Ved bodeling får I ikke automatisk halvdelen af hver genstand. I deler som udgangspunkt nettoværdierne i jeres positive delingsformuer, mens de konkrete aktiver fordeles særskilt. Ejeren har normalt fortrinsret, hvis I begge ønsker samme aktiv. Bolig, indbo, virksomhed og transportmidler kan dog efter en konkret vurdering gå til den anden, hvis aktivet har størst betydning dér.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Ved bodeling deler ægtefæller som udgangspunkt nettoværdier, ikke hvert aktiv i to. Ejeren har normalt fortrinsret, hvis begge ønsker samme aktiv, men konkrete regler kan give den anden ret til blandt andet bolig, indbo, virksomhed eller transportmiddel, når aktivet har størst betydning dér.
- Først afklares ejerskab, delingsformue, særeje og gæld.
- Personlige genstande kan under betingelser tages ud før ligedelingen.
- Et aktiv kan overtages, selv om værdien overstiger boslodden, hvis forskellen betales.
- Ejerskab, handelsværdi, ophørsdag og fordelingsaftale bør dokumenteres særskilt.
- Ved uenighed kan skifteretten hjælpe, og en bobehandler kan få aktiver vurderet eller solgt.
Hvad bliver delt – værdier eller konkrete aktiver?
En bodeling består af to forskellige spørgsmål: Hvilke værdier skal indgå, og hvem skal have de enkelte aktiver? Det første spørgsmål handler om delingsformue, særeje og gæld. Det andet handler om selve fordelingen af eksempelvis bolig, bil, indbo, konti og en virksomhed.
Hver af jer opgør som udgangspunkt sin egen bodel. Gæld trækkes fra efter reglerne om, hvilken formue gælden vedrører. En positiv nettobodel indgår i ligedelingen, mens et underskud ikke overføres til den anden. Læs mere om den overordnede bodeling ved skilsmisse og forskellen på en positiv og negativ bodel.
Ligedelingen betyder derfor ikke, at hvert aktiv skal deles fysisk eller sælges. Den ene kan beholde et aktiv, mens den anden får andre aktiver eller et kontant beløb. Først når værdierne og boslodderne er beregnet, kan I se, om fordelingen kræver en betaling mellem jer. Boslodden er den værdiandel, som den enkelte skal ende med efter delingen.
Hvem har fortrinsret til det samme aktiv?
Efter ægtefællelovens § 48 kan hver ægtefælle som udgangspunkt kræve aktiver, der indgår i formuedelingen, udlagt efter vurdering, også når aktivet tilhører den anden. Hvis I begge ønsker det samme aktiv, har ejeren normalt fortrinsret. Reglerne gælder tilsvarende, når I ejer aktivet sammen.
Ejerens fortrinsret er ikke ubetinget. Den anden kan få aktivet, hvis det har den største betydning for at opretholde hjemmet eller fortsætte sit erhverv, eller hvis andre konkrete forhold taler afgørende for det. Undtagelsen omfatter bestemte typer aktiver:
- familiens helårsbolig og i visse tilfælde en fritidsbolig
- indbo i det fælles hjem
- en virksomhed og dens driftsmidler
- arbejdsredskaber og andre personlige erhvervsaktiver
- bil og andre transportmidler.
Det er aktivets konkrete betydning, der skal vurderes. Ejerskab alene afgør altså ikke altid udfaldet, men det gør heller ikke et ønske om at beholde boligen eller bilen. Hvis I er uenige, skal de forhold, som knytter aktivet til hjem, arbejde eller daglig transport, kunne beskrives og dokumenteres.
Hvilke genstande kan du tage ud først?
Genstande, der udelukkende tjener til dit personlige brug, kan efter ægtefællelovens § 31 tages ud, før resten af formuen deles. Det gælder kun, når værdien ikke står i misforhold til jeres økonomiske forhold. Tøj og andre genstande, som kun den ene bruger personligt, kan falde under reglen. Indbo, som begge har brugt, opfylder ikke betingelsen om udelukkende personligt brug.
Personligt brug er ikke det samme som særeje. Særeje og andre værdier, som slet ikke indgår i ligedelingen, skal afgrænses efter deres eget grundlag. Se de vigtigste eksempler på aktiver, der ikke deles ved skilsmisse.
Kan du overtage mere end din boslod?
Et aktiv kan have større værdi end din boslod. Ægtefællelovens § 49 giver mulighed for at få aktivet udlagt alligevel, hvis den del af værdien, der ligger over boslodden, betales kontant til den anden. I særlige tilfælde kan skifteretten tillade betaling over en kortere periode.
Hvis din boslod eksempelvis er 500.000 kr., og du får aktiver for 620.000 kr., skal forskellen på 120.000 kr. som udgangspunkt udlignes kontant. Eksemplet viser kun fordelingsmekanikken. Den endelige betaling afhænger af de dokumenterede værdier, den gæld, som indgår, og hvilke øvrige aktiver I hver især overtager.
Ved en bolig skal ejerskab og låneansvar behandles som to forskellige spørgsmål. En intern aftale om, hvem der overtager boligen og betaler lånet, frigør ikke automatisk den anden over for banken. En ændring af gældsansvaret kræver derfor en særskilt afklaring med långiveren. Læs mere om gældsansvar ved bodeling.
Hvordan fastlægger I ejerskab og værdi?
Ophørsdagen afgør som udgangspunkt, hvilke aktiver og gældsposter der skal med i bodelingen. Værdien af et aktiv fastsættes derimod normalt på det tidspunkt, hvor det udlægges, eller når skiftet afsluttes. Et aktiv kan derfor være omfattet af bodelingen, selv om dets værdi har ændret sig siden ophørsdagen. Forskellen er uddybet i artiklen om ophørsdag og opgørelsesdag.
En praktisk opgørelse kan følge denne rækkefølge:
- Registrér hvert aktiv og hver gældspost samt den påståede ejer.
- Find dokumentation som registrering, købsaftale, gavebrev, ægtepagt, kontoudtog eller lånedokument.
- Afklar, om posten er delingsformue, særeje eller falder uden for ligedelingen af en anden grund.
- Indhent en aktuel handelsværdi, hvis I ikke kan blive enige om værdien.
- Notér, hvem der ønsker hvert aktiv, og beregn derefter den nødvendige udligning.
- Saml den endelige fordeling i en skriftlig bodelingsaftale.
Dokumentationen løser ikke alle tvister, men den adskiller uenighed om ejerskab fra uenighed om værdi og fra uenighed om, hvem der skal have aktivet. Det gør det også muligt at ændre én forudsætning uden at bygge hele opgørelsen om.
Hvad sker der, hvis I ikke bliver enige?
I kan selv aftale fordelingen. Hvis det ikke lykkes, kan en af jer bede skifteretten om hjælp, når separation eller skilsmisse er anmodet. Skifteretten indkalder normalt til et møde, gennemgår de oplysninger, som I har indsendt, og forsøger at afgrænse uenigheden. Sagen kan derefter gå videre til en bobehandler.
Bobehandleren kan få et aktiv vurderet og skal tidligt afklare, om en af jer ønsker at overtage det til den fastsatte værdi. Hvis ingen ønsker aktivet, sørger bobehandleren som udgangspunkt for et salg på den måde, der bedst tjener jer begge. Uenighed om salgsformen eller om udlæg af aktivet kan blive afgjort af skifteretten.
Et skifte ved retten kan medføre retsafgift, vurderingsudgifter og salær til en bobehandler. Den offentlige vejledning om deling af fælles formue beskriver, hvilke oplysninger retten skal bruge, og hvordan forløbet begynder.
Fagligt grundlag og kilder
- Ægtefælleloven, navnlig reglerne om ligedeling, værdiansættelse og udlæg af aktiver.
- Danmarks Domstole: Deling af fælles formue, om opgørelse, skifteret og bobehandler.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
