Bodeling ved skilsmisse handler om at opgøre og dele ægtefællernes delingsformue. Det er ikke alle aktiver, rettigheder og gældsposter, der indgår på samme måde, så du skal først sortere økonomien i de rigtige spor.
Skal I skilles, og skal ejendommen overtages?
Så skal ejerskabet ændres med en overdragelsesaftale og et skilsmisseskøde, som tinglyses.
Se skødepakke →Bodeling ved skilsmisse omfatter som udgangspunkt ægtefællernes delingsformue med fradrag af relevant gæld. Før delingen afsluttes, skal aktiver, gæld, særeje, pensioner og boligforhold sorteres korrekt.
- Delingsformue er den formue, der som udgangspunkt skal ligedeles.
- Gæld trækkes fra den ægtefælles formue, som gælden hører til.
- Særeje, rimelige pensioner og visse personlige rettigheder kan holdes uden for.
- Boligen kræver særskilt kontrol af værdi, lån, ejerandel og tinglysning.
- Ved uenighed kan skifteretten hjælpe, når separation eller skilsmisse er søgt.
Hvad er det korte svar?
Det, der indgår i bodelingen, er som udgangspunkt ægtefællernes delingsformue med fradrag af den gæld, der hører til. Aktiver som bolig, bil, indestående, værdipapirer og indbo kan derfor være relevante, men resultatet afhænger af ejerforhold, gæld, særeje og særlige undtagelser.
Hvis du står midt i en skilsmisse, bør du ikke begynde med spørgsmålet om, hvem der “får” et bestemt aktiv. Start med at finde ud af, om aktivet overhovedet skal indgå, hvilken værdi der skal bruges, og om der følger gæld eller andre forpligtelser med.
Hvad betyder delingsformue?
Delingsformue er den formue, der skal indgå i ligedelingen mellem ægtefæller, når ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse. Efter ægtefællelovens § 5 deler ægtefæller deres formuer lige ved separation eller skilsmisse, medmindre andet følger af aftale eller særlige regler.
Det betyder ikke, at alle ting fysisk skal sælges eller deles midt over. En ægtefælle kan beholde et aktiv, hvis den anden bliver udlignet økonomisk. Derfor er bodeling både en opgørelse af værdier og en praktisk fordeling af, hvem der skal overtage hvad.
Hvilke aktiver skal du typisk opgøre?
Du skal opgøre de aktiver, der tilhører jer, og som ikke er holdt uden for delingen. Det kan både være aktiver, der kun står i den ene ægtefælles navn, og aktiver I ejer sammen.
En praktisk opgørelse kan blandt andet omfatte:
- fast ejendom, herunder ejerandel og eventuel friværdi
- bankindeståender, værdipapirer og kontante midler
- bil, båd, motorcykel og andre større aktiver
- indbo og personlige genstande med reel økonomisk værdi
- tilgodehavender, virksomhedsandele eller andre rettigheder med værdi
Hvis boligen fylder mest i økonomien, er det nyttigt at behandle bodeling af hus som et særskilt spor, fordi boligværdi, lån, ejerandel og tinglysning skal passe sammen.
Hvordan trækkes gæld fra?
Gæld indgår ved, at den trækkes fra den ægtefælles formue, som gælden hører til. Domstolene beskriver bodelingen sådan, at du først opgør aktiver og derefter trækker eventuel gæld fra, så det tilbageværende beløb bliver den positive eller negative formue.
En negativ formue skal ikke deles som en gæld, den anden automatisk overtager. Hvis din gæld er større end dine aktiver, kan din egen bodel være negativ, mens den anden ægtefælles positive bodel stadig kan skulle deles. Derfor bør fælles lån, personlige lån og pant i boligen adskilles nøje.
Hvad holdes uden for delingen?
Ægtefællelovens § 26 nævner flere typer aktiver og krav, der ikke indgår i ligedelingen på samme måde som almindelig delingsformue. Det kan blandt andet være særeje, visse pensionsrettigheder, personlige erstatninger og særlige kompensations- eller reguleringskrav.
For dig betyder det, at bodelingen ikke kun er en samlet liste over alt, I ejer. Hver post skal sorteres: er den delingsformue, særeje, personlig rettighed, pension, erstatning eller et særskilt krav mellem jer? Den sortering kan ændre resultatet mere end selve værdiansættelsen.
Hvornår indgår pensioner?
Pensioner skal behandles med særlig forsigtighed. Efter ægtefællelovens § 34 indgår rimelige pensionsrettigheder ikke i formuedelingen. Andre pensionsrettigheder eller særlige aftaler kan dog føre til et andet resultat.
Du bør derfor ikke lægge alle pensionsdepoter ind i opgørelsen uden at skelne. Spørgsmålet er først, hvilken type pensionsrettighed der er tale om, om den er rimelig i lovens forstand, og om der findes en ægtepagt eller anden aftale, der ændrer udgangspunktet.
Hvordan behandles boligen i bodelingen?
Boligen kan indgå som et aktiv i bodelingen, men bodelingen ændrer ikke i sig selv tinglyst ejerforhold eller lånehæftelse. Hvis den ene skal overtage boligen, skal værdien indgå i opgørelsen, mens ejerændringen og låneændringen skal håndteres i særskilte spor.
Det er et centralt skel: Bodelingen kan afgøre, at du skal overtage boligen og udligne den anden økonomisk. Skødet registrerer derimod ejerændringen, og banken eller realkreditinstituttet skal acceptere ændringer i lånet. Det samme skel går igen, når man vurderer hvad der sker med huset, når ægtefæller skilles.
Hvad betyder ophørsdagen for hvad der indgår?
Ophørsdagen bruges til at afgrænse, hvilke aktiver og passiver der som udgangspunkt hører med i bodelingen. Den ligger normalt ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodningen om separation eller skilsmisse.
Det gør datoen til et praktisk filter. Hvis der kommer nye betalinger, afdrag, udgifter eller værdiforandringer efter ophørsdagen, skal du vurdere, om de påvirker selve bodelingen, den senere værdiansættelse eller en særskilt afregning mellem jer.
Hvordan skelner du mellem bodeling, betaling og overtagelse?
En bodeling kan godt vise, at den ene ægtefælle skal have et beløb fra den anden, uden at beløbet er betalt endnu. Derfor bør aftalen skelne mellem opgørelsen, betalingsmåden og den faktiske overtagelse af aktiver.
Forenklet illustrativt eksempel: Du overtager en bolig, der indgår i delingsformuen. Bodelingen kan fastlægge boligens værdi og den økonomiske udligning til din tidligere ægtefælle. Men hvis betalingen sker gennem gældsovertagelse eller modregning, skal aftalen forklare præcist, hvordan det sker, og hvad der gælder, hvis banken ikke accepterer låneændringen.
Hvilke dokumenter bør du samle?
Dokumenterne skal vise både værdien af aktiverne og grundlaget for at tage dem med eller holde dem uden for delingen. Jo mere præcis dokumentationen er, desto lettere bliver det at skelne mellem uenighed om jura, værdi og praktisk gennemførelse.
Relevante dokumenter kan være:
- tingbogsoplysninger, vurdering og låneoplysninger for fast ejendom
- kontoudtog, depotoversigter og gældsoversigter
- ægtepagt, gavebrev eller arvedokument med særejebestemmelse
- pensionsoversigter og oplysninger om udbetalte pensionsbeløb
- udkast til overdragelsesaftale ved skilsmisse, hvis et aktiv skal overtages af den ene
Dokumentlisten er ikke en myndighedstjekliste. Den er et praktisk arbejdsgrundlag, så de poster, der indgår, kan kontrolleres og forklares.
Hvornår bliver skifteretten relevant?
Hvis I er enige om, hvad der indgår, og hvordan værdierne fordeles, kan I selv lave en bodelingsaftale. Hvis I ikke kan blive enige, kan hver af jer bede skifteretten om hjælp, når der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse.
Skifteretten kan arbejde med uenigheder om opgørelse, fordeling, særeje og andre spørgsmål i bodelingen. Ifølge Danmarks Domstole skal I ved skifterettens behandling kunne fremlægge oversigt over aktiver og passiver med bilag, så uenigheden kan behandles konkret.
Hvilke kontrolpunkter kan ændre resultatet?
Resultatet kan ændre sig, hvis en post først er lagt i den forkerte kategori. Det kan være mere afgørende end selve beløbet.
Kontroller især:
- om et aktiv er særeje og derfor ikke skal ligedeles
- om en gæld hører til delingsformuen eller til noget, der holdes uden for delingen
- om en pension er rimelig og derfor ikke skal indgå som almindelig delingsformue
- om boligens værdi og restgæld bygger på samme tidspunkt og forudsætninger
- om en aftalt overtagelse også kan gennemføres over for bank og Tingbog
De punkter er ikke generelle anbefalinger om, hvem der bør have hvad. De er konkrete filtre, der hjælper dig med at undgå, at en post behandles som delingsformue, hvis den hører til et andet spor.
En bodelingsaftale bør vise, hvad der indgår, hvad der holdes uden for, og hvordan resultatet gennemføres. Hvis aftalen kun siger, at I “deler boet”, kan den være svær at bruge, når der senere skal betales, overtages lån eller tinglyses ejerændring.
Aftalen bør derfor normalt angive parter, dato, aktiver, gæld, værdier, særeje, betalinger, overtagelsesdatoer og de handlinger, der skal ske bagefter. Hvis fast ejendom skifter ejerandel, bør aftalen hænge sammen med det senere skøde og eventuel tinglysning af skilsmisseskøde.
Hvordan kontrollerer du, at delingen er gennemført?
Delingen er først praktisk gennemført, når både aftalen og de efterfølgende handlinger stemmer. Det er ikke nok, at posterne står i et regneark, hvis betaling, bank, ejerregistrering eller dokumenter mangler.
Du bør til sidst kunne kontrollere, at:
- alle aktiver og passiver er placeret i den rigtige kategori
- aftalte betalinger eller modregninger kan dokumenteres
- eventuel bolig- eller låneovertagelse er behandlet særskilt
- tinglysning er gennemført, hvis ejerforholdet er ændret
- aftalen stadig stemmer med de dokumenter, der faktisk blev underskrevet og registreret
Når de punkter er på plads, har du ikke kun en beregning af bodelingen. Du har også en kontrollerbar afslutning på de økonomiske og praktiske spor, der følger af skilsmissen.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklen bygger på officielle kilder om ægtefællers formuedeling, skifterettens proces og tinglysning ved boligovertagelse.
- Retsinformation: ægtefælleloven, især reglerne om delingsformue, undtagelser, pensioner og ophørsdag.
- Retsinformation: ægtefælleskifteloven, især reglerne om skifterettens behandling af bodelingssager.
- Danmarks Domstole om deling af fælles formue og processen ved uenighed.
- Tinglysningsretten om bodeling ved overdragelse af fast ejendom.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
