Ved et klassisk forældrekøb skal barnet normalt ikke stå på skødet. Det er den eller de forældre, der køber og ejer boligen, som skal registreres som købere, mens barnet bor der som lejer. Barnet skal kun med på skødet, hvis barnet reelt skal erhverve en ejerandel fra begyndelsen.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Ved et klassisk forældrekøb står den eller de forældre, der køber boligen, på skødet, mens barnet bor der som lejer. Barnet skal kun med på skødet, hvis barnet reelt skal eje en bestemt andel.
- Skødet registrerer køberne og deres ejerandele i Tingbogen.
- Bopæl, husleje eller betaling af udgifter giver ikke automatisk barnet ejerskab.
- Medejerskab kræver afklaring af ejerandel, finansiering, løbende udgifter og en senere udtræden.
- En senere tilføjelse af barnet er et nyt ejerskifte med nyt skøde og mulige omkostninger.
Hvem skal registreres som ejer?
Et forældrekøb bygger på to forskellige roller: Forældrene køber ejerboligen, og barnet får brugsret som lejer. Den grundmodel adskiller sig fra et fælleskøb, hvor barnet selv køber en del af boligen. Den bredere proces er forklaret i artiklen om, hvordan et forældrekøb fungerer.
Tinglysningsretten beskriver skødet som det officielle dokument, der tinglyses som ejendomsret for køber. Hvis begge forældre skal eje, skal begge derfor fremgå som købere med de aftalte ejerandele. Skal kun én forælder eje, er det denne person, der skal være køber.
Barnets adresse, betaling af husleje eller bidrag til el, varme og andre løbende udgifter gør ikke i sig selv barnet til ejer. Disse betalinger kan dokumentere leje- og udgiftsforholdet, men de ændrer ikke de ejerandele, der er registreret i Tingbogen.
Hvad ændrer det, hvis barnet bliver medejer?
Skal barnet eje fra købsdagen, skal barnet stå som køber af en bestemt andel. Tinglysningsrettens vejledning om sælger- og køberandele fastslår, at køberandelen angives som den del af hele ejendommen, som køberen erhverver. En omtale af barnet i en privat aftale kan derfor ikke erstatte en korrekt køberandel i skødet.
En ejerandel giver barnet en reel del af ejerskabet. Det er noget andet end retten til at bo i boligen. Ejerandelen skal indgå, når ejerne senere vil ændre ejerforholdet, sælge eller aftale, hvordan værdien skal fordeles. Du kan se den tinglysningsmæssige forskel på sælgerandel og køberandel i gennemgangen af ejerandele i et skøde.
Illustrativt eksempel: Forældrene og barnet aftaler ved købet, at forældrene tilsammen skal eje tre fjerdedele, og barnet skal eje en fjerdedel. Barnet skal da fremgå som køber af en fjerdedel i skødet. Hvis barnet i stedet alene betaler husleje, uden at en ejerandel overdrages, bliver barnet ikke medejer af den grund.
Flere ejere bør desuden aftale, hvem der betaler hvilke udgifter, hvordan større beslutninger træffes, og hvad der skal ske, hvis én part vil ud af ejerskabet. En samejeoverenskomst om fast ejendom kan regulere de interne forhold, men aftalen flytter ikke i sig selv ejerandele og erstatter ikke skødet.
Er skødet det samme som finansieringen?
Nej. Skødet viser, hvem der erhverver ejendomsretten. Låneaftalen viser, hvem der skylder pengene, mens et tinglyst pantedokument viser långiverens sikkerhed i ejendommen. Dokumenterne hænger sammen i en finansieret handel, men de løser forskellige juridiske opgaver.
Det kan derfor give problemer at vælge ejerkreds uden samtidig at afklare finansieringen. Långiveren træffer sin egen beslutning om låntagere, sikkerhed og vilkår. De personer, som skal være ejere, og den ønskede fordeling af ejerandelene bør derfor indgå i finansieringsafklaringen, før købsaftalen bliver bindende.
Omvendt skaber et barns betaling til forældrene ikke automatisk ejerskab. Hvis betalingen skal være et bidrag til et køb af en ejerandel og ikke husleje eller en anden udgift, skal formålet, beløbet og ejerændringen afspejles i de relevante aftaler og i skødet.
Hvordan vælger I mellem leje og medeje?
Valget afhænger af, hvem der skal eje værdien i boligen, hvem der skal kunne træffe ejerbeslutninger, og hvordan købet kan finansieres. To modeller skal holdes adskilt:
- Ved det klassiske forældrekøb ejer forældrene boligen og står på skødet. Barnets brug, husleje og løbende udgifter dokumenteres i lejesporet.
- Ved et fælleskøb erhverver barnet en reel ejerandel og står på skødet sammen med forældrene. Ejerandel, finansiering, udgifter, beslutninger og en senere udtræden skal afklares som led i samejet.
Et forældrekøb og en senere overdragelse til barnet er heller ikke den samme disposition. Forskellen mellem de to forløb er uddybet i artiklen om forældrekøb og familieoverdragelse.
Før underskrift kan I bruge denne rækkefølge:
- Beskriv, hvem der skal eje boligen umiddelbart efter købet, og med hvilke andele.
- Få finansieringen afklaret på grundlag af netop den ejerstruktur.
- Kontrollér, at købsaftale og skøde angiver de samme købere og den aftalte fordeling.
- Dokumentér barnets brug enten i et lejespor eller, ved medeje, i en aftale om samejet.
- Kontrollér efter tinglysningen, at Tingbogen viser de rigtige ejere og ejerandele.
Kan barnet komme på skødet senere?
Ja, men det er et nyt ejerskifte og ikke en administrativ navnerettelse. Forældrene skal overdrage hele boligen eller en bestemt ejerandel til barnet, og overdragelsen skal gennemføres med et nyt skøde. En lejeperiode eller barnets betaling af løbende udgifter giver ikke automatisk ret til en andel.
Før en senere overdragelse skal parterne blandt andet afklare andel, værdi, betaling, finansiering og overtagelsesdag. Tinglysning af det nye ejerskifte kan udløse offentlig tinglysningsafgift, og der kan komme udgifter til dokumenter og finansiering. Den konkrete proces er beskrevet i artiklen om, hvordan barnet kan overtage et forældrekøb.
Det praktiske kontrolpunkt er derfor enkelt: Tingbogen skal efter hvert gennemført ejerskifte vise den ejerkreds og de ejerandele, som parterne faktisk har aftalt og dokumenteret.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de gældende regler om adkomst og de officielle vejledninger om skøder og ejerandele.
- Tinglysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 285 af 31. januar 2026.
- Tinglysningsrettens vejledning om skøder samt sælger- og køberandele.
- Tinglysningsafgiftsloven, lovbekendtgørelse nr. 307 af 13. marts 2025.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
