Gaver mellem ægtefæller er som udgangspunkt tilladt, og en almindelig gave kræver ikke en ægtepagt alene på grund af ægteskabet. I skal dog skelne mellem selve gaven, dokumentationen, en eventuel aftale om særeje og den handling, der faktisk overfører aktivet. Giverens økonomi og aktivets art kan desuden udløse særlige regler.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Vi håndterer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris.
Ægtefæller kan som udgangspunkt give hinanden gaver uden at bruge en ægtepagt alene til gaven. Aftalen, dokumentationen, selve overførslen og en eventuel formueordning skal dog behandles hver for sig.
- En gave overfører værdi uden tilsvarende modydelse; et tilbagebetalingskrav peger på et lån.
- Et gavebrev kan dokumentere parter, aktiv, dato og vilkår, men det erstatter ikke den handling eller registrering, der overfører aktivet.
- Gaven bliver ikke automatisk særeje; det kræver en underskrevet og tinglyst ægtepagt.
- Kreditorer kan under konkurs få gaven omstødt, afhængigt af tidspunktet, økonomien og gavens karakter.
- Ved en bolig skal adkomst, lån og pant kontrolleres særskilt, og ejerskiftet registreres korrekt.
Hvad er en gave mellem ægtefæller?
En gave er en overførsel af en økonomisk værdi, uden at modtageren skal levere en tilsvarende modydelse. Det kan være penge, en genstand, værdipapirer, eftergivelse af gæld eller en ejerandel i et aktiv. Hvis beløbet skal betales tilbage, er der i stedet tale om et lån, og aftalen bør afspejle det.
Ægtefællelovens § 2 giver ægtefæller adgang til at indgå aftaler med hinanden, give gaver og påtage sig forpligtelser over for hinanden. Den tidligere hovedregel om, at en gave mellem ægtefæller skulle gives ved ægtepagt, gælder ikke længere.
Adgangen har en vigtig grænse: I kan ikke på forhånd aftale med bindende virkning, at alt, hvad den ene senere modtager gratis, automatisk skal tilfalde den anden. En konkret gave kan gennemføres, men en sådan generel forhåndsaftale om fremtidige erhvervelser er ugyldig.
Almindelig forsørgelse og betaling af fælles udgifter er ikke nødvendigvis en gave. Vurderingen afhænger blandt andet af formålet, jeres aftale og pengestrømmen. Det er derfor mere præcist at beskrive den enkelte overførsel end at kalde alle bevægelser mellem jeres konti for gaver.
Hvornår bør I bruge et gavebrev?
Et gavebrev er ikke et generelt lovkrav for enhver gave mellem ægtefæller. Det kan alligevel være vigtig dokumentation, især når gaven har en væsentlig værdi, består af andet end penge eller kan blive relevant ved en senere uenighed, bodeling eller kreditorprøvelse.
Et klart gavebrev bør identificere giveren, modtageren og gaven, angive datoen og beskrive eventuelle vilkår. Det bør også fremgå, at der ikke er tilbagebetalingspligt, hvis overførslen faktisk er en gave. Dokumentet skal svare til det, I gør i praksis.
Gavebrevet og overførslen løser to forskellige opgaver. Brevet dokumenterer aftalen, mens selve aktivet skal overføres på den måde, der gælder for aktivtypen. Penge kan eksempelvis overføres til modtagerens konto, mens registrerede aktiver kræver de relevante registreringsskridt. Et underskrevet gavebrev ændrer ikke alene navnet i et offentligt register.
Skattestyrelsen oplyser, at I som hovedregel frit kan give hinanden gaver, når ægteskabet ikke er ophørt ved separation eller skilsmisse på modtagelsestidspunktet. Der findes særlige undtagelser, så et usædvanligt vilkår bør vurderes særskilt.
Bliver gaven automatisk særeje?
Nej. Ejerskab og formueordning er to forskellige spørgsmål. Når du modtager en gyldigt gennemført gave, ejer du aktivet, men værdien bliver ikke af den grund automatisk dit særeje. Under den almindelige formueordning vil værdien som udgangspunkt være delingsformue og kan få betydning ved en senere formuedeling.
Vil I aftale, at gaven skal være modtagerens særeje, skal aftalen stå i en ægtepagt, som begge underskriver, og som tinglyses i Personbogen. Et almindeligt gavebrev kan ikke erstatte denne formbundne aftale. De samme formkrav er relevante, hvis I senere vil ændre særejet igen.
Særeje bestemmer navnlig, hvordan værdier behandles ved separation, skilsmisse og død. Det flytter ikke ejerskabet til en anden, og det beskytter ikke aktivet mod modtagerens egne kreditorer. Læs derfor en gaveaftale sammen med jeres muligheder for økonomiske aftaler som ægtefæller i stedet for at bruge ordene gave, ejerskab og særeje som synonymer.
Kan kreditorer kræve gaven tilbage?
En gave kan være gyldig mellem jer og alligevel senere blive omstødt under en konkurs. Omstødelse betyder, at værdien skal føres tilbage til konkursboet. Reglerne skal forhindre, at en skyldner flytter værdier til en nærtstående på kreditorernes bekostning.
Efter Konkurslovens § 64 kan en gave, der er gennemført senere end seks måneder før fristdagen, omstødes. For en gave til en ægtefælle gælder der desuden en regel frem til to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at giveren hverken var eller blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Loven har også en særregel om gaver til nærtstående, som stod i åbenbart misforhold til giverens økonomi.
Sædvanlige lejlighedsgaver og lignende gaver eller understøttelser er undtaget, når de ikke stod i misforhold til giverens økonomiske forhold. Der findes derfor ikke én beløbsgrænse, som afgør alle tilfælde. Tidspunktet, gavens størrelse, giverens økonomi og gavens karakter skal vurderes samlet.
Risikoen går også den anden vej: Når modtageren ejer gaven, kan modtagerens egne kreditorer som udgangspunkt søge sig fyldestgjort i den. En gave bør derfor ikke bruges som en standardløsning på gældsproblemer. Har giveren betalingsvanskeligheder, verserende krav eller udsigt til insolvens, er det et objektivt stopunkt før overførslen.
Hvad gælder, hvis gaven er en bolig?
En bolig eller en ejerandel i en bolig kan ikke overføres alene ved en bankoverførsel eller et gavebrev. Den nye ejer skal have registreret sin adkomst i Tingbogen. Det sker normalt ved et skøde. En tinglyst ægtepagt, som selv indeholder overdragelsen, kan i visse tilfælde bruges som dokumenttypen Ægtepagt Adkomst.
Hvis ægtepagten ikke er tinglyst i Personbogen, oplyser Tinglysningsretten, at overdragelsen skal ske med et endeligt skøde. Et skøde og en ægtepagt har dermed forskellige hovedfunktioner: skødet registrerer ejerskiftet, mens ægtepagten regulerer formueordningen, medmindre ægtepagten også er udformet og registreret som adkomstdokument.
Ejerskab, lån og pant skal kontrolleres hver for sig. At give en ejerandel frigør ikke automatisk giveren fra et boliglån og gør ikke automatisk modtageren til personlig skyldner. Overvej derfor både de særlige forhold ved en bolig som gave og den praktiske skødeoverdragelse mellem ægtefæller, før I ændrer adkomsten.
Hvordan gennemfører I gaven sikkert?
- Beskriv præcist, hvad der gives, hvem der ejer det nu, og om modtageren skal yde noget til gengæld.
- Kontrollér, om aktivet er omfattet af pant, registrering, samtykkekrav eller andre tredjemandsrettigheder.
- Dokumentér gaven med dato, parter, aktiv og vilkår, når der kan opstå behov for senere bevis.
- Gennemfør selve overførslen efter reglerne for aktivet, og gem kvitteringer samt registreringsdokumenter.
- Tag særskilt stilling til særeje. Hvis gaven skal være særeje, skal I bruge en gyldig, tinglyst ægtepagt.
- Stop før overførslen, hvis giverens økonomi er presset, eller hvis aktivets værdi, ejerforhold eller gældsforhold er uklare.
Illustrativt eksempel: Den ene ægtefælle giver den anden et bestemt beløb fra sin egen konto. Et dateret gavebrev beskriver beløbet som en gave uden tilbagebetalingspligt, og bankoverførslen viser, at modtageren har fået rådighed over pengene. Modtageren ejer herefter beløbet, men det bliver ikke automatisk særeje. Ønsker parret særeje, kræver det et særskilt og gyldigt ægtepagtsforløb.
Efter gennemførelsen bør I kontrollere, at konti og relevante registre viser den aftalte ejer, og at gavebrev, overførselsbilag og eventuel ægtepagt beskriver samme disposition. Uoverensstemmelser mellem dokumenterne er lettere at rette straks end under en senere bodeling eller konkursbehandling.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende lovgivning og aktuelle myndighedsvejledninger, kontrolleret den 17. juli 2026:
- Retsinformation: Ægtefælleloven
- Retsinformation: Konkursloven
- Tinglysningsretten: Ægtepagter i Personbogen
- Tinglysningsretten: Ægtepagt som adkomst eller særeje i fast ejendom
- Skattestyrelsen: Gaver til ægtefælle
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
