrages i, og om parterne aftaler en anden fradragsmåde end lovens udgangspunkt.
- Tag stilling til, om modtageren har en særskilt tilbagebetalingspligt, hvis forskuddet senere overstiger arvelodden. Uden sådan en forpligtelse gælder lovens udgangspunkt om ingen tilbagebetaling af overskuddet.
- Kontrollér, at dokumentet passer sammen med eksisterende testamenter og tidligere gaver eller arveforskud, og opbevar det, så det kan findes ved et senere dødsboskifte.
Hvis to forældre giver sammen, bør dokumentet desuden angive, hvor stor en del hver forælder giver, og hvilken senere arv den enkelte del skal påvirke. Arveloven har særlige udgangspunkter for fælles børn og ægtefællers formue, men en præcis aftale mindsker tvivl om, hvilket bo fradraget hører til.
Hvornår er overførslen i stedet et lån?
Forventer du, at barnet skal betale værdien tilbage, beskriver et lån normalt forholdet mere præcist end både gave og arveforskud. Et lån er et krav mod barnet, mens et arveforskud er en overførsel, der skal indgå i den senere arveberegning uden almindelig tilbagebetalingspligt.
Et reelt familielån bør have sit eget gældsbrev med beløb, betalingsvilkår og regler for forfald. Hvis familien senere ændrer lånet eller eftergiver en del af gælden, bør den nye disposition dokumenteres særskilt. Ellers kan det blive uklart, om der fortsat består et lån, eller om der er givet en gave eller et arveforskud.
Hvilke vilkår følger ikke automatisk med?
Betegnelsen gave eller arveforskud afgør ikke, om værdien skal være barnets særeje. En giver kan efter Ægtefælleloven bestemme, at en gave skal være særeje, men det er et særskilt vilkår. Hvis et arveforskud også skal være særeje, bør bestemmelsen træffes samtidig med overførslen. Du kan få overblik over forskellen mellem delingsformue og særeje i den sammenhæng.
Afgiftsmæssigt behandles arveforskud som gave. Den aktuelle officielle gavevejledning bør derfor kontrolleres særskilt, før værdien overføres. Den afgiftsmæssige behandling ændrer ikke den civilretlige forskel: Det er aftalen om senere fradrag, der gør dispositionen til arveforskud.
Fagligt grundlag og kilder
Fremstillingen bygger på gældende lovgivning og officielle vejledninger om arv, gaver og særeje.
- Retsinformation: Arveloven, især reglerne om aftale, værdi og fradrag af arveforskud.
- Retsinformation: Ægtefælleloven om gavegivers bestemmelse om særeje.
- Skattestyrelsens officielle gavevejledning om den afgiftsmæssige behandling.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
