Mens bodelingen står på, bør I aftale midlertidigt, hvem der betaler husets løbende udgifter. Betalingerne afgør ikke alene, hvem der ejer huset, eller hvordan værdien senere skal deles.
Skal boligen skifte ejer?
Når ejerforholdene i en bolig skal ændres, afhænger den rette juridiske løsning af den konkrete situation. Her får du et overblik over de mest almindelige typer skøder og overdragelser:
Boligudgifter under en åben bodeling bør reguleres midlertidigt og skriftligt. Betalingerne ændrer ikke i sig selv ejerforholdet eller den endelige fordeling af husets værdi.
- Ophørsdatoen afgrænser bodelingen, men regninger kan fortsætte bagefter.
- Lånehæftelse følger låneaftalen, indtil långiveren accepterer ændringer.
- Forbrug, drift og større reparationer bør opdeles tydeligt.
- Gem dokumentation, så betalinger kan refunderes eller modregnes korrekt.
Hvorfor er boligudgifter under bodelingen et særskilt spørgsmål?
Bodelingen kan tage tid, mens huset stadig har lån, forsikring, forbrug og andre løbende betalinger. De udgifter forsvinder ikke, fordi I er flyttet fra hinanden eller har indgivet ansøgning om separation eller skilsmisse.
Derfor bør du skelne mellem den endelige bodeling og den midlertidige betalingsordning. Den endelige bodeling handler om værdier og gæld. Den midlertidige ordning handler om, hvem der betaler regningerne, indtil huset er solgt, overtaget eller fordelt.
Hvis I ikke aftaler noget, kan betalingerne senere blive svære at forklare. Den ene kan have betalt af praktiske grunde, mens den anden opfatter betalingen som en endelig fordeling.
Hvad betyder ophørsdatoen for udgifterne?
Familieretshuset forklarer, at ophørsdatoen er tidspunktet for, hvornår formuefællesskabet ophører, og at den danner grundlag for, hvad der skal indgå i bodelingen. Som udgangspunkt er det udgangen af det døgn, hvor ansøgningen om separation eller skilsmisse er indgivet.
Ophørsdatoen gør dog ikke i sig selv alle boligbetalinger enkle. Lån, forbrug og andre udgifter kan forfalde efter ophørsdatoen, mens huset stadig ejes af den ene eller begge ægtefæller.
Den praktiske opgave er derfor at dokumentere, hvilke udgifter der vedrører tiden før og efter ophørsdatoen, og hvordan I vil behandle betalingerne i den samlede opgørelse.
Hvem betaler lånet, hvis begge hæfter?
Hvis begge ægtefæller har underskrevet boliglånet, kan långiveren som udgangspunkt holde sig til låneaftalen, indtil der er aftalt en ændring. En intern aftale om, at den ene betaler, frigør ikke automatisk den anden.
Det gælder også, hvis den ene er flyttet. Fraflytning ændrer ikke i sig selv hæftelsen over for banken eller realkreditinstituttet.
Hvis den ene skal overtage huset, bør betalingsordningen derfor kobles til bankens behandling. En aftale om, at den blivende part betaler ydelserne nu, bør ikke forveksles med en endelig gældsovertagelse.
Hvem betaler forbrug og drift?
Forbrug og daglig drift bør normalt knyttes til den faktiske brug af huset. Hvis den ene bor i huset, kan det være naturligt at aftale, at den boende part betaler løbende forbrug og almindelige brugsudgifter.
Det betyder ikke, at alle udgifter automatisk følger den, der bor der. Større poster, betalinger der knytter sig til ejerskabet, og udgifter der påvirker husets værdi, bør behandles særskilt.
Aftalen bør derfor opdele udgifterne i klare grupper. Så kan I senere se, hvad der var betaling for brug, hvad der var betaling for fælles ejerskab, og hvad der eventuelt skal refunderes.
Hvordan håndterer I større reparationer?
Større reparationer bør ikke betales spontant uden en aftale om konsekvensen. Hvis en reparation er nødvendig for at bevare huset eller gennemføre et salg, kan den være relevant for begge. Hvis den primært forbedrer boligen for den, der bor der, kan vurderingen være en anden.
Det afgørende er dokumentation. Gem tilbud, fakturaer og aftaler om, hvordan beløbet skal behandles. Hvis udgiften senere skal indgå i bodelingen, bør det kunne ses, hvorfor den blev afholdt, og hvem der skulle bære den.
En større udgift kan også påvirke vurderingen af huset. Hvis værdien ændrer sig på grund af forbedringer, bør I undgå at bruge et gammelt værdital uden at tage stilling til ændringen.
Kan den ene kræve refusion senere?
Det afhænger af aftalen og af, hvad betalingen dækker. En betaling kan være et udlæg for begge, en betaling for egen brug, en foreløbig betaling på fælles gæld eller en del af den endelige økonomiske fordeling.
Hvis I vil undgå tvivl, bør aftalen sige, om en betaling skal refunderes, modregnes eller ikke reguleres senere. Det kan gøres enkelt, hvis I samtidig fører en løbende oversigt.
Uden dokumentation kan refusionsspørgsmålet blive blandet sammen med husets friværdi og de øvrige poster i bodelingen. En separat oversigt over boligudgifter gør det lettere at holde sporene adskilt.
Hvad hvis kun den ene står på skødet?
Hvis kun den ene står på skødet, er den person tinglyst ejer. Men hvis huset er delingsformue, kan husets nettoværdi stadig få betydning i bodelingen.
Den, der ikke står på skødet, bliver ikke ejer ved at betale regninger. Omvendt kan ejerægtefællen ikke nødvendigvis se bort fra betalinger, som den anden har afholdt efter en konkret aftale.
Skødet, lånet og bodelingen skal derfor læses hver for sig. Artiklen om friværdi ved skilsmisse forklarer, hvordan værdi og gæld indgår i boligopgørelsen.
Hvordan laver I en midlertidig betalingsaftale?
En midlertidig betalingsaftale bør være kort, konkret og dateret. Den skal ikke løse hele bodelingen, men den skal forklare, hvordan huset betales, mens den endelige løsning afventer.
- Lav en liste over faste udgifter, lån, forbrug og kendte vedligeholdelsesposter.
- Aftal hvem der betaler hver post foreløbigt.
- Skriv om beløbene senere skal refunderes, modregnes eller stå endeligt.
- Fastlæg hvornår aftalen skal genbesøges.
- Gem kvitteringer og kontoudtog sammen med aftalen.
Hvis huset skal overdrages til den ene, bør betalingsaftalen spille sammen med det senere skilsmisseskøde og med bankens behandling af lånene.
Illustrativt eksempel: én bliver boende indtil salg
Illustrativt eksempel: To ægtefæller ejer huset sammen, men den ene bliver boende, mens huset sættes til salg. De aftaler, at den boende betaler forbrug og almindelig daglig drift, mens låneydelser og nødvendige salgsforberedende udgifter registreres på en fælles oversigt.
Da huset sælges, bruger de oversigten til at se, hvilke beløb der allerede er betalt, og hvilke der skal behandles i den endelige økonomiske opgørelse. Betalingerne ændrer ikke ejerandelene, men de gør regnskabet mere gennemskueligt.
Eksemplet er forenklet. Den rigtige model afhænger af, hvem der ejer huset, hvem der hæfter for lånene, og hvad I har aftalt om brugen af boligen.
Hvad skal I kontrollere, når bodelingen afsluttes?
Når bodelingen afsluttes, bør I kontrollere, at boligudgifterne ikke er blevet blandet sammen med andre poster. Husets værdi, lån, midlertidige betalinger og eventuel overtagelse skal kunne forklares hver for sig.
Hvis den ene overtager huset, skal I kontrollere, at skødet er tinglyst, og at bankens behandling af lånene er afsluttet. Hvis huset sælges, bør salgsprovenu, indfriede lån og dokumenterede udgifter fremgå af opgørelsen.
Familieretshuset beskriver, at bodelingen i princippet handler om at opgøre, hvad hver ægtefælle ejer og skylder, og derefter udligne forskellen. En klar udgiftsoversigt gør den opgave mere præcis.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle vejledninger om ophørsdato, bodeling og tinglysning samt de almindelige regler om formuedeling mellem ægtefæller.
- Familieretshuset: vejledning om ophørsdato og bodeling.
- Retsinformation: lov om ægtefællers økonomiske forhold.
- Tinglysningsretten/Domstol.dk: vejledning om skøder.
- Tinglysning.dk som officiel digital tinglysningsplatform.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
Vælg den situation, der passer til dig: