Et testamente kan give din ægtefælle en større del af arven og fastlægge, hvordan jeres børn skal arve, når I begge er døde. Har I særbørn, skal I samtidig tage stilling til uskiftet bo og pengene til at beholde boligen. Testamentet erstatter ikke særbørnenes samtykke til uskiftet bo, og børnenes tvangsarv sætter grænser for fordelingen.
Her er udgangspunktet, at I er gift. Er I ugifte, har I ikke automatisk arveret efter hinanden eller adgang til uskiftet bo. Et testamente for samlevere skal derfor bygge på andre forudsætninger.
Skal skødet overdrages eller ændres?
Et testamente kan øge ægtefællens arv og fastlægge børnenes fordeling efter længstlevende. Det erstatter ikke særbørns samtykke til uskiftet bo eller en plan for at betale børnenes arv.
- Børn arver deres egen forælder. Ægtefællen kan som udgangspunkt få 7/8 ved testamente, mens afdødes børn deler 1/8.
- Uskiftet bo med afdødes særbørn kræver samtykke. For mindreårige kræves også skifterettens tilladelse.
- Afklar, om børnene skal arve lige ved sidste dødsfald eller samlet over begge dødsfald.
- Beregn arven og boligbudgettet med jeres faktiske formueordning, ejerandele og gæld.
- Notarens bekræftelse koster 300 kr. Eventuel dokumentudarbejdelse betales særskilt; notaren garanterer ikke indholdets gyldighed.
Hvor meget kan ægtefællen arve, når der er særbørn?
Et særbarn er et barn, som kun den ene af jer er forælder til. Barnet har samme arveret efter sin egen forælder som et fællesbarn. Det arver derimod ikke automatisk efter sin stedforælder alene på grund af ægteskabet. Adoption kan ændre, hvem der retligt er barnets forældre.
Efterlader afdøde både ægtefælle og børn, får ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af arven, mens afdødes børn deler den anden halvdel. Din ægtefælles egne særbørn indgår ikke i denne børnegruppe, hvis de hverken er dine børn eller indsat i et testamente.
Med et testamente kan du som udgangspunkt lade ægtefællen arve 7/8 og begrænse dine børns samlede arv til 1/8. Forklaringen er, at børnenes tvangsarv udgør en fjerdedel af den halvdel, de ellers ville arve. Det følger af arvelovens regler om børn og ægtefæller.
Brøkerne vedrører arven efter afdøde, ikke hele jeres samlede formue. Først skal det afklares, hvad der tilhører længstlevende efter formuedelingen, og hvad der indgår i dødsboet. Særeje kan ændre grundlaget. Regler om suppleringsarv til ægtefællen og testamentarisk begrænsning af et barns tvangsarv til et reguleret beløb kan også ændre resultatet.
Et fiktivt, forenklet eksempel: Efter formuedeling og alle boets fradrag har længstlevende en egen boslod på 2.000.000 kr., og der er 2.000.000 kr. i arv efter afdøde. Afdøde har to børn, og ingen særlige arveregler ændrer fordelingen. Uden testamente arver ægtefællen 1.000.000 kr., og børnene får 500.000 kr. hver. Med et testamente, der giver ægtefællen 7/8, bliver ægtefællens arv 1.750.000 kr., og hvert barn får 125.000 kr. Længstlevende har dermed sin boslod plus arven, i alt 3.750.000 kr.
Eksemplet forudsætter, at boet skiftes. Ved uskiftet bo udskydes børnenes arveopgør. Hvis en del af værdierne i stedet er fuldstændigt særeje, skal formuedelingen beregnes på ny, før arveandelene kan bruges.
Kan I planlægge efter, at særbørnene venter på arven?
Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager delingsformuen, mens arveopgøret med børnene udskydes. Afdødes fuldstændige særeje kan ikke indgå. Efterlader afdøde særbørn, kræver uskiftet bo med særbørn deres samtykke. Det er afdødes særbørn, der skal samtykke, ikke længstlevendes egne særbørn.
Du kan derfor ikke skrive i testamentet, at særbørnene skal acceptere uskiftet bo. Hvis et særbarn ikke samtykker, skal arven til det barn gøres op. Det kan være muligt at skifte med dette barn og fortsætte uskiftet med andre børn, når betingelserne for det er opfyldt.
Er særbarnet mindreårigt, er barnets egen underskrift ikke nok. Værgen eller skifteværgen skal samtykke, og skifteretten skal tillade udleveringen efter en vurdering af barnets interesser og længstlevendes forhold. Har barnet været omfattet af uskiftet bo som mindreårigt, kan det kræve skifte, når det bliver myndigt. En plan, som bygger på udsat arv gennem hele længstlevendes liv, kan derfor skulle ændres.
Uskiftet bo indebærer også, at længstlevende bliver personligt ansvarlig for afdødes gæld. Skifteretten skal vurdere de økonomiske betingelser, og boet kan ikke udleveres uskiftet, hvis længstlevende bagefter ikke kan dække både egne og afdødes forpligtelser. Ved et nyt ægteskab skal boet skiftes; børnene kan ikke både give afkald på skifte og bevare deres arveret til boet.
Hvordan skal børnene arve efter længstlevende?
Hvis du giver din ægtefælle en stor arv, bør testamentet også tage stilling til, hvad der skal ske ved ægtefællens senere død. Ved et almindeligt skifte giver den arv, ægtefællen modtager efter dig, ikke i sig selv dine særbørn arveret efter ægtefællen.
Et fælles testamente kan indeholde en fordeling mellem dine, mine og vores børn efter længstlevende. Fordelingen skal respektere tvangsarv og eventuelle bindende bestemmelser. Men ordet ligedeling besvarer ikke alle spørgsmål. Har den ene to børn og den anden ét, giver halvdelen til hver børnegruppe et andet resultat end en tredjedel til hvert barn.
Tag derfor konkret stilling til:
- Om børnene skal dele pr. barn eller pr. familiegren.
- Om målet er lige arv ved sidste dødsfald eller lige meget samlet fra begge dødsfald.
- Hvordan arv, som nogle børn allerede modtog ved første dødsfald, skal indgå i den ønskede samlede fordeling.
- Hvad der skal ske, hvis et barn dør før længstlevende.
- Hvilke bestemmelser længstlevende senere skal kunne ændre.
Arveloven begrænser som udgangspunkt længstlevendes adgang til at ændre friarv, der efter et fælles testamente er bestemt til førstafdødes særbørn. Testamentet kan dog fastsætte en anden ændringsadgang. Dokumentets konkrete ordlyd har derfor betydning for, hvor sikkert børnenes senere krav står.
En bindende fordeling af den senere arv er heller ikke en garanti for, at der står et bestemt beløb tilbage. Længstlevendes leveomkostninger og formuens udvikling påvirker det senere bo. Loven tillader dog ikke, at længstlevende tilsidesætter en uigenkaldelig fordeling gennem gaver, hvis værdi står i misforhold til formuen.
Er der penge til både børnenes arv og boligen?
Et testamente fordeler værdier. Det skaffer ikke i sig selv kontanter. Hvis næsten hele formuen er bundet i huset, kan længstlevende derfor mangle penge til at betale den arv, der skal ud til børnene, selv om ægtefællen får en stor arveandel.
For aktiver, der er delingsformue i dødsboet, giver arveloven længstlevende mulighed for at overtage værdier ud over boslod og arv mod at betale forskellen kontant til boet. Den konkrete adgang afhænger også af eventuelle testamentariske bestemmelser og aftaler om sameje. Er boligen afdødes fuldstændige særeje, gælder andre regler; her har det blandt andet betydning, om længstlevende allerede er medejer.
Du kan bruge et særskilt boligbudget til at afklare tre spørgsmål: Hvad skal børnene have ved første dødsfald? Hvilke frie midler har længstlevende? Og kan indkomsten bære boligens lån og løbende udgifter alene? Hvis planen kræver et nyt lån, må muligheden afklares med långiveren. Testamentet er ingen finansieringsgodkendelse.
Bed også pensions- og forsikringsselskaberne oplyse, hvilke dødsfaldsdækninger I har, hvem der modtager dem, og hvornår de kan udbetales. Regn ikke med et beløb i boligbudgettet, før ordningens vilkår og modtager er afklaret. Sammenhold derefter mulighederne for et almindeligt skifte, uskiftet bo eller et salg af boligen.
Hvordan får I planen skrevet og gennemført?
Begynd med jeres faktiske familie og økonomi. Et testamente og en ægtepagt løser forskellige opgaver: Testamentet fordeler arv, mens en ægtepagt blandt andet kan fastlægge særeje. En ægtepagt skal være underskrevet af jer begge og tinglyst for at være gyldig.
- Saml oplysninger om alle børn, ejerandele, gæld, pensions- og forsikringsordninger samt eventuelle ægtepagter og testamenter.
- Beskriv det ønskede resultat ved begge dødsrækkefølger. Angiv særskilt ægtefællens behov ved første dødsfald og børnenes fordeling efter længstlevende.
- Få beregnet arven og kontantbehovet med den formueordning, I faktisk har. Hvis planen kun fungerer med særbørnenes samtykke eller et nyt lån, er dette et selvstændigt afklaringspunkt.
- Få testamentets bestemmelser afstemt med tvangsarv, eksisterende dokumenter og ønskerne til længstlevendes ændringsadgang.
- Vælg en gyldig testamentsform, gennemfør underskriften og gem den endelige version sammen med jeres øvrige dokumenter.
Vælger I et notartestamente, skal I medbringe testamentet i to eksemplarer, den krævede forside og billedlegitimation til notaren. Notaren kontrollerer identitet og evnen til at forstå handlingen. Registreringen gør testamentet tilgængeligt for skifteretten ved dødsfald, men notaren garanterer ikke, at alle bestemmelser i indholdet er gyldige.
Retsafgiften for notarens bekræftelse af et testamente inklusive kopi er 300 kr. Eventuel betaling for at udarbejde og gennemgå dokumentet kommer ved siden af. Hvis boligplanen også kræver vurdering eller ny finansiering, må disse udgifter afklares særskilt.
Kontrollér til sidst, at dokumentet beskriver de børn og den fordeling, I har besluttet, og at boligbudgettet bygger på dokumenterede oplysninger. Et nyt barn, en skilsmisse, et dødsfald blandt arvingerne eller ændrede ejerforhold er anledning til at gennemgå planen igen.
Fagligt grundlag og kilder
- Arveloven om børns og ægtefællers arv, uskiftet bo og fælles testamenter.
- Lov om ægtefællers økonomiske forhold om formuedeling, særeje og ægtepagter.
- Danmarks Domstoles vejledning om notartestamente samt retsafgiftslovens regler om notarafgift.
- Borger.dk om ægteskab, pension og oplysninger om dødsfaldsdækning.
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
