Der findes ikke én automatisk regel om, at enten den, der bliver boende, den, der flytter, eller ejerne hver skal betale en bestemt andel af alle husets udgifter, mens bodelingen står på. Svaret afhænger blandt andet af ejerskabet, låne- og leverandøraftalerne, hvem der bruger huset, udgiftens karakter og det, I har aftalt. Hold derfor regningerne betalt udadtil, og aftal særskilt, hvordan betalingerne skal behandles mellem jer i den endelige bodeling.
Skal du have ændret skødet?
Vælg den beskrivelse, der passer bedst, og se, hvordan du kommer videre:
Der findes ingen automatisk standardfordeling af husets udgifter, mens bodelingen står på. Betalingskravet udadtil følger lån og andre aftaler, mens den indbyrdes fordeling afhænger af blandt andet ejerskab, brug, udgiftstype og jeres aftale. En skriftlig mellemordning og et præcist boligregnskab mindsker risikoen for nye tvister.
- Hold kreditors krav, den aktuelle betaling og den endelige interne fordeling adskilt.
- Registrér forbrug, løbende husudgifter, renter, afdrag og arbejder som særskilte poster.
- Ophørsdagen afgrænser delingens poster, men værdier kan ændre sig frem til bodelingen.
- Angiv betaler, periode, bilag og om hver betaling er endelig eller foreløbig.
- Behandl overdragelse af huset og ændring af lånehæftelse som separate kontrolpunkter.
Hvilke tre betalingsspørgsmål skal holdes adskilt?
En regning kan have ét svar over for banken eller leverandøren og et andet i jeres indbyrdes opgørelse. Det bliver tydeligere, hvis I behandler tre spørgsmål hver for sig:
- Hvem kan kreditor kræve betaling af? Det følger som udgangspunkt af lånet, abonnementet eller den anden aftale med kreditor. Hvis I begge hæfter solidarisk, kan en intern fordelingsaftale ikke i sig selv begrænse kreditors krav.
- Hvem sørger for betalingen nu? I kan midlertidigt aftale, hvem der betaler hver post, så huset ikke rammes af restancer, manglende forsikring eller afbrudte leverancer.
- Hvem skal bære udgiften mellem jer? Den endelige interne behandling afhænger af jeres aftale og bodelingens konkrete opgørelse. En betaling giver ikke automatisk et krone-for-krone-krav mod den anden.
Efter gældsbrevslovens § 2 kan en kreditor som udgangspunkt kræve hele betalingen hos hver skyldner, når flere har udstedt et gældsbrev med solidarisk hæftelse. Hvem der står på det konkrete boliglån, og hvilke vilkår der gælder, skal derfor kontrolleres i lånedokumenterne. Læs også om forskellen mellem lån og den interne deling i artiklen om gældsansvar ved bodeling.
Hvordan kan udgifterne opdeles?
En samlet månedlig overførsel skjuler let, hvad pengene faktisk er brugt til. Opdel i stedet betalingerne efter deres funktion:
- Forbrugsafhængige udgifter som el, vand og varme hænger ofte sammen med den faktiske brug. Notér ind- og fraflytningsdatoer samt måleraflæsninger, hvis de har betydning for fordelingen.
- Løbende udgifter til huset kan være bygningsforsikring, ejer- eller grundejerforeningsbidrag og nødvendige serviceaftaler. De forsvinder ikke nødvendigvis, fordi den ene flytter.
- Renter og bidrag er finansieringsudgifter. De bør fremgå særskilt fra afdrag, også når hele låneydelsen trækkes som ét beløb.
- Afdrag nedbringer gælden og kan dermed påvirke boligens nettoværdi. Derfor bør det registreres præcist, hvem der har betalt dem efter samlivsophøret.
- Reparationer og forbedringer kan både beskytte og ændre boligens værdi. Skeln mellem akut skadebegrænsning, almindelig vedligeholdelse og arbejder, der forbedrer huset.
Opdelingen afgør ikke i sig selv, hvem der endeligt skal betale. Den gør det muligt at tage stilling til hver post uden at behandle forbrug, finansiering og værdiforandringer som det samme.
Hvad betyder ophørsdagen for boligregnskabet?
Ophørsdagen er som udgangspunkt udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager ansøgningen om separation eller skilsmisse. Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold § 27 er det denne dato, der afgrænser, hvilke aktiver og passiver der indgår i delingen, medmindre I gyldigt aftaler en anden dato.
Ophørsdagen fastlåser derimod ikke nødvendigvis alle værdier. Efter samme lovs § 28 værdiansættes et aktiv eller et passiv som udgangspunkt på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis det ikke er udlagt tidligere. Boligens værdi og lånets restgæld kan derfor ændre sig, mens bodelingen står på.
Det er en vigtig forskel i boligregnskabet. Et afdrag efter ophørsdagen kan nedbringe gælden før den endelige værdiansættelse, mens en nødvendig reparation kan beskytte huset mod et værditab. Betalingen skal dokumenteres, men den skaber ikke af sig selv en bestemt ejerandel eller et ubetinget tilbagebetalingskrav. Den indbyrdes virkning må følge af en aftale eller den konkrete bodeling.
Hvad bør en midlertidig aftale indeholde?
En kort skriftlig aftale kan forebygge, at en praktisk betalingsordning senere bliver opfattet som et endeligt økonomisk opgør. Aftalen bør mindst angive:
- hvornår ordningen begynder, og hvornår den skal genforhandles eller ophøre
- hvem der bruger huset, og fra hvilken dato en af jer eventuelt er flyttet
- hvem der betaler hver navngiven udgift, til hvilken konto og inden hvilken frist
- om betalingen er endelig mellem jer eller foreløbig og skal med i et senere boligregnskab
- hvordan renter, bidrag og afdrag på lån registreres hver for sig
- hvilke arbejder der kræver skriftlig godkendelse, og hvad der må bestilles akut for at begrænse en skade
- hvordan bilag deles, og hvor ofte I afstemmer betalingerne
- hvad der sker, hvis en betaling udebliver, eller bodelingen varer længere end forventet
Aftalen bør også sige, hvordan de registrerede beløb skal håndteres, hvis huset sælges, eller den ene overtager det. Den behøver ikke løse hele bodelingen for at være præcis om mellemperioden. En bodeling af hus omfatter flere spørgsmål end de løbende udgifter, herunder værdi, gæld og den endelige overtagelse.
Hvad hvis kun den ene bor i huset?
Den faktiske brug er særlig relevant for de udgifter, der ændrer sig med forbruget. Det betyder ikke automatisk, at den boende også skal betale alle ejer- og finansieringsudgifter. Folkeregisteradresse eller nøglebesiddelse kan heller ikke alene afgøre den endelige fordeling.
Notér derfor, hvem der har rådighed over huset, om den anden fortsat har adgang, og hvilke måleraflæsninger der gælder ved ændringen. Aftal derefter forbrugsposter og de øvrige udgifter hver for sig. Hvis den boende betaler alt for at undgå restancer, bør betalingsoversigten udtrykkeligt vise, at ejerforhold og lånehæftelse ikke ændres alene af den grund.
Undgå formuleringer som »jeg betaler huset«, fordi de ikke viser, om beløbet dækker forbrug, renter, afdrag eller en midlertidig intern betaling. Brug i stedet fakturanummer, periode og udgiftstype i betalingsreferencen.
Hvordan håndteres reparationer under bodelingen?
Akutte problemer kan kræve handling, før I når at blive enige. En midlertidig aftale kan derfor give hver af jer ret til at bestille nødvendig skadebegrænsning op til et bestemt beløb mod straks at sende billeder, faktura og besked til den anden. Større eller værdiforøgende arbejder bør som udgangspunkt afvente en klar aftale om omfang, pris og intern behandling.
Dokumentér både husets tilstand før arbejdet og det færdige resultat. Det gør det muligt at skelne en nødvendig udgift fra en forbedring og at se, om arbejdet er udført før en vurdering, et salg eller en overtagelse. Dokumentationen afgør ikke alene det juridiske resultat, men den mindsker uenigheden om, hvad der faktisk er sket.
Hvordan afsluttes boligregnskabet?
Boligregnskabet bør have et tydeligt slutpunkt: salg, overtagelsesdag, en aftalt skæringsdato eller den endelige bodeling. Afstem kontoudtog, fakturaer og låneoversigter til samme dato, og markér poster, som I er uenige om, i stedet for at skjule dem i en nettosum.
Hvis den ene overtager huset, er overdragelsen af ejendommen og ændringen af lånehæftelsen to separate kontrolpunkter. Tinglysningsretten anvender dokumenttypen »Bodeling« ved overdragelse af fast ejendom i forbindelse med separation eller skilsmisse. En intern aftale mellem jer frigør imidlertid ikke automatisk en meddebitor over for långiveren. Det nærmere resultat afhænger blandt andet af pantebrevets vilkår og eventuel aftale med panthaveren.
Huset kan i nogle forløb overdrages, før resten af formuen er gjort op. Det kræver, at boligposterne afgrænses præcist, så en delvis løsning ikke utilsigtet bliver behandlet som en afslutning af alle krav. Se de særskilte kontrolpunkter ved delvis bodeling og overdragelse af huset.
Hvad gør I, hvis I ikke kan blive enige?
Start med at holde de nødvendige betalinger adskilt fra selve tvisten. Send et skriftligt forslag med dato, beløb, dokumentation og en tydelig angivelse af, om den foreslåede betaling er foreløbig. Skriv også, hvilke poster der fortsat er uenighed om. Tavshed bør ikke behandles som accept.
Hvis I er enige om delingen, kan I selv indgå en skriftlig og underskrevet aftale. Hvis I ikke kan blive enige, kan hver af jer bede skifteretten om hjælp, når en anmodning om separation eller skilsmisse er indgivet til Familieretshuset. Danmarks Domstole oplyser, at parterne før mødet i skifteretten skal indsende en oversigt over aktiver og passiver med bilag. Et løbende boligregnskab gør derfor ikke kun jeres egen afstemning lettere; det kan også samle de bilag, der senere skal bruges i et formelt skifte.
Hvilke oplysninger bør kontrolleres hver måned?
- Er alle regninger betalt rettidigt, og stemmer beløbene med fakturaerne?
- Er renter, bidrag og afdrag på lån registreret hver for sig?
- Er forbrugsperioder og eventuelle måleraflæsninger dokumenteret?
- Er nye reparationer godkendt efter den aftalte beslutningsregel?
- Er midlertidige betalinger markeret som foreløbige, hvis de skal afstemmes senere?
- Er der sket ændringer i brugen af huset, salgsplanen eller finansieringen, som kræver en ny aftale?
En fast månedlig afstemning gør ikke uenigheden mindre juridisk kompliceret, men den forhindrer, at manglende bilag og uklare overførsler bliver en ekstra konflikt. Målet er, at hver betaling kan spores fra faktura til konto og videre til den aftale eller uenighed, der forklarer dens interne behandling.
Fagligt grundlag og kilder
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold om blandt andet ægtefællers hæftelse, ophørsdagen, værdiansættelse og aftaler om delingen.
- Gældsbrevsloven om flere skyldneres hæftelse efter et gældsbrev.
- Tinglysningsloven om gældsovertagelse i forbindelse med ejerskifte.
- Danmarks Domstole: Deling af fælles formue om aftaler, skifterettens hjælp og dokumentation af aktiver og passiver.
- Tinglysningsretten: Bodeling om dokumenttypen ved overdragelse af fast ejendom efter separation eller skilsmisse.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
