Arv fra dødsbo til børn udbetales ikke på en bestemt dag efter dødsfaldet. Tidspunktet afhænger af skifteformen, boets gæld og aktiver, om arvingerne er fastlagt, og om en tidlig udlodning er forsvarlig. Er barnet under 18 år, kommer der desuden særlige regler om værge, betalingskonto og forvaltning af pengene.
Få professionel hjælp til skødet
Vi klarer alt papirarbejde og tinglysning til en fast pris. Vælg rette situation herunder for at se skødepakken:
Arv fra dødsbo til børn udbetales ikke på en fast dato. Tidspunktet afhænger af skifteformen, boets gæld og aktiver, proklamafristen og barnets alder. For mindreårige skal pengene desuden placeres efter værgemålsreglerne.
- Proklamafristen er et kontrolpunkt, ikke en betalingsdato.
- En tidlig deludbetaling kræver, at boets resterende midler er tilstrækkelige.
- Privat skifte og bobestyrerbo har forskellige beslutningstagere.
- Et mindreårigt barns arv skal stå i barnets navn.
- Interessekonflikt hos værgen kan kræve en skifteværge.
Hvad afgør tidspunktet for udbetalingen?
Det første skel går mellem retten til at arve og muligheden for at få arven udbetalt. Et barn kan være arving, selv om boet endnu ikke har et sikkert beløb at betale. Arvelodden kan først beregnes forsvarligt, når boets aktiver, gæld, udgifter og arvinger er tilstrækkeligt afklaret.
Før en udbetaling bør der derfor være klarhed over:
- hvilken skifteform der gælder, og hvem der må disponere på boets vegne
- hvilke arvinger og arveandele der følger af loven og et eventuelt testamente
- hvilke krav boet skal betale eller sikre, før værdier kan fordeles
- om arven består af kontanter, eller om aktiver først skal sælges, vurderes eller overtages af en arving
- om der er uenighed eller andre forhold, som kan ændre den endelige fordeling
Artiklen om hvordan børns arv fordeles forklarer, hvem der arver og med hvilke andele. Udbetalingstidspunktet er et andet spørgsmål: Det handler om, hvornår boet har retligt og økonomisk grundlag for at gennemføre fordelingen.
Er proklamafristen også en udbetalingsfrist?
Nej. Ved et proklama opfordres boets kreditorer til at anmelde deres krav. Fristen er som udgangspunkt otte uger fra offentliggørelsen i Statstidende. Udløbet er et vigtigt kontrolpunkt, fordi boet derefter har et bedre overblik over de anmeldte krav.
Otte uger er dog ikke en automatisk udbetalingsdato. Visse krav er undtaget fra fristens almindelige virkning, og boet kan også have kendte forpligtelser, tvister eller udgifter, som endnu ikke er endeligt opgjort. Der kan derfor være behov for at beholde en reserve, selv om proklamafristen er udløbet. Den særskilte artikel om proklama i et dødsbo uddyber fristens funktion.
Det afgørende er således ikke alene, om de otte uger er gået, men om boets resterende forpligtelser kan betales eller er sikret på en betryggende måde. En ukendt slutværdi på et aktiv eller en uafklaret kreditorindsigelse kan fortsat gøre det uforsvarligt at udbetale hele arven.
Kan børn få arv før boet er afsluttet?
En del af arven kan i nogle boer udloddes før den endelige afslutning. Det kaldes acontoudlodning. Muligheden afhænger både af skifteformen og af, om den resterende formue uden tvivl er tilstrækkelig til boets forpligtelser.
Ved privat skifte råder arvingerne i fællesskab over boet. En arving kan kræve, at andre aktiver end almindeligt indbo ikke fordeles, før gælden er betalt eller behørigt sikret. Hvis værdier deles for tidligt, kan det medføre tilbagebetalingskrav og personligt ansvar for boets forpligtelser. En mindreårig arving har en særlig begrænsning af dette ansvar, men det gør ikke en for tidlig udbetaling risikofri.
I et bobestyrerbo er det bobestyreren, der afgør, om en acontoudlodning kan tillades. Loven kræver, at boets forhold uden tvivl gør udbetalingen forsvarlig, og bobestyreren kan kræve sikkerhed for tilbagebetaling. Et ønske om pengene eller udløbet af proklamafristen er derfor ikke i sig selv nok.
Boopgørelsen viser den endelige fordeling af boets aktiver og forpligtelser. En tidligere deludbetaling bør kunne følges i boets regnskab og i den senere opgørelse, så det fremgår, hvilken arving der har modtaget hvad, og hvor meget der fortsat skal fordeles.
Hvad ændrer det, når barnet er under 18?
Et voksent barn kan som udgangspunkt selv modtage og disponere over sin arv. Et barn under 18 år er umyndigt og kan ikke selv indgå aftaler om formuen. Barnets værge repræsenterer derfor barnet under boets behandling og skal varetage barnets interesser.
Hvis værgen også er arving eller på anden måde kan have en interesse, der strider mod barnets, kan skifteretten beskikke en skifteværge i dødsboet. Skifteværgen repræsenterer barnet i den konkrete skiftesag. Det gør ikke skifteværgen til ejer eller almindelig modtager af arven; værdierne tilhører fortsat barnet.
Når den faste værge repræsenterer barnet uden en skifteværge, kan værgen godkende fordelingen og kvittere for udbetalingen på barnets vegne. Er der beskikket en skifteværge, varetager denne repræsentationen i boet, mens den faste værge som udgangspunkt modtager og kvitterer for arven på barnets vegne. Pengene må ikke blandes sammen med værgens egen økonomi. Derfor skal boet ikke blot kontrollere, hvem der kan underskrive for barnet, men også hvor arven lovligt skal placeres.
Hvor skal et mindreårigt barns arv placeres?
Kontante midler, der ikke skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal sættes ind på en konto i barnets navn. Kontoen skal markeres som omfattet af værgens forvaltning. Det er altså ikke tilstrækkeligt at overføre barnets arv til en konto, som tilhører en forælder eller en anden værge.
Er de midler, der er omfattet af værgemålet, på 150.000 kr. eller derover, skal de som udgangspunkt bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Også et lavere beløb skal indleveres dér, hvis der allerede bestyres midler for barnet, eller hvis midlerne forventes at nå grænsen. Kontrollen skal derfor omfatte barnets samlede relevante midler efter udbetalingen og ikke kun størrelsen på den enkelte arv.
Et testamente kan indeholde særlige bestemmelser om båndlæggelse eller forvaltning. Sådanne vilkår skal læses sammen med værgemålsreglerne, før kontoen vælges. Uanset placeringen er arven barnets formue, og værgens adgang til at bruge eller flytte midlerne er begrænset af reglerne om værgemål og tilsyn.
Hvilke kontrolpunkter bør være på plads?
En praktisk udbetalingskontrol kan samles i seks punkter:
- Skifteretsattesten eller bobestyrerens beskikkelse viser, hvem der kan handle for boet.
- Arvingerne og deres andele er afklaret efter loven og et eventuelt testamente.
- Proklamafristen og de anmeldte krav er gennemgået, og øvrige kendte forpligtelser er betalt eller sikret.
- Der er likvide midler nok til den planlagte udbetaling og en forsvarlig reserve til det resterende bo.
- En eventuel acontoudlodning er besluttet af de rette personer og dokumenteret i boets regnskab.
- For et mindreårigt barn er værge, eventuel skifteværge og korrekt konto eller forvaltningsafdeling identificeret.
Når alle punkter er afklaret, kan boet fastsætte en konkret betalingsdato. Mangler blot ét centralt punkt, bør spørgsmålet afgrænses, før pengene forlader boets konto. Dermed undgår boet, at en hurtig udbetaling senere skal rulles tilbage, eller at barnets arv havner hos den forkerte kontohaver.
Fagligt grundlag og kilder
Artiklens regler og procesoplysninger er kontrolleret i disse officielle kilder:
- Retsinformation: lov om skifte af dødsboer
- Danmarks Domstole: privat skifte
- Retsinformation: værgemålsloven
- Retsinformation: bekendtgørelse om værgemål
- Familieretshuset: mindreårige under værgemål
Skal vi hjælpe med skødet?
Fast pris Skødeskrivning siden 2003 Fast rådgiver gennem hele sagen
Skøde Centret hjælper med digitale skøder, tinglysning og ændring af ejerforhold ved ægtefæller, skilsmisse, samlivsophør, familieoverdragelser og dødsboer.
