Forside » Ægtefælle med på skødet » Viden » Testamente ved særbørn: Hvordan sikrer I familien?

Testamente ved særbørn: Hvordan sikrer I familien?

Boligadvokat Skøde Centret Af Skøde Centret

Når en eller begge ægtefæller har særbørn, kræver en holdbar løsning mere end blot at skrive, at længstlevende skal arve mest muligt. I skal tage stilling til både det første og det andet dødsfald, muligheden for uskiftet bo, boligens økonomi og begunstigelser på pensioner og forsikringer. Et testamente kan samle planen, men det kan ikke fjerne børnenes tvangsarv eller løse alle forhold alene.

Resumé af artiklen:

Et testamente ved særbørn kan styrke længstlevendes arvestilling og planlægge fordelingen efter begge dødsfald. Det kan dog ikke fjerne børnenes tvangsarv, erstatte samtykke til uskiftet bo eller alene sikre, at boligen kan beholdes.

  • Forstå arven ved første og andet dødsfald
  • Se, hvad et fælles testamente kan ændre
  • Afklar uskiftet bo, bolig og likviditet
  • Koordiner pensioner og forsikringer med planen

Hvem skal sikres ved det første og andet dødsfald?

Et særbarn er barn af den ene ægtefælle, men ikke af den anden. Barnet arver efter sin egen forælder, mens et stedbarn ikke automatisk arver efter sin stedforælder. Derfor afhænger resultatet i en sammenbragt familie af, hvem der dør først, og hvem der senere arver længstlevende.

Illustrativt eksempel: Maja og Henrik er gift og har hver ét barn fra et tidligere forhold. Hvis Maja dør først, er hendes barn arving efter hende sammen med Henrik. Henriks barn er ikke arving i Majas dødsbo. Når Henrik senere dør, arver hans barn som udgangspunkt efter ham. Uden en samlet plan kan dødsrækkefølgen derfor påvirke, hvor stor en del af familiens samlede værdier der ender hos hver gren.

I bør først beslutte, hvad der skal ske ved det første dødsfald: Hvor meget skal længstlevende kunne beholde, og hvilken arv skal førstafdødes børn have med det samme? Derefter skal I beslutte, hvordan de værdier, der er tilbage ved længstlevendes død, skal fordeles. Hvis alle børn skal stilles lige, skal det også præciseres, om ligheden gælder pr. barn eller mellem de to familiegrene. Testamentets ordlyd bør desuden afklare, i hvilket omfang længstlevende skal kunne ændre den senere fordeling.

Hvad sker der uden et testamente?

Efter arveloven arver en ægtefælle halvdelen af afdødes nettoformue, når afdøde efterlader børn eller andre efterkommere. Afdødes efterkommere deler den anden halvdel. Fællesbørn og særbørn arver lige efter deres egen forælder. En nærmere forklaring på relationen findes i artiklen om særbørn og arv.

Arven beregnes ikke uden videre af alt, hvad parret tilsammen ejer. Før arven fordeles, skal dødsboet afgrænses efter ægtefællernes formueordning, ejerskab, gæld og den bodeling, som dødsfaldet udløser. Først derefter kan arven efter afdøde beregnes. Det er derfor muligt, at to par med den samme boligværdi får meget forskellige resultater.

Den legale fordeling kan være passende for nogle familier, men den løser ikke automatisk spørgsmålet om længstlevendes bolig eller den endelige balance mellem børnene. Artiklen om arv til ægtefælle og børn gennemgår udgangspunktet mere detaljeret.

Hvad kan I ændre med et fælles testamente?

Ægtefælle og børn er tvangsarvinger. Tvangsarven udgør en fjerdedel af den arv, de ellers ville have fået efter loven, mens de resterende tre fjerdedele kan fordeles ved testamente. Når afdøde efterlader både ægtefælle og børn, kan et testamente derfor som udgangspunkt øge ægtefællens andel af afdødes nettoformue fra halvdelen til syv ottendedele. Børnene deler i så fald den resterende ottendedel. Beregningen vedrører afdødes dødsbo efter bodeling og gæld, ikke hele familiens formue.

Et fælles testamente kan også beskrive fordelingen efter længstlevendes død. Det kan for eksempel give et stedbarn en testamenteret andel, fordi stedbarnet ellers ikke har automatisk arveret efter stedforælderen. Ordlyden skal skelne mellem arv ved første dødsfald og fordeling efter det andet. Den skal også passe til jeres ønske om ligedeling og til de begrænsninger, der følger af tvangsarven.

Et testamente ændrer ikke ejerandelene i boligen, flytter ikke gæld mellem jer og giver ikke i sig selv ret til uskiftet bo. Det kan heller ikke uden videre tilsidesætte en begunstigelse i en pensions- eller forsikringsordning. Et notartestamente giver en sikker registrering af, at testamentet findes, men den rigtige form gør ikke en uklar eller ufuldstændig fordelingsplan præcis.

Kan længstlevende sidde i uskiftet bo?

Med fællesbørn kan længstlevende under arvelovens betingelser vælge uskiftet bo med fællesformuen. Hvis førstafdøde har særbørn, kræver det deres samtykke. Siger et særbarn nej, skal arven efter førstafdøde skiftes; testamentet kan ikke erstatte samtykket. Er særbarnet mindreårigt, er det værgen, der kan samtykke, og samtykket kræver skifterettens godkendelse.

Et samtykke betyder, at særbarnets arv udskydes, mens længstlevende råder over det uskiftede bo inden for reglerne. Danmarks Domstoles samtykkeerklæring til uskiftet bo angiver, at samtykket ikke kan trækkes tilbage. Beslutningen bør derfor træffes på et oplyst grundlag og ikke behandles som en formalitet.

Planen bør fungere i begge situationer: både hvis alle relevante særbørn samtykker, og hvis et eller flere ikke gør. Et testamente kan forbedre længstlevendes arvestilling i den sidste situation, men der skal stadig være økonomi til at udbetale børnenes arv. Læs også om betingelserne for uskiftet bo med særbørn.

Hvorfor er bolig og likviditet et særskilt spørgsmål?

At længstlevende arver en stor andel, er ikke det samme som, at boligen uden videre kan beholdes. Først skal det afklares, hvem der ejer boligen, hvordan ægtefællernes formue skal deles, hvilken gæld der hæfter, og hvad boligen kan værdiansættes til i boet. Uskiftet bo omfatter som udgangspunkt delingsformue, mens afdødes fuldstændige særeje skal skiftes.

Arveloven kan give længstlevende mulighed for at overtage bestemte aktiver inden for sin bodel og arvelod. Hvis værdien overstiger det beløb, længstlevende har krav på, skal forskellen kunne betales til boet. En bolig kan derfor skabe et likviditetsproblem, selv om testamentet giver længstlevende den størst mulige arveandel.

En praktisk kontrol består i at stille to regnestykker ved siden af hinanden: Hvilke værdier og gældsposter indgår i dødsboet, og hvilke kontante beløb skal boet kunne betale til børn og kreditorer? Det afdækker, om løsningen også kræver finansiering, opsparing eller en forsikringsudbetaling. Testamentet fordeler værdier; det skaber ikke i sig selv kontanter.

Hvordan passer pensioner og forsikringer ind?

En pensions- eller forsikringsudbetaling med en gyldig begunstigelse går normalt direkte til den begunstigede og indgår derfor ikke på samme måde i dødsboets arvefordeling. Det kan give længstlevende likviditet, men det kan også skabe et andet resultat end testamentet, hvis begunstigelserne ikke er koordineret med familieplanen.

En ægtefælle står normalt først i rækken som nærmeste pårørende, men en tidligere navngiven begunstigelse og den enkelte ordnings vilkår skal kontrolleres. Et stedbarn bliver ikke omfattet som dit eget barn i den almindelige begunstigelsesrækkefølge alene på grund af ægteskabet. I bør derfor gennemgå hver ordning hos pensions- eller forsikringsselskabet og ikke nøjes med testamentet. Se også, hvornår det er relevant at indsætte en begunstiget.

Hvilke oplysninger bør I afklare først?

  1. Tegn et familiekort med fællesbørn, særbørn og eventuelle afdøde børn med efterkommere. Notér, hvem der juridisk er barn af hvem.
  2. Opgør ejerskab, gæld og formueordning. Medtag bolig, konti, værdipapirer, virksomheder og andre større aktiver, men hold pensions- og forsikringsbegunstigelser i et særskilt spor.
  3. Find ægtepagt, tidligere testamenter, begunstigelser og relevante ejerdokumenter. Dokumenterne skal læses sammen, fordi de løser forskellige dele af planen.
  4. Beskriv det ønskede resultat ved begge dødsrækkefølger. Tag særskilt stilling til fordelingen ved første dødsfald, ved længstlevendes død og til, om lighed skal måles pr. barn eller pr. familiegren.
  5. Lav en løsning, der også virker uden samtykke til uskiftet bo. Kontrollér samtidig, om der er kontanter eller finansiering til den arv, som skal udbetales.
  6. Få den samlede løsning formuleret præcist og opret testamentet i en form, som kan findes ved dødsfald. Gennemgå planen igen ved ændringer i familie, bolig, gæld, formueordning eller pensionsforhold.

Fagligt grundlag og kilder

Artiklen bygger på gældende regler og offentlige vejledninger kontrolleret den 17. juli 2026.

  • Arvelovens regler om ægtefællers og børns arv, tvangsarv, uskiftet bo og testamenter i den gældende lovbekendtgørelse på Retsinformation.
  • Danmarks Domstoles vejledning om arv, testamenter og uskiftet bo samt den officielle samtykkeerklæring til uskiftet bo.
  • Borger.dk’s vejledning om børn, pension og begunstigelse.
Rådgiver hos Skøde Centret

Skal vi hjælpe med skødet?

Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen

Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.

Se skødepakke →

Ansvarsfraskrivelse:
Indholdet på denne side er alene udtryk for generel information og kan ikke betragtes som juridisk rådgivning. Skøde Centret bestræber sig på at sikre, at oplysningerne er korrekte og opdaterede, men vi tager udtrykkeligt forbehold for eventuelle fejl, mangler samt forældet indhold, da lovgivning og praksis løbende ændres.

Skøde Centret påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af dispositioner truffet på baggrund af hjemmesidens indhold. Har du spørgsmål til din konkrete situation, anbefaler vi, at du søger individuel rådgivning.

Scroll to Top