Nej. I kan aftale meget om jeres penge og ejendele som ægtefæller, men nogle aftaler kræver ægtepagt, nogle kræver samtykke, og andre virker kun mellem jer, ikke over for banken, kreditorer eller den offentlige registrering.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Ægtefæller kan aftale meget om penge og ejendele, men ikke alt med en almindelig privat aftale. Nogle forhold kræver ægtepagt og tinglysning i Personbogen, mens ændringer i bolig, lån eller ejerandel skal håndteres i særskilte spor.
- Aftaler om særeje skal laves som ægtepagt og opfylde formkravene.
- Samtykke til familiens helårsbolig er ikke det samme som medejerskab.
- Skøde, ægtepagt og lånedokumenter løser forskellige dele af sagen.
- Banken skal acceptere ændringer i gæld eller debitorforhold.
- Kontrollér bagefter Personbogen, Tingbogen og relevante lånedokumenter.
Hvad kan I aftale uden at ændre jeres formueordning?
I kan indgå almindelige aftaler med hinanden om betaling, brug af penge, fordeling af udgifter og overdragelse af bestemte ejendele. Ægtefælleloven bygger på, at ægtefæller kan lave aftaler med hinanden og give hinanden gaver, men kun inden for de grænser, loven selv sætter.
En praktisk aftale kan for eksempel handle om, hvem der betaler bestemte boligudgifter, hvordan I håndterer en fælles opsparing, eller om den ene skal betale den anden et bestemt beløb. Den slags aftaler ændrer ikke automatisk, hvem der ejer huset, hvem der hæfter for lån, eller hvordan jeres formue skal deles ved separation, skilsmisse eller dødsfald.
Hvor går grænsen for jeres aftalefrihed?
Grænsen går især dér, hvor aftalen forsøger at fravige ægtefællelovens beskyttelsesregler uden den rigtige dokumentform. I kan ikke bare skrive jer uden om reglerne om formuedeling, særeje eller familiens helårsbolig, hvis loven kræver en bestemt fremgangsmåde.
Det betyder også, at en mundtlig aftale eller en simpel privat erklæring ikke er nok, hvis aftalen reelt skal gøre noget til særeje eller ændre en tidligere ægtepagt. En bred formulering som “alt mit er dit” kan give konflikter, hvis den ikke klart siger, hvilken ejendel aftalen handler om, hvornår den skal virke, og om den kun gælder mellem jer eller også skal registreres.
Hvornår skal aftalen laves som ægtepagt?
Aftaler om særeje skal laves som ægtepagt. Det gælder både, når I vil oprette særeje første gang, når I vil ændre en eksisterende særejeaftale, og når I vil ophæve en ægtepagt, som I selv tidligere har oprettet.
En ægtepagt er først gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i Personbogen efter reglerne i Ægtefælleloven. Hvis du vil forstå dokumentvejen nærmere, hænger formkravet tæt sammen med processen for at oprette en ægtepagt.
Hvad kan særeje ændre i praksis?
Særeje kan ændre, om en bestemt formue skal deles ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Det kan også afgrænses til en bestemt ejendel, et beløb, en procentdel eller en type formue, hvis aftalen formuleres præcist.
Særeje ændrer derimod ikke automatisk den tinglyste ejerandel i en bolig. Hvis huset står i den ene ægtefælles navn i Tingbogen, bliver den anden ikke medejer alene fordi huset er gjort til delingsformue, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Skøde, formueordning og lånehæftelse er tre forskellige spor.
Hvordan adskiller I daglig rådighed fra senere deling?
Under ægteskabet råder hver ægtefælle som udgangspunkt over sin egen formue, men det siger ikke i sig selv, hvordan værdierne skal deles senere. Delingsformue betyder, at værdien som udgangspunkt indgår i en senere formuedeling, ikke at alt automatisk ejes eller styres i fællesskab i hverdagen.
Det skel har betydning, hvis I vil aftale noget om konto, bil, virksomhed, bolig eller opsparing. En aftale om, hvem der bruger en ting i dag, er ikke det samme som en aftale om, hvem der skal beholde værdien ved en senere deling. Den forskel forklares også i artiklen om, hvem der råder over hvad i ægteskabet.
Kan I aftale, at den ene får fremtidig indkomst?
I kan lave praktiske aftaler om budget, opsparing og betalinger, men I kan ikke gyldigt aftale, at det, den ene ægtefælle fremtidigt erhverver, uden vederlag automatisk skal tilfalde den anden. Den type aftale rammer en lovgrænse, fordi den forsøger at flytte fremtidig formue på forhånd.
Hvis formålet er at skabe økonomisk balance, bør aftalen derfor gøres mere konkret. Den kan for eksempel handle om et bestemt beløb, en bestemt konto, en bestemt ejendel eller en bestemt kompensation. Hvis formålet er særeje, skal løsningen i stedet vurderes som ægtepagt.
Hvad gælder, når aftalen handler om familiens bolig?
Familiens helårsbolig har en særlig beskyttelse. En ægtefælle kan ikke uden den anden ægtefælles samtykke overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvist indgår i ligedelingen.
Samtykke er ikke det samme som medejerskab. Hvis den ene ægtefælle ejer boligen alene, kan den anden derfor have en samtykkeret uden at stå på skødet. Hvis I vil ændre ejerforholdet, skal der normalt et særskilt skøde og tinglysning til.
Hvordan spiller aftalen sammen med skøde og Tingbogen?
Et skøde bruges til at registrere ejerændringer i Tingbogen. Tinglysningsloven fastslår, at rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at få beskyttelse mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.
Hvis jeres aftale betyder, at den ene skal overdrage en ejerandel i boligen til den anden, er en intern aftale derfor ikke nok som adkomstregistrering. I skal også have ejerændringen gennemført i det tinglyste spor. Det gælder uanset, om baggrunden er gave, salg, ægtepagt, kompensation eller en anden intern økonomisk aftale.
Hvad ændrer jeres aftale ikke over for bank og kreditorer?
Ægtefælleloven skelner mellem ægtefællers interne aftaler og hæftelse for gæld. Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin formue for sine egne forpligtelser, uanset om gælden er stiftet før eller under ægteskabet.
Hvis I begge står på et lån, kan en intern aftale om, at den ene skal betale lånet, ikke i sig selv frigøre den anden over for banken. Banken eller realkreditinstituttet skal acceptere en ændring af debitorforholdet. På samme måde kan et skøde ændre ejerregistreringen uden automatisk at ændre låneaftalen.
Hvilke dokumenter kan I få brug for?
Den rigtige dokumentform afhænger af, hvad aftalen skal løse. Det er sjældent nok at vælge ét dokumentnavn først og derefter presse hele situationen ind i det.
- Ægtepagt, hvis I vil oprette, ændre eller ophæve særeje.
- Skøde, hvis den tinglyste ejerandel i en fast ejendom skal ændres.
- Gaveaftale eller anden skriftlig aftale, hvis en bestemt værdi skal overdrages mellem jer.
- Bank- eller lånedokumenter, hvis gæld, debitorforhold eller sikkerhed skal ændres.
- Særskilt kontrol af gave- eller arvebestemmelser, hvis særejet kommer fra en tredjemand.
Hvis aftalen handler om en gave mellem ægtefæller, bør den derfor ikke blandes sammen med skøde- eller særejesporet. Det samme gælder, hvis I overvejer at give hinanden gaver uden problemer.
Hvordan ser en samlet løsning ud i en bolig?
Når aftalen handler om bolig og økonomi på samme tid, bør I arbejde i en rækkefølge, der holder sporene adskilt. Det mindsker risikoen for, at en aftale virker mellem jer, men ikke dér hvor den praktisk skal bruges.
- Afklar først, hvad I vil ændre: formuedeling, ejerandel, betaling, gæld eller rådighed.
- Find derefter ud af, om ændringen kræver ægtepagt, skøde, intern aftale, bankaccept eller flere dokumenter.
- Kontrollér, om en tidligere ægtepagt, gavebestemmelse eller arvebestemmelse begrænser jeres mulighed for at ændre forholdet.
- Få dokumenterne underskrevet og registreret i det rigtige register, hvis loven kræver registrering.
- Kontrollér bagefter, at Personbogen, Tingbogen og lånedokumenterne viser det resultat, I faktisk ønskede.
Hvis ægtepagten er det centrale dokument, er næste kontrolpunkt, om den også er gyldig efter underskrift og tinglysning. Det er et særskilt spørgsmål, som hænger sammen med, hvordan en ægtepagt bliver gyldig.
Hvornår bør I vælge en snævrere aftale?
En snæver aftale kan være bedre end en bred aftale, hvis jeres situation handler om én bestemt ejendel eller én bestemt risiko. En bred aftale kan nemlig få utilsigtede følger, hvis den også rammer arv, tidligere gaver, lån, særeje eller fremtidige værdier, som I ikke havde tænkt over.
Forenklet illustrativt eksempel: Den ene ægtefælle har modtaget en arv med særejebestemmelse og vil bruge en del af arven som indskud i en fælles bolig. Her er spørgsmålet ikke kun, om beløbet skal bruges til boligen. I skal også afklare, om arvens særeje skal bevares, om ejerandelene skal ændres, og om banken skal acceptere en ændring i lån eller pant.
Hvis der allerede findes særeje, skal ændring eller ophævelse behandles som et selvstændigt formkravsspor. Det gælder også, når livet ændrer sig, og I overvejer at ophæve eller ændre særeje.
Hvad bør I kontrollere bagefter?
Når aftalen er lavet, bør I kontrollere resultatet i det register eller hos den part, der faktisk skal respektere ændringen. En ægtepagt kontrolleres i Personbogen. En ejerændring i fast ejendom kontrolleres i Tingbogen. En låneændring kontrolleres i bankens eller realkreditinstituttets dokumenter.
Hvis kun ét af sporene er på plads, kan resultatet være ufuldstændigt. I kan for eksempel have en gyldig ægtepagt uden at have ændret skødet, eller et tinglyst skøde uden at have ændret, hvem banken kan kræve betaling fra.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på de centrale regler om ægtefællers økonomiske forhold, særeje, formkrav og tinglysning af rettigheder.
- Retsinformation: Ægtefælleloven om aftaler mellem ægtefæller, særeje, formuedeling, familiens helårsbolig og hæftelse.
- Retsinformation: Tinglysningsloven om tinglysning af rettigheder over fast ejendom og Personbogen.
- Tinglysningssystemets offentlige registre: Personbogen for ægtepagter og Tingbogen for rettigheder over fast ejendom.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
