Du kan kun få skævdeling ved kort ægteskab, hvis ligedeling vil ramme urimeligt, og formuen i væsentlig grad kan føres tilbage til den ene ægtefælles formue før ægteskabet eller til arv eller gave under ægteskabet.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation:
Skævdeling ved kort ægteskab er kun relevant, når ligedeling vil være åbenbart urimelig, og formuen i væsentlig grad kan føres tilbage til den ene ægtefælles egen formue, arv eller gave. Et kort ægteskab er ikke nok i sig selv; dokumentation og fravær af økonomisk fællesskab er centrale.
- Udgangspunktet er ligedeling af delingsformuen ved separation eller skilsmisse.
- Skævdeling kræver en konkret vurdering af formuens oprindelse, ægteskabets varighed og jeres økonomiske fællesskab.
- Du bør dokumentere værdier ved ægteskabets start, senere arv eller gave og hvordan midlerne er bevaret eller brugt.
- Særeje og skævdeling er forskellige spor og må ikke blandes sammen.
- Hvis I ikke kan blive enige, kan skifteretten behandle delingen efter anmodning om separation eller skilsmisse.
Hvad betyder skævdeling ved kort ægteskab?
Skævdeling betyder, at en ægtefælle helt eller delvist kan beholde værdien af egen formue i stedet for, at hele delingsformuen deles lige. Det er ikke en almindelig valgmulighed i enhver skilsmisse. Det er en snæver undtagelse til udgangspunktet om ligedeling.
Hovedreglen i ægtefællelovens § 5 er, at ægtefæller ved separation eller skilsmisse deler deres formuer lige, medmindre en gyldig aftale eller en lovbestemt undtagelse fører til noget andet. Skævdeling handler derfor om, hvornår ligedelingen kan fraviges i en konkret bodeling.
Hvornår kan reglen blive relevant for dig?
Reglen kan blive relevant, når ægteskabet har været kortvarigt, og der ikke har været et økonomisk fællesskab af betydning. Det er ikke nok, at ægteskabet føles kort, eller at den ene part synes, ligedeling er urimelig. Der skal også være et sikkert formuespor, der peger på den ægtefælle, som vil beholde værdien.
Efter ægtefællelovens § 33 kan skævdeling komme på tale, hvis den væsentligste del af delingsformuen tilhørte den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse, eller hvis den ene ægtefælle under ægteskabet har fået den væsentligste del af delingsformuen ved arv eller gave. Ligedeling skal samtidig være åbenbart urimelig.
Hvor kort skal ægteskabet være?
Der findes ikke en fast grænse i loven for, hvor mange måneder eller år der gør et ægteskab kortvarigt. Varigheden indgår som et moment sammen med økonomien mellem jer. Du kan derfor ikke afgøre spørgsmålet alene ved at tælle kalenderdage fra vielse til separation eller skilsmisse.
Den praktiske vurdering begynder i stedet med to spørgsmål: Hvad bragte hver ægtefælle med ind i ægteskabet, og nåede I at opbygge et reelt økonomisk fællesskab omkring formuen? Jo mere formuen fortsat ligner udgangspunktet før ægteskabet, desto mere relevant bliver skævdelingsspørgsmålet.
Hvilken formue kan holdes uden for ligedelingen?
Skævdeling retter sig mod værdien af egen formue, ikke mod alle aktiver efter frit valg. Hvis du vil kræve skævdeling, skal du kunne vise, at værdien stammer fra formue, du havde ved ægteskabets start, eller fra arv eller gave, som loven nævner som mulige grundlag.
Det kan for eksempel være en opsparing, en boligværdi, en virksomhedsværdi eller et andet aktiv, der allerede var din formue før ægteskabet. Det kan også være midler, du har modtaget under ægteskabet, hvis de stadig kan kobles til arv eller gave og indgår i delingsformuen.
Hvorfor er økonomisk fællesskab et selvstændigt filter?
Et kort ægteskab giver ikke automatisk skævdeling, fordi ægtefæller kan nå at blande økonomien sammen på en måde, der gør ligedeling mindre urimelig. Hvis I har brugt midlerne på fælles bolig, fælles gæld, fælles investeringer eller fælles hverdag, skal virkningen vurderes konkret.
Det afgørende er ikke, om I havde fælles konto. Det afgørende er, om formuen er blevet en del af et økonomisk fællesskab af betydning. Den vurdering kan kræve gennemgang af betalinger, gæld, ejerforhold og aftaler, ikke kun bankkontosaldi på ophørsdagen.
Hvad skal du kunne dokumentere?
Dokumentationen bør vise både udgangspunktet og udviklingen. Du skal kunne forklare, hvilken formue der fandtes ved ægteskabets start, hvordan værdien har ændret sig, og om værdien stadig kan spores i den formue, der skal deles.
Relevante oplysninger kan være:
- kontoudtog eller formueoversigter fra tiden omkring ægteskabets indgåelse
- oplysninger om boligværdi, restgæld og ejerandel ved ægteskabets start
- dokumenter for arv eller gave, hvis det er grundlaget for kravet
- aftaler mellem jer om betaling, lån, bolig eller andre større aktiver
- opgørelser, der viser hvordan midlerne er brugt eller bevaret
Hvis dokumentationen kun viser den aktuelle formue, mangler du det vigtigste led: hvorfor netop den værdi bør behandles som din egen i skævdelingsvurderingen.
Hvordan spiller særeje sammen med skævdeling?
Særeje og skævdeling løser ikke det samme problem. Særeje bygger på en gyldig aftale eller en bestemmelse fra giver eller arvelader. Skævdeling er en undtagelsesregel, der først bliver relevant, når formuen ellers er delingsformue.
Hvis et aktiv er gyldigt særeje, skal det som udgangspunkt ikke ligedeles ved separation eller skilsmisse. Hvis aktivet derimod er delingsformue, kan skævdeling kun bruges, hvis betingelserne om formuens oprindelse, ægteskabets varighed, økonomisk fællesskab og urimelighed samlet peger i den retning.
Hvad betyder ophørsdagen for vurderingen?
Ophørsdagen er det tidspunkt, der afgør, hvilke aktiver og passiver der som udgangspunkt indgår i bodelingen. Den ligger normalt ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse.
Det gør ophørsdagen vigtig, men den afgør ikke alene skævdelingsspørgsmålet. Du skal både se på, hvad der indgår på ophørsdagen, og hvad der kan føres tilbage til tiden før ægteskabet eller til arv eller gave. Derfor kan bodeling efter separation kræve flere tidslag i samme opgørelse.
Hvordan vurderes bolig, lån og friværdi?
Hvis skævdelingsspørgsmålet handler om en bolig, skal du holde ejerforhold, delingsformue og lån adskilt. At du stod på skødet før ægteskabet, betyder ikke i sig selv, at hele friværdien kan holdes uden for delingen. Det viser kun, hvem der havde den tinglyste adkomst.
Vurderingen bør derfor skille mellem:
- hvem der ejede boligen ved ægteskabets start
- hvilken værdi og gæld der fandtes på det tidspunkt
- om fælles midler eller den anden ægtefælles midler har nedbragt gæld eller forbedret boligen
- om en senere ejerændring eller låneændring har ændret det økonomiske billede
Det er samme grundskel som i artikler om formuefællesskab og bolig: tinglyst ejerskab, lånehæftelse og delingsformue er forskellige spor.
Hvad kan tale imod skævdeling?
Skævdeling kan svækkes, hvis formuen ikke længere kan spores sikkert, eller hvis ægtefællerne har indrettet sig økonomisk på en måde, hvor værdien reelt er blevet fælles. Det kan også tale imod skævdeling, hvis den anden ægtefælle har bidraget væsentligt til at bevare eller forøge den værdi, der ønskes holdt uden for ligedelingen.
Et andet kontrolpunkt er, om kravet reelt forsøger at gøre almindelig delingsformue til særeje bagefter. Skævdeling er ikke en genvej til at rette op på, at I ikke oprettede ægtepagt. Den bruges kun, hvor lovens konkrete betingelser gør ligedeling åbenbart urimelig.
Hvordan kan I aftale en løsning selv?
Hvis I er enige, kan I aftale delingen af formuen i forbindelse med separation eller skilsmisse. En skriftlig bodelingsaftale bør vise, hvilke værdier der deles, hvilke værdier der holdes uden for eller skævdeles, og hvordan betaling, gæld og eventuelle boligforhold håndteres.
En aftale bør være konkret nok til, at den kan bruges bagefter. Hvis boligen overdrages fra den ene til den anden, skal den økonomiske aftale holdes adskilt fra et eventuelt skøde- eller tinglysningsspor. En bodeling ved skilsmisse kan derfor være afsluttet økonomisk, før alle praktiske boligtrin er gennemført.
Hvad sker der, hvis I ikke kan blive enige?
Hvis I ikke kan blive enige om delingen, kan hver af jer bede skifteretten om hjælp. Danmarks Domstole beskriver, at skifteretten kan hjælpe med deling af fælles formue, når anmodning om separation eller skilsmisse er afleveret til Familieretshuset.
I en uenighed om skævdeling skal du forvente, at påstanden skal gøres konkret. Det er ikke nok at skrive, at ægteskabet var kort. Du skal kunne pege på formuens oprindelse, de relevante værdier, fraværet eller omfanget af økonomisk fællesskab og hvorfor ligedeling rammer urimeligt i netop den opgørelse.
Hvordan kontrollerer du resultatet?
Før bodelingen afsluttes, bør du kontrollere, at skævdelingsspørgsmålet ikke bliver blandet sammen med andre spor. Særeje, pensioner, personlige krav, boligskøde, banklån og intern betaling kan påvirke den samlede økonomi på forskellige måder.
En praktisk kontrol kan se sådan ud:
- Afklar først, hvilke aktiver og passiver der indgår i delingsformuen.
- Markér derefter de værdier, der påstås skævdelt, og skriv grundlaget for hver værdi.
- Kontrollér om værdien stammer fra formue før ægteskabet, arv eller gave.
- Vurder særskilt, om der har været økonomisk fællesskab af betydning.
- Afslut med at sikre, at aftalen eller opgørelsen kan gennemføres i bank, bolig- og betalingsspor.
Den rækkefølge gør det lettere at se, om skævdeling er det rigtige spørgsmål, eller om problemet i stedet handler om dokumentation, særeje, værdiansættelse, gæld eller praktisk gennemførelse.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på aktuelle officielle kilder om ægtefællers formuedeling og den praktiske skifteretsproces ved uenighed.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold, herunder reglerne om ligedeling, ophørsdag, aftaler og skævdeling.
- Danmarks Domstole: vejledning om deling af fælles formue og skifterettens rolle, når ægtefæller ikke kan blive enige.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
