Kan vi som ægtefæller give hinanden gaver uden problemer?

Af Skøde Centret

Ja, ægtefæller kan give hinanden gaver, men en gave er ikke problemfri, hvis den gør ejerforhold, særeje, gæld eller senere formuedeling uklare. Den sikre vej er at afklare, hvad gaven er, hvem der ejer den, og hvilke dokumenter der skal følge med.

Hvad er det korte svar, når I vil give en gave?

En gave mellem ægtefæller kan være enkel, hvis den handler om et klart aktiv, der overdrages frivilligt, og hvis begge forstår den økonomiske virkning. Problemerne opstår, når gaven samtidig ændrer jeres bolig, jeres lån, jeres særeje eller den balance, der senere skal bruges ved en formuedeling.

Derfor bør I ikke kun spørge, om gaven kan gives. I bør også spørge, om gaven skal dokumenteres, om den skal være særeje, om den påvirker en bolig, og om den kan skabe usikkerhed over for kreditorer, bank eller arvinger.

Hvad er forskellen på en gave og almindelig fælles økonomi?

Fælles økonomi betyder ikke, at alt automatisk bliver fælles ejendom. En ægtefælle kan betale husholdning, afdrag eller fælles udgifter uden nødvendigvis at give den anden en gave i juridisk forstand.

En gave er derimod en overførsel, hvor den ene ægtefælle giver en økonomisk værdi til den anden uden at få tilsvarende betaling tilbage. Hvis I blander gave, løbende betalinger og interne mellemregninger, kan det senere blive vanskeligt at forklare, hvad der faktisk var meningen.

Det samme skel optræder i artikler om fælles økonomi og formuefællesskab: hverdagsøkonomi, ejerforhold og senere deling er ikke samme spor.

Hvad betyder gaven for delingsformuen?

Hvis gaven bliver modtagerens delingsformue, kan den som udgangspunkt indgå i den økonomiske opgørelse ved separation eller skilsmisse. Det betyder ikke, at gaven bliver ugyldig. Det betyder, at I skal forstå, hvordan værdien placeres i jeres formueordning.

Ægtefælleloven bygger på, at ægtefæller under ægteskabet råder over hver deres formue og som udgangspunkt hæfter for egne forpligtelser. Ved en senere formuedeling er det derimod delingsformuen, der opgøres og deles efter lovens regler, medmindre der er gyldigt særeje eller en anden lovlig afgrænsning.

Hvornår skal gaven være særeje?

Hvis gaven ikke skal indgå i en senere deling, skal I afklare særejesporet. En gave bliver ikke særeje, bare fordi I kalder den privat, personlig eller en gave fra den ene ægtefælle til den anden.

Ægtefæller kan aftale særeje ved ægtepagt. Det kan være relevant, hvis gaven er et større beløb, en ejerandel i en bolig, en virksomhed, værdipapirer eller et aktiv, som kun den ene ægtefælle skal beholde ved separation eller skilsmisse.

Hvis formålet er at holde bestemte værdier uden for delingen, bør gaven derfor ses sammen med hvordan ejendele gøres til særeje.

Hvad hvis gaven er en ejerandel i en bolig?

Hvis gaven består i, at den ene ægtefælle får en ejerandel i huset eller lejligheden, skal der normalt et skøde til for at ændre ejerregistreringen i Tingbogen. Her er gaven ikke kun en privat overførsel mellem jer. Den bliver også et tinglysningsspørgsmål.

Skødet skal angive, hvilken andel der overdrages, og hvem der skal stå som ejer efter overdragelsen. Hvis boligen samtidig er særeje, eller hvis den nye ejerandel skal være særeje, skal ægtepagten og skødet passe sammen.

Boliggaver mellem ægtefæller ligger tæt på spørgsmålet om, hvorvidt du kan overdrage dit hus som gave til din ægtefælle, men dokumenterne afhænger af den konkrete ejerandel og finansiering.

Hvad ændrer gaven ikke ved lån og gæld?

En gave ændrer ikke automatisk, hvem der hæfter for gæld. Hvis den ene ægtefælle giver den anden en ejerandel i en bolig, bliver modtageren ikke dermed automatisk debitor på huslånet. Lånet følger af aftalen med banken eller realkreditinstituttet.

Det omvendte kan også være relevant: En ægtefælle kan være meddebitor på et lån uden at eje samme andel af boligen. Derfor bør gave, skøde, pant og låneaftale holdes adskilt, før I beslutter, om overdragelsen er økonomisk forsvarlig for begge.

Hvis gaven hænger sammen med fælles lån, bør I samtidig skille hæftelse for gæld mellem ægtefæller fra selve gaveoverdragelsen.

Hvornår kan en gave skabe økonomisk ubalance?

En gave kan give økonomisk ubalance, hvis den ene ægtefælle flytter væsentlige værdier uden at bevare likviditet, boligmulighed eller klar dokumentation. Det kan også være et problem, hvis gaven gør det vanskeligt at opfylde egne forpligtelser.

Ægtefælleloven indeholder regler om rådighed, formuedeling, reguleringskrav, misbrugskrav og kompensation i særlige situationer. Det betyder ikke, at enhver større gave er forkert. Det betyder, at gaven skal kunne forklares som en reel disposition, der ikke skjuler en uafklaret formuedeling eller urimelig forringelse af den anden ægtefælles stilling.

Hvordan dokumenterer I gaven klart?

Dokumentationen bør beskrive, hvad der gives, hvornår gaven gives, og om der følger betingelser med. Hvis gaven er penge, kan kontoudtog og en kort gaveerklæring være relevante. Hvis gaven er fast ejendom eller en ejerandel, er skødet det centrale dokument for ejerregistreringen.

Hvis gaven skal være særeje, skal dokumentationen ikke kun beskrive selve overførslen. Den skal kobles til et gyldigt særejegrundlag. For ægtefæller vil det ofte betyde, at gaveoverdragelsen og ægtepagten skal udarbejdes, så de ikke modsiger hinanden.

• Beskriv aktivet eller beløbet præcist.
• Angiv om der er betaling, gældsovertagelse eller ingen modydelse.
• Afklar om gaven skal være delingsformue eller særeje.
• Brug skøde, hvis gaven ændrer ejerforhold til fast ejendom.
• Gem dokumentationen sammen med ægtepagt, lånedokumenter og tinglysningssvar, hvis de findes.

Hvornår er en aftale bedre end en gave?

Nogle situationer ligner gaver, men bør i stedet behandles som aftaler. Hvis den ene ægtefælle betaler mere til huset, men parterne stadig skal eje lige, kan en intern aftale om betaling og tilbagebetaling være mere præcis end at kalde forskellen en gave.

Hvis I vil ændre, hvordan værdier skal deles ved separation eller skilsmisse, er gave heller ikke altid den rigtige metode. Her kan en ægtepagt eller en anden aftale være nødvendig, fordi ægtefæller ikke frit kan tilsidesætte alle regler om formueordning ved en almindelig privat aftale.

Det hænger sammen med grænserne for, hvad ægtefæller kan aftale. En gave er kun én type disposition; spørgsmålet om hvad ægtefæller kan aftale kræver en særskilt kontrol af lovens rammer.

Hvad gør I, hvis økonomien er presset?

Hvis en af jer har gæld, betalingsproblemer eller risiko for krav fra kreditorer, skal større gaver vurderes mere forsigtigt. En gave bør ikke bruges til at flytte værdier væk fra forpligtelser eller til at skabe et uklart billede af, hvem der reelt ejer hvad.

I den situation er det bedre at stoppe processen, indtil I har overblik over gæld, sikkerheder, fælles lån, pant og værdier. Hvis gaven vedrører fast ejendom, bør banksporet afklares før skødet, så tinglysningen ikke gennemfører en ejerændring, som finansieringen ikke kan bære.

Hvordan kan en fiktiv gave mellem ægtefæller se ud?

Forenklet illustrativt eksempel: Den ene ægtefælle ejer en bolig alene og vil give den anden 1/4 af ejendommen. Gaven kræver ikke kun en intern besked mellem ægtefællerne. Der skal tages stilling til skøde, ejerandel, lånet, eventuelt særeje og dokumentation for, at overdragelsen faktisk er en gave.

Hvis modtagerens ejerandel skal være almindelig delingsformue, skal dokumenterne pege i den retning. Hvis andelen skal være særeje, skal gaveoverdragelsen koordineres med en gyldig ægtepagt. Hvis lånet også skal ændres, kræver det særskilt accept fra långiver.

Hvilken efterkontrol bør I lave?

Når gaven er givet, bør I kontrollere, at dokumenterne viser det samme resultat. Ved pengegaver handler kontrollen især om gaveerklæring, betaling og eventuelle interne aftaler. Ved fast ejendom handler den også om Tingbogen.

Hvis der er særeje, bør I kontrollere Personbogen og ægtepagten. Hvis der er lån, bør I kontrollere lånedokumenterne. Hvis der er fælles bolig, bør I kontrollere, om rådighed, samtykke og ejerforhold stadig passer til den måde, I faktisk bruger boligen på.

Den bedste efterkontrol er enkel: Gavepapiret skal vise, hvad der blev givet, skødet skal vise ejerforholdet, ægtepagten skal vise formueordningen, og lånedokumenterne skal vise hæftelsen. Hvis de fire spor ikke stemmer, er gaven ikke færdigt afklaret.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på officielle regler om ægtefællers økonomiske forhold og tinglysning af fast ejendom.

• Lov om ægtefællers økonomiske forhold om rådighed, aftaler mellem ægtefæller, hæftelse, delingsformue, særeje og regulerings-/kompensationsspor.
• Tinglysningsloven om skøde, adkomst og tinglysning af rettigheder over fast ejendom.
• Tinglysningsrettens vejledninger om skøder, adkomst og ægtepagt i fast ejendom.

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →