Deling af fællesbo sker ikke ved at skære alle ting over i to lige dele. I opgør hver jeres delingsformue, trækker den gæld fra, som hører til formuen, og udligner derefter de positive nettoværdier. Særeje og visse personlige rettigheder holdes udenfor. Hvem der ejer de enkelte aktiver, og hvem der hæfter for lån, skal stadig afklares særskilt.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Deling af fællesbo begynder med en særskilt opgørelse af hver ægtefælles delingsformue. Først derefter udlignes de positive nettoværdier, mens ejerskab, lån og den konkrete fordeling af aktiver skal håndteres som selvstændige spørgsmål.
- Ophørsdagen afgør som udgangspunkt, hvilke aktiver og gældsposter der hører med, men den endelige værdi kan blive fastlagt senere.
- En negativ bodel overføres ikke til den anden ægtefælle; kun positive nettoværdier indgår i ligedelingen.
- Særeje og visse personlige rettigheder holdes uden for delingen, når betingelserne er opfyldt.
- En skriftlig aftale bør angive værdier, aktivfordeling, udligningsbeløb, betaling og eventuelle uløste punkter.
- Ved overtagelse af en bolig skal aftalen, ejerændringen, låneforholdet og betalingen afsluttes hver for sig.
Hvad er det egentlig, I deler?
Fællesbo er en praktisk betegnelse for de værdier, der skal gøres op mellem ægtefæller. Det betyder ikke, at du automatisk ejer halvdelen af din ægtefælles hus, bil eller konto under ægteskabet. Den aktuelle juridiske betegnelse er delingsformue: værdien af den formue, der som udgangspunkt skal ligedeles ved separation eller skilsmisse.
Opgørelsen begynder derfor med ejerskabet. Hvert aktiv placeres hos den ægtefælle, der ejer det, hvorefter I afgør, om værdien er delingsformue eller skal holdes udenfor. Delingsformue og særeje er ikke det samme, og særeje kan blandt andet følge af en ægtepagt, et testamente eller et gavevilkår. Rimelige pensionsrettigheder og visse personlige erstatninger eller rettigheder kan også være undtaget. Klassifikationen skal ske, før I regner på en ligedeling.
Hvilken dato afgrænser fællesboet?
Efter Ægtefællelovens § 27 er ophørsdagen som udgangspunkt udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse. Aktiver og gæld, som du først erhverver eller stifter efter den dag, falder som udgangspunkt uden for opgørelsen. I kan aftale en anden ophørsdag, og skifteretten har en snæver mulighed for at fastsætte en anden dato ved ganske særlige forhold.
Ophørsdagen fastlægger, hvad der hører med, men ikke nødvendigvis den endelige værdi. Ægtefællelovens § 28 bruger værdien på det tidspunkt, hvor aktivet udlægges til en af jer, eller ved skiftets afslutning, hvis aktivet ikke er udlagt tidligere. Den sondring er nærmere forklaret i artiklen om skæringsdag og opgørelsesdag ved bodeling.
Skifterettens første oversigt over aktiver og passiver beder derimod om foreløbige værdier på ophørsdagen og kræver ikke, at I indhenter vurderinger alene for at udfylde oversigten. Den er et arbejdsgrundlag for det første møde, ikke automatisk den endelige værdiansættelse. Gem derfor dokumentation for både ophørsdagens poster og den senere værdi, som selve delingen bygger på.
Hvordan beregner I hver jeres bodel?
I laver en særskilt opgørelse for hver ægtefælle. Først opregner du dine aktiver, der er delingsformue. Derefter fratrækker du den gæld, der efter reglerne hører til denne formue. Gæld kan ikke frit placeres i den bodel, hvor fradraget giver det mest fordelagtige resultat; blandt andet sikkerheden for gælden og det formål, den blev stiftet til, kan få betydning.
Er resultatet positivt, indgår nettoværdien i ligedelingen. Er din bodel negativ, bliver underskuddet ikke overført til din ægtefælle. Har den anden en positiv bodel, er det alene den positive nettoværdi, der deles. Personlig hæftelse og intern deling er også forskellige spørgsmål, hvilket er uddybet under gældsansvar ved bodeling.
Illustrativt eksempel med fiktive tal: Din positive nettobodel er 600.000 kr., og din ægtefælles er 200.000 kr. De samlede positive nettoværdier er 800.000 kr., så udgangspunktet er en boslod på 400.000 kr. til hver. Du skal derfor overføre 200.000 kr. i kontanter eller andre værdier til din ægtefælle. Det kræver ikke, at hvert aktiv deles fysisk. Hvis en af bodelene i stedet er negativ, kan samme regnestykke ikke bruges, fordi underskuddet ikke indgår i ligedelingen.
Hvem overtager de konkrete aktiver?
Når nettoværdierne er beregnet, skal I fordele de konkrete aktiver. Som udgangspunkt kan hver af jer udtage egne aktiver efter vurdering. Hvis I begge ønsker samme aktiv, har ejeren normalt fortrinsret, men loven har særlige regler, når et aktiv har den væsentligste betydning for den anden ægtefælles hjem, erhverv eller øvrige situation.
Retten til at ønske et aktiv er ikke det samme som at kunne finansiere det. Hvis værdien af huset, bilen eller virksomheden overstiger din boslod, skal forskellen som udgangspunkt udlignes kontant. Kan det ikke lade sig gøre på forsvarlige vilkår, må I overveje en anden aktivfordeling, et salg eller en aftalt betalingsløsning. Ingen af jer får automatisk boligen alene på grund af bopæl, behov eller ønsket om at blive boende.
Hvordan får I aftalen helt på plads?
Er I enige, kan I selv aftale delingen uden myndighedsgodkendelse. En skriftlig og underskrevet bodelingsaftale gør det muligt at se, hvad der er endeligt afgjort, og hvad der eventuelt stadig mangler. Brug denne rækkefølge som kontrol:
- Fastlæg ophørsdagen, og lav hver jeres liste over aktiver og gæld med kontoudtog, ejeroplysninger og lånedokumenter.
- Markér, hvilke poster der er delingsformue, og hvilke der holdes udenfor. Gem ægtepagt, testamente, gavebrev eller anden dokumentation for særeje.
- Aftal værdiansættelsesmetode og værdidato for aktiver, hvor markedsværdien kan være omtvistet.
- Beregn hver bodel og den boslod, som hver af jer skal ende med.
- Fordel aktiverne, og angiv udligningsbeløb, betalingsdatoer og betingelser, der skal opfyldes.
- Skriv tydeligt, om aftalen er en fuld og endelig deling eller kun løser bestemte dele af fællesboet.
Punkterne er et praktisk kontrolværktøj, ikke en universel lovskabelon. Hvis en værdi, et krav eller en betingelse ikke er afklaret, bør aftalen enten løse punktet eller udtrykkeligt reservere det. Ellers kan ord som “endelig” skabe tvivl om, hvorvidt spørgsmålet senere kan rejses.
Hvad kræver boligen ud over aftalen?
Hvis den ene overtager en ejerbolig, skal fire spor afsluttes hver for sig: den private bodelingsaftale, den registrerede ejerændring, låneforholdet og den økonomiske betaling. En aftale om, hvem der får huset, ændrer ikke alene Tingbogens ejeroplysninger. Ejerændringen skal gennemføres med det relevante bodelingsskøde, og en betinget dokumenttype kan være relevant, hvis gennemførelsen afventer betaling eller en anden aftalt betingelse.
Skødet afgør heller ikke alene, om den fraflyttende ægtefælle er frigjort for boliglånet. Tinglysningslovens § 39 har et betinget spor, hvor en gældsovertagelse kan få virkning over for panthaveren, men i andre tilfælde kræves en særskilt aftale med panthaveren og den nye ejer. Kontrollér derfor både den tinglyste adkomst, bankens eller realkreditinstituttets dokumenter, debitorforholdet og den aftalte betaling, før boligsporet betragtes som afsluttet.
Hvad gør I, hvis enigheden stopper?
Når der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse, kan hver af jer bede skifteretten om hjælp. Sagen kan omfatte hele fællesboet eller en afgrænset del. I kan derfor godt indgå en privat delaftale om de punkter, I er enige om, og lade en klart beskrevet resttvist blive behandlet særskilt.
Danmarks Domstole beskriver skifterettens forløb fra den første oversigt over aktiver og passiver til et muligt møde og en eventuel bobehandler. Behandlingen kan medføre retsafgifter samt udgifter til bobehandler, vurderinger og egen advokat. Selve separationen eller skilsmissen behøver ikke vente på, at bodelingen er færdig, men den uafsluttede økonomi består, indtil I har en aftale eller en afgørelse, der kan gennemføres.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på gældende lovgivning og officielle vejledninger om formuedeling, skifteret og tinglysning.
- Retsinformation: Lov om ægtefællers økonomiske forhold og Tinglysningsloven.
- Familieretshuset: ophørsdato og bodeling.
- Danmarks Domstole: deling af fælles formue og oversigt over aktiver og passiver.
- Tinglysningsretten: bodeling og adkomst ved fast ejendom.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
